DK172393B1

DK172393B1 - Fremgangsmåde til fremstilling af en genstand med friktionsnedsættende overfladebelægning, belægningsmateriale til anvendelse ved fremstilling af en sådan genstand samt anvendelse af en osmolalitetsforøgende forbindelse i opslæmmet eller emulgeret form i belægningsmaterialet

Info

Publication number: DK172393B1
Application number: DK076892A
Authority: DK
Inventors: Inge Marie Holmskov; Per Wolff
Original assignee: Maersk Medical As
Priority date: 1992-06-10
Filing date: 1992-06-10
Publication date: 1998-05-18
Also published as: DK76892A; ATE187080T1; DE69327142D1; EP0586324A1; EP0586324B1; DK76892D0; US5416131A; JPH0690998A; DE69327142T2

Description

DK 172393 B1

Teknisk område

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af en genstand med en ved befugtning friktionsnedsæt-tende belægning, ved hvilken fremgangsmåde man påfører et 5 bindemiddel (a) , en hydrofil polymer (b) samt en osmolalitets-forøgende forbindelse (c), et belægningsmateriale til anvendelse ved fremstilling af genstanden samt anvendelse af en osmolalitetsforøgende forbindelse (c) i form af en opslæmning eller emulsion i et organisk opløsningsmiddel, hvori forbin-10 delsen (c) ikke er opløselig, i et sådant belægningsmateriale.

Opfindelsen kan især, men ikke udelukkende, anvendes ved fremstilling af genstande af den nævnte art beregnet til kirurgisk, medicinsk eller diagnostisk brug, f.eks. genstande til indføring i et legemshulrum, såsom katetre, ledetråde (guide 15 wires), sårdræn og fiberoptiske genstande, hvilke genstande kan være fremstillet af plast, f.eks. PVC eller polyurethan, eller af metal.

Teknisk baggrund

Der kendes flere eksempler på sådanne genstande, f.eks. kate-20 tre, med en friktionsnedsættende belægning. Tilstedeværelsen af den friktionsnedsættende belægning bevirker i forbindelse med katetre, at katetrets overflade bliver fedtet og smørende, når katetret før indføringen i et legemshulrum dyppes i en vandig, eventuelt saltholdig, opløsning eller ved at katetret 25 ved indføringen i legemshulrummet bringes i kontakt med en vandholdig legemsvæske. Man opnår herved, at de gener, som indføring og udtagning af katetret i legemshulrummet fremkalder hos patienten, formindskes betydeligt. Desuden opnås en betydelig formindskelse af risikoen for beskadigelse af føl-30 somt væv i forbindelse med katetrets brug.

Fra litteraturen kendes flere eksempler på belægninger af den ovenfor nævnte art, hvor bindemidlet er baseret på polyure- 2 DK 172393 B1 than, og den hydrofile polymer er baseret på poly-(N-vinyllac-tam), se f.eks. GB patentskrift nr. 1.600.963 (Micklus et al.), US patentskrift nr. 4.666.437 og det tilsvarende DK fremlæggelsesskrift nr. 159.972 (Lambert), US patentkrift nr.

5 4.642.267 (Creasy et al.) og DK patentskrift nr. 165.415 (Uno

Plast A/S). Desuden beskrives i DK fremlæggelsesskrift nr. 159.018 (Lambert) belægninger baseret på en interpolymer af hydrofilt polyethylenoxid og hydrofobt polyurinstof.

De friktionsreducerende belægninger, der er baseret på et hy-10 drofilt overtræk, har en langt lavere friktionskoefficient i våd tilstand end i tør tilstand. Det har imidlertid vist sig, at sådanne hydrofile overtræk kan have en tendens til at blive udtørrede, hvorved genstanden bliver utilstrækkelig hydrofil, og friktionskoefficienten stiger.

15 Under forsøg med hydrofile polymere overtræk på forskellige substrater har det således vist sig, at når en genstand, som er overtrukket med et hydrofilt polymert overfladelag, dyppes i vand bliver belægningen befugtet godt, men der er en stor risiko for, at det polymere overfladelag mister sit vandind-20 hold, når det kommer i kontakt med slimhinden eller lignende. Dette beror på forskellen i det osmotiske potentiale mellem det hydrofile overfladelag og slimhinden. Slimhinden har højere osmotisk potentiale, dvs. en højere saltkoncentration, end det hydrofile overfladelag, hvilket resulterer i, at vandet 25 går fra det hydrofile overfladelag til slimhinden, så forskellen i saltkoncentrationerne opvejes.

Det siger sig selv, at en sådan udtørring med resulterende forøget friktionskoefficient kan give anledning til voldsomme ubehageligheder, f.eks. når et kateter skal udtages.

30 En løsning på dette problem er beskrevet i US patentskrift nr. 4.906.237 (svarende til EP patentskrift nr. 217.771 og DK patentskrift nr. 169.552,- Johansson et al.), hvor det foreslås at behandle polymeroverfladelaget med en opløsning indehol- 3 DK 172393 B1 dende mindst 2% salt, mono- eller disakkarid eller en sukkeralkohol, hvorefter opløsningsmidlet, der kan være en lavere alkohol eller især vand, afdampes fra opløsningen. Med denne behandling sikrer man tilstedeværelse af en osmolalitetsfor-5 øgende forbindelse i det hydrofile polymeroverfladelag, således at man undgår den nævnte forskel mellem de osmotiske potentialer i belægningen og den omgivende slimhinde. Den foreslåede behandling med en opløsning og efterfølgende afdampning af opløsningsmidlet er imidlertid en produktionsmæssigt tids-10 røvende proces, idet afdampningen af flere grunde er et vanskeligt og tidsrøvende procestrin. Således er især vand i sig selv et forholdsvis tungtflygtigt opløsningsmiddel, der har et højt kogepunkt og kræver stor tilførsel af fordampningsvarme. Dertil kommer, at den tilsatte osmolalitetsforøgende forbin-15 delse giver en damptrykssænkning og således yderligere vil nedsætte opløsningsmidlets flygtighed. Endelig vil også den hydrofile belægning binde og fastholde opløsningsmidlet i belægningen. I den del af tørringsprocessen, hvor der kun er en mindre mængde af opløsningsmiddel tilbage i belægningen, 20 vil belægningen blive klæbrig, hvilket giver yderligere vanskeligheder med hensyn til håndteringen af den belagte genstand, der naturligvis skal være helt tør og ikke må klæbe ved processens afslutning.

En yderligere ulempe ved genstande belagt ved metoden ifølge 25 Johansson et al. er, at krystallisationen eller udfældningen af den osmolalitetsforøgende forbindelse ikke kan kontrolleres og således dikteres af de betingelser, der råder under tørringen efter påførsel af forbindelsen (c) i opløst tilstand. Ved krystallisation eller udfældning vil processen således være 30 underlagt tilfældigheder forårsaget af en uregelmæssig krystallisationshastighed eller udfældningshastighed og en uensartet diffusion af den opløste forbindelse under påføringen, der sker ved neddykning i længere tid, f.eks. 1 time.

