Pædagogik

Bogen fokuserer på etik-dannende erfaringsprocesser set ’fra gulvet’. Etik anskues som en evne til at håndtere en kompleksitet af forskellige værdier og handlegrunde, der trænger sig på i hverdagen, snarere end som et spørgsmål om at virkeliggøre abstrakte idealer.

Bogens filosofiske og dannelsesteoretiske bidrag er bl.a. at analysere de før-refleksive og dagligdags erfaringsformer i etikken, herunder de evner der muliggør sådanne erfaringer og de problemer, der er forbundet hermed.

I en pædagogisk sammenhæng undersøges emner som empati, perspektivtagen, emotioner og selvforståelse. Bogen forsøger at gøre op med den enten-eller-tænkning, der til tider kan præge debatter om fx empati og følelser i etikken. Hverken empati eller følelser kan undværes for et etisk perspektiv, men de er heller ikke tilstrækkelige.

Bogen henvender sig særligt til de pædagogiske fagområder, men er relevant for alle, der er interesseret i etik i bred forstand. Den er en del af Dafolos bogserie ’Den professionelle pædagog’, og man behøver ikke at være filosof for at få noget ud af den.

Vi vil omhandle dannelseskultur og forfaldet ved anerkendende pædagogik: Anerkendende pædagogik hævder: 1) At den voksnes definitionsmagt ikke udvikler børns selvbevidsthed, da retten til selvdefinering er vigtigst, for at skabe en positiv udvikling hos børn. 2) Man mener, at ydrestyringen fjerner ligeværdet i relationen og den voksne derfor skal bekræfte barnets selvopfattelse. Den tese vil jeg argumentere imod med udgangspunkt i 3 teser: (a) Den anerkendende pædagogiks narrativ er et ressentiment. (b) Børn kan godt håndtere ydrestyring. (c) Dannelse skal bygge på ansvar; ikke behag.

Teachers around the world are now commonly subject to standards defining their role and activity in terms of the effective application of the most efficient teaching methods, in terms of optimizing inputs and outputs, means and ends. How can novice teachers sustain themselves—and be sustained—under these conditions? Is it possible to hold on to the conviction and inspiration that originally led them to become teachers? This article responds to these questions by exploring the relational phenomenon of pedagogical tact. It examines manifestations of tact through an example of one teacher working with a class of black boys at a middle school in inner-city Detroit. It studies the actions and interactions of teacher and student(s) in relation to a grammar lesson on the construction and analysis of “complex sentences.” This paper does so in order to address the conflict between the moral and interpersonal grounding of teacher engagement on the one hand, and technocratic impersonal lessons, outputs and pedagogies on the other. We present tact and the pedagogical triangle, in other words, as means by which teacher candidates might navigate between the means-ends thinking embodied in standardized teaching and testing on the one hand, and the dangers of unsustainable demoralization on the other.

I de seneste år er der kommet et øget fokus på inklusion af børn med særlige behov i almene institutions- og skoletilbud. Et vist mål af interaktionelle kompetencer er imidlertid en forudsætning for at inklusion kan lykkes, og interaktion og inklusion hænger således uløseligt sammen. Denne artikel vil fremlægge konklusioner fra et ph.d projekt, som undersøger tre forskellige typer af dagtilbud for småbørn med autisme: specialinstitutioner, specialgrupper og enkeltintegrerede tilbud. Undersøgelsen fokuserer på de muligheder og forhindringer for udvikling af interaktionelle kompetencer, som børnene møder i deres pædagogiske støtte- og specialtilbud.

The purpose of this article is to reconsider philosophical issues that are crucial in Yorgos Lanthimos’ movie “Dogtooth” and can be useful in contemporary debate about norms and rules determining the constitution of the self. After a short synopsis of the movie and a description of the extraordinary aesthetics of the picture, I will focus on philosophical and literary contexts of “Dogtooth”. I will provide some references to Jean Jacques Rousseau and his novel about education and citizenship entitled “Emile, or On Education”, but also to Michel Foucault’s “On the Government of the Living”. An unexpected context will be a Polish novel from the age of Enlightenment written by Michał Dymitr Krajewski “Podolanka wychowana w stanie natury, życie i przypadki swe opisująca” (“Podolanka Raised in State of the Nature Describing Her Life and Experiences”). This juxtaposition might be at first sight surprising, but in fact it will be very helpful in interpretation of the discussed movie. The next part of the article will focus on the most harmful aspects of the world depicted in “Dogtooth”, where forms of sexuality, language and isolation are a practical realization of the norms laid down by parents. This chapter explores two main ideas – normativity and authenticity – drawing upon the movie. I will rethink the relationship between them and their impact on understanding of the self. In the very last part we will try to draw conclusions.

