DK157042B - Ringspaltetaetning - Google Patents

Description

DK 157042 B

Opfindelsen angâr en ringspaltetætning af den i krav l's indledning angivne art.

I hurtigt roterende maskiner, f.eks. turbo-kompressorer, 5 turbo-generatorer, pumper til store hastigheder, vikle-maskiner for dæk og spoler, dvs. maskiner, hvor akslens periferihastighed er af stprrelsesordenen 100 m/sek., har konventionelle radiale tætningsmekanismer med glideringe generelt ikke været tilstrækkelig gode (se OS 10 patentskrif terne nr. 3 144 253 og nr. 4 134 900). Pra US patentskrift nr. 3 015 506 kendes ligeledes en glide-rings-tætning. Denne tætning har til formai pâ plads-besparende mâde at tætne et h0jt fluidumtryk i det indre af et hus imod atmosfæretrykket uden for huset.

15 I CH-patentskrift nr. 131 440 er beskrevet en radial-tætning, som bâde virker som glideringstætning og som ringspaltetætning, idet en elastisk tætningsring skif-tevis bliver trykket imod en stiv tætningspartner og 20 bliver lpftet derfra, sâledes at en vis fluidumstr0m af og til kan trænge igennem imellem tætningspartnerne. Pâ denne mâde bliver én ved de nævnte tætningspartnere tilvejebragt spalte, som egentlig skulle tætnes direkte imellem en roterende konstruktionsdel og en hvilende 25 konstruktionsdel, indirekte tætnet. Denne tætning er pâ grund af dens periodiske friktionskontakt og det deraf forârsagede forpgede slid og varmepâvirkningen af dens tætningspartnere ikke anvendeligt til h0je omdrejnings-tal.

30

Selv en ren ringspaltetætning frembringer anselige forskydningskræfter i væsken imellem de to over for hin-anden liggende tætningsflader, og som f0lge af den snævre arbejdsspalte derimellem har væskegennemstrpm-35 ningen imellem fladerne ofte utilstrækkelig varmekapa-citet til at kunne bevirke en nedsættelse af dette 2

DK 157042 B

energitab uden at overskride en temperatur, som vil ændre væskegennemstrdmningens egenskaber varigt. Derud-over kan eksempelvis den i de flade arbejdselementer af klokoblinger og bremsesystemer frerabragte varme f0re til 5 formindskelse af koblings- og bremsekraften (fading), hvis varmen ikke bliver bortf0rt hurtigst muligt.

Opfindelsens formai er at tilvejebringe en ringspalte-tætning af den indledningsvis angivne art, ved hvilken 10 tætningspartnernes k0ling er forbedret.

Dette formai opnâs if0lge opfindelsen ved, at den indledningsvis angivne ringspaltetætning er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del angivne.

15

Herved bliver der med henblik pâ yderligere k0ling bag-ved tætningselementerne frembragt en lukket fluidumfilm, som samtidig dækkende overstr0mmer taetningselementernes bagside, sâledes at den pâgældende andel af den pâ taet-20 ningselementernes forreste arbejdsside frembragte varme, som fra arbejdssiden breder sig til taetningselementernes bagside, samtidig bliver f0rt bort. Samtidig frembringer det langs .taetningselementernes bagside str0mmende flui-dum under tryk en eiibj.Let pâ bagsiden fordelt modtryks-25 belastning til den pâ taetningselementernes forside vir-kende arbejdstrykbelastning med det résultat til f0lge, at tætningselementerne kun er udsat for den deraf resul-terende differenstrykbelastning. Deraf f0lger igen, at det ene eller begge taetningselementer kun beh0ver at ha-30 ve en ringe tykkelse og derfor ogsâ kun en ringe varme-gennemgangsmodstand, hvilket ligeledes forbedrer taetningselementernes k0ling.

Den i forbindelse med trykbelastningen resulterende b0j-35 ning af det b0jelige ringelement sikrer dannelsen af en væskefilm af betragtelig stabilitet (f.eks. væskefilmens 3

DK 157042 B

tykkelsesændring i forhold til belastningen), som opret-holdes imellem de samvirkende tætningsflader, som sikrer den samtidige fordeling af k0lestr0mmen pâ bagsiden.

