DK173447B1 - Varmeisolerende bygge- og/eller lyselement, fremgangsmåde til fremstilling heraf samt apparat til gennemføring af fremgangs - Google Patents

Description

> i DK 173447 B1

Opfindelsen angår et varmeisolerende bygge- og/eller lyselement ifølge krav l's indledning.

Vinduer med to og med tre lag glas har gennem årtier vist sig at være velegnede og har i tidens løb ved hjælp af 5 yderligere foranstaltninger, såsom pådampning af et lag, der reflekterer infrarød stråling, og indfyldning af inaktive gasser, kunnet forbedres i deres isolerende virkning til en k-værdi på 1,3 W/m2 K. Sammenlignet med effektivt isolerede ydervægge af bygninger er denne værdi 10 dog stadig utilfredsstillende.

Endnu lavere k-værdier (1,0 W/m2 K) opnås ved isoleringsglasvinduer, der har mellem glaslagene udspændte transparente folier, der har en belægning, der reflekterer infrarød stråling. Folierne bevirker, at konvektion, dvs.

15 varmeoverførslen på grund af bevæget luft, reduceres stærkt. For at forhindre brud på glasset skal det høje tryk, der ved opvarmning opstår mellem glaslagene, kunne undvige fra det op til 100 mm tykke vindues tætte hulrum.

Et ekstra filter bevirker, at den indtrædende nye luft 20 affugtes for at undgå dugdannelser på glaslagene i vindues hulrum. Denne konstruktion muliggør en fordelagtig k-værdi, men forringer på grund af de mange reflekterende lag vinduets lysgennemtrængelighed. Endvidere er denne konstruktion voluminøs og dyr.

25 Ved hjælp af vakuumisolerede lyselementer kan der opnås endnu bedre værdier, idet konvektionen gennem luft og dermed varmeledningen ved stigende vakuum i. et hulrum i det væsentlige elimineres. Desuden er glas et af de mest egnede materialer til at opretholde et vakuum i årtier.

30 Med vakuumisolerede lyselementer opnås desuden en positiv varmebalance ved vintertid, idet det ved et vindue udtrædende varmeenergitab er mindre end den energi, der indtræder sammen med lyset.

DK 173447 B1 2

Et evakueret lyselement har endvidere den fordel/ at heller ikke støj kan forplante sig i et vakuum.

Det er endvidere fordelagtigt/ at der ikke kan dannes kondensat i et evakueret hulrum. Endvidere er et lag, 5 f.eks. en pådampet sølvbelægning, der reflekterer infrarød stråling, godt beskyttet mod oxidation i et vakuum, således at det undgås, at belægningen bliver uigennemsigtig.

Det er således en ubestridelig kendsgerning, at anvendel-10 sen af et vakuumisoleret bygge- og/eller lyselement vil medføre store fordele. Alligevel har disse konstateringer ikke været tilstrækkelige til et økonomisk godt resultat.

Ved et vakuumhus hørende til en dobbeltrudeenhed af den indledningsvis angivne art og ifølge DE-A-2755013 optræ-15 der der som følge af temperaturforskellene mellem de flere ved hjælp af afstandsholderere adskilte glasplader en relativbevægelse. Af denne grund har afstandsholderne respektivt ved indersiderne af glaspladerne mod hinanden vendende lejringselementer, i hvilke en i begge ender 20 kugleformet afstandsholdertap indgriber og herved muliggør relativbevægelsen i en retning. Ved kanterne er vakuumhuset forsynet med et mellem glaspladerne anbragt og med disse forbundet folietætningselement. Afstandsholderkonstruktionen nødvendiggør en relativt stor afstand mel-25 lem glaspladerne, således at der opstår et højt energiforbrug ved dannelse af et som isolering virkende vakuum eller omvendt der kan ved et ringe vakuum ikke opnås en fornøden isoleringsevne. Anvendelsen af et folietæt-ningselement er endvidere betænkeligt, da dette på grund 30 af dets anbringelse mellem glaspladerne ikke vil kunne modstå et udefra kommende tryk; folietætningselementet skaller herved af glaspladerne.

DK 173447 B1 3

Det europæiske patentskrift nr. 0 047 725 angiver en varmeisolerende vinduesglasrude omfattende glasplader emd et lavt smeltepunkt, således at de modstående støtteelementer der danner et mellemrum ved passende opvarmning smel-5 ter sammen. Til tæt adskillelse af det evakuerede mellemrum er glaspladernes sidekanter sammensmeltede med smalle glasstrimler. Glasstrimlerne skal udvise en afstand på fra 0,1 til 0,3 mm og det tætte mellemrum udvise et lavt vakuum som 0,1 mbar. Ifølge formålet skal implosionsfaren 10 formindskes derved at der mellem glaspladerne anbringes mellem 30 og 100 støtteelementer pr. cm*. Disse forudsætninger giver ved det heri viste vindueingen tilfredsstillende isoleringsvirkning støttet på et fysisk grundlag, idet vakuummet der skal anvendes og afstanden mellem 15 glaspladeren på mellem 0,1 og 0,3 mm beror på antagelser, der ikke kan bringes ind i en fysisk sammenhæng. Desuden er mængden af støtteelementer, der skal anvendes, valgt så højt, at der mellem glaspladerne vil finde en varmetransport sted, som begunstiges af støtteelementerne. Li-20 geledes er de stive forbindelser mellem glaspladerne ved kanterne af vinduet uegnede til at optage henholdsvis kompensere for de vedvarende opstående fladeudvidelser af glaspladen.

Yderligere kendes fra det tyske offentliggørelsesskrift 25 nr. 2.520.062 et byggeelement med stor isoleringsevne, ved hvilket mindst den ene af de to i afstand fra hinanden anbragte begrænsningsflader er lysgennemskinnelig eller gennemsigtig, og begrænsningsfladerne er understøttet på hinanden ved hjælp af understøtningsorganer.

30 Der er her foreslået et byggeelement, hvis begrænsningsflader på grund af henholdsvis cylindriske eller kugleformede understøtningselementer, der skal henholdsvis opstilles eller påklæbes, har en indbyrdes afstand på flere mm. Angivelsen at en mindre afstand mellem begrænsnings- DK 173447 B1 4 fladerne giver en bedre isoleringsvirkning er uden baggrund i dette trykskrifts indhold og beror på antagelser, som ikke underbygges af økonomiske overvejelser og erkendelser, og for hvilke der ikke angives konstruktive udfø-5 relsesformer.

Endvidere er der her heller ikke angivet nogen løsning med hensyn til den ved en sådan konstruktion nødvendige særlige udformning af forbindelsen ved kanterne af det med lille afstand mellem begrænsningsfladerne udformede 10 byggeelement. Der angives heller ingen løsning på, hvorledes det undgås, at de enkelte understøtningselementer er synlige, dersom, således som det er angivet, lette tylforhæng eller regndråber virker betydeligt stærkere og uregelmæssigere.

15 Ifølge en rapport over et schweizisk forskningsprojekt nr. 1093.1 blev der i arene 1983-1985 gennemført forsøg med udvikling af et ’'evakueret dobbeltvindue med ekstrem høj varmeisolering". De ifølge det tyske offentliggørelsesskrift nr. 2.520.062 og US-patentskrift nr. 3.916.871 20 udførte eksperimenter gav ingen tydelige og tilfredsstillende resultater, hverken med hensyn til udformningen eller en økonomisk fremstilling af et evakueret dobbeltvindue. Men selv om det havde været muligt at løse problemet med hensyn til mellemrummets tæthed, ville et vindue el-25 ler en glasdør med mellemliggende understøtningselementer, der forringer det frie gennemsyn, være uønsket, hvilket førte til, at forskningsprojektet blev afsluttet før tiden.