Th article deals with the genre of “rules of conduct for teachers and students.” This remarkable subcategory of classical Arabic literature has received little attention from modern scholarship thus far. In
particular, this study scrutinizes two of the very earliest Arabic
treatises devoted to educational theory and practice in Islam. These
two treatises stand out in the history of ideas not only for their early
date of origin, but also for the abundance and originality of the educational ideas they contain. Through a discursive analysis, this article tackles such aspects of these two texts as their socio-political context, and their literary-historical, literary-stylistic, and educational dimensions. A catalogue of solid data is established (one of the goals of hermeneutics) which, it is hoped, contributes to increasing the understanding of the educational foundations of a “learning society,” as represented by Muslim civilization between the 9th and the 11th centuries.
Among the educational aspects discussed, three points seem to be
particularly striking. One relates to the sincerity and enthusiasm with
which both Ibn Sahnun and al-Jahiz promote such virtues as modesty,
patience, and a passion for working with youth. This notion
seems to anticipate the idea of the father-son relationship between
teacher and student, which will become an issue of major significance
in the mystical writings of al-Ghazalì and the works of
other Muslim scholars of later times. A second point concerns the
remarkable variety of teaching topics that Ibn Sahnun and al-Jahiz indicate for the 9th century curriculum at the elementary and higher
levels of Islamic education. Finally, a third aspect relates to the importance that al-Jahiz credits to books, reading, and writing, for the
stimulating effects these have on independent thinking and intellectual
creativity. In fact, since the teacher instructs in reading, writing,
and calculation — the “pillars” of human civilization as al-Jahiz calls them — he deserves praise and special recognition in society.

In this research, the author presents the vision of two important Christian authors, that lived in the 4th century of the Christianity, Saint Basil the Great and Saint John Chrysostom, on education. In works such as The Homilies on the books of the Bible, Homilies on the Hexaemeron, Homilies on the Holy Spirit (e. g. Saint Basil) or Homilies on Family and the Education of children, Homilies on Matthew (e. g. Saint John), both of them are in favour of trandisciplinarity and education. The author emphasises their outlook on this subject and its particularities using the following methods, among others: inducive, deductive and analythical. Works such as the ones mentioned above, but also the research of authors specialised in the life and activity of these Saints are analysed. Moreover, the paper presents the most important aspects of the way in whichthe multidimensional value of education is reflected in the works of Saint Basil the Great, the Archbishop of Cappadocia, and Saint John Chrysostom, the Patriarch of Constantinople. The actuality of their ideas is reflected in this research, together with the contemporary importance the ideas of the two Saints of the Orthodox and the Catholic Church has for the contemporary society.

Første gang publiceret i UNEV nr. 5: Videndeling og samarbejde på nettet, februar - maj 2005, red. Simon Heilesen. ISSN 1603-5518.

Artiklens forfattere fremlægger nogle bud på, hvorledes undervisere vil kunne engagere sig i gensidigt understøttende samarbejde, når de benytter samarbejds- og e-læringssystemer. Det forudsætter, at vi er parate til at revidere den traditionelle position, hvor vi som lærere alene og isoleret står for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsforløb. Som undervisere og forskere må vi vise vilje til at blive i stand til at beherske teknologien og forsøge at udvikle de kompetencer, der er nyttige i forbindelse med samarbejde og facilitering af de studerendes læringsprocesser. Som underviser i virtuelle læringsomgivelser er man til enhver tid meget synlig for de studerende, og pointen er, at vi har bedre muligheder for at udfylde den nye rolle, hvis vi er i stand til at skabe klarhed og overblik hvad angår didaktik, design og interaktionsmønstre. Vil vi kunne forvente samarbejde, interaktion og idéudveksling blandt vore studerende hvis vi selv forholder os individualistiske og ikke tør begive os ud i det forpligtende lærersamarbejde? Med udgangspunktet i begrebet praksisfællesskaber giver vi eksempler på nogle af de muligheder og problemer, der er forbundet med undervisningstilrettelæggelse og kollegialt samarbejde i netbaserede undervisningsmiljøer.

