DK164733B

DK164733B - Stiv stoebeform til brug ved stoebning og vulkanisering af pneumatiske daek

Info

Publication number: DK164733B
Application number: DK209687A
Authority: DK
Inventors: Daniel Laurent; Marc Sebe
Original assignee: Michelin & Cie
Priority date: 1986-04-25
Filing date: 1987-04-24
Publication date: 1992-08-10
Also published as: IE871052L; CN87103197A; KR950005702B1; DK209687D0; FR2597783A1; JPS62270308A; MA20957A1; JPH0628863B2; FI871814A0; FR2597783B1; CA1322265C; PT84757A; EP0242840B1; ZA872926B; FI871814L; CN1014592B; IL82322A; ATE61281T1; EP0242840A1; DE3768313D1

Description

DK 164733 B

Opfindelsen angår en støbeform til brug ved støbning og vulkanisering af pneumatiske dæk.

Ved fremstilling af nye dæk er der én type støbeform der generelt anvendes: den omfatter to sidepar-5 ter, der tjener til støbning af hver sin dækside, medens der til støbning af slidbanen anvendes en rundt-gående krans, der er delt op i flere segmenter, der har tværgående sideflader vinkelret på støbeformens akse, og tværgående radiale flader, jfr. f.eks. US patent 10 nr. 3 779 677. Til lukning af en sådan støbeform skal segmenterne rykkes radialt ind mod aksen, og sideparterne rykkes aksialt ind. I lukkestillingen ligger disse forskellige dele nemlig sideparterne og segmenterne, an mod hinanden og de afgrænser dækkets yder-15 flade. Udgangsemnet til det dæk der skal fremstilles skal være fast anbragt og fastholdt i anlæg mod støbeformen, med henblik på opnåelse af givne geometriske dimensioner, og for eventuelt at kunne forsyne slidbanen med sit mønster. Til dette formål anvender man 20 sædvanligvis en bøjelig membran, der ved oppumpning til det foreskrevne tryk bringes til at lægge an mod inderfladen i dækemnet, og fremkalder eller søger at fremkalde en udvidelse af dækemnet. For at få en støbning af god kvalitet er det nødvendigt at gummiet ud- 5 25 sættes for et støbetryk af størrelsesorden 10 x 10 Pa.

Dette tryk udøves gennem membranen. For så vidt muligt at undgå støbegrater bør trykstigningen på membranen først forekomme når støbeformen er lukket.

Til undgåelse af sådanne grater er det i henhold til 30 det canadiske patentskrift 765 745 kendt at udforme segmenter med parallelle, tværgående flader. Den rundt-gående krans omfatter således skiftevis segmenter med parallelle tværgående flader og segmenter,hvis tværgående flader er parallelle med de hosliggende seg-35 menters tværgående flader. Til lukning af støbeformen kan de segmenter der har parallelle, tværgående flader 2

DK 164733 B

således glide mellem de øvrige segmenter på samme måde som et stempel, hvilket giver mulighed for at undgå at der mellem to hosliggende segmenter forekommer fastklemning af gummi.

5 Støbningen og vulkaniseringen af et dæk af gummi med de konventionelle midler, nemlig en med segmenter udformet støbeform der definerer dækkets yderflade og en bøjelig membran af gummi der definerer dækkets inderflade, har længe været den eneste indu-10 strielt anvendte metode. Dette beror på det forhold, at den bøjelige membran giver mulighed for at holde styr på støbetrykket, og afhænger af de krav, der stilles til fremstillingen af det endnu ikke vulkaniserede udgangsemne. Denne teknik giver dog ikke mulighed for 15 perfekt at holde styr på dækkets form og indre dimensioner og på den præcise placering af dækkets bestanddele.

En anden ulempe ved brugen af de kendte metoder til støbning og vulkanisering knytter sig til de 20 under vulkaniseringen forekommende varmeforskelle mellem de forskellige dele, der er i kontakt med dækket, nemlig dels sideparterne og kransen af metalsegmenter, dels gummimembranen. Dette komplicerer etableringen og brugen af vulkaniseringsforløbet.

