DK162999B - Imidazoquinazolinforbindelse samt fremgangsmaade til fremstilling deraf - Google Patents

Description

i

DK 162999 B

Opfindelsen angår en hidtil ukendt forbindelse med blodpladeaggregeringshæmmende virkning samt et salt deraf. Nærmere angår opfindelsen 7-piperidino-1,2,3/5-tetrahydroimidazo[2,1-b]quinazolin-2-on med 5 formlen I

o 10 rr i l

H

samt et farmaceutisk acceptabelt salt deraf.

15 Kendte forbindelser med det samme skelet som

forbindelsen med den ovennævnte formel I inkluderer antihypertensive forbindelser, der angives med formlen II

’ΙΟ&Γ" r3 H 0 25 hvori R-^ er et hydrogenatom, en alkylgruppe med 1 til 6 carbonatomer, n er 1 eller 2, og R2 og R^, der er forskellige fra hinanden, hver angiver et hydrogenatom, et chloratom, et bromatom, et fluoratom, en fluormethyl-gruppe, en sulfonsyregruppe, en hydroxylgruppe, en 30 alkylgruppe med 1 til 6 carbonatomer, en alkoxygruppe med 1 til 6 carbonatomer, en nitrogruppe, en amino-gruppe eller en phenylgruppe, eller R2 og R3, der er ens, hver angiver et hydrogenatom, et chloratom, et bromatom, et fluoratom, en hydroxylgruppe, en alkyl- 35 gruppe med 1 til 3 carbonatomer eller en alkoxylgruppe roed 1 til 3 carbonatomer, eller R2 og R^ sammen danner en methylenoxygruppe eller en kondenseret benzenring som beskrevet i USA-patentskrift nr. 3.932.407 svarende 2

DK 162999 B

til japansk patentpublikation nr. 23994/81. Det ovennævnte USA-patentskrift angav, at disse forbindelser har en blodpladeaggregeringshæmmende virkning udover den antihypertensive virkning.

5 Blandt de ovenfor beskrevne forbindelser med formlen II er alle de, der har fremragende antiplade-aggregeringsvirkning, imidlertid alle lidet opløselige i vand og er derfor ikke egnede til parenteral indgiv-ning. Yderligere er disse forbindelser II karakte-10 ristiske ved deres kraftige hypotensive virkning og en sådan hypotensiv virkning udøver nærmere en skadelig påvirkning på kredsløbsystemet, når de anvendes ved behandling af thromboemboli under anvendelse af deres pladeaggregeringshæmmende virkning.

15 USA-patentskrift nr. 4.256.748 beskriver også imidazo[2,1-b]quinazolin-2(3H)-oner, der er anvendelige til behandling og profylakse af cardial insufficiens og cardial fejl, men disse forbindelser har en substituent såsom en alkylgruppe i 3-stillingen i imidazo [2,l-bf-20 quinazolinskelettet, og deres virkning adskiller sig fra virkningen af den omhandlede forbindelser.

Der er blevet udført extensive undersøgelser for at eliminere de ovennævnte ulemper ved de kendte forbindelser II , dvs. ringe vandopløselighed og den 25 skadelige indflydelse på kredsløbssystemet og som et resultat heraf har det vist sig, at forbindelsen med formlen I er let opløselig i vand, så den fremviser stor aktivitet endog ved parenteral indgivning, og at den også kun har en relativt lille indflydelse på 30 kredsløbssystemet under bevarelse af en kraftig pladeaggregeringshæmmende virkning i sammenligning med de ovenfor beskrevne forbindelser II. Det viste sig også, at den omhandlede forbindelser I har en virkning, så at den hæmmer metastase i cancere og en virkning, der 35 beskytter mod stress-induceret mavesårsdannelse og stimulerer sekretion af pancreassaft og hydrogenearbo-nater.

Forbindelsen, der repræsenteres ved formlen I, kan foreligge i form af tautomere som vist ved de følgende formler la og Ib, men det bemærkes, at disse også er inkluderet i opfindelsens område, 3

DK 162999 B

°xcu

H

10 o ^— X 'X ib

OH

15 Den omhandlede opfindelse beskrives detaljeret under henvisning til udelukkende formel I af bekvemmeligheds hensyn, men ikke til begrænsning.

De ovennævnte fremragende virkninger ved den omhandlede forbindelse belyses med testeksempler.

20 I disse testeksempler udførtes alle testene ved anvendelse af et dihydrochloridmonohydrat af forbindelsen I [til tider blot benævnt forbindelse I] og til sammenligning 6-methyl-l,2,3,5-tetrahydroimidazo[2,1-b]-quinazolin-2-on-hydrochlorid (BL-3459) og 6,7-dichlor- 25 1,2,3,5-tetrahydro[2,1-b]quinazolin-2-on-hydrochlorid (BL-4162), der blev angivet som ganske fremragende forbindelser i det ovennævnte USA-patentskrift nr.