Dette er af særlig betydning i radiale spaltetætninger, 5 hvor stabiliteten er afg0rende for en tilfredsstillende funktion, fordi det forhindrer en forskelligartet k0ling af tætningselementernes periferi. Desuden bliver den if0lge opfindelsen bagudvendende, fluidumf0rende spalte styret præcist, hvorved anvendelsen af ringere spalte-10 bredde er mulig uden mærkbar forskel over periferien, og derved opnâs en ensartet fordelt og h0j varmeled-ningsværdi ved tætningselementernes bagside.

Desuden bortfalder kravet til en n0jagtig fremstilling 15 af de bagudvendende flader, som begrænser fluidumsstr0m-men langs disse flader. Disse flader kan være frem-stillet radiait plane, hvilket frembyder en relativ enkel arbejdsgang. Med et tyndvægget tætningselement kan den over for denne bagside liggende fluidumbegrænsende 20 flade endog være fremstillet i en i det væsentlige plan udf0relsesform for at sikre en tilmâlt bæredygtighed og stabilitet af den bagudvendende fluidumstr0m.

Tætningselementet eller tætningselementerne kan selv 25 ligeledes bestâ af en under tryk udb0jelig konstrukti-onsdel. En sâdan konstruktionsdel omfatter f.eks. en ringdel med en indre og med en ydre ring, hvoraf den ene er aksialt forskydelig, og som er forbundet via en elas-tisk del med hinanden. I drift bliver den forskydelige 30 ring aksialt b0jet.

Tætningsanordningen if0lge opfindelsen er ligeledes an-vendelig ved damptætninger, ved hvilke det er vanskeligt at styre stedet, hvor fordampningen finder sted, fordi 35 k0lingen kan være rettet pâ et valgt periferiomrâde af mindst et af damptætningens tætningselementer.

4

DK 157042 B

Opfindelsen frembringer en fluidumstr0m, som er propor-tional med fjerde potens af trykfaldet over de ringfor-mede, samarbejdende tætningsflader, i modsætning til det lineære eller kvadratrodsforhold, som opnâs respektivt i 5 laminære og turbulente strpmningsbegrænsere, f.eks. respektivt kapillarr0r og âbninger, som benyttes til kon-trol af konventionelle hydrostatiske lejer.

Det skal bemærkes, at effektiviteten af den geometriske 10 konvergens imellem tætningens arbejdsflader ved frem-bringelse af fluidumfilmens stabilitet ved et afb0jende arbejdselement med positiv tætningsfrigang vil reduceres med enhver nedgang i fluidumviskositet, nâr spalte-flui-dumgennemstrpmningens temperatur vokser. If0lge opfin-15 delsen styres de uheldige virkninger af viskositets-svingningerne.

Opfindelsen skal i det fplgende nærmere beskrives med henvisning til tegningen, hvorpâ: 20 fig. 1 er et delsnit gennem en fprste udf0relsesform for spaltetætningen, og fig 2 og 3 er tværsnit af en anden og en tredje udf0rel-25 sesform for spaltetætningen.

Fig. 1 viser et hus 11, gennem hvilket en roterende ak-sel er fprt igennem, hvorved det er npdvendigt at tilve-jebringe en tætning imellem et omrâde 13 med en væske 30 under h0jt tryk og et omrâde 14 med en væske under lavt tryk.

En bageste stpttering 20 er monteret ved hjælp af en monteringsdel 20A i huset med en spalte eller frigang 35 over for akslen 12, og er tætnet i forhold til huset ved hjælp af tætninger 23 og sikret mod drejning ved hjælp

DK 157042 B

5 af en stift 26. Den pâ tegningen viste h0jre ende af stptteringen 20 bærer et tætningselement 21, som er dan-net af to i forhold til hinanden roterbare tætningsfla-der 25 med en radial spaltetætning.