Der er således et behov for en produktionsteknisk mindre kom-35 pliceret og mindre tidskrævende metode til fremstilling af DK 172393 Bl 4 genstande med belægninger af den omhandlede art, hvor de dannede belægninger bibeholder den lave friktion, når genstanden er anbragt i et legemshulrum , og hvor den osmolalitetsforøgen-de forbindelse er mere jævnt fordelt i belægningen.

5 Kort beskrivelse af opfindelsen

Dette opnås med en fremgangsmåde til fremstilling af en genstand med en ved befugtning friktionsnedsættende belægning, hvor man påfører et bindemiddel (a) , en hydrofil polymer (b) samt en osmolalitetsforøgende forbindelse (c) , hvilken frem-10 gangsmåde er ejendommelig ved, A) at man påfører den osmolalitetsforøgende forbindelse (c) som et fast pulver ved pudring, eller B) at man påfører den osmolalitetsforøgende forbindelse (c) som en opslæmning eller en emulsion i et organisk opløsnings- 15 middel, hvori forbindelsen (c) ikke er opløselig, eller C) at man på genstanden påfører et eller flere ens eller forskellige lag af et belægningsmateriale, der indeholder et bindemiddel (a) og en hydrofil polymer (b) i et opløsningsmiddel, hvor bindemidlet (a) er opløseligt, og den hydrofile 20 polymer (b) er opløselig eller dispergerbar, idet mindst ét af de påførte lag indeholder en osmolalitetsforøgende forbindelse (c) , der ikke er opløselig i det anvendte opløsningsmiddel, i opslæmmet form.

Ved på denne måde at påføre den osmolalitetsforøgende forbin-25 delse uden anvendelse af en lavere alkohol eller vand til opløsning af forbindelsen, opnår man en væsentlig forenkling af fremstillingsprocessen sammenlignet med f.eks. den teknik, der er kendt fra US patentskrift nr. 4.906.237 (Johansson et al.), hvor den osmolalitetsforøgende forbindelse påføres i 30 form af en opløsning, normalt i et særskilt behandlingstrin, hvor man efter påføringen afdamper opløsningsmidlet, hvilket 5 DK 172393 B1 er et for processen tidsrøvende procestrin.

Desuden opnår man den fordel, at forbindelsen (c) på en kontrolleret måde bliver jævnt fordelt over belægningens overflade, idet man ikke er afhængig af ukontrollerbare forhold under 5 afdampning af et opløsningsmiddel fra forbindelsen (c).

En yderligere fordel ved, at man ikke anvender den osmolali-tetsforøgende forbindelse, f.eks. natriumchlorid, i en opløst form, er, at man nedsætter eller undgår problemer med korrosion af det anvendte udstyr.

10 Ifølge en foretrukket udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen påføres den osmolalitetsforøgende forbindelse (c) som et finkornet fast produkt med en partikelstørrelse på højst 50 μιη, fortrinsvis højst 30 μπι, især højst 20 μπι. Med en sådan lille partikelstørrelse kan man sikre sig en jævn forde-15 ling af forbindelsen (c), og man undgår at partikler af forbindelsen (c) danner ruheder i belægningens overflade.

Den osmolalitetsforøgende forbindelse (c) kan med fordel være fremstillet ved knusning eller formaling ud fra større krystaller. Herved sikrer man sig en kantet struktur, og det har 20 vist sig, at en opslæmning af sådanne partikler har en overraskende stor stabilitet.

Ifølge en udførelsesform for opfindelsen kan man med fordel påføre den osmolalitetsforøgende forbindelse i fast pulverform ved pudring.

25 Ifølge en anden udførelsesform kan den osmolalitetsforøgende forbindelse påføres som en opslæmning eller emulsion i et organisk opløsningsmiddel, hvori forbindelsen ikke er opløselig.

I dette tilfælde vil partikler af forbindelsen (c) blive fordelt jævnt over hele belægningen som diskrete partikler. I 30 tilfælde af faste partikler vil den væsentlige del af krystalstrukturen være fastlagt forud for belægningsprocessen. Selv 6 DK 172393 B1 hvis der under eller efter belægningsprocessen sker en yderligere, ukontrolleret krystalvækst, vil omfanget heraf dog være begrænset, og det vil ikke give nogen væsentlig indflydelse på belægningens fordelagtige egenskaber.

5 I sidstnævnte tilfælde kan den osmolalitetsforøgende forbindelse med fordel påføres samtidigt med et eller flere af de påførte belægningsmaterialer, der indeholder bindemiddel (a) og hydrofil polymer (b). På denne måde kan den osmolalitets-forøgende forbindelse påføres uden at forøge antallet af be-10 lægningstrin.

I en særlig udførelsesform for opfindelsen kan også den hydrofile polymer (b) eller en del deraf påføres i opslæmmet, uopløs t form. Herved opnås mulighed for anvendelse af et større udvalg af hydrofile polymerer, da man ikke længere behøver at 15 anvende hydrofile polymerer, der er opløselige i det samme opløsningsmiddel som bindemidlet. Denne fremgangsmåde giver også en mulighed for at kontrollere belægningens struktur, f.eks. med en jævn fordeling af diskrete partikler af hydrofil polymer sammen med diskrete partikler af forbindelsen (c) i en ma-20 trix af bindemiddel, idet matrixen også kan indeholde en del af den hydrofile polymer, hvor denne del har været tilført i opløst form.

Når den osmolalitetsforøgende forbindelse (c) påføres som en integreret del af et eller flere belægningsmaterialelag, kan 25 man med fordel gå frem på den måde, at hvert belægningsmateriale, som indeholder forbindelsen (c) tilføres i form af to separate portioner, der sammenblandes umiddelbart før påføringen, hvor den første portion omfatter bindemidlet (a) opløst i et organisk opløsningsmiddel og den hydrofile polymer (b) op-30 løst eller dispergeret i et organisk opløsningsmiddel, og den anden portion omfatter den osmolalitetsforøgende forbindelse (c) opslæmmet i et organisk opløsningsmiddel, hvori den osmolalitetsforøgende forbindelse er uopløselig, fortrinsvis samme opløsningsmiddel som opløsningsmidlet for komponenterne (a) og 7 DK 172393 B1 (b) .

I sidstnævnte tilfælde kan opslæmningen også omfatte uopløst hydrofil polymer i opslæmmet form.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan med særlig fordel gen-5 nemføres ved anvendelse af den osmolalitetsforøgende forbindelse (c) i form af partikler med en partikelstørrelse på højst 50 μιη, fortrinsvis højst 30 μιη, og især højst 20 eller 15 μιη. Det har overraskende vist sig, at anvendelsen af en partikelstørrelse under de nævnte grænser giver en meget sta-10 bil opslæmning, hvori partiklerne kan holde sig dispergerede i belægningsmaterialet en hel arbejdsdag. En årsag hertil er muligvis, at man ved fremstilling af partiklerne ved knusning eller formaling opnår kantede partikler. Desuden sikrer man sig, at de små partikler ikke kommer til at ligge som ujævnhe-15 der i den færdige belægningsoverflade, hvilket ville kunne medføre en forøget friktion.

