Marge Piercy, f. 1936, amerikansk forfatter. Med rødder i den amerikanske kvindebevægelse blev hun kendt for især den science fiction-inspirerede feministiske utopi Woman on the Edge of Time (1976, da. Kvinde ved tidens rand, 1980). Ud fra det radikale synspunkt "alle kvinder er flygtninge" har hun skildret undertrykkelsen af kvinder og socialt udsatte grupper i stort anlagte samfundsromaner, fx Vida (1980, da. 1982), Fly Away Home (1984, da. Flyv hjem, 1985) og fremtidsromanen He, She and It (1991, da. Shira, 1993). Det samfundsanalytiske og feministiske perspektiv kombineret med Marge Piercys sans for episk fremdrift trivialiseres imidlertid i en række romaner, men bærer igennem i tobindsværket om 2. Verdenskrig Gone to Soldiers (1987, da. I krig, 1989).
Marge Piercy
Faktaboks
Marge Piercy
- Født
- 1936
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.