5

En yderligere st0ttering 16 er ved hjælp af en befæsti-gelsesdel 16A fastgjort til den roterende aksel 12, idet befæstigelsesdelen f.eks. er forbundet med akslen ved hjælp af en monteringsbolt 18. Befæstigelsesdelen 16A 10 bestâr af to indbyrdes sammenboltede dele, og ringforme-de tætninger 19 og 19A forhindrer en udsivning imellera akslen og befæstigelsesdelen. Den pâ tegningen viste venstre ende af stotteringen 16 bærer et yderligere tætningselement 121, som danner den anden tætningsflade 125 15 af de to f0rnævnte tætningsflader.

Den viste spaltetætning fremstiller en tætning af puf-fertypen. Her bliver væske ved h0jt tryk som i omrâdet 13 ledt gennem en tilledning 15 ind i huset 11 til en 20 gennemgang 22 i en holdedel 20A og derfra til et omrâde 17 mellem tætningsfladernes 25, 125 indre og ydre peri-feri. Der frembringes derved en gennemstr0mning fra omrâdet 17 radiait indad over de med..hinanden samarbejden-de flader B af tætningsfladerne 25, 125 til omrâdet 130 25 og ligeledes en gennemstr0mning fra omrâdet 17 radiait udad over tætningsfladernes 25, 125 med hinanden samvir-kende flader A til omrâdet 14. Det udad str0mmende puf-ferfluidum tommes til dræning og derefter recirkulation gennem et ror 15A i huset 11.

30 Tætningsfladerne 25, 125 er fremstillet radiait plane.

Tætningselementerne 21, 121 for den bageste st0ttering 20 og den yderligere stpttering 16 bestâr af indre stive ringe 21A, 121A og ydre stive ringe 21B, 121B, som er 35 forbundet indbyrdes ved hjælp af fleksible midterdele 42, 142, hvorved elementerne danner en under tryk udb0- 6

DK 157042 B

jelig elastisk konstruktionsdel, som udb0jes som f0lge af den forskellige trykfordeling over det udb0jelige element og danner en konvergerende tætningsspalte imel-lem tætningsfladerne 25, 125. Denne spalte er sâledes 5 dimensioneret, at den mindste afstand mellem tætningsfladerne 25, 125 ved den ydre periferi af fladerne A un-der driften forskriftsmæssigt andrager 0,01 mm. Det skal bemærkes, at der er tilvejebragt en udsparing i nærheden af den ydre periferi med henblik pâ anbringelse af 10 fastgprelsesorganer som f.eks. bolthuller, bolthoveder osv. Denne udsparing er i forhold til tætningsfladen forskudt tilbage i væsentlig st0rre afstand end spalten, hvorved det udsparede omrâde ikke danner nogen del af tætningsfladen.

15

Gennemstrpmningen af bufferfluidum imellem tætningsfladerne 25, 125, hvoraf den ene drejer med h0j hastighed i forhold til den anden, frembringer en stor varmemængde, hovedsagelig som f0lge af forskydningen af fluidumfil-20 men. For at bortlede denne varme er den i det efterfpl-gende beskrevne konstruktion tilvejebragt. Denne kon-struktion er i det væsentlige ensartet med hensyn til de to stptteringe 16 og 20, bortset fra, at. den ene som vist pâ tegningen er et spejlbillede af den anden. For 25 at undgâ en dobbeltforklaring, er de to kplearrangemen-ter beskrevet under ét.

Et ringlegeme 24, 124 befinder sig i et frirum 27, 127 i det indre af en dobbeltvægget ringbærer 20B, 16B for 30 stptteringene 20, 16 bag et omrâde af •tætningselementer- nes 21, 121 inderflade, hvorved ringbæreren ved hjælp af en fleksibel metalmembrantætning 40, 140 er anbragt radiait ved en bæredel 20A, 16A. Ringlegemet 24, 124 er ved hjælp af en fleksibel metalmembrantætning 28, 128 35 anbragt radiait pâ ringbæreren 20C, 16C, hvorved rummet 27, 127 er opdelt i to omrâder 29, 129 og 30, 130 for 7

DK 157042 B

henholdsvis lavt og h0jt tryk.

Ringlegemet 24, .124 er forsynet med en aftrappet ring-formet rille 31, 131, soin âbner mod akslen 12 og den 5 modsatte side af det respektive tætningselement 21, 121.