ABSTRAK


Dedi Suhandi : Kontribusi pola penguatan terhadap hasil belajar keterampilan chest past dalam permainan bola basket pada siswa kelas VIII SMPN 1 Sumedang. Tahun ajaran 2013-2014

Berdasarkan realita yang diperoleh penulis dari lapangan, (1). Sebagian siswa sangat aktip dalam mengejar prestasi setinggi tingginya dan sebagian besar juga siswa sering mencari sensasi dengan aksi yang sering kali mengundang kontropersi. Dan setelah ditelusuri, akar dari hal tersebut hanyalah bentuk aplikasi siswa tertentu untuk mendapatkan pengakuan dari lingkungan sekitarnya, khususnya di sekolah. (2). Dalam prestasi tim bola basket SMPN 1 Sumedang mengalami kemunduran dari segi penguasaan teknik dasar yang salah satunya adalah keterampilan chest pass. Dengan adanya dua fenomena diatas, penulis tertarik untuk memecahkan masalah tersebut dengan menerapkan pola penguatan dalam pembelajaran penjas. Pola penguatan yang digunakan adalah ke enam komponen pola penguatan yaitu: 1.Penguatan verbal, 2.Penguatan gestural, 3.Penguatan kegiatan, 4.Penguatan mendekati, 5.Penguatan sentuhan, dan 6.penguatan tanda. Dengan kajian pola penguatan serta fenomena-fenomena diatas penulis mencoba meneliti dengan judul penelitian “kontribusi pola penguatan terhadap hasil belajar keterampilan chest past dalam permainan bola basket pada siswa kelas VIII SMPN 1 Sumedang”.
Latar belakang diatas mendasari penulis untuk merumuskan masalah sebagai berikut: (1). Apakah pola penguatan berkontribusi terhadap hasil belajar chest pass dalam permainan bola basket pada siswa kelas VIII SMPN 1 Sumedang ? (2). Seberapa besar kontribusi pola penguatan terhadap hasil belajar chest pass dalam permainan bola basket pada siswa kelas VIII SMPN 1 Sumedang ?
Dalam penelitian ini, penulis menggunakan metode eksperimen dengan jumlah populasi sebanyak 312 siswa dan sebanyak 39 sampel yang diteliti dengan metode pengambilan sampel yaitu random sampling. Intrument atau alat yang digunakan untuk pengumpulan data dari sampel adalah tes chest pass ke dinding (wall pass).
Berdasarkan pengolahan data dari hasil tes chest pass ke dinding (wall pass), penulis dapat menyimpulkan bahwa: Penerapan pola penguatan memberikan kontribusi berarti (signifikan) terhadap hasil belajar melakukan chest past dalam permainan bola basket pada siswa kelas VIII SMPN 1 Sumedang. Besarnya kontribusi tersebut ditunjukan oleh peningkatan kemampuan psikomotor (chest past) sampel setelah diberi perlakuan berupa pola penguatan sebesar 2,95. Sedangkan hasil yang signifikan diperoleh dari hasil uji signifikansi pada taraf nyata 0,05 dengan derajat kebebasan 38 yaitu Thitung 8,9393 > Ttabel 1,684.

En analyse af Ida Wentzel Winthers "Børns hverdagsliv - en etnografisk film på Christiansø", ud fra et hermeneutisk perspektiv med inspiration fra Paul Ricoeur.

Skrevet som en afslutning på et modul om analyser, begreber og metoder på første semester på kandidatuddannelsen i Pædagogiske Antropologi.

I artiklen præsenteres en pædagogisk-filosofisk kritik af kompetencebaseringen af vores fælles skole. Kritikken funderes i en indledende definition af kompetencebegrebet, og baserer sig på en analyse af kompetencetilgangens betydning for undervisningens indhold og mål, dens betydning for skolens alment dannende opgave, og dens betydning for det menneskesyn skolen bygger på. I forlængelse af kritikken giver artiklen bud på et alternativt grundlag for skolen.