3.932.407, og 7-amino-l,2,3,5-tetrahydroimidazo [2,1-b]-quinazolin-2-on-dihydrochlorid (BL-7-NH2), der har en 30 basisk rest, der svarer til den i forbindelsen I, og som også er beskrevet i det samme USA-patentskrift.

4

DK 162999 B

Test-eksempel 1

Opløselighedsprøve

Tabel 1

Prøveforbindelse Vandopløselighed (mg/ml) 5 _Hanevand3*_Vand med pH 4

Forbindelse I 270 4,1 BL-3459 0,1 0,01 BL-4162 . 0,01 0,01

En vandig opløsning af hver prøveforbindelse viste 10 et pH på ca. 2.

Som anført i tabel 1 ovenfor fandtes det, at den omhandlede forbindelse er yderst vandopløselig, og at den også endog i vand med en pH-værdi, der anvendes til parenterale præparater, har en tilstrækkelig 15 opløselighed i betragtning af styrken af den antiplade-aggregeringsvirkning, der beskrives nedenfor. Den omhandlede forbindelser er derfor overlegen i forhold til de kendte forbindelser (BL-3459 og BL-4162) udtrykt ved deres vandopløselighed.

20

Test-eksempel 2

Undersøgelse af blodpladeaggregeringshæmning (in vitro).

Undersøgelsen udførtes som følger i overensstemmelse med den af Ashida et al. i "Thrombosis and Haemo-25 stasis", bind 40, side 542 (1979) anførte metode.

Blod udtoges fra hjertet på en Wistar Imamichi rotte under anæstesi med pentobarbital til en sprøjte indeholdende 1/10 rumfang 3,3.3% vandig opløsning af natriumcitratdihydrat, og det citrerede blod centrifu-30 geredes til opnåelse af et blodpladérigt plasma (PRP).

På samme måde indsamledes citreret blod fra venen på et sundt mennesker, der ikke havde taget aspirin eller noget andet antiinflammatorisk middel 10 dage forinden, efterfulgt af centrifugering til opnåelse af PRP.

35 0,005 ml af hver prøveforbindelse sattes til 0,445 ml af hver af disse PRP-prøver, og systemet opvarmedes ved 30°C i 1 minut. 0,05 ml af et aggregeringsinduce-ringsmiddel (ADP eller kollagen) sattes derefter dertil,

DK 162999B

5 og blodpladeggregering bestemtes efter Born's metode,

Nature, bind 194, side 927 (1962). Den hæmmende virkning på blodpladeaggregeringen udtryktes ved koncentrationen for 50% hæmning, og de opnåede resultater er vist i 5 tabel 2.

Tabel 2

Blodpladeaggregeringshæmmende virkning (in vitro: IC5Q μίΐ) 10 Prøveforbindelse Blodart Aggregeringsinduktor _ _ ADP_Kollagen

Forbindelse I menneske 2,5 0,53 rotte 3,8 0,33 BL-3459 menneske 1,7 0,7 15 rotte 5,0 0,76 BL-4162 menneske 1,2 0,5 rotte 0,8 0,02 BL-7-NH2 menneske 50 28 rotte 170 16 20 Som det fremgår af resultaterne i tabel 2 har den omhandlede forbindelse en antiblodpladeaggrege-ringsvirkning, der i det væsentlige svarer til virkningen af BL-3459 og BL-4162, der angiveligt skulle have kraftig virkning.

25 Derudover har BL-7-NH2 med en basisk rest næsten ingen blodpladeaggregeringshæmmende virkning.

Test-eksempel 3

Undersøgelse af blodpladeaggregeringshæmning (ex vivo, 30 p.o.).

Hver prøveforbindelse opløstes eller suspenderedes i en 0,5% Tween 80 vandig opløsning og blev indgivet oralt til 5 hankøns Wistar Imamichi rotter (legemsvægt: ca. 270 g) pr. gruppe, der havde fastet 35 natten over;i en dosis på 10 mg/kg eller 1,0 mg/kg.

1 time senere udtoges citreret blod fra hjertet, og blodpladeaggregeringen bestemtes på samme måde som beskrevet i test-eksempel 2. De opnåede resultater er anført i tabel 3.

6

DK 162999 B

Tabel 3

Blodpladeaggregeringshæmmende virkning · (ex vivo: % hæmning)

Prøveforbindelse Dosis Aggregeringsinduktor _(itig/kg)_ADP_Kollagen

5 Forbindelse I 10 33,8K 59,5K

1 16,8 20,6 BL-3459 10 31 54 1 12 41 BL-4162 10 8 53 10 1 10 33 * P<0,05

Af tabel 3 fremgår det, at den omhandlede forbindelse viste en betydelig aggregeringshæmmende virkning ved både ADP- eller kollagen-induceret aggrege-15 ring i et dosisniveau på både 10 mg/kg eller 1 mg/kg, hvorimod virkningen af sammenligningsforbindelserne (BL-3459 og BL-4162), skønt den viste sig i en vis gradrvarierede bredt afhængigt af det enkelte dyr og derfor ikke kan anses for at være signifikant. Dette 20 viser, at den omhandlede forbindelse frembringer en pålidelig virkning, når den indgives dyr oralt.