Ved varmeisolering af bygninger er vinduer af hidtil 30 kendte konstruktioner det svage punkt, der skal overvindes. Ved hjælp af vakuumteknikken skulle det i og for sig være muligt at fremstille vinduer med positiv energibalance, dvs. med k-værdier under 0,5 W/m2 K. Ved vintertid DK 173447 B1 5 ville den indtrædende lysenergi da være større end det udtrædende varmetab, således at et vakuumvindue selv på nordsiden af et hus i dagtimerne ville udgøre en art var-mevæg, selv om det ikke får direkte sollys.

5 Ved samtidig anvendelse af vakuumisolerede lyselementer, som vinduer og facadeelementer, ville der i mange tilfælde kunne gives afkald på konventionel opvarmning af bygningen, idet en lysgennemtrængelig vakuumvæg kan overføre tilstrækkelig lysenergi i form af varme til bygningens 10 indre og altså er en art varmefælde.

Sådanne bygningsmure vil om natten tjene som varmeakkumu-latorer, indtil opvarmningen ved hjælp af lyset atter bliver virksom om morgenen.

Om sommeren opstår der ved hjælp af vakuumisolerede vin-15 duer og facadeelementer, der er forsynede med afskygningsmidler, en køligere bygning, der samtidig har fremragende lydisoleringsværdier, idet støj ikke kan forplante sig i et vakuum.

Det er imidlertid trods store anstrengelser hidtil ikke 20 lykkedes at finde en tilfredsstillende løsning.

Hovedhindringen for en indføring på markedet er de ved den kendte teknik rasteragtigt anbragte understøtningselementer, f.eks. i form af kugler eller oprette bolte, der forstyrrer udsynet gennem vinduet stærkt og 25 derfor afvises inden for byggeriet. Dertil kommer, at der består en permanent fare for ulykker på grund af brud på glasset ved implosion af evakuerede vinduer.

Endvidere er det hidtil ikke lykkedes på økonomisk måde at anbringe disse kugler eller bolte i et stort antal med 30 nøjagtig rasteagtig placering på en glasflade.

DK 173447 B1 6

En yderligere hindring for en realisering var det hidtil anvendte højvakuum, der ved den kendte teknik var nødvendigt til opnåelse af en tilstrækkelig isoleringsvirkning, men som på grund af den konstant uddampning af glasover-5 flader ikke kan opretholdes over længere tidsrum.

Det fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 2 520 062 kendte byggeelement har de med de optisk forstyrrende 'understøtningselementer forbundne ulemper.

At der heller ikke i den seneste tid har kunnet opnås no-10 get fremskridt, kan udledes af offentliggørelsen i tidsskriftet "In Review", januar 1985 af et forskningsarbejde, der er foretaget af SERI, Solar Energie Research Institute, Golden, Colorado, USA.

Dette trykskrift viser to glasplader med en tykkelse på 3 15 mm, mellem hvilke der rasteragtigt er anbragt kugleformede understøtningsorganer med en diameter på 4 mm, der generer udsynet. Det nødvendige høj vakuum på 1,3 x 10"3 Pa = 1,3 x 10~5 mbar er meget vanskeligt at opretholde over årtier. Endvidere medfører den givne afstand mellem gla-20 slagene en implosionsfare.

Formålet med den foreliggende opfindelse er derfor at tilvejebringe et varmeisolerende bygge- og/eller lyselement af den indledningsvis nævnte art, ved hvilket varmetab stort set er forhindret ved hjælp af et permanent va-25 kuum, og hvis store isolationsevne kan opnås inden for rammerne af de industrielle muligheder og på økonomisk måde.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved hjælp af de i krav l's kendetegnende del angivne træk.

30 Denne definition muliggør en høj isoleringsevne af et bygge- og/eller lyselement i finvakuumområdet og en varig DK 173447 B1 7 opretholdelse af vakuummet i det af de i kantområdet tæt med hinanden forbundne vægelementer dannede mellemrum.

Derved kan den betydeligt mere komplicerede fremstilling i højvakuumområdet undgås, uden at isoleringsevnen redu-5 ceres og muligheden for frit udsyn forringes, tværtimod.

Den i højvakuumområdet indtrædende uddampning af væggene af det evakuerede mellemrum er i det væsentlige elimineret i finvakuumområdet, hvorved evnen til opretholdelse af vakuummet er væsentligt forbedret.

10 Den foreliggende opfindelsestanke støtter sig bl.a. på den fysiske kendsgerning, at varmeledningsevnen ved gasser praktisk taget ophæves, dersom den frie vejlængde mellem gasmolekylerne er større end afstanden mellem den kolde og den varme væg af et evakueret rum.

15 Den frie vejlængde mellem gasmolekylerne er proportional med det ved hjælp af vakuummet tilvejebragte undertryk. Konsekvensen af denne lovbundenhed er, at jo mindre vægafstanden er, jo mindre skal der evakueres for at reducere eller forhindre varmeledning i gassen. Således er 20 f.eks. den frie middelvejlængde mellem luftmolekylerne ved et vakuum på 10-1 mbar ca. 0,6 mm eller ved 1 mbar ca. 0,06 mm. Det skal her erindres, at luftmolekylerne i et vakuumrum ikke blot bevæger sig vinkelret på væggene fra den ene væg til den anden, men i alle retninger i 25 rummet.

Den praktiske anvendelse af disse regler fører til den mindst mulige afstand mellem vægelementerne, ved hvilken en teknisk realisering lige netop endnu er mulig. Alt efter overfladebeskaffenheden vil afstanden mellem vægele-30 menterne eller glaslagene ligge mellem.0,05 og 0,5 mm.

DK 173447 B1 8

Ud fra den foreliggende opfindelses idé vil et mellemrum med en afstand på indtil 1 mm opfattes som en mindre god udførelse.

På grund af denne erkendelse udvikler der sig en uanet 5 fordel, idet støtteelementerne mellem glaslagene kan dimensioneres så små, at de fra en afstand på mindre end 1 m enten slet ikke eller kun meget vanskeligt kan konstateres med det blotte øje.

Fordelagtige udførelsesformer fremgår af de afhængige 10 krav 2-20.

Det har vist sig at være særligt fordelagtigt, dersom understøtningselementerne er udformet liggende på vægelementerne, hvorved deres fremstilling og anbringelsen på et vægelement kan ske på enkel måde.

15 Understøtningselementerne er hensigtsmæssigt udformede som flade små skiver, hvorved der ved hjælp af flat plade- eller båndmateriale eller af cylindriske eller pris-matiske materialer kan opnas en lille afstand mellem mellemrummets vægelementer.

20 Understøtningselementerne er til opnåelse af en uhindret gennemsigtighed fordelagtigt fremstillet af et transparent materiale.

Dette materiale er fortrinsvis blødere end vægelementerne for på denne måde at forhindre beskadigelser af vægele-25 menternes overflade på grund af vægelementernes indbyrdes forskydninger som følge af varmeforskelle. Hertil er formstof, f.eks. polyester eller teflon, et særligt velegnet materiale med gode glideegenskaber.

Afstanden mellem understøtningsorganerne bestemmes især 30 af disses egne og vægelementernes styrkeegenskaber og udnyttes i overensstemmelse hermed. Medens der ved vindues- DK 173447 B1 9 glasruden ifølge det europæiske patentskrift nr.

0 047 725 anvendes afstande på ca. 1 cm og mindre mellem understøtningsorganerne, dækker understøtningsorganerne her til opnåelse af en ringe varmeoverførsel maksimalt 1 5 promille af hele fladen af det evakuerede bygge- og/eller lyselement. Forsøg har vist, at en væsentligt lavere værdi, f.eks. 0,3 promille er mulig.