Denne artikel præsenterer pædagogisk takt som et overset og væsentligt bidrag til pædagogikken, og forsøger at beskrive dens rolle i pædagogisk praksis. Dernæst forsøger artiklen den svære øvelse at sige noget om hvordan denne takt kan udvikles. Dette gøres gennem en kobling til Hannah Arendts ideer om dømmekraft og eksemplaritet. Pædagogisk takt henviser til en særlig evne til at identificere og handle i forhold til pædagogiske situationer. Til udvikling af denne evne kraeves altså dømmekraft og eksemplaritet. Disse to begreber stiller ideen om paedagogisk takt i modsaetning til de herskende ideer om evidens og 'hvad der virker', hvor paedagogikken forstås ud fra et primaert samfundsvidenskabeligt perspektiv. Med begrebet om paedagogisk takt går bevægelsen snarere mod et humanistisk perspektiv på pædagogikken som en egen disciplin, hvor svar på, hvad der virker, må gives i relation den konkrete kontekst og gennem tolkning og handling på samme. Artiklen tager udgangspunkt i en række eksempler på pædagogisk takt for dermed at tilbyde en forståelse af dømmekraften og det eksemplariskes betydning for pædagogisk handling. Emneord: Pædagogisk takt, dømmekraft, eksemplaritet, Hannah Arendt

Hvor pædagoguddannelsen og dens undervisning tidligere har været funderet i beskrivelsen af centrale kundskabs- og færdighedsområder, er den nu baseret på centralt definerede kompetencebaserede læringsmål. I denne artikel vil jeg skitsere baggrunden for denne udvikling, og diskutere hvordan udviklingen fra indholdsstyring til kompetencebaseret målstyring risikerer at begrænse vores muligheder for at tænke og gøre uddannelse.  Jeg vil desuden argumentere for at ændringen risikerer at stække de kommende pædagogers muligheder for at handle tænksomt i praksisfeltet, og for at den pædagogiske professions udviklingsmuligheder begrænses.

Udgivet i VIA Pædagogik og Pædagogisk Arbejde Nr. 3, 2016

Den danske skole har gennem de senere år udviklet sig til en
kompetenceskole, der har som formål at udvikle elevernes
kompetencer, så de kan svare på fremtidens udfordringer. I artiklen
argumenteres der for, at vi bør gøre op med denne instrumentelle
forståelse af skolen, og der gives et bud på, hvordan vi kan gentænke
skolen og dens formål, så den igen kan blive en dannelsens skole.

Die klassische Annahme einer stabilen und „naturgegebenen“ menschlichen Identität wird in unserer Kultur nachhaltig hinterfragt. Prozesse wie Fragmentierung, Relativierung und Durchmischung haben zur „Entbettung“ des Menschen geführt und lassen einheitliche Identitätserfahrungen kaum mehr zu. Angesagt sind kurzweilige identitätsstiftende Erlebnisse. Leute versuchen, durch den Konsum vorgefertigter Angebote, das Andocken an eine oder mehrere Subkulturen oder durch kreative Akte sich selbst einen Sinn zu geben. Allerdings erzeugt das „Regime der Kurzfristigkeit“ Bindungsarmut und Gefühle von Wurzellosigkeit, Zerrissenheit und Angst. Diese Verlusterfahrung kann ein Anstoß dafür sein, (noch einmal) über Aspekte des christlichen Menschenbildes nachzudenken. Das bewährt sich nämlich auch unter den Herausforderungen, die die Identitätsfindung in der Spätmoderne mit sich bringt. Die christliche Lehre von Schöpfung und Erlösung hält Antworten auf Fragen bereit, die rastlose Vagabunden umtreiben.