25 Det er også kendt at anvende en stiv, demonter bar kerne, der definerer inderfladen i udgangsemnet til det dæk, der skal fremstilles. I denne forbindelse kan der eksempelvis henvises til US patent nr. 1.388.255, der anviser en støbeform som angivet i indledningen til 30 krav 1 og 4, hvor en stiv kerne sammen med den udvendige støbeform danner et udeformerbart støberum. I praksis kan man kun bruge dem til dækfremstilling ved i det nævnte støberum, at hælde eller indsprøjte et materiale i flydende eller tyktflydende tilstand. Den-35 ne metode til fremstilling af dæk af polyurethan er beskrevet i US patent nr. 4 279 856. Teknikkens stade

DK 164733B

3 foreskriver således, at der anvendes sådanne helt stive støbeforme ved ihældning eller indsprøjtning af støbematerialet i støbeformen, der i så fald helt bestemmer det kommende dæks form. Disse metoder, der er under 5 konstant udvikling, har ikke gjort sig gældende, idet placeringen af de fornødne forstærkningselementer (kabler, tråde, vulstsnore) viser sig at være yderst vanskelig.

Hvis udgangsemnet - her forstået som emnet på 10 ethvert trin forud for vulkaniseringen - fremstilles ved sammenstabling af de materialer, der konventionelt bruges i dækindustrien, nemlig ikke-vulkaniseret gummi, forstærkningselementer af tekstil og/eller metal, hvilke materialer opstilles og stables op, alt efter deres 15 endelige funktion i det vulkaniserede dæk, vil man altid med en støbeform af den i US-A- 3 779 677 beskrevne art anvende en bøjelig membran, der nemt folder sig ud i udgangsemnet, og som giver bekvem mulighed for at holde styr på støbestrykket.

20 Hvis man kombinerer en stiv kerne med en segmen teret form som beskrevet i US-A- 3 779 677, vil segmenterne først trænge ind i det ubehandlede emne for herved at tilvejebringe slidbanens mønster før støbeformen lukkes helt. Når støbeformen ikke er helt luk-25 ket, består der mellemrum mellem segmenterne. Herved kan rågummiet sive ud mellem segmenterne. Afhængigt af mønsterdybden og af de heraf resulterende bevægelser af rågummiet, vil denne udsivning føre til store grater eller endog til, at den korrekte lukning af støbeformen 30 ikke kan opnås på grund af den alt for store mængde gummi der er til stede i de nævnte mellemrum, og som forhindrer den omkredsgående relative sammenrykning af segmenterne som er nødvendig for, at de radialt kan rykkes ind til komplet lukning.

35 Af det foregående fremgår det, at en helt stiv støbeform skal være lukket, fdr man i denne anbringer de bestanddele, der skal indstøbes.

DK 164733 B

4

Formålet med opfindelsen er at opnå en større præcision i fremstillingen af gummidæk, at gøre placeringen af bestanddelene bedre og at forbedre den til vulkanisering fornødne varmeveksling.

5 Med henblik herpå går opfindelsen ud på at an vende en helt stiv støbeform, der fastlægger formen og slutdimensionerne af dækket som fremstilles ud fra et ikke-vulkaniseret udgangsemne, at udforme støbeformen således, at den ved glidende kontakt mellem sine be-10 standdele i det mindste under slutfasen af lukkebevægelsen kan lukkes om et dækudgangsemne, der indbefatter samtlige bestanddele til det kommende dæk, og at drage nytte af den forskel i udvidelse, der på grund af varmestigningen under vulkaniseringen forekommer mellem 15 det ikke-vulkaniserede gummi og den stive støbeforms materiale, med henblik på herved at opnå et passende støbetryk.