Som spærre for infrarøde stråler er det fordelagtigt, dersom der i mellemrummet er anbragt mindst ét lag af 10 guld, sølv eller andre egnede materialer, der reflekterer infrarøde stråler.

På grund af de varierende temperaturforskelle på hver side af bygge- og/eller vindueselementet og de derved forårsagede indbyrdes forskydninger mellem vægelementerne er 15 det fordelagtigt, dersom understøtningselementerne, f.eks. ved fastklæbning, er fast forbundne med et af vægelementerne.

Af særlig betydning ved realiseringen af et efter økonomiske synspunkter opbygge bygge- og/eller lyselement er 20 den sammenhængende tekniske funktionsdygtighed af den problematiks delopgaver, der skal løses. Kravet om et teknisk nemmere tilvejebragt vakuum i et mellemrum med minimal afstand mellem vægdelene og de derved forekommende indbyrdes forskydninger af vægdelene i deres udstræk-25 ningsretninger forudsætter en kombination af ejendommeligheder, der helt åbenbart ikke er blevet erkendt ved udviklingsforsøgene.

Endvidere kan isoleringsvirkningen forbedres ved hjælp af yderligere et eller flere efter hinanden anbragte vægele-30 menter, hvorhos understøtningsorganerne for det ene vægelement anbringes forskudt i forhold til det næste vægelements understøtningsorganer for derved at formindske var-meoverførsien. t af tre vægdele bestående bygge- og/eller DK 173447 B1 10 lyselement gav ved en efter denne lære ifølge opfindelsen udformet prototype en hidtil ikke opnåelig k-værdi på 0,31 W/m2 K.

Byggeelementer, der ikke behøver være 1ysgennemskinneli-5 ge, kan ved en flerlagskonstruktion fremstilles forholdsvis tynde.

Til opnåelse af en varig absorption af restgasser eller dampe, der ganske vist kun optræder i ganske ringe mængder i det foreslåede vakuumområde kan der anbringes get-10 termidler, der er forbundne med vakuumrummet. Disse get-termidler forøger vakuummets pålidelighed og kan være medbestemmende for bygge- og/eller vindueselementets funktionsdygtighed. Gettermidler, der periodisk skal opvarmes, bliver udsat for solbestråling ved kanten af de 15 gennemsigtige glasruder.

Den ved endeområdet af bygge- og/eller lyselementet anbragte tætte forbindelse, der optager den indbyrdes forskydning mellem vægelementerne, er eftergivelig, elastisk og/eller fleksibel for at kunne opfange de på grund af 20 varmeforskelle, især ved flade mellemrum, optrædende forskellige ændringer i vægelementernes udstrækning. Aftætningen af vægelementernes forbindelse kan ske ved glassvejsning, lodning, klæbning eller ved vulkanisering af et gastæt og gummiagtigt materiale. Til opnåelse af en 25 større sikkerhed kan testningen også være udformet med flere tætningstrin.

En tynd metalfolie, med hvilken bygge- og/eller lyselementet er U-formet indfattet ved dets kant, har vist sig at være en fordelagtig tæt forbindelse af vægelementerne.

30 Alternativt kan kanterne af en båndformet metalfolie forbindes tæt med indersiderne af vægelementerne ved disses kanter og med den ud forbi vægelementerne ragende del DK 173447 B1 11 foldes til et T-formet tværsnitsprofil, der ligger an mod yderkanten af bygge- og/eller vindueselementet. En gastæt forbindelse med vægelementerne kan ske ved smeltning, lodning eller klæbning. Under metalfolien kan indlægges 5 gettermidler.

For at give hulrummet for gettermidlerne en større modstandsstyrke mod det udvendige atmosfæriske tryk, kan der i hulrummet indlægges et mod kanten af bygge- og/eller vindueselementet åbent T-profil. Herved kan hulrummet på 10 særlig fordelagtig måde anvendes til anbringelsen af gettermidler .

Gettermidlerne kan også anbringes · uden for bygge-og/eller vindueselementet i en med det evakuerede mellemrum kommunikerende beholder.

15 Som en yderligere mulighed for aftætning af mellemrummet kan vægelementerne ved deres inderside være udformede med i det mindste tilnærmelsesvis med kanterne forløbende tætningsnoter.

Opfindelsen angår endvidere fremgangsmåder som angivet i 20 kravene 21, 22, 25,26,27,28 eller 29 til fremstilling af et bygge- og/eller lyselement ifølge opfindelsen.

Den økonomiske fremstilling af genstanden ifølge opfindelsen kan ske på forholdsvis enkel måde. De transparente eller ikke-transparente vakuumtætte vægge, f.eks. glas-25 plader, lægges i det ønskede antal i afstand oven over hinanden ind i et aflukkeligt vakuumkammer. Inden indbagningen pålægges understøtningsorganerne på den ene plade efter den anden, og kanttætningerne og gettermidlerne anbringes. Efter lukningen af vakuumkammeret evakueres det-30 te og dermed også mellemrummene mellem pladerne. Ved en samtidig opvarmning af pladerne drives vand og absorberede gasser ud af pladernes overflader og af tætningerne og DK 173447 B1 12 udsuges, således at disse dele senere kun kan afgive yderst ringe mængder gasser.

I tilfælde af loddede kanttætninger tjener opvarmningen desuden til at smelte loddemidlet.

5 Dersom der anvendes et gummiformet tætningselement, kan dette vulkaniseres eller smeltes ved opvarmningen af pladerne, idet temperaturen tilpasses efter den i det foreliggende tilfælde aktuelle proces. Ved hjælp af et til fastholdelse og sænkning af pladerne udformet mekanisk 10 apparat, der kan betjenes uden for det opvarmelige vakuumkammer, sænkes pladerne og trykkes mod hinanden, således at understøtningsorganerne og kanttætningerne bærer pladerne. Derved bliver pladekanterne samtidig vulkaniseret tæt sammen eller vakuumtæt sammenloddede med en flek-15 sibel metalfolie. Dette er særligt fordelagtigt, fordi loddemidlet eller vulkaniseringsmaterialet samtidig af-gasses i vakuumkammeret. Efter en afkøling er elementerne færdigevakuerede og tættede og kan udtages af vakuumkammeret færdige til brug. Det vil være fordelagtigt, dersom 20 laget til refleksion af infrarød stråling pådampes i det samme vakuumkammer, således at et særligt vakuumpådampningsanlæg er overflødigt. Ved automatisering kan der på den beskrevne måde opnås en særlig økonomisk energibesparende fremstilling af vakuumisolerede elementer, idet al-25 le arbejdsgange kan samles på et enkelt sted og ske samtidig og supplere hinanden.