Et i tværsnit L-formet ringelement 32, 132, soin danner et tryk-afb0jelîgt element, omfatter en tyk, i det væ-sentlige stiv radial indre ring 35A, 135A, som befinder sig i aksialt glideindgreb med den aftrappede ringforme-10 de rille 31, 131 og er lejret tæt deri ved hjælp af tæt-ningsringe 33, 133, en stiv, radial yderring 35B, 135B, som st0tter sig ved ringlegemet 24, 124 og en tynd flek-sibel mellemdel 35, 135, som forbinder inderringen og yderringen med hinanden. Der er sâledes tilvejebragt en 15 k0leanordning i st0tteringene 20 og 16, som omfatter to sider, hvoraf den ene 43, 143 er dannet af det b0jelige ringelement 32, 132, og den anden side 44, 144 er dannet af en del af bagsiden af tætningselementet 21, 121. Fla-derne 43, 44 og 143 og 144 samvirker sâledes med hinan-20 den som tætningsfladerne 25, 125 bortset fra, at de ikke roterer i forhold til hinanden.

Rummet 30, 130 strækker sig i nærheden af den indre pe-riferi af ringlegemerne 24, 124 og det i snit L-formede 25 ringelement 32, 132 og star i forbindelse med omrâdet 17 over rundtgâende huiler 41, 141 i tætningsfladerne 25, 125, hvorved disse huiler star i forbindelse med den via tilledningen 15 og tilgangen 22 i den bageste st0tte-rings 20 holdedel 20A tilf0rte væske under h0jt tryk.

30 Selv om en del af denne væske undviger imellem tætnings-fladerne 25, 125, kan de rundtgâende huiler 41, 141 be-tragtes som om de i det væsentlige stâr under det samme tryk som h0jtrykskilden.

35 Det er klart, at den venstre ende af ringlegemet 24 og ringelementet 32 samt den h0jre ende af ringlegemet 124 8

DK 157042 B

eller ringelementet 132 bliver udsat for det h0je tryk, som sâledes trykker delene 32, 132 imod de samvirkende flader 44, 144 og fordeler belastningen pâ de indre 35A, 135A og de ydre ringe 35B, 135B. Den effektive, pâ rin-5 gene 35A eller 135A indvirkende belastning, som nedsæt-ter det ved hjælp af trykfordelingen imellem de samvirkende tætningsflader 43, 44 eller 143, 144 forârsagede tryk, giver en ved ringelementet 32, 132 angribende for-spænding. Derudover er de pâ den venstre og h0jre ende 10 af ringbæreren 20B eller 16B indvirkende tryk i lige-vægt, sâledes at st0tteringene 16 og 20 spændes aksialt mod hinanden, og den samlede belastning bliver overf0rt pâ det pâgældende omrâde af tætningselementernes 21, 121 inderflade, som danner fladerne 44, 144.

15

De radiait uden for ringelementerne 32, 132 beliggende zoner, spalten imellem de bagudvendende flader af disse ringelementer samt tætningsringene 33, 133 stâr i for-bindelse med systemets i omrâdet 14 virksomme lavere 20 tryk via hullerne 36, 136 og 37, 137.

Dnder driften flyder trykfluidet fra rummet 30, 133 i radial retning fra den indre periferi.af tætningsflader-ne 43, 44 og 143, 144 til den ydre periferi af disse 25 flader, og denne gennemstr0mning fremkalder en trykfor-deling over tætningselementernes 21, 121 bagsider, hvil-ket tryk varierer fra h0jtryk i rummet 30, 130 til lav-trykket i omrâdet 14. Denne trykfordeling st0tter tætningselementernes 21, 121 vægge, sâledes at disse vægges 30 tykkelse kan formindskes med henblik pâ en forbedring af deres k0ling. Da disse vægge er relativt tynde, kan de bestâ af materialer med ringere varmeledningsevne, f.eks. rustfrit stâl, af hensyn til korrosionsbestandig-heden.

35 9

DK 157042 B

Ringelementernés 32, 132 tætningsflader 43, 143 er sâle-des dimensioneret og anbragt, at de, selv om de er frem-stillet plane, under driften b0jes sâledes, at der opnâs den snævrest mulige spalte imellem disse og tætningsfla-5 derne 44, 144 ved eller i naerheden a£ deres ydre perife-ri. Den mindste spalte kan være i st0rrelsesordenen 0,05 mm.