Ifølge en særlig fordelagtig udførelsesform for opfindelsen anvender man et belægningsmateriale, der indeholder 4-16 vægt-dele hydrofil polymer (b) pr. vægtdel bindemiddel (a). Denne 20 relativt lave mængde af bindemidlet (a) i forhold til tidligere anvendte forhold har vist sig at kunne gennemføres således, at man på den ene side opnår en tilstrækkelig binding til genstanden og på den anden side opnår en høj grad af hydrofilitet i belægningen.

25 Den mængde af den osmolalitetsforøgende forbindelse (c) , der tilsættes i belægningsmaterialet, kan med fordel udgøre 10-40 vægt% regnet i forhold til summen af komponenterne (a) plus (b). Mængden af den osmolalitetsforøgende forbindelse (c) afpasses efter brugen af den genstand, der er belagt med den 30 friktionsnedsættende belægning. Hvis befugtningen inden brug sker med en ringe og kendt mængde vand kan man sædvanligvis bruge 10-25 vægt% af komponent (c) . Ved anvendelse til katetre bruges der fortrinsvis 20-30 vægt% af forbindelsen (c) 8 DK 172393 B1 regnet i forhold til summen af komponenterne (a) plus (b).

Ved en kombination af den nævnte mængde af hydrofil polymer (b) på 4-16 vægtdele pr. vægtdel bindemiddel (a) og et indhold af den osmolalitetsforøgende forbindelse på 10-40 vægt% i 5 forhold til summen af komponenterne (a) plus (b) har det vist sig, at man kan opnå en udmærket godt vedhæftende belægning med den ønskede friktionsnedsættende virkning ved befugtning ved påføring af et enkelt belægningslag. Denne udførelsesform er produktionsteknisk en væsentlig forbedring i forhold til 10 den fremgangsmåde, der er eksemplificeret i US patentskrift nr. 4.906.237 (Johanson et al.), hvor man som det første trin påfører bindemiddel i form af et trimeriseret hexamethylendi-isocyanat af biurettypen opløst i methylenchlorid ved en kortvarig neddypning og tørring. Derefter påføres som et andet 15 trin en hydrofil polymer i form af polyvinylpyrrolidon i en methylenchloridopløsning, der også indeholder triethylendia-min, igen ved neddypning og tørring og med en efterfølgende hærdning ved 70°C i 40 minutter. Som det tredje trin påføres derpå 20% natriumchlorid og 5% polyvinylpyrrolidon opløst i 20 vand ved en langvarig neddypning (l time). Den afsluttende tørring sker ved 70°C i lang tid (8 timer).

Til sammenligning kan man ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, som beskrevet i eksempel 1, opnå et tilsvarende resultat ved kun én kortvarig neddypning efterfulgt af lufttørring og 25 hærdning ved 60°C i 1 time.

Den hydrofile polymer (b) kan med fordel være en kombination af en lavmolekylær hydrofil polymer og en højmolekylær hydrofil polymer, f.eks. 10-90 vægt% lavmolekylær hydrofil polymer med en molvægt på 20.000 - 50.000 kombineret med 90-10 vægt% 30 højmolekylær hydrofil polymer med en molvægt på 300.000 - 400.000.

Partiklerne af den osmolalitetsforøgende forbindelse (c) kan med fordel anvendes som korn opnået ved knusning eller for 9 DK 172393 B1 maling af større krystaller. Herved opnås skarpe korn, der overraskende har vist sig at kunne danne en stabil opslæmning. Herved kan man sikre sig en ensartet fordeling af partiklerne i hele belægningen.

5 Uanset hvorledes partiklerne er fremstillet med den ønskede lille partikelstørrelse, er det vigtigt, at krystaldannelsen i det væsentlige er sket forud for belægningsprocessen. Dette sikrer, at genstandens belægning ikke har en skæv fordeling af krystaller med uensartet størrelse. Dersom forbindelsen (c) 10 omfatter natriumchlorid eller et salt med en tilsvarende krystalstruktur, foretrækkes det, at partiklerne hovedsagelig har en kubisk krystalstruktur.

Opfindelsen angår endvidere et belægningsmateriale til anvendelse ved fremstilling af en genstand med en ved befugtning 15 friktionsnedsættende belægning, ejendommeligt ved, at det omfatter et bindemiddel (a) , en hydrofil polymer (b) samt en osmolalitetsforøgende forbindelse (c), hvilken forbindelse er opslæmmet eller emulgeret i et organisk opløsningsmiddel, hvori forbindelsen (c) ikke er opløselig.

20 Detaljeret beskrivelse af opfindelsen

Som tidligere nævnt benyttes fremgangsmåden ifølge opfindelsen til at tilvejebringe en friktionsnedsættende belægning på genstande, især sådanne der er beregnet til at blive indført i et 1egernshulrum.

25 Sådanne genstande fremstilles sædvanligvis af plast, f.eks.

PVC eller termoplastisk polyurethan, eller af metal. Et eksempel er katetre, der sædvanligvis fremstilles af PVC. Et andet eksempel er trocarnåle fremstillet af rustfrit stål.

Hydrofile polymerer kan sædvanligvis ikke bindes direkte på 30 sådanne genstande, og det er derfor nødvendigt, at der i belægningsmaterialet indgår et bindemiddel.

10 DK 172393 B1

Som bindemiddel kan anvendes et hvilket som helst materiale, der giver en tilstrækkelig binding til det materiale, genstanden er fremstillet af, og som samtidig er i stand til at fastholde den hydrofile polymer.

5 Som eksempel på bindemidler der opfylder disse betingelser, kan nævnes polyurethan, styren-butadien-gummi (SBR) og syntetiske, opløselige elastomerer. Man kan med særlig fordel arbejde med polyurethan, der ikke indeholder reaktive isocyanat-grupper, idet reaktive isocyanatgrupper vil reagere med vand 10 under dannelse af meget giftige aromatiske aminer. Særligt egnede polyurethaner er termoplastiske polyurethaner fremstillet ud fra di- eller trifunktionelle isocyanater og en passende polyol, f.eks. en polyesterpolyol. I kommercielt tilgængelige polyurethaner opgives sædvanligvis i stedet for molekyl-15 vægten en opløsningsviskositet. Særligt egnede polyurethaner har en viskositet for en 15% opløsning i methylethylketon på mindst 300 cp og fortrinsvis på 500 - 5000 cp.

Til opnåelse af hydrofile egenskaber, hvilket er vigtigt for at belægningen skal have en lav friktion i befugtet tilstand, 20 kan man principielt anvende en hvilken som helst hydrofil polymer, sædvanligvis i form af et såkaldt hydrokolloid. Hy-drokolloider er karakteristiske ved, at de i kontakt med vand danner geler og således har en viskositetsforøgende virkning.