Endelig angår opfindelsen et apparat til udøvelse af fremgangsmåden og som angivet i kravene 23,24.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under hen-30 visning til de på tegningen anskueliggjorte, eksempelvise udførelsesformer. På tegningen viser: DK 173447 B1 13 fig. 1 en plantegning af bygge- og/eller vindueselementet ifølge opfindelsen, fig. 2 et tværsnit gennem bygge- og/eller vindueselementet i fig. 1, 5 fig. 3 et tværsnit gennem et af tre vægelementer bestående bygge- og/eller vindueselement, fig. 4 et tværsnit gennem et krumt bygge- og/eller vindueselement, fig. 5 et tværsnit gennem et rørformet bygge- og/eller 10 vindueselement, fig. 6 et delbillede i større målestok af et tværsnit gennem et bygge- og/eller vindueselement, fig. 7 et delbillede af et tværsnit i større målestok gennem et bygge- og/eller vindueselement, 15 fig. 8 et delbillede af et tværsnit i større målestok gennem et bygge- og/eller vindueselement, fig. 9 et delbillede i større målestok af et tværsnit gennem et bygge- og/eller vindueselement, fig, 10 et delbillede i større målestok af et tværsnit 20 gennem et bygge- og/eller vindueselement, fig. 11 et delbillede i større målestok af et tværsnit gennem et bygge- og/eller vindueselement, fig. 12 et delbillede i større målestok af et tværsnit gennem et bygge- og/eller vindueselement, 25 fig. 13 et delbillede i større målestok af et tværsnit gennem et bygge- og/eller vindueselement, DK 173447 B1 14 fig. 14 et delbillede i større målestok af et tværsnit gennem et bygge- og/eller vindueselement, fig. 15 et delbillede i større målestok af et tværsnit gennem et bygge- og/eller vindueselement, 5 fig. 16 et delbillede i større målestok af et tværsnit gennem et bygge- og/eller vindueselement, fig. 17 et delbillede i større målestok af et tværsnit gennem et bygge- og/eller vindueselement, fig. 18 et tværsnit gennem et lyselement til opvarmning 10 af bygningsydervægge, fig. 19 et delbillede i større målestok af et tværsnit gennem et bygge- og/eller lyselement, fig. 20 et delbillede i større målestok af et tværsnit gennem et bygge- og/eller lyselement, 15 fig. 21 et delbillede i større målestok af et tværsnit gennem et bygge- og/eller lyselement, fig. 22 et delbillede i større målestok af et tværsnit gennem et bygge og/eller lyselement, fig. 23 et tværsnit gennem en tyndlags-vakuumkollektor, 20 fig. 24 et tværsnit gennem en tyndlags-vakuumkollektor, fig. 25 et tværsnit gennem en tyndvægs-vakuumkollektor, fig. 26 et absorptionselement, fig. 27 et tværsnit gennem en varmeakkumulator, fig. 28 en varmeakkumulator, 25 fig. 29 et stanseapparat, DK 173447 B1 15 fig. 30 en anbringelsesmåde af stanseværktøjerne, fig. 31 et delbillede i større målestok af et tværsnit gennem et bygge- og/eller lyselement, fig. 32 et delbillede i større målestok af et tværsnit 5 gennem et bygge- og/eller lyselement, fig. 33 et delbillede i større målestok af et tværsnit gennem et af tre vægelementer dannet bygge- og/eller lys-element, og fig. 34 en plantegning af kanttætningen ved hjørnet af et 10 bygge- og/eller lyselement.

Fig. 1 viser et bygge- og/eller lyselement med støtteorganer 2 mellem vægelementerne 1. 1 fig. 2 er dette bygge-og/eller lyselement med mellemrummet 3 vist i tværsnit.

Fig. 3 viser et af tre vægelementer 1 dannet bygge-15 og/eller lyselement. Fig. 4 viser et buet bygge- og/eller lyselement af den i fig. 1-3 viste udformning. I fig. 5 er bygge- og/eller lyseelementet dannet af to koncentrisk anbragte rørformede vægelementer 1, der er adskilt fra hinanden ved hjælp af en ringspalte. Fig. 6 viser en af 20 et elastisk gummiagtigt materiale bestående kanttætning med to tætnings trin. I det neders te vægelement 1 er der mellem de i noter 6 liggende tætningstrin 4 anbragt get-termidler 5, hvilket også kan være tilfældet ved det øverste vægelement 1. De mellem tætningerne 4 beliggende 25 kanaler er evakuerede og tættede mod hinanden, således at det, dersom en testning 4 svigter, ikke får nogen særlig indflydelse på det næste tætningstrin. Fig. 7 viser på analog måde en tætningskonstruktion ifølge fig. 6. 1 fig.

8 ses en fleksibel kanttætning bestående af en tynd me-30 talfolie 7, der ved sine kanter er sammenloddet eller sammenklæbet med indersiden af vægelementerne 1, og hvis udragende del er foldet ud over kanten af bygge- og/eller DK 173447 B1 16 lyselementet til anlæg mod kanten. Gettermidler, der opvarmes af Indfaldende lys, kan være anbragt i form af en tynd belægning eller et bånd i det evakuerede mellemrum 3.

5 Fig. 9 viser en fleksibel kanttætning som den i fig. 8 viste, men med et større rum til optagelse af gettermidler. Dette opnås ved indlægning af et trykfast C-profil 9, der omgives af den T-formede metalfolie. Et U-profil 10 tjener til mekanisk beskyttelse.

10 Fig. 10 viser en fleksibel kanttætning bestående af et todelt metalprofil 11. Profilfligene er vakuumtæt sammen-klæbede eller sammenloddede med vægelementerne 1, og de ved det todelte metalprofils skillested 12 beliggende flige er ligeledes vakuumtæt sammenklæbede eller sammen-15 loddede. Denne konstruktion er også mulig ved de i fig.

6-8 viste udførelsesformer.

I fig. 11 ses en kanttætning, hvor vægelementerne 1 er ombøjede og med deres frie ender er optaget i en tætningsmasse. Ved anbringelse af yderligere vakuumtrin, som 20 i fig. 6, kan der opnås en forøget sikkerhed for en varig opretholdelse af vakuummet i mellemrummet 3.

Fig. 12 viser en lignende kanttætning, hvor vægelementerne l's ombøjede ender er sammensmeltede.

Fig. 13 viser en U-formet, bøjet metalfolie 7, hvis frie 25 ender er sammensmelte med vægelementerne 1.

Fig. 14 viser en kanttætning bestående af et påvulkanise-ret materiale, der omgiver vægelementerne 1.

1 fig. 15 ses en kanttætning ifølge fig. 6 eller 14 med en vakuumtæt af firkantrør bestående ramme 14, der over 30 en forbindelse kommunikerer med mellemrummet 3. 1 rørets hulrum er der anbragt gettermidler. Denne rørramme kan DK 173447 B1 17 forsynes med en vakuumventil 16. Til standsning af infrarøde stråler kan den mod mellemrummet 3 vendende flade af vægelementerne 1 forsynes med et pådampet lag af sølv, guld eller et andet lag, der tjener det samme formål. I 5 øvrigt er det muligt at anbringe gettermidlerne udskifteligt, uden at vakuummet påvirkes under udskiftningen.

Endvidere kan de vakuumisolerede bygge- og/eller lyselementer være forsynede med en ventil eller lignende, der tillader en efterevakuering efter meget lang tid, hvilket 10 dog næppe vil være nødvendigt, idet gettermidlerne varigt vil absorbere gasser, der udtræder af vægelementerne 1 og tætningerne.

Dette problem optræder navnlig i højvakuumorarådet, men er i det foreliggende tilfælde så godt som elimineret.

15 Fig. 16 viser et bygge- og/eller lyselement, ved hvilket der i det evakuerede mellemrum 3 er anbragt tynde glasplader eller folier 28 med en belægning 17 på væggene, der reflekterer infrarød stråling. Fordelen ved denne udformning er den minimale tykkelse, med hvilken der kan 20 opnås k-værdier på under 0,3 W/m2 K ved lyselementer. Dersom gennemskinneligheden ikke er nødvendig, f.eks. ved tyndvæggede varmeplader, kan der opnås en K-værdi, der ligger langt under 0,3 W/m2 K. Grunden hertil er, at ik-ke-transparente lag er betydeligt mere effektive.

25 Fig. 17 viser et lyselement med to ved hjælp af tre vægelementer 1 dannede, evakuerede mellemrum, og to af vægelementerne 1 har tilbagetrukne kanter i forhold til det tredje vægelement 1. På grund af de forskellige temperaturer på hver sin side af lyselementet med de deraf føl-30 gende forskellige udvidelser af fladerne har lyselementet en fleksibel kanttætning. Dersom det til kanttætningen anvendte materiale har en anden udvidelseskoefficient end vægelementerne, skal der tages hensyn til en på tværs af DK 173447 B1 18 udvidelsen rettet krympning eller kompensation ved kanttætningen. Hertil har en krympet eller korrugeret folie af rustfrit stål vist sig at være hensigtsmæssigt.