Derudover muligg0r membranerne 28, 128 eller 40, 140 10 radiale relativbevægelser imellem tætningsfladerne 44, 144 og ringbærerne 16C, 20C og en aksial bevægelse imellem ringbærerne 16C, 20C og holderne for ringbæreren 16B, 20B, for at udbygge den n0dvendige stabilitet af væskefilmen imellem tætningsfladerne 43 og 44, 143 og 15 144. Membranerne fremstiller en kvasistatisk tætning imellem de enkelte trykomrâder og -zoner og s0rger for en selvopretning af tætningsdelene, som bærer de samvir-kende flader og tætningsflader. Membranens stivhed væl-ges, sâ den er mindre end stivheden af fluidumfilmen 20 mellem de nævnte flader og tætningsflader. Sâledes er den aksiale og vinkelmæssige stivhed af membranen 40, 140, som optager momentet, der overf0res ved den relative bevægelse imellem huset 11 og akslen 12, mindre end stivheden for tætningsfladerne 25, 125, og ved membranen 25 28, 128 er stivheden mindre end stivheden af fluidumfilmen imellem de samvirkende tætningsflader 43, 44 eller 143, 144. Filmen mellem tætningsfladerne 25 og 125 har en aksial stivhed, som er stprre end tæt-ningselementernes 21, 121 b0jelige omrâde.

30 Pâ denne mâde styres str0mmen af k0lefluidum over bagsi-den af tætningselementerne 21, 121 ved hjælp af spalten imellem tætningsfladerne 43, 44 og fordeles ensartet over tætningselementets 21, 121 bagside.

35 10

DK 157042 B

Udf0relsesformen i fig. 2 adskiller sig især fra den i fig. 1 viste ved, at k0lefluidet bliver ledt gennem gen-nemgangen 22, 122 imellem tætningsfladerne 43, 44 eller 143, 145 gennem en indl0bszone, som er passeret imellem 5 deres ydre og indre periferier i stedet for deres indre periferi. I denne udf0relsesform er ringlegemet 124 ud-f0rt med den dobbeltvæggede og ringformede aftrapning 31, 131, som kun er âben imod inderfladen af det tilsva-rende tætningselement 21, 121, og som er radial forsat 10 og tætnet i forhold til ringbæreren 20B, 16B ved hjælp af fleksible membraner 40, 140, som ogsâ bærer holde-delens 20Δ ringbærer og den bageste st0ttering 20. Ringelementet 32, 132 er her i tværsnit T-formet, og gennemgangen 22, 122 f0rer gennem benet af denne i 15 tværsnit T-formede del og udmunder ved den tilsvarende tætningsflade 25, 125. Ringelementets 32, 132 ben stâr aksialt forskydeligt i forbindelse med afsatsen 31, 131 og er ved hjælp af O-ringe 33, 133 eller 34, 134 tætnet i afsatsen. Den i det væsentlige tykvæggede og stive 20 bendel danner en ring 35A, 135A, som svarer til den indre ring 35A, 135A i fig. 1. Ringen 35A, 135A er forbundet med stive indre og ydre ring 35B, 135B, som svarer til de ydre ringe 35B, 135B i fig. 1, idet de tynde, b0jelige, mellemliggende dele 35, 135 er 25 ækvivalente med den mellemliggende del 35, 135 i fig. 1.

Pa denne mâde er der tilvejebragt to bortstr0mningszoner for fluidumfilmen.

Tætningselementet 21, 121 er ligeledes udformet T-formet 30 i tværsnit, og dets ben er tykt og i det væsentlige stift og danner en ring 21A, 121A, gennem hvilken gennemgangen 22, 122 forl0ber, og som svarer til den indre ring 21A, 121A i fig. 1. Ringen 21A, 121A er ved hjælp af en tynd, b0jelig midterdel 42, 142 svarende til mid-35 terdelen 42, 142 i fig. 1 forbundet med i det væsentlige stive indre og ydre ringe 21B, 121B.