I en belægning vil hydrokolloider kvælde op, når belægningen 25 fugtes. En sådan opkvældet belægning har den ønskede lave friktion.

Som eksempel på anvendelige hydrofile polymerer kan nævnes poly- (N-vinyllactam) , såsom polyvinylpyrrolidon (PVP) , homopolymerer af N-vinylbutyrolactam og N-vinylcaprolactam samt copo-30 lymerer af N-vinylpyrrolidon, N-vinylbutyrolactam og/eller N-vinylcaprolactam; andre polyvinylforbindelser, polysakkarider, hydrofile polyurethaner, polyhydroxyacrylater og copolymerer af vinylforbindelser og hydroxyacrylater eller acrylsyre. Særligt velegnede er polyethylenoxid, polyvinylpyrrolidon, hepa- 11 DK 172393 B1 rin, dekstran, xantan, polyvinylalkohol, hydroxypropylcellulo-se, methylcellulose, copolymerer af vinylpyrrolidon og hydro-xyethylmethylacrylat eller copolymerer af methylvinylether og maleinsyreanhydrid. Ud over polyvinylpyrrolidon kan som sær-5 ligt velegnede hydrofile polymerer nævnes en copolymer af ma-leinsyre og styren, som fremstilles af GAF (GAF Chemicals Corporation, Wayne, New Jersey, USA), en copolymer af maleinsyre og vinylether, som f.eks. den der sælges under varemærket GANTREZ (GAF Chemicals Corporation, Wayne, New Jersey, USA) , 10 polyacrylat, polymethacrylat eller polyethylenoxid, såsom dem der sælges under varemærket POLYOX® (Union Carbide Corporation, Danbery, Connecticut, USA).

Den hydrofile polymer kan med fordel være en kombination af en lavmolekylær hydrofil polymer (LHP) og en højmolekylær hydro-15 fil polymer (HHP) i forholdet LHP:HHP mellem 10:90 og 90:10 fortrinsvis mellem 75:25 og 45:55.

Ved at anvende en kombination af lavmolekylær hydrofil polymer og højmolekylær hydrofil polymer kan man sikre sig, at den dannede belægning både får den nødvendige fasthed og den øn-20 skede lave friktion. Således vil en højmolekylær hydrofil polymer kunne give en solid belægning, der ved befugtning giver en solid vandfilm, der dog stadig vil have en for høj friktion. Ved at kombinere den med en lavmolekylær hydrofil polymer kan man opnå en nedsættelse af friktionen til det ønskede ni-25 veau. De ovenfor angivne forhold for LHP:HHP er baseret på forsøg foretaget med polyvinylpyrrolidon som den hydrofile polymer. For polyvinylpyrrolidon defineres en lavmolekylær hydrofil polymer, som en der har en molvægt på 20.000 - 50.000, medens en højmolekylær hydrofil polymer vil have en molvægt på 30 300.000 - 400.000. Ved anvendelse af andre hydrofile polymerer kan det ikke udelukkes, at der vil være talmæssige forskydninger med hensyn til det optimale LHP:HHP-forhold og molekylvægtene. På basis af de oplysninger, der gives i nærværende beskrivelse, vil fagmanden dog i sådanne tilfælde let kunne fin-35 de det optimale forhold og de optimale molekylvægte på grund- 12 DK 172393 B1 lag af nogle få forsøg og efterfølgende udvælgelse på basis af den opnåede fasthed og vedhæftning samt friktionsforholdene.

Som eksempel på anvendelige lavmolekylære hydrofile polymerer (LHP) kan nævnes GANTREZ AN-119, GANTREZ AN-139 og GANTREZ 5 AN-149, der har molvægte på henholdsvis 20.000, 41.000 og 50.000 samt PVP K30, der har en molekylvægt på ca. 40.000. Alle disse lavmolekylære hydrofile polymerer leveres af GAF Chemicals Corporation.

Eksempler på højmolekylære hydrofile polymerer (HHP) er PVP 10 K90 (molvægt ca. 360.000; GAF Chemicals Corporation) og POLY- OX® WSR N-750 (molvægt 300.000), POLYOX® WSR N-3000 (molvægt 400.000) og POLYOX® WSR N-3333 (molvægt 400.000) fra Union Carbide Corporation.

Den osmolalitetsforøgende forbindelse kan være en hvilken som 15 helst forbindelse, der sikrer den ønskede udligning af den osmotiske trykforskel mellem den befugtede belægning og den omgivende legemsvæske. Sådanne forbindelser er vandopløselige forbindelser med en lav molekylvægt, fortrinsvis sådanne som er dissocierede i vandig opløsning. Eksempler herpå er især 20 uorganiske salte såsom natriumchlorid, kaliumchlorid, kalium-jodid, kaliumnitrat og calciumchlorid eller organiske salte såsom natriumcitrat. Principielt kan man også anvende andre vandopløselige forbindelser. Således kan der også anvendes na-triumbenzoat, mono- eller disakkarider som f.eks. glucose og 25 sukkeralkoholer såsom sorbitol, som alle er nævnt i US patent-skrift nr. 4.906.237. Sådanne højmolekylære eller udissociere-de forbindelser er dog mindre egnede, da det osmotiske tryk, der opnås, afhænger af den molære koncentration eller af ionkoncentrationen i tilfælde af dissocierede forbindelser. En 30 yderligere ulempe ved mono- og disakkarider er, at de kan virke som næringsmedier og mikroorganismer. I visse tilfælde, hvor der ønskes specielle egenskaber hos belægningen, kan de nævnte eller andre mindre egnede osmolalitetsforøgende forbindelser indgå som hele komponent (c) eller som en del af kompo- 13 DK 172393 B1 nent (c), f.eks. sammen med natriumchlorid og kaliumchlorid.

Et yderligere eksempel er glycerol, der ved påføringen kan anvendes i emulgeret form, f.eks. emulgeret i en opløsning af den hydrofile polymer.

5 Sammenfattende er kravet til forbindelsen (c) sædvanligvis, at det er en lavmolekylær, fysiologisk acceptabel vandopløselig forbindelse. Kravet til at forbindelserne skal være fysiologisk acceptable gælder naturligvis kun, hvor dette er relevant, f.eks. for genstande beregnet til indføring i legemshul-10 rum.

Ved valget af den faktiske kombination af bindemiddel (a), hydrofil polymer (b) og osmolalitetsforøgende forbindelse (c) er det nødvendigt at sikre sig, at både komponent (a) og komponent (b) er opløselige eller især for komponent (b)'s vedkom-15 mende i det mindste dispergerbare i det ved påføring af belægningsmaterialet anvendte opløsningsmiddel, medens komponent (c) fortrinsvis skal have en ringe opløselighed i det anvendte opløsningsmiddel og fortrinsvis er i det væsentlige uopløselig i opløsningsmidlet.