Fig. 18 viser anvendelsen af et beskygningselement 26 på 5 en bygnings ydervæg. Et beskygningselement forhindrer en for stærk opvarmning af væggen 27. Beskygningselementet 26 betjenes ved hjælp af et bimetalorgan 23, ved hjælp af en elektromotor 23, der fødes af en solcelle 22 og styres over en termostat 24.

10 Fig. 19 viser et bygge- og/eller lyselement med et midterste vægelement 1, hvis kant er forskudt indad i forhold til de andre vægelementer l?s kant. I det derved dannede hulrum er der anbragt en med de yderste vægelementer sammenloddet folietætning 7 samt et evakueringsrør 15 21, der kan lukkes ved hjælp af en ventil 16 eller ved sammenklemning.

Fig. 20 viser et bygge- og/eller lyselement med fire vægelementer 1, af hvilke de to midterste vægelementers kant er forskudt indad i forhold til de andre vægelemen-20 ters kant, således at der dannes et beskyttet rum til anbringelse af den loddede metalfolie 7. Ved en forskudt anbringelse af understøtningsorganerne 2 opnås, at varme-ledningsstrækningen bliver lang.

Fig. 21 viser et bygge- og/eller lyselement med et væg-25 element 1, hvis kant er forskudt indad i forhold til lyselementets kant. Den foldede metalfolietætning 7 er her yderligere beskyttet ved hjælp af et kantbeskyttelsesprofil 10, der kan være udfyldt med opskummet skumstof. Ved aftætning af kantprofilet kan hulrummet tjene som et for-30 vakuumkammer. Der kan evakueres gennem åbningen, hvorefter laget 18 kan lukkes ved hjælp af smeltelod.

DK 173447 B1 19

Fig. 22 viser et bygge- og/eller lyselement som det i fig. 21 viste men med et aftageligt rør 20, gennem hvilket der kan evakueres. De med den foldede og på tværs krympede metalfolietætning parallelt forløbende to lodde-5 tråde 19 giver, nar de smeltes, en tæt loddeforbindelse mellem glas og metalfolie 7.

Fig. 23 viser en tyndtlags-vakuumkollektor 29 i et metalhus. Den mellem to vægelementer 1 ved hjælp af det atmosfæriske tryk sammentrykkede rørslange eller kanaler tjβίο ner til bortledning af opsamlet lys- og solvarme.

Fig. 24 viser en kollektor som den i fig. 23 viste, men med fire vægelementer 1 og en påloddet metalfolietætning 7. Vægelementet 1 er transparent ved lysindfaldssiden.

Det inderste vægelement 1, der trykker mod rørslangen, er 15 selektivt belagt. Det transparente vægelement 1 ved lysindfaldssiden og det bageste vægelement kan ved deres mod vakuumrummet vendende side have en belægning, der reflekterer infrarøde stråler.

Fig. 25 viser en tyndtlags-vakuumkollektor bestående af 20 en absorber 30, der ikke er anbragt i vakuumrummet, men ved hver side er varmeisolerende beskyttet af et vakuumisoleret bygge- og/eller lyselement. Det bageste element behøver ikke være transparent.

Fig. 26 viser et absorptionselement med rørslange 30 og 25 en selektiv belægning 25. Fig. 27 viser en sæsonvarmeak-kumulator 32. Det selektive lag på beholderens ydervæg 33 tjener til optagelse af indfaldende lys. Hele beholderen er ved ydersiden beklædt med vakuumisolerede bygge-og/eller lyselementer. Ved hjælp af den skråside opnas, 30 at sne glider ned af denne om vinteren.

Fig. 28 viser en sæsonvarmeakkumulator 32, som den i fig.

27 viste, men med en sekssidet akkumulatorbeholder 33. 1 DK 173447 B1 20 fig. 31 ses yderligere et alternativ for et bygge-og/eller lyselement bestående af to vægelementer 1, der er indfattet i en U-formet som kanttætning udformet metalfolie 7, der er sammenloddet med vægelementerne 1 ved 5 disses yderside. Neden under metalfolien er der anbragt et getterbånd 5, og hele testningen er dækket af et beskyttelsesovertræk 10.

Fig. 32 viser et bygge- og/eller lyselement som det i fig. 31 viste, idet der dog her anvendes en dobbelt me-10 talfolietætning 7. Inden for de mod hinanden tættede vakuumtrin er der anbragt gettermidler 5. En eventuel restlækage gennem grænselaget mellem kobber og glas i forva-kuumtrinnet kan så godt som helt elimineres ved hjælp af en forsegling 42.

15 Fig. 33 viser et bygge- og/eller lyselement .som det i fig. 32 viste, men med tre vægelementer 1.

En i hjørnerne foldet metalfolietætning 7, ved hvilken foldestedet er loddet, er vist i fig. 34.

Ved fremstillingen af bygge- og/eller lyselementet ifølge 20 opfindelsen er fremstillingen og indlægningen af understøtningsorganerne 2 af væsentlig betydning. Ifølge opfindelsen foreslås, at understøtningsorganerne 2 oven over deres endelige position på det ene vægelement 1 udstanses af et folieagtigt materiale ved hjælp af et stan-25 seapparat 38 og lægges ned på det pågældende vægelement 1. Således har bl.a. forsøg vist, at mikrotynde, transparente små skiver med en diameter på ca. 1 mm, der lægges mellem vægelementerne 1, næsten ikke er synlige.

En enkel og meget billig fremgangsmåde består i udstans-30 ning af små skiver af en folie 34 lodret oven over deres endelige position på en vandret glasflader hvorunder støtningsorganerne 2 skal anbringes, Til dette formål DK 173447 B1 21 fremføres et foliebånd 34 taktvis mellem et mekanisk eller elektromagnetisk betjent stempel 35 og en matrice 36 og udstanses derimellem, således at det udstansede emne falder lodret ned til den rigtige stilling eller trykkes 5 ned til denne stilling ved hjælp af stemplet 35. Stanse-apparatet 38 har fordelagtigt et lignende afrulnings- og oprulningsapparat 37 for foliebåndet 34 som en skrivemaskines afrulnings- og oprulningsapparat for farvebåndet (se fig. 29).

10 Da understøtningsorganerne 2 placeres rasteragtigt med ensartede, indbyrdes afstande på en glasrude, bevæges en eller flere af de beskrevne stanseværktøjer 38 hen over glasfladen til de rigtige positioner. 1 stedet kan glasruden også bevæges under det faststående eller de fast-15 stående stanseværktøjer 38 (fig. 30).

En særlig hurtig anbringelse af understøtningsorganerne 2 kan opnås ved, at et tilsvarende antal stanseværktøjer 38 anbringes oven over vægelementet 1 med samme indbyrdes rastermål, med hvilket understøtningsorganerne 2 skal an-20 bringes på glasruden.

Derved kan der ved store vinduesarealer udstanses og anbringes flere tusinde understøtningsorganer 2 på en glasflade pr. sekund.

Til understøtningsorganer 2, der på en eller anden måde 25 skal anbringes rasteragtigt på en glasflader er det muligt neden under glasruden at anbringe elektrostatisk ladede nåle eller metalstifter, der positionerer understøtningsorganerne 2 korrekt.

Anvendelsen af skiver som understøtningsorganer 2 har den 30 fordel i forhold til anvendelsen af kugler eller bolte, at de efter anbringelsen hverken kan rulle bort eller vælte. En anden rationel anbringelse af understøtningsor- DK 173447 B1 22 ganer 2, der ikke virker optisk forstyrrende, er mulig ved vakuumpådampningsteknikken, hvor understøtningsorganer pådampes ved hjælp af masker, således som det er sædvanligt ved fremstilling af mikrochips. Substratet, der 5 pådampes, skal have en høj trykstyrke og en lille varme-ledningsevne.

