DK152546B - Elastisk eftergivelig belaegningsplade - Google Patents

Description

DK 152546B

i

Opfindelsen angår en elastisk eftergivelig belægningsplade af den i krav l's indledning angivne art. Sådanne belægningsplader anvendes som færdigfremstillede gulvdele fortrinsvis til mindre sportsbaner, som gulv-5 plader på børnelegepladser til beskyttelse mod fald- skader og under lege- og sportsredskaber, men også i andre fritidsanlæg. Disse belægningsplader kan anbringes på et hvilket som helst underlag, f.eks. på et sandleje, men kan også anbringes på et råbetondæk med et 10 mellemlag af et varmeisolerende materiale.

Opfindelsen er baseret på en belægningsplade som beskrevet i dansk patentansøgning 781/82, d.v.s. en belægningsplade med en jævn kraftspredning over den samlede plade og hen over dennes yderkanter til tilstø-15 dende belægningsplader. Den i nævnte ansøgning beskrev ne belægningsplade har overalt samme eller i det mindste tilnærmelsesvis samme eftergivelighed. Der findes ikke nogen forankring mellem dækpladens inderside henholdsvis afstandsholderne og bærelegemets overflade.

20 Dækpladens forankring ved samvirket mellem den indad rettede flange på dækpladens omløbende rand og aftrapningen på bærelegemets sideflade på den ene side og de noppeformede afstandsholderes virkning på den anden side er i funktionel henseende klart adskilt fra 25 hinanden. Herved opnås, at dækpladens fjedrende efter givelighed ikke mindskes ved dækpladens forankring på bærelegemet. Den rundtgående rand på belægningslegemet har en mod nabobelægningspladen vendende lodret afgrænsningsflade, der fra området ud for afstandsholder-30 ne strækker sig over en stor del af bærelegemets højde, så at disse afgrænsningsflader på side om side beliggende belægningsplader støder mod hinanden. De i det foregående omtalte kendte belægningsplader har imidlertid den mangel, at der på grund af belægningslegemer-35 nes bevægelighed i forhold til bærelegemerne ved tempe-

DK 152546 B

2 raturændringer på grund af belægningslegemets og bærelegemets uens udvindelseskoefficienter på dækpladens topflade kan fremkomme uskønne bølgedannelser. Især ved kraftig solbestråling af tæt sammenstødende belæg-5 ningsplader har man iagttaget buler på de enkelte be lægningslegemer, hvorved gulvets overflade bliver ujævn.

Også i GB-patentskrift 1 229 516 og DE patentskrift 25 29 542 beskrives belægningsplader med en del af de i indledningen til ovennævnte krav 1 angivne 10 ejendommeligheder. Ved disse kendte belægningsplader er belægningslegemernes dækplader via forankrings-elementer forbundet med bærelegemets overflade. Forankringselementerne er anbragt i afstand fra hinanden mellem afstandsholderne og er forankret i bærelegemets 15 afbundne materiale. De sidst omtalte kendte belægnings- plader har desuden en omløbende rand, med hvilken pladerne hviler på bærelegemernes topflader, og som derved danner en randunderstøttelse. Ved de kendte belægnings-plader er hver plades lodrette sideflade gennemgående 20 ved belægningslegemet og bærelegemet. Da disse plader, sædvanligvis lægges i forbandt uden spillerum, medfører temperaturændringer en forstærket bølge- og buledannelse, fordi det indesluttede luftbolster mellem belægningslegemet og bærelegemet holdes tæt indelukket af den tæt 25 mod bærelegemet anliggende rand.

I DE-brugsmønsterskrift 70 13 835 beskrives en belægningsplade, hvis belægningslegeme er forbundet med bære-legemet ved hjælp af underskæringer. Der findes ikke noget luftbolster mellem belægningslegemet og bærelegemet, 30 idet forankringsstederne og den med en flange udformede rundtgående rand er forankret i bærelegemets afbundne masse. Også her er pladerne på alle fire sider afgrænset ved vertikalt gennemgående flader. I DE-brugsmønsterskrift 76 09 345 beskrives en lignende gulvbelægningspia- 3

DK 152546 B

de, hvor dækpladens bredde på alle sider er øget ved i ét med selve pladen udformede randstrimler, der tjener til tilvejebringelse af de korrekte dækpladedimensioner efter belægningslegemets fremstilling ved stans-5 ning henholdsvis ved beskæring af randstrimlerne. Også her forankres forankringselementerne og den rundtgåen-de rand' i bærelegemets materiale ved dets afbinding. I DE-brugsmønsterskrift 77 24 504 beskrives en belægningsplade, der er en videreudvikling for såvidt som der ved 10 denne på dækpladens underside findes afstandsholdere, mellem hvilke der kan dannes et luftbolster. Den med flange forsynede rundtgående rand er også her fast og tæt forankret i bærelegemets materiale. Belægningslegemet har i højde med dækpladen et omløbende randparti 15 med øget bredde, der rager uden for den iøvrigt lodret te afgrænsningsflade. Denne udførelsesform er til gene ved dækpladernes lægning i forbandt for såvidt som belægningspladerne skal lægges med de bredere randpartier stødende mod hinanden således, at pladerne i det 20 mindste ved læggetemperaturen har en plan overflade.