20 Årsagen til at komponent (c) bør være uopløselig i det anvendte opløsningsmiddel er, at opløsningsmidlets flygtighed efter påføring af belægningen i høj grad er afhængig af tilstedeværelsen af opløste bestanddele. Hvis man således som foreslået i US patentskrift nr. 4.906.237 påfører denne osmolalitetsfor-25 øgende forbindelse, dvs. komponent (c), i form af en vandig opløsning, vil den tid, der er nødvendig for at fjerne opløsningsmidlet, dvs. vand, være en tidsbegrænsende faktor for hele procesforløbet. Jo højere koncentrationen af den osmolalitetsf orøgende forbindelse (c) er, jo langsommere vil afdamp-30 ningen af vandet forløbe. Hvis f.eks. den osmolalitetsforøgende forbindelse er glycerol, og koncentrationen heraf er 50%, vil vandets partialtryk i belægningen være i ligevægt med omgivelserne, dersom disse har et fugtighedsindhold på 50%. Med en sådan ligevægt sker der ikke yderligere afdampning af vand 14 DK 172393 B1 fra belægningen.

Dertil kommer, at man ikke kan kontrollere krystallisationen eller udfældningen af forbindelsen (c) og dermed fordelingen heraf i belægningen, sådan som det er muligt ved påføring i 5 opslæmmet eller emulgeret form.

Det er således en væsentlig fordel, at komponent (c) er uopløselig i det anvendte opløsningsmiddel, idet der derved under påføringen og tørringen af belægningen ikke sker nogen ændring af partikelstørrelse eller form, ligesom der ikke sker nogen 10 vandring af komponent (c) under tørreprocessen, som ville kunne give anledning til en ujævn koncentration af (c) i den tørre belægning.

Ved valg af opløsningsmidlet er det en fordel, hvis dette har en høj flygtighed, således at opløsningsmidlet fordamper hur-15 tigt efter påføringen.

Som eksempler på anvendelige opløsningsmidler kan nævnes ethy-lacetat, acetone, chloroform, methylethylketon, methylenchlo-rid, ethylenchlorid, methanol, ethanol og blandinger heraf, fortrinsvis methylenchlorid eventuelt i blanding med en mind-20 re mængde acetone, methylethylketon, methanol, ethanol eller ethylacetat.

I visse tilfælde kan den osmolalitetsforøgende forbindelse (c) i vist omfang være opløselig i det anvendte opløsningsmiddel.

Det kan således i visse tilfælde være nødvendigt at anvende et 25 særligt opløsningsmiddel eller en særlig kombination af opløsningsmidler for at sikre den nødvendige opløsning af bindemidlet (a) og opløsning eller dispergering af den hydrofile polymer (b), hvor forbindelsen (c) er opløselig i større eller mindre omfang i det pågældende opløsningsmiddel. I dette til-30 fælde vil det stadig være en fordel, at der ikke benyttes vand som opløsningsmiddel, og man vil derfor stadig, i hvert fald i et vist omfang, opnå fordelene ved den foreliggende opfindel- 15 DK 172393 B1 se.

Forholdet mellem bindemiddel, f.eks. polyurethan, og hydrofil polymer, f.eks. polyvinylpyrrolidon, holdes ifølge den kendte teknik - se f.eks. Dansk Patentansøgning nr. 6115/88 og ek-5 semplet i US patentskrift nr. 4.906.237 (Johansson et al.) - på 1:1,5-1:5, fortrinsvis 1:2,5-1:3,5, dvs. henholdsvis 1,5 til 5 og 2,5 til 3,5 vægtdele hydrofil polymer per vægtdel bindemiddel. Under bibeholdelse af dette forhold vil man ikke uden videre kunne benytte fremgangsmåden ifølge opfindelsen 10 med tilsætning af en osmolalitetsforøgende forbindelse i dis-pergeret form indeholdt i ét eller flere belægningsmaterialer af bindemiddel og/eller hydrofil polymer i opløst eller dis-pergeret form. I så fald ville der nemlig let kunne opstå problemer med, at belægningen ikke ville binde tilstrækkeligt til 15 den belagte genstand, eller at belægningen ikke fik den ønskede lave friktion ved befugtning.

Det har overraskende vist sig, at en forøgelse af mængden af hydrofil polymer til over 4 eller 5 vægtdele per vægtdel bindemiddel, fortrinsvis over 6 vægtdele og navnlig over 8 vægt-20 dele hydrofil polymer per vægtdel bindemiddel, giver en god vedhæftning af belægningen og samtidig giver den ønskede lave friktion, når man gennemfører belægningen i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse i ét eller få trin med en samtidig påføring af den osmolalitetsforøgende forbindelse i dis-25 pergeret form.

Hvor man i et belægningsmateriale, der kun indeholder bindemiddel og hydrofil polymer, dvs. uden osmolalitetsforøgende forbindelse, normalt ikke ville kunne opnå en tilfredsstillende vedhæftning af belægningen, hvis den hydrofile polymer 30 overstiger 5 vægtdele per vægtdel bindemiddel, vil den øvre grænse, når belægningsmaterialet også indeholder den disperge-rede, osmolalitetsforøgende forbindelse, sædvanligvis ligge på 16, fortrinsvis 14 og særligt foretrukket 13 vægtdele hydrofil polymer per vægtdel bindemiddel.

16 DK 172393 B1

Udover muligheden for at tilføre den osmolalitetsforøgende forbindelse i uopløst form ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnår man således den yderligere fordel, at andelen af hydrofil polymer kan forøges i forhold til bindemidlet. Dette er 5 naturligvis en fordel, da man dermed lettere kan sikre den tilstrækkelige hydrofile karakter hos den samlede belægning, selv når der anvendes kun ét belægningstrin.

Tilsvarende kan der opnås en særlig god hydrofil karakter ved belægning i flere trin under dannelse af flere lag, idet der 10 her vil være mulighed for en noget lavere andel af hydrofil polymer i det første lag, og derefter en højere andel i det efterfølgende lag.

De ovenfor angivne forhold mellem hydrofil polymer og bindemiddel er baseret på undersøgelser foretaget under anvendelse 15 af polyvinylpyrrolidon (PVP) som hydrofil polymer og polyure-than (PU) som bindemiddel. Det kan ikke udelukkes, at der vil være talmæssige forskydninger ved anvendelse af andre hydrofile polymerer og/eller andre bindemidler. På grundlag af den viden, at det ideelle forhold PU:PVP i de hidtil kendte belæg-20 ninger, der ikke indeholder opslæmmet osmolalitetsforøgende forbindelse, er mellem 1:1,5 og 1:5, især mellem 1:2,5 og 1:3,5, medens der med den opslæmmede forbindelse haves et ideelt forhold mellem 1:4 og 1:16, især 1:8-1:13, vil det dog ikke være vanskeligt for fagmanden at finde et anvendeligt 25 forhold for en anden kombination af bindemiddel og hydrofil polymer til brug sammen med den opslæmmede forbindelse på basis af tilgængelig viden om brugbare forhold for anvendelse uden opslæmmet forbindelse.