Dersom understøtningsorganerne 2 har en diameter, der er mindre end 0,3 mm, behøver de ikke være transparente, idet de med en så lille størrelse ikke er synlige i et 10 vindue. Formen af de pådampede understøtningsorganer afhænger af den økonomiske fremstillingsmåde.

Endvidere er det muligt ved hjælp af en trykmetode at påføre små ikke synlige understøtningsorganer 2 på en glasflade. Det pastaagtige eller smeltbare materiale til un-15 derstøtningsorganerne påføres punktformet i det ønskede rastermønster på glasfladen, således at der efter pastaens størkning er dannet trykfaste støtteorganer 2 i form af små forhøjninger på glasfladen.

Støtteorganer 2 kan også på forskellig made udstrøs på en 20 begrænsnings flade. Ved hjælp af en tynd plade, der har perforeringer i et rastermønster og er anbragt på begrænsningsfladen, kan understøtningsorganerne 2 anbringes i de rigtige positioner. Påføringen af understøtningsorganerne 2 kan også ske ved hjælp af en perforeret valse, 25 hvis perforationer svarer til det ønskede rastermål mellem støtteorganerne på vægelementet 1, således at understøtningsorganerne 2 ved valsens rulning hen over begrænsningsfladen falder ud eller trykkes ud af valsens perforationshuller.

30 Det er fordelagtigt, dersom materialet til alle arter af understøtningsorganer eller understøtningsorganernes anlægsflade har en mindre hårdhed end glas, således at be- DK 173447 B1 23 grænsningsfladerne ikke beskadiges på grund af det af vakuummet forårsagede anlægstryk.

Det vakuum, der skal oprettes i mellemrummet, ligger i det ikke krævende finvakuumområde. Højvakuum er ikke nød-5 vendigt.

Den indbyrdes afstand mellem understøtningsorganerne 2 afhænger af tværsnittet og af det anvendte materiales trykstyrke. Der skal ved en optimering tilstræbes en så lille varmeoverførsel som muligt. Et materiale med get-10 tervirkning til understøtningsorganerne vil være ideelt.

Jo mindre tværsnittene og dermed trykbelastningsstyrken er, jo mindre skal afstandene mellem understøtningsorganerne 2 vælges, hvorved en optimering af tykkelsen af vægelementerne henholdsvis en for vægelementernes pris for-15 delagtig løsning muliggøres. Ved anvendelse af tyndt vinduesglas til et vakuumisoleret bygge- og/eller lyselement opnås et lamineret glas, der er betydeligt mere modstandsdygtigt mod udbøjning på grund af vindtrykket end sædvanligt isoleringsglas med to eller tre glaslag.

20 Ved et vakuumisoleret lyselement trykker 2,3 eller flere glasplader med et atmosfæretryk på 10 t pr. m2 mod de i det mikrotynde vakuumlag 3 liggende understøtningsorganer 2, og da disse yder en modstand mod indbyrdes forskydning af glaspladerne mod siderne, danner glaspladerne til en 25 vis grad et glaslaminat 2,3 eller flere glasplader opnår på denne made tilnærmelsesvis samme styrke som en enkelt glasplade med en totaltykkelse svarende til summen af de enkelte glaspladers tykkelser.

Denne laminateffekt opnås ikke ved de hidtil kendte vaku-30 umisolerede lyselementer med boltformede eller kugleformede understøtningselementer, idet disse ikke yder nogen DK 173447 B1 24 modstand mod indbyrdes forskydning af glaspladerne mod siderne ved udbøjning af disse.

Foruden de forskellige anvendelser af høj isolerende glasbeklædninger og kombinationer egner det vakuumisolerede 5 lyselement ifølge opfindelsen sig også som lysvarmeelement til beklædning og aktiv isolering af bygningsfacader.

For at den direkte solstråling ikke skal opvarme husmure 27 bag lyselementerne for kraftigt/ kombineres lyselemen-10 tet med en beskygningsanordning 26, der kan reguleres ved hjælp af en termostat 24. Beskygningsanordningen anbringes fordelagtigt i hulrummet mellem det vakuumisolerede lyselement og en parallelt dermed anbragt transparent eller delvis transparent facadeplade 40, der også kan have 15 en lignende struktur som puds. Til optagelse af lysenergien kan der anvendes et selektivt lag 25.

Det vakuumisolerede lyselement med et mikrotyndt mellemrum 3 tillader også en højeffektiv aktiv soleenergiudnyttelse ved hjælp af solkollektoren 29, idet der mellem to 20 glasplader er anbragt et mod solen vendende selektivt lag 25 på en absorber 30.

Den i absorberen 30 på grund af solstrålingen eller indfaldende lys tilvejebragte varme kan føres til en akkumulator 32 eller en varmeforbruger. Mellem absorberen 30 og 25 det forreste og det bageste glastag befinder der sig et mikrotyndt vakuumlag 3, hvilket medfører den fordel, at der ved en eventuel implosion ikke udslynges farlige glassplinter, og at der ikke kræves et højvakuum, men kun et finvakuum. En sådan tyndtlags-vakuumkollektor 29 kan 30 også anvendes som facadeelement med eller uden beskygningsanordning 26.

DK 173447 B1 25

Det atmosfæriske udvendige tryk på 10 t pr. m2, der trykker mod glaslagene og over understøtningsorganerne 2 på absorberen 30 kan anvendes til at trykke en mellem to absorberplader anbragt rørslange 30 sammen.

5 Det høje sammenpresningstryk giver en god varmeledende forbindelse mellem absorberpladerne 30 og rørslangen, således at en svejse- eller loddeforbindelse kan udelades.

Et vakuumisoleret lyselement med k-værdier på ca. 0,3 W/m2 K gør det for første gang muligt at bygge en tabsfri 10 sæsonvarmeakkumulator 32. Hertil forsynes en i de fri opstillet beholder 33 udvendigt med vakuumisolerede lyselementer. Da den på beholdervæggen 27 indfaldende lys- og solstråling er kraftigere end det udtrædende varmetab, kan varme lagringerne di et i akkumulatoren 32 ikke afkøles, 15 hvilket vil sige, at der ikke opstår stilstandstab. Derved er det muligt om sommeren at oplagre varme med et højt temperaturniveau til om vinteren. Som beholder 33 til vand tjener almindelige stål-, formstof- eller betonbeholdere. Beholderydervæggene er fordelagtigt forsynede 20 med et selektivt lag 25 til optagelse af lysenergi. En sådan akkumulator kan også opstilles direkte under et hustag, dersom tagbelægningsmaterialet er transparent i området ved akkumulatoren eller består af vakuumisolerede lyselementer.

25 Vakuumisolerede bygge- og/eller lyselementer ifølge opfindelsen egner sig også som billige tyndtlagsisolatorer til køleskabe, kummefrysere, køberum etc., samt overalt hvor der med et lille pladsbehov skal opnås en høj varmeisolering. 1 stedet for glasplader kan der også anvendes 30 metalplader i et ønsket antal lag, således at der kan opnås k-værdier på mindre end 0,1 W/m2 K ved en tykkelse på ca. 10 mm. En endnu bedre K-værdi kan opnås ved, at der i DK 173447 B1 26 de mikrotynde vakuumlag 3 anbringes folier, der reflekterer infrarød stråling.