Artiklen argumenterer for, at pædagogisk ekspertise kan tilskrives grupper og
ikke kun individer. Hvordan skal vi helt fundamentalt forstå pædagogisk gruppe-ekspertise? Artiklen anlægger et pædagogisk-filosofisk perspektiv på dette
spørgsmål. Med et fokus på pædagogisk omsorgsarbejde afklarer den, hvad de
fundamentale forudsætninger er for gruppeekspertise. Første del undersøger
minimumsbetingelserne for, hvad man kan kalde pædagogisk ekspertise. Idealet om pædagogisk ekspertise må forstås bredt, hvis vi skal fastholde det som et
meningsfuldt forbillede for pædagogisk teori og praksis. Artiklen analyserer og
kategoriserer væsentlige aspekter af ekspertise i en pædagogisk sammenhæng.
Pædagogisk ekspertise må rumme en pluralisme af former for viden og kompetencer, både praktiske, teoretiske, før-refleksive og refleksive, samt adfærdsdispositioner, emotionel opmærksomhed og intellektuelle kapaciteter. Artiklens anden del
undersøger de filosofi ske betingelser for gruppe-ekspertise og drager nogle vigtige
distinktioner. Det argumenteres således, at grupper kan have overlegen viden
qua gruppe, som de enkelte medlemmer hver især ikke besidder, og denne viden
kan under de rette betingelser udgøre ekspertise. For at anskueliggøre denne forståelse af gruppeekspertise illustrerer artiklen til slut idéen i en sammenhæng af
pædagogisk omsorgsarbejde. Her eksemplificeres det, hvordan gruppe-ekspertise
i pædagogisk omsorgsarbejde kan bestå af samspillet mellem konstitutive delelementer.

Die 2011 begründete Vortragsreihe »Philosophie und Kunst« inspiriert dazu, Gegenwartskunst im Kontext philosophischer Reflexionen zu erleben. Gemeinsam mit dem Künstler und Philosophen Nicolas Constantin Romanacci beschreiten die Besucher nach einem Vortrag Wege durch Welten der Philosophie und Kunst. Zukünftig werden Gesprächspartner eingeladen, die eine besondere Beziehung zum jeweiligen Thema des Abends haben. Für junge Philosophen und Kunstbegeisterte gibt es pro Quartal einen Workshop.

http://www.kunstsammlungen-museen.augsburg.de/index.php?id=29496

Bildwelten und Weltbilder
Donnerstag, 5. November 2015, 11-14 Uhr
Umgeben, bedrängt und überwältigt von Bildwelten der Medien werden die Menschen immer mehr mit dem Verlust traditioneller Weltbilder konfrontiert. Das Überangebot auf der einen Seite und das Verschwinden auf der anderen führt zu Orientierungsverlust und verführt dazu, sich in den verlockenden Bildwelten der Konsumgesellschaft zu verlieren.

Inspiriert von der Ausstellung »Faces of Disappearance« beschreiten die Jugendlichen in diesem Workshop gemeinsam mit Nicolas Constantin Romanacci individuelle künstlerische Wege und versuchen mit der Gestaltung fotografischer Bilder und kurzer Videoloops, sich von der Abhängigkeit vorgegebener Bildwelten und Weltbilder zu befreien.


Vorschau 2016:

Provokation!
Donnerstag, 11. Februar 2016, 11-14 Uhr

Staunen
Dienstag, 17. Mai 2016, 11-14 Uhr

Antologi med bidrag af Marie Aakjær, Lotte Darsø, Ib Ravn, Ulrik Brandi, Bente Jensen, Hanne Knudsen, Ann Katrine Bønnelykke Soffer, Cathrine Hasse og Sverre Raffnsøe
"Forskning om Læringslaboratorier og -eksperimenter er i høj grad tiltrængt, fordi vi har behov for at skabe en samlet oversigt over et komplekst flerfagligt arbejdsfelt, som har stigende samfundsbetydning.

Antologien går om bag de mange teoritilgange, metodeanvisninger og praksiserfaringer, som efterhånden er dokumenteret, ofte uden forsøg på klassifikation og struktur. De eksperimentelle arbejdsformer er i vor tid blevet genopdaget og tilskåret til at løse komplekse psykologiske, pædagogiske, organisatoriske og relationelle problemer i samfundet, uden at konsekvenserne af metodernes sociale og menneskelige effekter og affekter er blevet udforsket og problematiseret.

Bogen leverer et værdifuldt bidrag til at afklare, hvad laboratorier og eksperimentarier bygger på i teorien og giver en solid referenceramme til at klarlægge feltets primære dimensioner i form af sted, formater, produkter og instrumenter.

Bogen kan varmt anbefales til de mange forskere, ledere, konsulenter, organisationsfolk og ændringsagenter, der arbejder med disse ofte risikobetonede og grænseoverskridende menneskeforsøg."