Brug tilpasning af skærm på Apple TV
Du kan skifte parametre på Apple TV til farvedifferentiering, lysfølsomhed og lysstyrke.
Tip: Du kan invertere de lyse og mørke farver på Apple TV ved at slå Mørk tilstand til. Se Tilpas hjemmeskærmen på Apple TV.
Differentier uden farve
Denne indstilling erstatter emner, der udelukkende bruger farve til at angive oplysninger.
Gå til Indstillinger på Apple TV og derefter Tilgængelighed > Skærm, og slå Differentier uden farve til.
Slå farvefiltre til
Denne indstilling er til brugere, der er farveblinde eller har problemer med at læse tekst på skærmen.
Gå til Indstillinger på Apple TV og derefter Tilgængelighed > Skærm, og slå Farvefiltre til.
Du kan vælge mellem en række filtre til at differentiere farver.
Slå lysfølsomhed til
Denne indstilling justerer niveauet af dæmpet lys og lysstyrke på skærmen.
Gå til Indstillinger på Apple TV og derefter Tilgængelighed > Skærm, og slå Lysfølsomhed til.
Vælg Intensitet, og skub derefter for at justere procenten for skærmens intensitet.
Slå Reducer hvidpunkt til
Denne indstilling justerer farvernes lysstyrke på skærmen.
Gå til Indstillinger på Apple TV og derefter Tilgængelighed > Skærm, og slå Reducer hvidpunkt til.
Vælg Intensitet, og skub derefter for at justere procenten for intensiteten af hvidpunkt.