Det er fordelagtigt i en dertil bygget vakuumovn at sammenlodde kanttætningerne med glasfladerne. Hertil forfor-5 tinnes glaskanterne og kanttætningerne. Efter at støtte-organerne 2 er anbragt, og kanttætningen er lagt på den første glasplade, lægges den anden glasplade ovenpå. De to plader holdes i afstand fra hinanden ved hjælp af et holdeorgan eller ved hjælp af et loddemiddel. Efter luk-10 ningen af vakuumovnens dør kan evakueringen og opvarmningen af vakuumovnen begynde.

Samtidig udsuges også luften og fugtigheden mellem glaspladerne. Efter et bestemt tidsrum forøges temperaturen i ovnen, således at kanttætningerne 7 og loddemidlerne 19 15 smelter. Derved synker den øverste plade på grund af sin egen vægt ned på kanttætningen 7 med det flydende lodde-middel 19, således at der opstår en gastæt forbindelse.

Efter afbrydelsen af opvarmningen afkøles loddemidlet, således at det færdigevakuerede lyselement kan udtages af 20 ovnen. Dersom den øverste plades egenvægt ikke er tilstrækkelig som belastning, kan der udøves et tryk på denne. 1 stedet for et loddemiddel 19 til understøtning, der, nar det smelter, lader den øverste plade synke ned på kanttætningen og understøtningsorganerne 2, kan der 25 også anvendes et mekanisk sænkeapparat.

Evakueringen af et lyselement kan dog også ske ved hjælp af et gennem kant tætningen ført rør 21, der derefter afklemmes og loddes tæt.

Mellemrummet kan også evakueres gennem en åbning 15 i 30 glaspladen eller kanttætningen. Til dette formål trykkes et rør 20 tættende mod glaspladen eller kanttætningen, hvorefter luften udsuges gennem dette rør 20. 1 røret 20 befinder der sig et dæksel 18 oven over åbningen 15. Un- DK 173447 B1 27 der evakueringen er dette dæksel hævet lidt og ligger altså ikke tættende an mod åbningen. Efter evakueringen sænkes dækslet 18 og lukkes gastæt. Dette sker ved hjælp af et mellem glaspladen eller kanttætningen og låget an-5 bragt smertende loddemiddel 19, der opvarmes ved hjælp af en varmekilde. På denne måde kan der evakueres direkte i vakuumovnen, også selv om kanttætningerne allerede er anbragt tættende.

Nar det nødvendige vakuum er opnået, bringes det mellem 10 dækslet 18 og kanttætningen 7 eller glaspladen liggende loddemiddel 19 til smeltning ved hjælp af en varmekilder således at der fås en gastæt loddeforbindelse 8.

Ved isoleringsglasruder, hvor der mellem to glasplader findes et hulrum med tør luft eller et isoleringsglas, 15 stilles der store krav med hensyn til tætheden af kanttætningerne.

De anvendte metalbånd smeltes tæt sammen med glasset eller et kobberlag ved hjælp af et smelteloddemiddel. For at smelteloddemidlet skal kunne indgå en forbindelse med 20 glasset, overtrækkes glasoverfladen ved kanten af glaspladen med et tyndt kobberlag. Det tynde kobberlag påføres ved hjælp af en såkaldt flammepåsprøjtning. En kobbertråd føres og smeltes i en acetylenbrænders flamme.

tf

Ved hjælp af den varme flamme sprøjtes de smeltede kob-25 berpartikler på glasoverfladen, hvor de sammensmelter med glasoverfladen. Det store problem ved flammesprøjtning er oxidationen af det flydende kobber i gasflammen, der fødes med ilt og acetylengas. Selv det mindste overskud af ilt i gasflammen forårsager en oxidation af det flydende 30 kobber, hvilket gør en tæt forbindelse med glasoverfladen tvivlsom.

DK 173447 B1 28

Især ved vakuumisoleret vinduesglas stilles der imidlertid meget høje krav til kantforbindelsens tæthed.

Dårligt vedhængende kobberlag medfører utætte glasaftæt-ninger og dermed kostbare garantiarbejder. Til elimine-5 ring af disse ulemper foreslås at anvende en metalpå- sprøjtningsmetode, der eliminerer ulemperne ved de kendte fremgangsmåder.

Plasmapåførselsmetoden kan opfylde de stillede krav. En oxidation af det smeltede metal er helt udelukket, idet 10 metalsmelteprocessen finder sted i en atmosfære af inaktiv gas. Derved opnas nemt reproducerbare, homogene og oxidfrie metallag på glasplader.

Ved plasmametoden tilføres den inaktive gas, f.eks. argon, til en brænder, hvor den strømmer gennem en elek-15 trisk lysbue. Den inaktive gas ioniseres, hvorved der frigives en elektron, som derved frembringer et stort energistød. Et næste energistød opstår ved, at den frigjorte elektron atter falder tilbage. Til den ioniserede gas, der opnår temperaturer på ca. 20.000 °C tilføres 20 svejsematerialet, f.eks. kobber i doseret pulverform. De flydende kobberpartikler slynges med stor hastighed mod glasoverfladen og sammensmelter med glasset neden under en beskyttelsespude af inaktiv gas og under udelukkelse af oxygen.

25 For at sikre at glasoverfladen er fri for vand og oxygen, kan denne fordelagtigt, inden metallaget påsprøjtes, renses ved hjælp af en varm beskyttelsesgasstråle eller ved hjælp af en flamme, der også kan frembringes med en plasmabrænder.

30 Den med det metalliske materiale, f.eks. kobber, belagte glasoverflade har til formal ved hjælp af et smeltelodde-middel at forbinde glasset tættende med en kanttætning af DK 173447 B1 29 metal ved et vakuumisoleret glasvindue. Umiddelbart efter påførslen af kobberlaget kan loddemiddellaget påføres ligeledes ved hjælp af plasmametoden.

Det har vist sig at være fordelagtigt, dersom de påførte 5 lag forsegles ved overgangsstederne mellem disse og glasset for på denne made at forhindre en restlækage.

Claims (29)

1. Varmeisolerende bygge- og/eller lyselement bestående af mindst to i det mindste tilnærmelsesvis parallelt forløbende vægelementer, der til dannelse af et evakuerbart mellemrum har mellemliggende understøtningsorganer, og hvor disse til dannelse af et varmeledningssænkende eva-10 kueret mellemrum (3) er indbyrdes tast forbundne med en forbindelse (4,7,8,13), der optager den indbyrdes forskydning af vægelementerne (1) i kantområdet, kendetegnet ved, at afstanden mellem vægelemen terne (1) er mindre end den til ophævelse af varmelednin-15 gen nødvendige frie vejlængde af luftmolekylerne i finva-kuumområdet mellem 1 og 10"3 mbar, og at forbindelsen er en ved kanterne af vægelementerne (1) fastgjort tætning, som består af et formbart båndformet metalfolie.

2. Bygge- og/eller lyselement ifølge krav 1, k e n - 20 detegnet ved, at afstanden mellem mellemrummets (3) vægelementer (1) maksimalt er 0,5 mm.

3. Bygge- og/eller lyselement ifølge krav 1, kendetegnet ved, at understøtningsorganerne (2) er fastgjort på i det mindste et af vægelementerne (1).

4. Bygge- og/eller lyselement ifølge krav 3, kendetegnet ved, at understøtningsorganernes (2) højde er mindre end tykkelsen.

5. Bygge- og/eller lyselement »følge krav 4, kendetegnet ved, at understøtningsorganerne (2) 30 er udformede som flade skiver.

6. Bygge- og/eller lyselement ifølge et hvilket som helst af kravene 3-5, kendetegnet ved, at under- DK 173447 B1 støtningsorganerne (2) er udformede af et transparent materiale.

7. Bygge- og/eller lyselement ifølge et hvilket som helst af kravene 3-6, kendetegnet ved/ at under- 5 støtningsorganerne (2) er udformede blødere end vægelementerne (1) .