11

DK 157042 B

Tætningsfladerne 43 og 44 samt 143 og 144 bliver dannet ved hjælp af de over for hinanden liggende flader af ringelementerne 32, 132 og i nærheden af tætningselemen-ternes 21, 121 bagside, i dette tilfælde ved hjælp af 5 ringene 21Δ, 121A. I modsætning til fig. 1 har zonen 29, 129 i denne udformning indre og ydre omrâder, som via radiale huiler 38, 138 star i forbindelse med hinanden i r inglegemerne 24, 124, og rummet 30, 130 er forskudt aksialt i forhold til zonen 29, 129 og kommunikerer di-10 rekte med passagen 22, 122.

I funktionen i fig. 2 forl0ber str0mmen af k0lefluidum fra passagerne 22, 122 i nærheden af indl0bszonen radiait indad og udad ved de ydre og indre periferier af 15 tætningsfladerne 43, 44 og 143, 144 (den radiait indad-gâende str0m ind i zonen 29, 129 undviger gennem de radiale huiler 38, 138 til den udvendige del af zonen 29, 129 og derefter gennem hullerne 37, 137 til région 14).

20 De indre og ydre periferier af ringlegemerne 24, 124 kan som vist strække sig i retning mod tætningselementernes 21, 121 bagside for derved at bringe fluidet til at str0mme i ber0ring med bagsiden af tætningselementet med relativ h0j hastighed.

25

Selv om der til udf0relsesformerne if0lge fig. 1 og 2 er beskrevet en ved hjælp af den bageste st0ttering 20 og den yderligere st0ttering 16 ledt gennemstr0mning for at k0le de to tætningsflader 25, 125, kan gennemstr0mningen 30 ogsâ være tilvejebragt i blot en af disse dele, hvis dette medf0rer passende k0ling. En sâdan udf0relsesform er vist i fig. 3, i hvilken der er s0rget for en str0m af k0lebufferfluidum gennem den bageste st0ttering 20.

35 Udf0relsesformen i fig. 3 adskiller sig fra den i fig. 1 viste derved, at tætningselementets 21 ydre ring 21B er 12

DK 157042 B

udstrakt aksialt i en aftrappet ringformet rille og er underst0ttet imod en skulder 45 af rillen i ringbæreren 20B. Ringen 21B har en rejfning, som danner et rum 46, som via huiler 37 kommunikerer med zonen 29. Der findes 5 et yderligere rum imellem ringens 21B ydre periferi og den tilstodende periferi af den aftrappede rille for at forbinde rummet 46 med lavtryksomrâdet 14. En relativ tynd, fleksibel midterdel 42 er forbundet med ringen 21B og udgor, bortset fra et i det væsentlige tagformet bag-10 udvendende omrâde af en indre stiv ring 21A, bagsiden af tætningselementet 21. Et afsnit af midterdelen 42 danner fladen 44, som samvirker med den ved hjælp af midterdelen 42 dannede flade 43. I denne konstruktion kan der være tilvejebragt en relativ ringe trykforskel via nævn-15 te afsnit af midterdelen 42 i det indre og i tætnings-elementets 21 tilsvarende tilstr0mningszone og den bag-udvendende flade 44. Ved den viste udfprelsesform ligger den mindste konvergens ikke an mellem tætningsfladerne 43, 44, men i nærheden af disse fladers ydre periferi.

20

Det afkolende bufferfluidum er sædvanligvis en væske, f.eks. olie eller vand, men kan være en gas, f.eks. kom-primeret luft. Endvidere kan bufferfluidet afk0les, f0r det tilf0res til spaltetætningen.

25 I stedet for at anvende det som k0lefluidum i tætningen anvendte bufferfluidum kan der anvendes et andet middel, som er adskilt over for bufferfluidet. Desuden kan k0le-midlet i sâdanne radiale spaltetætninger, ved hvilke 30 h0jtryksvæsken bliver anvendt til nedsættelse af læk-fluidum, blive ledt fra h0jtryksomrâdet Γ3 imellem tætningsfladerne 43, 44. I dette tilfælde kan h0jtrykstæt-ningsfluidet, som benyttes til kpling, f0res tilbage til kilden for h0jtrykstætningsfluidet gennem en zone ved et 35 tryk, som er imellem trykket i h0j- og lavtryksregioner-ne. I stedet for det trykafb0jelige element, som omfat-