En støbeform til brug ved støbning og vulkanisering af pneumatiske dæk af gummi, og af den art, der 20 omfatter: a) en stiv kerne, der definerer dækkets inder- flade, b) to sideparter til udvendig støbning af hver sin side af dækker, 25 c) en periferisk krans, der er delt op i seg menter, og som tjener til udvendig støbning af slidbanen, og hvor samtlige dele af støbeformen, nemlig kernen, sideparterne og segmentkransen, definerer dæk-30 støberummet, er ifølge opfindelsen ejendommelig ved to langs periferien alternerende segmenttyper, hvoraf den ene segmenttype har . tværgående flader, hvis radiale forlængelser skærer hinanden radialt uden for støbeformen, medens den anden segment-35 type har tværgående flader, der, når støbeformen er i lukkestilling, ligger an mod de førstnævnte tværgående 5

DK 164733 B

flader og ved at kontaktfladerne mellem sidepart og segmenter dannes af en lige linie, der altid er parallel med støbeformens akse.

En variant af støbeformen ifølge opfindelsen 5 fremgår af krav 4.

En fremgangsmåde til fremstilling af et dæk under anvendelse af en sådan støbeform fremgår af et selvstændigt krav.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende 10 under henvisning til den skematiske tegning, fig. 1 viser et radialt snit gennem en del af en støbeform i overensstemmelse med opfindelsen, vist i lukkestillingen, fig. 2 et snit langs snitlinien II, II i fig. 1, fig. 3 et planbillede af den delvis åbne segmentkrans i henhold til en første udføreIsesform for støbeformen, fig. 4 et radialt snit gennem en anden udførel-20 sesform for opfindelsen, fig. 5 et planbillede af den lukkede segmentkrans i henhold til en anden udførelsesform for støbeformen, fig. 6 et planbillede af den samme segment-25 krans, men delvis åben, og fig. 7 et planbillede af segmentkransen i henhold til endnu en udføreIsesforn.for opfindelsen.

Støbeformen omfatter en periferisk krans af segmenter til støbning af slidbanen, og to sidepar-30 ter 2, til støbning af hver sin dækside, samt en stiv, demonterbar kerne 3 der definerer inderfla-den i dækket. En sådan støbeform støber inderfladen i og yderfladen på dækket og afgrænser således et støberum.

33 Denne støbeform giver mulighed for at støbe og vulkanisere dæk med en meget større geometrisk præcision end den man kan opnå med den konventionelle 6

DK 164733 B

støbning med bøjelig membran eftersom samtlige dele af støbeformen, er stive og definerer dækkets slutform medens man ved den konventionelle teknik må tage hensyn til eventuelle deformationer, og til den op-5 pustelige membrans opførsel. Ved udtrykket "stiv" skal forstås "i hovedsagen ikke-deformerbar" i forhold til en oppustelig vulkaniseringsmembran, der pr. definition og pr. konstruktion er meget deformerbar i forhold til de andre dele af en konventionel støbeform, der kun udsættes for ganske små elastiske deformationer på grund af de påvirkninger der skyldes støbetrykket. Konsekvensen er at det er muligt at fremstille en langt større række af forskellige former, hvilket dæk-designeren kan drage fuld nytte af. Vul-^ ^ kaniseringen foregår i et konstant volumen i stedet for at foregå under konstant tryk som tilfældet er ved den konventionelle teknik. En yderligere fordel ligger i at man med støbeformen ifølge opfindelsen kan anvende et støbetryk, der kan være forskelligt på 20 forskellige steder af dækket.

Støbningen af dækkets inderflade ved hjælp af en kerne,hvis hovedegenskab er at den ikke er deformerbar, giver mulighed for at anvende vidt forskellige materialer til kernen. Kernen kan f.eks. bestå 25 af metal ligesom de øvrige dele af støbeformen. Den varmemængde der tilføres det indre af dækket vil i så fald forplante sig over til rågummiet uden at møde den termiske skærm, som de konventionelle oppustelige membraner af gummi danner. Dertil kommer at varme-30 vekslingskoefficienten mellem en metalkerne og rågummiet er udemærket, langt større end hvad man får med en bøjelig membran. Dette er også en væsentlig fordel ved opfindelsen, idet det giver mulighed for, uden forøgelse af vulkaniseringstemperaturen at opnå en kortere varmebehandlingstid, og dermed at forøge vulkaniseringsudstyrets produktivitet uden skadelig indvirkning på materialerne.