Også her er der imidlertid risiko for, at der især ved stærk solbestråling på belægningslegemerne fremkommer de omtalte bølge- og buledannelser, fordi belægningspladerne støtter mod hinanden i området ved dækpladerne» og 25 fordi på grund af randflangernes indstøbning luftbolsteret er tæt indesluttet og således udvider sig ved opvarmning.

Man kan ved belægningsplader af den først omtalte art modvirke bølge- og buledannelse ved, at de enkelte plader lægges med indbyrdes afstand og under tilvejebrin-30 gelse af gennemgående fuger. Til opnåelse af ens fuger kræves der imidlertid stor omhu. Derved kan det også være nødvendigt at anvende hjælpeorganer, f.eks. fugeafstandsholdere. Til trods for sådanne foranstaltninger, der vanskeliggør læggearbejdet, kan det forekomme, at 35 enkelte gulvbelægningspladers beliggenhed i forhold til

DK 152546 B

4 nabopladerne under gulvets benyttelse ændrer sig, og at derved nabobelægningsplader kommer til at støde sammen i fugernes område, hvilket indebærer, at der også da fremkommer omend mindre udprægede bølger og bu-5 ler på belægningspladernes øvre flade.

Den foreliggende opfindelse tager sigte på at tilvejebringe en belægningsplade af den angivne art, der er let at anbringe på underlaget uden anvendelsen af supplerende hjælpemidler, og ved hvilken dannelsen af bølger og bu-10 ler er udelukket,så at temperaturpåvirkninger ikke kan med føre deformationer af belægningslegemernes frie øvre flade. Ovennævnte formål opnås ved det i krav l's kendetegnende del angivne, hvorved der fås en dobbeltfun-tion. Belægningsplader ifølge opfindelsen støtter direk-15 te hinanden, så at de er forholdsvis let at lægge. Pla derne kan lægges stødende direkte mod hinanden uden anvendelse af særskilte afstandsholdere eller lignende hjælpemidler. Til trods herfor er denne gensidige støttevirkning ikke til hinder for dækpladernes udvidelse 20 på grund af temperaturændringer, idet pladerne nemlig støtter hinanden i et område i forholdsvis stor afstand fra dækpladerne øvre flader. Det svagt dimensionerede sted på pladernes rand i niveau med bærelegemernes topflade og afstandsholdernes nedre ender tillader fjed-25 ringsbevægelser i sideretningen i belægningslegemet i dæk pladernes plan, uden at dækpladernes frie øvre flade derved deformeres bort fra sit korrekte plan, så at der ikke kan opstå buler eller bølger på nævnte flade. Mellem de enkelte belægningslegemer fremkommer således fuger i høj-30 de med dækpladerne og strækkende sig i det mindste ud for afstandsholdernes samlede højde. Disse fuger giver ikke blot det af belægningspladerne dannede gulv et dekorativt udseende, men tillader som nævnt også belægningslegemernes omtalte udvidelse i dette område som 35 følge af temperaturstigninger. Belægningspladen ifølge

: DK 152546 B

5 opfindelsen har den yderligere fordel, at svæknings-stederne i området ved den omløbende rand også letter og forenkler belægningslegemernes fiksering på bærelegemerne efter bærelegemematerialets afbinding og even-5 tuelt umiddelbart før pladernes anbringelse på deres underlag.

Ved det i krav 2 angivne opnås, at fremspringet har samme udseende på alle fire sideflader på belægningspladen. De to fremspring på hver sin af to nabobelæg-10 ningsplader afgrænser mellem sig en fuge, hvorved man opnår, at hver plade kan lægges med en hvilken som helst af sine fire sider stødende op mod en naboplade, såfremt pladerne er kvadratiske.

Ved den i krav 3 angivne udførelsesform for fremsprin-15 gene opnås en vis fordelagtig fortanding mellem to naboplader i fremspringenes område. Ved sidstnævnte ud-førelsesform er det ganske vist nødvendigt, at hver plade anbringes op til nabopladen rettet ud i forhold til denne, idet der kun findes én tilslutningsmulighed.