Som en alternativ udførelsesform for opfindelsen påfører man 30 den osmolalitetsforøgende forbindelse, f.eks. natriumchlorid, ved pudring efter påføringen af polymerbelægningen indeholdende den hydrofile polymer og bindemidlet. Pudringen kan ske umiddelbart efter påføring af polymerbelægningen. Natriumchlo-ridet knuses forud for påpudringen til en partikelstørrelse på 17 DK 172393 B1 højst 50 μπι, fortrinsvis mindre end 3 0 μιη, mere foretrukket mindre end 15 μιη. Også med denne udførelses form undgår man den lange tørretid til fjernelse af vand anvendt som opløsnigsmid-del og forbindelsen (c) kan fordeles jævnt over belægningens 5 overflade.

Når man gennemfører fremgangsmåden ifølge opfindelsen ved den udførelsesform, hvor den osmolalitetsforøgende forbindelse er dispergeret i det opløsningsmiddel, der anvendes til at opløse polymerbestanddelene, kan man i praksis gå frem på den måde, 10 at man fremstiller en opløsning af bindemidlet, sædvanligvis sammen med den hydrofile polymer eller en del deraf, i et fælles opløsningsmiddel, f.eks. methylenchlorid, der er et organisk opløsningsmiddel, hvori den osmolalitetsforøgende forbindelse, f.eks. natriumchlorid, ikke er opløselig.

15 Desuden fremstiller man en dispersion af det findelte salt. Dispersionen kan også indeholde nogle hjælpestoffer, f.eks. op til 10 vægt% regnet i forhold til saltmængden. Eksempler på sådanne hjælpestoffer er AEROSIL® (Si02) (Degussa AG, Frankfurt, Tyskland). Som den kontinuerte fase anvendes en væske, 20 hvori saltet ikke er opløseligt, og som er forligelig med polymeropløsningen. Som denne væske kan f.eks. anvendes det samme opløsningsmiddel, som det der anvendes til polymeropløsningen, dvs. især methylenchlorid. Dispersionen bør være så koncentreret som mulig, således at sedimentation forhindres.

25 Herved sikrer man sig en sådan stabilitet hos dispersionen, at man uden særlige problemer kan anvende den samme dispersion i løbet af en hel arbejdsdag. Med en koncentreret dispersion opnår man endvidere den fordel, at mængden af methylenchlorid, der skal afdampes efter påføringen, holdes så lav som mulig.

30 Dersom man benytter den udførelsesform, hvor den hydrofile polymer (b) eller en del deraf påføres i opslæmmet, uopløst form, kan denne i finkornet form opslæmmes sammen med forbindelsen (c) .

18 DK 172393 B1

Ved belægningen kan der benyttes et meget slankt dyppekar, hvortil polymeropløsningen og saltdispersionen tilføres gennem hver sit tilførselsrør og blandes i en statisk blander. Tilførslen kan ske med en sådan hastighed, at der holdes et kon-5 stant niveau i dyppekarret.

Efter påføringen tørres den belagte genstand, fortrinsvis i to trin. Ved det første trin råder der blide betingelser, som f.eks. almindelig lufttørring for at undgå opkogning og for at undgå, at der dannes en tør hinde eller barriere på overfla-10 den. Derefter tørres der under kraftigere betingelser, f.eks. i en ovn ved 40-100°C , fortrinsvis 50-70°C i et tidsrum på 20-120 minutter, fortrinsvis ca. 1 time.

Sædvanligvis foretages der til sidst, efter emballering af genstanden, en sterilisering, hvor der anvendes enten damp og 15 ethylenoxid eller elektronbestråling.

Eksempel 1 Nærværende eksempel belyser påføring af en ved befugtning friktionsnedsættende belægning på en PVC-slange af en kvalitet, der benyttes ved fremstilling af katetre.

20 Der fremstilledes et belægningsmateriale med følgende sammensætning: 3,0 g NaCl (100%) 0,9 g polyurethan 4,6 g polyvinylpyrrolidon K30 25 4,6 g polyvinylpyrrolidon K90 74,8 g methylenchlorid 12,1 g acetone

Det anvendte NaCl er knust til en partikelstørrelse på højst 30 μιτι. Hovedmængden af partiklerne har en partikelstørrelse på 30 ca. 10 μιη.

19 DK 172393 B1

Polyvinylpyrrolidon K30 har en molekylvægt på ca. 40.000 medens polyvinylpyrrolidon K90 har en molekylvægt på ca.

360.000. De leveres begge af GAF Chemicals Corporation, Wayne,

New Jersey, USA.

5 Salt/B + HP* 30 vægt% PU:PVP = 1:10 LHP:HHP = 50:50 Tørstofindhold 13,1 vægt% * B = bindemiddel, HP = hydrofil polymer.

10 Belægningsmaterialet fremstilles ved, at man først dispergerer NaCl i en portion af methylenchloridet, f.eks. ca. 25 g. Derefter tilsættes polyurethan opløst i en tilstrækkelig mængde methylenchlorid, sædvanligvis til dannelse af en opløsning af 5-7 vægt% polyurethan i methylenchlorid. Der omrøres, hvoref- 15 ter man tilsætter polyvinylpyrrolidon K30 og K90, ligeledes opløst i en tilstrækkelig mængde methylenchlorid, og der omrøres. Til sidst tilsættes acetone. Belægningsmaterialet fremstilles sædvanligvis ved stuetemperatur eller en lavere temperatur .

20 Den PVC-slange, der skal belægges, neddyppes i belægningsmaterialet, hvorefter den lufttørres, indtil methylenchloridet er af dampet. Herefter hærdes der i en ovn ved 60°C i ca. 1 time. Efter emballering steriliseres prøven til sidst på konventionel måde under anvendelse af damp og ethylenoxid.

25 Belægningens friktionsnedsættende egenskaber bedømmes dels ved måling af friktionskoefficienten af den fugtede belægning og dels ved en subjektiv test, hvor et testpanel på 5 personer vurderer friktion, glideegenskaber, klæbning (udtørring) og overfladejævnhed i forhold til et kommercielt produkt 30 Lo-Fric - fremstillet af Astra Tec. AB, Molndalen, Sverige.

Friktionskoefficienten måles ved en modificeret metode efter DK 172393 B1

2 O

ASTM 1894-90. Ved denne metode anvendes en slæde, som på undersiden er forsynet med to riller, hvori man kan fastgøre to stykker kateter, som forinden er befugtede ved neddypning i vand. Slæden anbringes på et vandret underlag beklædt med fug-5 tet syntetisk lammeskind (vaskeskind), og man måler den trækkraft, der er nødvendig for at trække slæden over underlaget med en hastighed på 100 mm/min. På grundlag af den målte kraft beregnes den kinetiske friktionskoefficient.