8. Bygge- og/eller lyselement ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, kendetegnet ved, at understøtningsorganerne {2) mellem vægelementerne (1) maksi- 10 malt dækker 1 promille af hele arealet af bygge- og/eller lyselementet.

9. Bygge- og/eller lyselement ifølge et hvilket som helst af kravene 1-8/ kendetegnet ved, at dette i det indre af det evakuerede mellemrum (3) er forsynet med 15 mindst ét lag, der reflekterer infrarød stråling.

10. Bygge- og/eller lyselement ifølge et hvilket som helst af kravene 1-9, kendetegnet ved, at det er forsynet med gettermidler (5), der er forbundne med vakuummet.

11. Bygge- og/eller lyselement ifølge et hvilket som helst af kravene 1-10, kendetegnet ved, at kanttætningen er udformet med flere tætningstrin og har mod hinanden tættede, evakuerede kanaler.

12. Bygge- og/eller lyselement ifølge et hvilket som 25 helst af kravene 1-11, kendetegnet ved, at vægelementerne (1) er U-formet indfattede ved hjælp af tætningen.

13. Bygge- og/eller lyselement ifølge et hvilket som helst af kravene 1-11, kendetegnet ved, at 30 der på indersiden af vægelementerne (1) er anbragt en båndformet metalfolie, der forbinder disse ved deres kan- DK 173447 B1 ter og med en ud over vægelementerne (1) ragende del er foldet til et T-formet tværsnitsprofil/ med hvilket det ligger an mod kanten af bygge- og/eller lyselementet.

14. Bygge- og/eller lyselement ifølge et hvilket som 5 helst af kravene 1-13, kendetegnet ved, at vægelementerne {1) ved deres inderside er udformede med i det mindste tilnærmelsesvis parallelt med kanterne forløbende tætningsnoter (6).

15. Bygge- og/eller lyselement ifølge krav 1-14, 10 kendetegnet ved, at i det mindste ét af vægelementerne (1) er udformet med en i forhold til det eller de andre vægelementer (1) tilbagetrukket kant.

16. Bygge- og/eller lyselement ifølge krav 1-15, kendetegnet ved, at kanttætningen er udfor- 15 met som en på tværs af vægelementets (1) udvidelse krymp-bar eller korrugeret folie (7), hvis kanter er forbundne med vægelementerne (1).

17. Bygge- og/eller lyselement ifølge krav 1-16, kendetegnet ved, at der ved dets yderside 20 er anbragt en termostatisk styret beskygningsanordning (26), der betjenes af den af dagslyset udviklede energi, eller at beskygningsanordningen kan styres ved hjælp af andre midler.

18. Bygge- og/eller lyselement ifølge krav 1-16, 25 kendetegnet ved, at dette tjener som kol- lektor til opsamling af lys- og solenergi, idet det ved ydersiden anbragte vægelement (1) er transparent, og der i mellemrummet (3) er anbragt selektivt belagte absorbere og væskeførende ledninger.

19. Bygge- og/eller lyselement ifølge krav 1-16, kendetegnet ved, at dette er anbragt på den DK 173447 B1 dagslysbestrålede yderside af en varmeakkumulator (32), og at akkumulatorvæggene er forsynede med en sort eller selektiv belægning.

20. Bygge- og/eller lyselement ifølge et hvilket som 5 helst af kravene 1-12, kendetegnet ved, at vægelementerne (1) består af glas.

21. Fremgangsmåde til fremstilling af et bygge- og/eller lyselement ifølge et hvilket som helst af kravene 1-16, kendetegnet ved, at vægelementerne (1) par- 10 vis eller flere ad gangen efter indlægningen af understøtningsorganerne (2) og eventuelt gettermiddel samt pålægning af kanttætningen til dannelse af mellemrummet (3) evakueres, opvarmes og tættes i én arbejdsgang.

22. Fremgangsmåde til fremstilling af et varmeisolerende 15 bygge- og/eller lyselement ifølge krav 1-16 bestående af mindst to vægelementer (1), der danner et med et understøtningsorganer (2) forsynet evakueret mellemrum (3) og er forbundne med hinanden ved hjælp af en kanttætning (4,7,8,13), kendetegnet ved, at understøt-20 ningsorganerne (2) oven over deres endelige position på det ene vægelement (1) udstanses af et trinvis fremført folie- eller pladeformet materiale ved hjælp af et stanseapparat (38) og nedlægges på vægelementet.

23. Apparat til gennemførelse af fremgangsmåden ifølge 25 krav 21, kendetegnet ved, at der anvendes et med flere efter understøtningsorganernes (2) indbyrdes rastermål afstemte stationer udformet stanseapparat (38) og et tilførselsapparat for materialet, der skal udstanses .

24. Apparat ifølge krav 23, kendetegnet ved, at der neden under vægelementet (1), der optager understøtningsorganerne (2), og stanseapparatet (38) er an- DK 173447 B1 bragt elektrostatisk opladede nåle eller stifter til positionering af understøtningsorganerne (2) .

25. Fremgangsmåde til fremstilling af et varmeisolerende bygge- og/eller lyselement ifølge krav 1-16 bestående af 5 mindst to vægelementer (1)/ der danner et med understøtningsorganer (2) forsyent evakueret mellemrum (3) og er forbundne med hinanden ved hjælp af en kanttætning (4/ 7, 8, 13), kendetegnet ved, at understøtningsorganerne (2) er anbragte på det pågældende vægelement 10 (1) ved pådampning gennem i et rastermønster svarende til de endelige positioner af støtteorganerne (2) gennembrudt maske.

26. Fremgangsmåde til fremstilling af et varmeisolerende bygge- og/eller lyselement ifløge krav 1-16 bestående af 15 mindst to vægelementer (1), der danner et med understøtningsorganer {2) forsynet evakueret mellemrum (3) og er forbundne med hinanden ved hjælp af en kanttætning (4, 7, 8, 13), kendetegnet ved, at understøtningsorganerne (2) påføres i form af en hærdende pasta eller 20 et smeltende materiale.

27. Fremgangsmåde til fremstilling af et varmeisolerende bygge- og/eller lyselement ifølge krav 1-16 bestående af mindst to vægelementer (1), der danner et med understøtningsorganer (2) forsynet evakueret mellemrum (3) og er 25 forbundne med hinanden ved hjælp af en kanttætning (4, 7, 8, 13), kendetegnet ved, at understøtningsorganerne (2) anbringes på vægelementet (1) ved udstrø-ning.

28. Fremgangsmåde til fremstilling af et varmeisolerende 30 bygge- og/eller lyselement ifølge krav 1-16 bestående af mindst to vægelementer (1), der danner et med understøtningsorganer (2) forsynet evakueret mellemrum (3) og er forbundne med hinanden ved hjælp af en kanttætning (4, 7, DK 173447 B1 8, 13)/ k e nde t e g n e t ved, at understøtningsorganerne (2) påføres på det ene vægelement (1) ved hjælp af en valse, der i sin kappeflade er forsynet med i et bestemt rastermønster anbragte åbninger.

29. Fremgangsmåde til fremstilling af et varmeisolerende bygge- og/eller lyselement ifølge krav 20 eller 25-28 bestående af mindst to vægelementer (1), der danner et med understøtningsorganer (2) forsynet evakueret mellemrum (3) og er forbundne med hinanden ved hjælp af en kanttæt-10 ning (4,7,8,13), kendetegnet ved, at evakueringen af mellemrummet (3) sker gennem en åbning i kanttætningen, vægelementerne (1) eller gettermiddelbeholde-ren, og at denne åbning tilloddes under vakuum, og at loddestedet først bringes i forbindelse med den omgivende 15 atmosfære efter loddemidlets størkning.