7

DK 164733 B

Afskaffelsen af den fleksible membran af gummi er i sig selv en særlig fordel ved opfindelsen, fordi membranens korte levetid gør brugen af membranen kostbar, og fordi det er nødvendigt at anvende og dermed 5 påføre antiklæbende midler.

Som følge af at inderfladen i dækket er defineret af en stiv kerne, og at der er garanti for at støbeformen kan lukkes, og at der ved sammenføjningsfladerne mellem støbeformens enkelte dele kun fore- 10 kommer ganske små grater, der er kompatible med et støbt produkt af meget høj kvalitet kan man allerede fra begyndelsen af fremstillingsprocessen anvende den stive kerne som bærer for.det.ubehandlede dækemne.Støbe-formen giver mulighed for i høj grad at se bort fra de mekaniske styrkeegenskaber hos de ikke-vulkaniserede gummiblandinger eftersom disse blandinger ikke påvirkes mekanisk, hvorimod de udsættes for kraftige påvirkninger når dækemnet i ubehandlet tilstand udsættes 2q for af °9 til omfattende formingsoperationer. Støbeformen giver således mulighed for at anvende homogene eller heterogene blandinger af anden art end den man indtil nu har brugt til fremstilling af dæk, navnlig billigere blandinger og/eller blandinger der bibringer 2j. dækket bedre egenskaber.

Afskaffelsen af brugen af enhver formningsoperation under fremstillingen af dækket gcVr fremstillingen meget mere præcis eftersom dækkets bestanddele efter anbringelse på den stive kerne ikke 20 længere udsættes for relative bevægelser, indtil strukturen fæstnes ved vulkaniseringen. F.eks. vil den vinkel under hvilken man opstiller de forstærkningstråde der danner toparmeringen i et radialt dæk ikke længere udsættes for de variationer som opstår 25 ved sådanne formningsoperationer.

Fig. 1 viser at hvert segment i lukkestillingen ligger an mod sideparterne 2 ved kontaktfladerne 101.

De enkelte segmenter har også tværgående flader (som

DK 164733 B

8 ikke ses i fig. 1) der i lukkestillingen ligger an mod de hosliggende segmenters tværgående flader. I lukkestillingen ligger kernen 3's radialt inderste flade 302 an mod tilsvarende flader 202 i den forlængelse 5 20 af hver sidepart 2 inden for den zone 200, der tjener til støbning af den radialt inderste flade af dækvulsterne. Disse flader 202 og 302 er cylindriske, koaksiale og således indrettede at de kan glide på hinanden på samme måde som et stempel i en 10 cylinder.

Fig. 2 og 3 viser at den segmenterede støbeform i henhold til den første udførselsform omfatter en stiv kerne 3 og to langs periferien alternerende segmenttyper, nemlig segmenter af en første type kaldt 15 type a og betegnet ved 1a, og segmenter af en anden type kaldt type b og betegnet ved 1b. Den stive kerne 3 er også delt op i alternerende elementer af to typer 3a og 3b. Elementerne 3b af type b, har tværgående flader,hvis radiale forlængelser skærer hinanden udvendigt, medens elementerne 3a af type A, har komplementær form til dannelse af dækkets inderflade, jfr. f.eks. US patent nr. 4 279 856.

Da dækket indebærer at indsætningen eller udtagningen 2^ af kernens elementer skal foregå igennem det eneste tilgængelige sted, nemlig mellem dækvulsterne og radialt indad fra hver vulst, er det således muligt altid at påbegynde samlingen af kernen, eller demonteringen af kernen med elementerne 3b af type b, eftersom 2Q disse elementer ikke kan virke selvspærrende for en radial bevægelse imod dækkets akse.

Segmentkransen 1 er opbygget efter det samme princip idet den ene type segmenter (type b) på samme måde som angivet i patent CA 765 745, har indbyrdes oarallelle, tværgående flader 1b1 oq 1b2, hvilket 35 giver mulighed for under lukning af segmenterne at opnå stempelvirkning ved at segmenterne af type a lukkes før segmenterne af type b.

DK 164733 B

9

Den måde hvorpå støbeformen bruges og lukkebevægelserne forklares nærmere herefter under henvisning til fig. 1 - 3.

