Don DeLillo

Don DeLillo, f. 1936, amerikansk forfatter. DeLillo, der er en af de betydeligste postmoderne romanforfattere i 1980'ernes USA, blev for alvor kendt med romanen White Noise (1985, da. Hvid støj, 2000). Både komisk og dybt alvorligt blotlægges en middelklassefamilies angst for anonym død og udslettelse i en verden beskyttet af teknisk og videnskabelig viden - en viden, der kun skaber yderligere utryghed: "Jo mere vi ved, des mere vokser døden". Mest bemærkelsesværdig er Libra (1988, da. Vægten, 2002), en fiktiv rekonstruktion af Lee Harvey Oswalds tilfældige livsforløb, hvor ambitioner kanaliseres ind i fantasier om et hemmeligt fællesskab med John F. Kennedy og John Wayne. DeLillos verden befolkes af drømmere, som har stykket deres selv sammen af medie-reproducerede elementer i håb om at undslippe virkelighedens dødbringende sammensværgelse.

DeLillos højtudviklede kritiske fornemmelse for den postmoderne kulturs flygtighed og mange kontraster kommer suverænt til udtryk i hans hovedværk, Underworld (1997, da. Underverden, 1998). Romanen, der følger en baseball-bolds skiftende ejermænd siden begyndelsen af 1950'erne, sætter forestillingerne om det specifikt amerikanske i ramme af affaldsbehandling i både konkret og overført betydning. The Body Artist (2001, da. Kropskunstneren, s.å.) er en, efter den valgte læsetilgang, mangelaget eller hermetisk roman om et uventet selvmord, mens Cosmopolis (2003, da. Kosmopolis, s.å.) tager tråden op fra DeLillos samfundskritik med fokus på en ung milliardærs liv.

Falling Man (2007, da. Den faldende mand, 2008) tager udgangspunkt i begivenhederne den 11. september 2001, mens den komplekse kortroman Point Omega (2010, da. Omegapunktet, s.å.) indbyder læseren til at omfavne langsommelighed og den omhyggelige dvælen ved detajlen som redskaber til at skabe indsigt i kompleksiteten.

DeLillo har også skrevet dramatik, fx The Engineer of Moonlight (1979) og Love-Lies-Bleeding (2006), samt filmmanuskripter og essays.