Op gennem 1960'erne blev genren mere kompleks, samtidig med at den blev genstand for seriøs litteraturkritisk interesse. I Storbritannien anerkendtes den surrealismeorienterede Michael Moorcocks (f. 1939) New Worlds som avantgardemagasin med offentlig kunstfondstøtte, og i USA brød Harlan Ellison (1934-2018) grænser med sine suggestive korte, grafiske tekster, først samlet i Dangerous Visions (1967).
Eksperimentel science fiction, Samuel R. Delany (f. 1942) (Dhalgren, 1975), Thomas M. Disch (1940-2008) (Camp Concentration, 1968), trivedes side om side med vedtagen formelfiktion, Frederik Pohl (1919-2013), Robert Silverberg (f. 1935).
I Slaughterhouse-Five (1969, da. Slagtehal fem eller børnekorstoget, 1970) havde Kurt Vonnegut brugt science fiction-formatet til at bearbejde og kommunikere oprivende krigserfaringer, men også Doris Lessing har anvendt elementer i sit social- og bevidsthedskritiske forfatterskab, navnlig i space fiction-serien Canopus in Argos: Archives (1979-83), og Ursula K. Le Guin i sine tankeeksperimenterende og civilisationskritiske science fiction-romaner, fx The Left Hand of Darkness (1969, da. Mørkets venstre hånd, 1974).
Marge Piercy har udnyttet genren i et kvindepolitisk sigte i Woman on the Edge of Time (1976, da. Kvinde ved tidens rand, 1980), det samme gælder Margaret Atwood i The Handmaid's Tale (1985, Tjenerindens fortælling, 1986).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.