Claims (10)

1. Ringspaltetætning, ved hvilken der i drift er dannet en radial fluidumgennemstr0mmet spalte imellem to over-for hinanden liggende ringformede tætningselementer (21, 121. ved rotation af ét af elementerne, kendeteg 15 net ved, at et bageste ved tryk udb0jeligt ringelement (32) med en ringflade (43) holdes forspændt i retning imod en overfor ringfladen (43) beliggende bageste ringflade (44) pâ mindst ét af tætningselementerne (21, 121), og at der ved radial fluidumgennemstrpmning er 20 tilvejebragt en konvergent str0mningsspalte imellem tæt-ningselementets (21) bageste ringflade (44) og det bageste ringelements (32) ringflade (43), hvorved der foruden en bagudvendende modkraft ogsâ er tilvejebragt en bagudvende k0ling for tætningselementet (21)„ 25

2„ Ringspaltetætning if0lge krav 1, kendeteg-n e t ved, at det ved tryk udb0jelige ringelement (32) omfatter en i det væsentlige stiv inderring (35A), en i det væsentlige stiv yderring (35B) og mindst et elastisk 30 mellemled (35), som forbinder disse med hinanden, at yderringen (35B) st0tter sig til et ringlegeme (24), at ringlegemet (24) er anbragt koncentrisk i forhold til inderringen (35A) og ligger tætnet an ved denne, og at der under drift findes et omrâde med lavere tryk bag 35 DK 157042 B mindst et afsnit af ringelementet (32).

3. Ringspaltetætning ifplge krav 2, kendeteg-n e t ved, at ringlegemet (24) er holdt koncentrisk rettet og tætnet ved hjælp af et elastisk middel (28).

4. Ringspaltetætning ifolge krav 3, kendeteg- n e t ved, at det elastiske middel (28) bestâr af en bpjelig membran.

5. Ringspaltetætning ifplge krav 3 eller 4, k e n d e -10 t e g n e t ved, at ringlegemet (24) er fastgjort ved eller indenfor en ringbærer (20B, 20C), ved hvilken tæt-ningselementet (21) ligeledes er monteret.

6. Ringspaltetætning if0lge mindst ét af kravene 2 til 15 5, ved hvilken der imellem de overfor hinanden liggende tætningselementer (21, 121) i drift er dannet en i strpmningsretning konvergent spalte, kendeteg-n e t ved, at tætningselementet (21) er udbpjet ved fluidumtryk. 20

7. Ringspaltetætning if0lge krav 6, kendeteg- n e t ved, at ringbæreren (20B, 20C), som bærer tæt ningselementet (21), er aksialt elastisk indspændt i tætningselementets (21) retning, at tætningselementet 25 (21) bestâr af en i det væsentlige stiv yderring (21B), som er fastgjort ved ringbæreren (20C), og af en relativ tynd og med yderringen via en udb0jelig del (42) fleksi-bel forbundet inderring (21A), og at der er tilvejebragt en relativ ringe trykforskel over inderringen (21A) 30 imellem tætningselementets (21) indlpbszone (17) og ud-l0bszone.

8. Ringspaltetætning if0lge mindst et af kravene 1 til 7, kendetegnet ved, at fluidumindlpbszonen for 35 DK 157042 B tætningselementets (21) bagudgâende fluidumstr0m er an-bragt ved ringfladernes (43, 44) indre periferi og flui-dumudl0bszonen er anbragt ved disse ringfladers (43, 44) ydre periferi.

9. Ringspaltetætning if0lge mindst ét af kravene 1 til 5 7,kendetegnet ved, at fluidumindl0bszonen for tætningselementets (21) bagudgâende fluidumstr0m er anbragt i ringfladernes midteromrâde, og fluidumudl0bs-zonen er anbragt ved to steder, og nærmere bestemt ved disse ringfladers indre og ydre periferi. 10

10. Ringspaltetætning if0lge mindst ét af kravene 1 til 9,kendetegnet ved, at det til ringfladerne (43, 44) ledte fluidum er et bufferfluidum. 20 25 30 35