En kerne 3 bestående af komplementere ele-5 menter 3a og 3b indføres i det indre af det ikke- behandlede dækemne på den ovenfor beskrevne måde, eller dækemnet bygges op på den samlede kerne. Derefter rykkes sideparterne 2 ind imod den med dækemnet for-^ synede kerne indtil forlængelserne 20 glider under fladerne 302 på kernen 3, men sideparterne rykkes dog ikke helt ind til lukkestilling.

På dette stadium er gummiet endnu ikke sat under tryk. Derefter bringes segmenterne i deres lukkestilling i den af deres udformning foreskrevne kine-1 5 matiske rækkefølge, dvs. segmenterne 1a før segmenterne 1b. Dækemnet på den stive kerne 3 befinder sig i sin geometriske slutform inden støbeformen lukkes. Under den radiale indrykning af seg-menterne 1a påbegyndes støbningen af mønsteret i slidbanen inden de nævnte segmenter befinder sig i lukkestilling. Dette bevirker at der er rågummi der flyder ud til begge sider af de nævnte segmenter 1a.

Når segmenterne befinder sig i lukkestillingen (jfr.

25 fig. 3) ligger samtlige deres tværgående flader parvis an mod hinanden, medens segmenterne 1b stadigvæk er i det mindste delvis trukket tilbage. Da samtlige tværgående flader lægger an mod hinanden (1b1 og 1a1, 1b2 og 1a2) giver den afsluttende 3Q radiale indrykning af segmenterne 1b mulighed for at tilbageskubbe det rågummi der er blevet presset ud under støbevirkningen fra segmenterne 1a således at der opnås en komplet støbning af slidbanen.

Segmenterne af type 1b virker således som 3 stempler mellem segmenterne af type 1a, hvorved man undgår at der fastklemmes rågummi mellem de tværgående flader på segmenterne.

DK 164733 B

10

Til sidst rykkes sideparterne 2 ind i lukkestillingen, hvilket igen bevirker, at der sker til-bageskubning af det gummi der måtte sive ud til begge sider af segmentkransen 1, idet kontaktfladerne mel-5 lem sideparterne 2 og segmentkransen 1 beskrives af en lige linie, der vedvarende er parallel med den sidste bevægelse til lukning af støbeformen. I den beskrevne udførselsform, er hver kontaktflade 101 og 201 en cylinderflade, hvis akse falder sammen med støbeformens akse. Den aksiale indrykning af sideparterne 2 finder således i det mindste delvis sted efter lukning af samtlige segmenter, hvorved man undgår gratdannelse. I henhold til en anden udførselsform kan ^ kontaktfladerne 101' og 201' beskrives af en lige linie der vedvarende er vinkelret på støbeformens akse, jfr. fig. 6. I så fald må den aksiale indrykning af sideparterne frem til deres slutstilling gå forud for enhver lukkebevægeIse for segmenterne.

2Q Til opnåelse af bevægelserne for de forskellige bestanddele af støbeformen er det for fagmanden klart, at der kan anvendes vilkårlige midler, navnlig mekaniske, hydrauliske eller pneumatiske trykcylindre.

Af det foregående fremgår det, at den kom-2g plette lukning af støbeformen sker ved at delene glider på hinanden og at der aldrig er en bevægelse af den ene dels kant mod den anden. På denne måde er det muligt at udforme en støbeform der er helt stiv men som dog kan lukkes, om nødvendigt under udøvelse gg af tryk til lukning på en eller flere af de nævnte dele.

Fig. 4 og 5 viser en anden udførselsform for støbeformen. I denne udførselsform er der anvendt en anden udformning af segmenternes tværgående flader.