20 Det er vigtigt, at fremspringene er placeret i højde med aftrapningerne på bærelegemernes sideflader. Fremspringene kan være udformet som angivet i krav 4, hvorved man opnår, at belægningslegemerne er lettere at fjerne fra deres støbeforme.

25 Den i krav 5 angivne spalte er smal og virker som et spillerum, der letter overholdelsen af tolerancer ved fremstilling e.n samt belægningslegemernes fastgørelse på bærelegemerne. Desuden danner spalterne en fri forbindelse mellem luftbolsteret under dækpladerne og atmos-30 færen over disse via det frie rum og eventuelle passager i fremspringenes område.

DK 152546 B

6 I det følgende forklares opfindelsen nærmere ved hjælp af tegningen, hvor fig. 1 er et lodret snit i dele af to side om side beliggende belægningsplader ifølge opfindelsen i en fo-5 retrukken udførelsesform, fig. 2 set fra oven og i mindre målestok viser en anden udførelsesform for belægningspladen, og fig. 3 ligeledes set fra oven viser en tredje udførelsesform for belægningspladen.

10 .Hver belægningsplade 1 består hovedsageligt af to dele, nemlig et bærelegeme 2 og et belægningslegeme 3. Bære-legemerne 2 kan bestå af beton, træ, formstof eller et lignende materiale, medens belægningslegemet 3 som regel er fremstillet af gummi. Hvert belægningslegeme 3 15 har en dækplade 4, hvis øvre flade 5 danner belægningspladens gåflade. På dækpladen 4's underside 6 findes et stort antal noppeformede afstandsholdere 7, der er placeret i et regelmæssigt mønster, og som hensigtsmæssigt indsnævret konisk nedadtil, hvorved under dækpladens 20 fremstilling dens fjernelse fra støbeformen lettes. Dækpladen 4 hviler med fremspringene 7 løst på bærelegemet 2's øvre flade 8, hvorved selve dækpladen 4 holdes i afstand fra overfladen 8. Mellem afstandsholderne findes et luftbolster 9, som på den i det følgende nærmere for-25 klarede måde står i forbindelse med den omgivende atmosfære. Afstandsholdernes højde, form og placering er afpasset svarende til belægningspladens ønskede fjedringsegenskaber og den ønskede kraftfordeling, og afstandsholderne dækker i den nævnte regelmæssige pla-30 cering hele dækpladen 4's underside.

Dækpladen 4 har i afstand fra bærelegemet 2 en rundt-gående, hovedsageligt vertikalt orienteret rand 10, 7

DK 152546B

der er beliggende uden for bærelegemet 2's konturli-nie, og som strækker sig et stykke neden for bærelegemet 2's topflade 8 uden at berøre bærelegemet 2. Ued den viste udførelsesform ender randen forneden tilnær-5 melsesvis i bærelegemet 2's halve højde. Randen har forneden en ind mod bærelegemet 2 rettet flange 11. Neden for flangen 11 og i området ved bærelegemets sideflade findes et frit rum 12. Bærelegemsts nævnte sideflade har en skrå aftrapningsflade 13 og strækker sig fra 10 bærelegemets topflade ned til et underlag 14, f.eks. et råbetondæk. Bærelegemets aftrapningsflade 13 har et op til topfladen 8 stødende øvre fladeparti og under dette et tilbagespringende skråt fladeparti, der danner en vinkel på tilnærmelsesvis 45° med lodret 15 til dannelse af en nedre udsparing 16 i sidefladen. Udsparingen går over i det frie rum 12. Også sidefladernes tilbagespringende skrå fladepartier tjener til at lette det som regel af beton bestående bærelegeme 2's fjernelse fra støbeformen. Mellem side-20 fladernes øvre parti og randen 10 findes ved den viste udførelsesform en snæver spalte 17, som af fabrikationstekniske grunde tjener som positivt spillerum. Den omløbende rand 10 har i det mindste i området ud for bærelegemet 2's øvre randparti 15 på 25 sin yderside et ud til siden ragende fremspring 18, der når ned til flangen 11 og strækker sig rundt langs alle fire sider på belægningspladen 1. Fremspringet har en plan lodret yderflade. Oven for fremspringet 18 har randen 10 en rundtgående udsparing 19. To nabobelæg-30 ningspladers udsparinger 19 afgrænser på grund af fremspringene 18 på hver sin side en fuge 20, hvis dybde svarer til dækpladen 4's højde inklusive afstandholderne 7's højde. På grund af randen 10's i det foregående beskrevne specielle tværsnitsform har randen et svagt 35 sted 21 med et reduceret tværsnitsareal 22. Dette indebærer, at en udvidelse eller sammentrækning af dæk- 8

DK 152546 B

pladen 4 som følge af temperatursvingninger medfører en bevægelse om det svage sted 21, hvorved man opnår, at dækpladen 4's øvre flade 5 altid forbliver plan og vandret. På denne måde undgås dannelsen af bølger el-5 ler buler på dækpladens topflade 5.