Den ovenfor fremstillede slange bliver målt til en friktions-10 koefficient på 0,18, og ved bedømmelse af øvrige egenskaber kan den ikke skelnes fra det kommercielle referenceprodukt.

Ved de belægninger der vises i de øvrige eksempler opnås lignende resultater.

Eksempel 2 15 På samme måde som beskrevet i eksempel 1 belægges en PVC-slange, af en kvalitet, der benyttes til fremstilling af katetre, med følgende belægningsmateriale: 2,9 g NaCl (100%), partikelstørrelse under 15 μπι 0,64 g polyurethan 20 4,5 g polyvinylpyrrolidon K30 4.5 g polyvinylpyrrolidon K90 75,4 g methylenchlorid 8.5 g ethylacetat

Dette belægningsmateriale har følgende sammensætning: 25 Salt/B + HP 30 vægt% PU.-PVP 1:14 LHP:HHP 50:50 Tørstofindhold 13,1 vægt% På samme måde som beskrevet i eksempel l belægges en PVC-slan ge, af en kvalitet der benyttes til fremstilling af katetre, med følgende belægningsmateriale: EKSEMPEL 3 21 DK 172393 B1 5 3 g NaCl (100%) 0,9 g polyurethan 4.6 g GANTREZ AN-119* 4.6 g POLYOX® WSR N-3000** 74.8 g methylenchlorid 10 12,1 g acetone * molvægt 20.000 ** molvægt 400.000 GANTREZ AN-119 er i det væsentlige uopløseligt i den anvendte blanding men giver en meget stabil dispersion i væsken.

15 Dette belægningsmateriale har følgende sammensætning:

Salt/B + HP 30 vægt%

Bindemiddel: Hydrofil polymer 1:10 LHP:HHP 50:50 Tørstofindhold 13,1 vægt% 20 EKSEMPEL 4 På samme måde som beskrevet i eksempel 1 belægges en PVC-slange, af en kvalitet der benyttes til fremstilling af katetre, med følgende belægningsmateriale: 1,1 g NaCl (100%) 25 1,1 g polyurethan 6.6 g polyvinylpyrrolidon K90 70.9 g methylenchlorid 12,0 g acetone

Dette belægningsmateriale har følgende sammensætning: 22 DK 172393 B1

Saltindhold (Salt/B + HP) 14 vægt% PU:PVP 1:6 Tørstofindhold 8,5 vægt% 5 EKSEMPEL 5

En PVC-slange, af en kvalitet der benyttes til fremstilling af katetre, belægges med følgende belægningsmateriale: 1,1 g polyurethan 4,3 g polyvinylpyrrolidon K30 10 4,3 g polyvinylpyrrolidon K90 75.0 g methylenchlorid 12.1 g acetone

Efter dypning i belægningsvæsken tørres slangen kortvarigt og pudres derefter med en blanding af lige dele KC1 og NaCl. Der-15 på tørres belægningen.

Den færdige belægning har følgende sammensætning:

Saltindhold (Salt/B + HP) 30 vægt% PU:PVP 1 : 8 LHP:HHP 50:50 20 EKSEMPEL 6 På samme måde som beskrevet i eksempel 1 belægges en PVC-slange, af en kvalitet der benyttes til fremstilling af katetre, med følgende belægningsmateriale: 2,6 g NaCl (100%) 25 0,6 g polyurethan 4.9 g polyvinylpyrrolidon K30 4.9 g polyvinylpyrrolidon K90 23 DK 172393 B1 74,3 g methylenchlorid 12,1 g acetone

Dette belægningsmateriale har følgende sammensætning:

Saltindhold (Salt/B + HP) 25 vægt% 5 PU:PVP 1:16 LHP:HHP 50:50 Tørstofindhold 13,5 vægt% EKSEMPEL 7 På samme måde som beskrevet i eksempel 1 belægges en PVC-sian-10 ge, af en kvalitet der benyttes til fremstilling af katetre, med følgende belægningsmateriale: 2.6 g KC1 (100%) 1,2 g polyurethan 9.6 g polyvinylpyrrolidon K30 15 2,4 g polyvinylpyrrolidon K90 72.0 g methylenchlorid 12.1 g acetone

Dette belægningsmateriale har følgende sammensætning:

Saltindhold (Salt/B + HP) 20 vægt% 20 PU:PVP 1:10 LHP:HHP 80:20 Tørstofindhold 15,8 vægt% EKSEMPEL 8 På samme måde som beskrevet i eksempel l belægges en PVC-sian-25 ge, af en kvalitet der benyttes til fremstilling af katetre, med følgende belægningsmateriale: 24 DK 172393 B1 2,5 g NaCl (100%) 1,1 g polyurethan 8,0 g polyvinylpyrrolidon K30 3,4 g polyvinylpyrrolidon K90 5 132,7 g methylenchlorid 10,2 g methylacetat

Dette belægningsmateriale har følgende sammensætning:

Saltindhold (Salt/B + HP) 20 vægt% PU:PVP 1:10 10 LHP:HHP 70:30 Tørstofindhold 9,5 vægt% EKSEMPEL 9

En trocar-nål af rustfrit stål belægges med følgende belægningsmateriale : 15 2,1 g NaCl (100%) 1,0 g polyurethan 2,9 g polyvinylpyrrolidon K30 6,7 g polyvinylpyrrolidon K90 75,3 g methylenchlorid 20 12,1 g acetone

Dette belægningsmateriale har følgende sammensætning:

Saltindhold (Salt/B + HP) 20 vægt% PU:PVP 1:10 LHP:HHP 30:70 25 Tørstofindhold 12,7 vægt% EKSEMPEL 10 På samme måde som beskrevet i eksempel 1 belægges en polyurethan- slange, af en kvalitet der benyttes til fremstilling af katetre, med følgende belægningsmateriale: 25 DK 172393 B1 3.2 g NaCl (100%) 0,9 g polyurethan 1,8 g polyvinylpyrrolidon K30 5 7/3 g polyvinylpyrrolidon K90 75,8 g methylenchlorid 12.1 g acetone

Dette belægningsmateriale har følgende sammensætning:

Saltindhold (Salt/B + HP) 32 vægt% 10 PU:PVP 1:10 LHP:HHP 20:80 Tørstofindhold 13,1 vægt% EKSEMPEL 11 På samme måde som beskrevet i eksempel 1 belægges en PVC-sian-15 ge, af en kvalitet der benyttes til fremstilling af katetre, med følgende belægningsmateriale: 2.3 g NaCl (100%) 0,8 g polyurethan 10,7 g POLYOX WSR N-10* 20 74,1 g methylenchlorid 12.1 g acetone * molvægt ca. 100.000

Dette belægningsmateriale har følgende sammensætning:

Saltindhold (Salt/B + HP) 20 vægt% 25 PU:POLYOX 1:14 Tørstofindhold 13,8 vægt% EKSEMPEL 12 På samme måde som beskrevet i eksempel 1 belægges en PVC-slan ge, af en kvalitet der benyttes til fremstilling af katetre, med følgende belægningsmateriale: 26 DK 172393 B1 5 2,3 g glucose (100%) 0,8 g polyurethan 10.7 g POLYOX WSR N-10* 74.1 g methylenchlorid 12.1 g methanol 10 * molvægt ca. 100.000

Dette belægningsmateriale har følgende sammensætning:

Glucoseindhold (Glucose/B + HP) 20 vægt% PU: POLYOX 1:14 Tørstofindhold 13,8 vægt% 15 EKSEMPEL 13 På samme måde som beskrevet i eksempel 1 belægges en PVC-slange, af en kvalitet der benyttes til fremstilling af katetre, med følgende belægningsmateriale: 2,3 g sorbitol (100%) 20 0,8 g polyurethan 10.7 g POLYOX WSR N-10* 74.1 g methylenchlorid 12.1 g acetone * molvægt ca. 100.000 25 Dette belægningsmateriale har følgende sammensætning:

Sorbitolindhold (Sorbitol/B + HP) 20 vægt% PU:POLYOX 1:14 Tørstofindhold 13,8 vægt% På samme måde som beskrevet i eksempel 1 belægges en PVC-slan ge, af en kvalitet der benyttes til fremstilling af katetre, med følgende belægningsmateriale: EKSEMPEL 14 27 DK 172393 B1 5 2,3 g Natriumcitrat (100%) ** 0,8 g polyurethan 10,7 g POLYOX WSR N-10* 74.1 g methylenchlorid 12.1 g acetone 10 * molvægt ca. 100.000 ** knust til en partikelstørrelse hvor 85% er 15 μπι

Dette belægningsmateriale har følgende sammensætning:

Natriumcitratindhold (Natriumcitrat/B + HP) 20 vægt% 15 PU:POLYOX 1:14 Tørstofindhold 13,8 vægt% I den færdige belægning ses de knuste krystaller som fine jævnt fordelte korn i belægningen. Der er ikke sket ændringer i form eller størrelse.

20 EKSEMPEL 15 På samme måde som beskrevet i eksempel 1 belægges en PVC-slange, af en kvalitet der benyttes til fremstilling af katetre, med følgende belægningsmateriale: 2.6 g NaCl (100%) 25 1,0 g polyurethan 8,4 g polyvinylpyrrolidon K30 3.6 g polyvinylpyrrolidon K90 72,3 g methylenchlorid 12.1 g acetone

Claims

1. Fremgangsmåde til fremstilling af en genstand med en ved befugtning friktionsnedsættende belægning, ved hvilken fremgangsmåde man påfører et bindemiddel (a), en hydrofil polymer 15 (b) samt en osmolalitetsforøgende forbindelse (c) , kende tegnet ved, A) at man påfører den osmlalitetsforøgende forbindelse (c) som et fast pulver ved pudring, eller B) at man påfører den osmolalitetsforøgende forbindelse (c) 20 som en opslæmning eller emulsion i et organisk opløsnings middel, hvori forbindelsen (c) ikke er opløselig, eller C) at man på genstanden påfører et eller flere forskellige lag af et belægningsmateriale, der indeholder et bindemiddel (a) og en hydrofil polymer (b) i et opløsningsmiddel, 25 hvor bindemidlet (a) er opløseligt, og den hydrofile poly mer (b) er opløselig eller dispergerbar, idet mindst ét af de påførte lag indeholder en osmolalitetsforøgende forbindelse (c) , der ikke er opløselig i det anvendte opløsningsmiddel, i opslæmmet form. DK 172393 B1

2. Fremgangsmåde ifølge krav l, kendetegnet ved, at den osmolalitetsforøgende forbindelse (c) påføres som et finkornet, fast produkt med en partikelstørrelse på højst 50 μπι.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den osmolalitetsforøgende forbindelse (c) er fremstillet ved knusning eller formaling ud fra større krystaller,

4. Fremgangsmåde ifølge krav l, kendetegnet ved, at den hydrofile polymer (b) helt eller delvis påføres i op- 10 slæmmet, uopløst form.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, hvor man på genstanden påfører et eller flere forskellige lag af et belægningsmateriale, der indeholder et bindemiddel (a) og en hydrofil polymer (b) i et opløsningsmiddel, hvor bindemidlet (a) er opløseligt, og 15 den hydrofile polymer (b) er opløselig eller dispergerbar, idet mindst ét af de påførte lag indeholder en osmolalitetsforøgende forbindelse (c), der ikke er opløselig i det anvendte opløsningsmiddel, i opslæmmet form, kendetegnet ved, at hvert belægningsmateriale, som indeholder for-20 bindeisen (c), tilføres i form af to separate portioner, der sammenblandes umiddelbart før påføringen, hvor den første portion omfatter bindemidlet (a) i opløst form og den hydrofile polymer (b) eller en del deraf opløst eller dispergeret i et organisk opløsningsmiddel, og den anden portion omfatter 25 den osmolalitetsforøgende forbindelse (c) og en eventuel resterende del af den hydrofile polymer (b) opslæmmet i et organisk opløsningsmiddel, hvori den osmolalitetsforøgende forbindelse er uopløselig.

5 Tørstofindhold 13 vægt% I den tørre belægning på PVC-slangen ses saltet som jævnt fordelte kubiske krystallinske korn af samme form og størrelse som det udgangsmateriale, der er anvendt i belægningsmaterialet .

10 Patentkrav.

6. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående 30 krav, kendetegnet ved, at belægningsmaterialet indeholder 4-16 vægtdele hydrofil polymer (b) pr. vægtdel bindemiddel (a) . DK 172393 B1

7. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at belægningsmaterialet indeholder 10-40 vægt% af den osmolalitetsforøgende forbindelse (c) regnet i forhold til summen at komponenterne (a) plus (b) .

8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at man som hydrofil polymer anvender 10-90 vægt% lavmolekylær hydrofil polymer med en molvægt på 20.000 - 50.000 kombineret med 90-10 vægt% højmolekylær hydrofil polymer med en molvægt på 300.000 - 400.000.

9. Belægningsmateriale til anvendelse ved fremstilling af en genstand med en ved befugtning friktionsnedsættende belægning, kendetegnet ved, at det omfatter et bindemiddel (a), en hydrofil polymer (b) samt en osmolalitetsforøgende forbindelse (c), hvilken forbindelse er opslæmmet eller emul-15 geret i et organisk opløsningsmiddel, hvori forbindelsen (c) ikke er opløselig.

10. Anvendelse af en osmolalitetsforøgende forbindelse (c) i form af en opslæmning eller emulsion i et organisk opløsningsmiddel, hvori forbindelsen (c) ikke er opløselig, i et belæg-20 ningsmateriale omfattende et bindemiddel (a) og en hydrofil polymer (b) ved fremstilling af en genstand med en ved befugtning friktionsnedsættende belægning.