3g Også her kan man undgå enhver fastklemning af rågummi mellem segmenternes tværgående flader, når støbeformen ti

DK 164733 B

omfatter to over periferien alternerende segmenttyper 1a' og 1b' hvoraf den ene segmenttype (type b) har tværgående flader 1b'1 og 1b'2 hvis radiale forlængelser skærer hinanden udenfor støbeformen, medens 5 den anden segmenttype (type a) har tværgående flader 1a'1 og 1a'2 der når støbeformen er i lukkestillingen ligger an mod de ovenfor nævnte tværgående flader 1b'1 og 1b'2. Bevægelserne til radial indrykning af de to typer segmenter skal koordineres. Fremgangsmåden ved 10 brug af denne udføreIsesform forr støbeformen karakteriseres ved, at segmenternes samtlige tværgående flader i det mindste i slutfasen af støbeformlukningen parvis ligger an mod hinanden, og at indrykningen af segmenterne af typen b, da indrykningen af segmenterne af type a er fastlagt, foregår i den kinematik der er fastlagt af glidningen af de tværgående flader af segmenterne af type b på de tværgående flader af segmenterne af type a.

Fig. 6 viser en yderligere udforelsesform for 20 segmenterne til en sådan støbeform. Det er i overensstemmelse med opfindelsen også muligt at opnå en glidning af hosliggende segmenters tværgående flader i det mindste under en del af lukkebevægelsen for en støbeform, der indbefatter et vilkårligt antal n seg-25 menter, når disse segmenter i omkredsretningen er forbundet med hinanden og som en kæde omgiver den genstand der skal støbes. Den segmenterede støbeform i henhold til denne udføreIsesform, er karakteriseret ved, at de ^ tværgående flader på de enkelte segmenter (1c, 1d, 1e) er således indrettede at deres skæringslinie med et vilkårligt plan vinkelret på støbeformens akse er en cirkelbue. Den lukkede støbeform vises med fuldt optrukne streger i fig. 7. De stiplede streger viser et segment 1d i åben stilling. Kæden af segmenter begynder med segmentet 1c, fortsætter med segmenterne 1d og afsluttes med segmentet 1e. De enkelte segmenter, undtagen det første segment 1c,

DK 164733 B

12 bærer en arm 5 der er drejeligt lejret på en dreje-tap 4 på nabosegmentet. De enkelte drejetappe 4 er parallelle med støbeformens akse. For at tillade en relativ bevægelse mellem segmenterne er de tværgå-5 ende flader 1da og 1dA på de pågældende, hosliggende segmenter defineret ved rotationsbevægelsen af en kurve, der er indeholdt i et plan, som går igennem og vipper om rotationsaksen. I den enkleste udfore Ises form er denne kurve en lige linie, der define-^ rer en tværgående flade som er en cylinderflade, der i planbilledet i fig. 7 repræsenteres af en cirkelbue med radius r idet r er afstanden fra hvert punkt på en tværgående flade til den pågældende rotationsakse. På denne måde er samtlige tværgående flader 15 defineret undtagen den første flade 1c1 der hører til det første segment 1c, og den sidste flade 1e1 der hører til det sidste segment 1e og som defineres på lignende måde, men med radius R = r + d, hvor d er længden af segmentet målt i et plan der går igen- 20 nem den pågældende rotationsakse. Årsagen til denne forskel i konfigurationen kan bedre forstås på basis af den herefter givne forklaring på hvorledes en sådan støbeform lukkes. Segmentet 1c bringes i sin lukkestilling. Derefter kan segmenterne 1d, det 25 ene efter det andet, ved rotation om drejetappen 4 på det foregående segment bringes i deres lukkestilling idet deres tværgående flader vedvarende lægger an mod hinanden. Til sidst, og stadigvæk ved rotation om drejetappen 4 på det foregående segment, kan 30 segmentet 1d glide imellem det sidste segment 1d og segmentet 1c. Lukningen af støbeformen er opnået under vedvarende opretholdelse af kontakten mellem de tværgående flader på segmenterne. Ved hvert trin af lukkeprocessen vil det segment der lukkes vir-35 ke som et stempel der tilbageskubber det rågummi der måtte være blevet presset ud under lukningen af det foregående segment. I henhold til en variant kan den periferiske krans af segmenter bestå af to halvkæder