Fig. 2 viser en version af belægningslegemet 3, der afviger fra det i fig. 1 viste belægningslegeme for såvidt som der her i stedet for ét rundtgående kontinuerligt fremsspring 18 findes et antal særskilte fremit) spring 23, som er fordelt rundt langs belægningspladen l's kontur. Fremspringene 23 supplerer hinanden, når belægningsplader anbringes side om side stødende op til hinanden, idet mod hinanden anliggende fremspring 23 på to side om side liggende belægningsplader 1 da 15 bestemmer fugerne 20's bredde. Belægningspladerne 1 i fig. 2 skal lægges op til hinanden retningsorienteret, hvorved der dog på grund af de skrånende fremspring 23 under lægningen fås en vis selvcentrering, hvorved ikke blot læggeprocessen forenkles og fremskyndes med til-20 lige en forskydning af belægningslegemerne 3 i sideretningen i forhold til hinanden forhindres. Også fremspringene 23 kan dog være rundtgående. Rundtgående fremspring 18 eller 23 kan være gennembrudt, så at vand på belægningspladernes øvre flade kan strømme ned gen-25 nem gennembrydningerne, gennem hvilke også luftbolsteret 9 står i forbindelse med atmosfæren over belægnings-pladerne.

Fig. 3 viser en udførelsesform med i afstand til hinanden beliggende fremspring 24 og 25, der er således 30 placeret i forhold til hinanden, at hvert fremspring 24 kan bringes i indgreb med to på hver sin side af dette beliggende fremspring 25 på en naboplade. Mellem fremspringene 24 henholdsvis 25 forbliver der passager 26.

Claims (5)

1. Elastisk belægningsplade (1), især gulvbelægningsplade, bestående af et stift bærelegeme (2) og af et oven på dette anbragt elastisk eftergiveligt belægnings-10 legeme (3) med en dækplade (4), der holdes i afstand fra bærelegemet (2) ved hjælp af et stort antal fra dækpladens underside nedad ragende og løst mod bærelegemet anliggende noppeformede afstandsholdere (7) samt med en uden for bærelegemets kontur beliggende, omlø-15 bende rand (10) med en indad mod bærelegemet ragende flange (11), med hvilken dækpladen (4) er forankret på bærelegemet (2), som har et ved en aftrapningsflade (13) nedadtil afgrænset, ud til siden fremspringende rundtgående øvre randparti (15) og en længst borte fra 20 dækpladen (4) beliggende omløbende udsparing (16), med hvilken flangen (11) er i indgreb, og hvor der under flangen findes et frit rum (12), kendetegnet ved, at randen (10) på sin yderside i højde med bære-legemets (2) nævnte randparti (15) har ét eller flere 25 ud til siden ragende fremspring (18, 23; 24, 25) og på sin yderside i højde med dækpladen (4) og dennes afstandsholdere (7) har en udsparing (19), der sammen med nabopladernes tilsvarende udsparinger afgrænser fuger (20), og at randen (10) i højde med afstandshol-30 derne (7) har et reduceret tværsnit (22), som tillader bevægelser af belægningslegemet (3) i sideretningen. DK 152546 B

2. Belægningsplade ifølge krav 1, og med kun ét omløbende fremspring (18), kendetegnet ved, at dettes dimension vinkelret på randens (10) længderetning er lig med halvdelen af den frie fuges (20) bredde.

3. Belægningsplade ifølge krav 1, hvor der findes et antal langs randen (1) fordelte fremspring (23; 24, 25), kendetegnet ved, at disses længde er lig med en fuges (20) bredde, og at fremspringene er således placeret, at de kan bringes i indgreb med til-10 svarende fremspring på nabobelægningsplader.

4. Belægningsplade ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at fremspringet (18) eller fremspringene (23; 24, 25) strækker sig til området ved flangen (11).

5. Belægningsplade ifølge krav 1, kendetegnet 15 ved, at der mellem den omløbende aftappede sideflade (15) på bærelegemet (2) og randens (10) med fremspringet (18) eller fremspringene (23; 24, 25) udformede parti findes en spalte (17).