Claims

2. Støbeform ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den ene segmenttype (type b) har tvær- 30 gående indbyrdes parallelle flader (lbl, lb2). 3. støbeform ifølge krav 1, kendetegne t ved, at den ene segmenttype (type b) har tværgående flader (lb'l, lb'2), hvis radiale forlængelser skærer hinanden radialt uden for støbeformen.
4. Støbeform til brug ved støbning og vulkani- DK 164733 B sering af pneumatiske dæk af gummi, og af den art, der omfatter: a) en stiv kerne (3), der definerer dækkets in-derflade, 5 b) to sideparter (2) til udvendig støbning af hver sin side af dækket, c) en periferisk krans (1), der er delt op i segmenter, og som tjener til udvendig støbning af slidbanen, 10 og hvor samtlige dele af støbeformen, nemlig kernen (3), sideparterne (2) og segmentkransen (1) definerer dækstøberummet, kendetegnet ved, at hvert segments tværgående flader (IdA, Ida, lel, lcl) er således indrettet, at de skærer et vilkårligt plan 15 vinkelret på støbeformens akse, i en cirkelbue, og at kontaktfladerne (101, 201) mellem sidepart (21) og segmenter (1) dannes af en lige linie, der altid er parallel med støbeformens akse.
5. Støbeform ifølge ethvert af kravene 1-4, 20 kendetegnet ved, at kontaktfladen (101, 201) mellem sidepart og segmenter er indskrevet i en cylinderflade, hvis akse falder sammen med støbeformens akse.
6. Støbeform ifølge ethvert af kravene 1-5, 25 kendetegnet ved a) at kernens radialt indre flade (301) er cylindrisk, og b) at hver sidepart (2) har en forlængelse (20) forbi den zone, der tjener til støbning af den radialt 30 inderste flade af dækvulsterne, hvilken forlængelse (20) har en sådan cylindrisk flade (202), at hver sideparts (2) forlængelse (20) kan glide i det indre af kernen (3).
7. Fremgangsmåde ved brug af en støbeform i- 35 følge krav 6, kendetegnet ved, a) at sideparterne (2) bringes nærmere kernen (3), der bærer det ubehandlede dækudgangsemne, indtil sideparterne (2) ved deres cylindriske kontaktflader DK 164733 B (202, 302) kommer i kontakt med kernen (3), og standses før deres lukkestilling, b) segmenterne af type a bringes til deres lukkestilling, ^ c) segmenterne af type b bringes til deres luk kestilling, og d) sideparterne (2) bringes til deres lukkestilling.
8. Fremgangsmåde ved brug af en støbeform i- 10 følge krav 3, kendetegnet ved, at segmenternes samtlige tværgående flader (lb'l, 18’2, la'l, la'2) i det mindste i slutfasen af støbeformlukningen parvis ligger an mod hinanden, og at indrykningen af segmenterne af type b, da indrykningen af segmenterne af type 1 5 a er fastlagt, foregår i den kinematik, der er fastlagt af glidningen af de tværgående flader af segmenterne af type b på de tværgående flader af segmenterne af type a.
9. Fremgangsmåde ved brug af en støbeform i- 20 følge krav 4, kendetegnet ved, at et første segment bringes i lukkestilling, hvorpå de successive segmenter (ld, le) et efter et bringes i deres lukkestilling ved en rotationsbevægelse om det foregående segment, under bibeholdelse af kontakt mellem deres 2 5 tværgående flader.
10. Fremgangsmåde ved fremstilling af et pneumatisk dæk, og hvor en stiv støbeform omfattende en stiv kerne (3), der definerer dækkets inderflade, to sideparter (2), der tjener til udvendig støbning af 30 hver sin side af dækket, og en periferisk krans (1), der er delt op i segmenter og tjener til udvendig støbning af slidbanen, benyttes til fastsættelse af den endelige form og de endelige dimensioner af dækket, kendetegnet ved, at dækudgangsemnet bygges 35 op på kernen (3), der virker som bærer, hvorefter støbeformens sideparter (2) rykkes nærmere hinanden uden at nå frem til deres lukkestilling, hvorefter segmenterne (la, lb, la', lb', lc, ld, le) bringes i deres DK 164733 B lukkestilling med deres tværgående flader liggende parvis an mod hinanden, hvorefter sideparterne (2) bringes nærmere hinanden indtil de befinder sig i deres lukkestilling.