Test-eksempel 4

Undersøgelse af blodpladeaggregeringshæmning (ex vivo, 25 i.v.).

Som prøvedyr anvendtes der 5 hankøns Wistar Imamichi rotter (legemsvægt: ca. 270 g), der havde haft fri adgang til foder og vand,pr. gruppe. Prøveforbindelsen opløstes i en fysiologisk saltopløsning 30 (J.P.) og injiceredes kontinuerligt til rotterne under anæstesi med pentobarbital gennem femoralvenen. 15 Minutter efter udtoges citreret blod fra hjertet, og blodpladeaggregering bestemtes på samme måde som i test-eksempel 2. Resultaterne er anført i tabel 4 3 5 nedenfor.

7

DK 162999 B

Tabel 4

Blodpladeaggregeringshæmmende virkning (in vivo: % hæmning)

Prøveforbindelse Dosis Aggregeringsinduktor 5 _(mg/kg/min.) ADP (%) Collagen (%)

Forbindelse I 0,067 37** 100XXK

0,02 11 86KK

** P<0,01 P<0,001 10 Ud fra resultaterne i tabel 4 bekræftedes det, at den omhandlede forbindelse har en sikker og betydelig virkning til hæmning af blodpladeaggregering ved extremt lave dosis. Dette kan være et af de fremragende karakteristika ved den omhandlede opfindelse i og 15 med, at der kendes mange forbindelser med blodpladeaggregeringshæmmende virkning, men ingen af dem udøver en sådan blodpladeaggregeringshæmmende virkning ved intravenøs indgivning. Specielt er det ved behandling af akut thromboembolisme umuligt at give patienter 20 lægemidler ved oral indgivning, eftersom mange af dem er uden bevisthed på grund af angrebet. Det er således af stor betydning, at den omhandlede forbindelse har vist en mulighed for intravenøs indgivning og sin effektivitet derved.

25

Test-eksempel 5

Undersøgelse af inflydelse på kredsløbssystemet.

5 eller 6 hankøns normale SLC-Wistar rotter pr. gruppe (legemsvægt: 205-255 g) modtog oralt 50 mg/kg 30 prøveforbindelse, og blodtrykket (halemanchetmetode) og hjerteslaget blev målt som funktion af tiden, for at bedømme prøveforbindelsens påvirkninger på kredsløbssystemet. De opnåede resultater er anført i tabel 5.

DK 162999 B

8

Tabel 5

Prøveforbindelse Forbindelse I BL-3459 BL-4162

Oprindeligt blodtryk (mitiHg) 132 -2,5 129^2,4 130^3,2 5 Blodtryksreduktion (%)

Tid efter ind-givning (timer)

1 18** 23XX 11K

2 12XX 28XX 16x

10 3 12X 26XX 17XX

4 - 14“ 5 12X 34XX 14xx

6 9 35XX 13X

24 - 12* 15 Oprindeligt hjerteslag (slag/min.) 381±10 464±10,3 377*13,9

Hjerteslagsstigning (%)

Tid efter ind-20 givning (timer) 1 27XK 18XX 28x zzax Try yv 2 32 20 37

3 27X 17XX 31XX

4 - - 37XX

25 5 25X 18XX 31XX

6 17X 19* 31XX

^<0,05 Begyndelsesværdierne repræsenterer gennemsnit ± S.F.

XXP<0,01 30 Af de i tabel 5 ovenfor viste resultater fremgår det, at blodtryksreduktionen og hjerteslagsstigningen, der frembringes af den omhandlede forbindelse, er relativt små,og endvidere at disse ændringer kan genoprettes på korte tidsrum. Dette antyder en nedsat indflydelse 35 fra den omhandlede forbindelse på kredsløbssystemet i sammenligning med sammenligningsforbindelserne (BL-3459 og BL-4162) .

9

DK 162999 B

Test-eksempel 6

Undersøgelse af hamrdng af blodpladeaggregation frembragt af cancerceller (in vitro).

Blod fra mavevenen på en 7 uger gammel C57BL/6 5 hankønsmus blev udtaget til en sprøjte indeholdende 1/10 rumfang 3,13% vandig opløsning af natriumcitrat-dihydrat som antikoaguleringsmiddel. Den således fremstillede citrerede blodprøve centrifugeredes ved 230 x g ved stuetemperatur i 7 minutter. Den resulte-10 rende ovenstående væske anvendtes som PRP. Resten centrifugeredes yderligere ved 1500 x g ved stuetemperatur i 10 minutter, og den ovenstående væske anvendtes som blodpladefattig plasma (PPP). Blodpladetællingen 3 i PRP justeredes til 450.000 pr. mm med PPP. 450 yl 15 PRP anbragtes i et reagensglas og centrifugeredes ved 950 opm ved 30°C. Ca. 1 minut senere sattes 5 yl 200 mM vandig calciumchloridopløsning til systemet under stadig cenrifugering til en slutkoncentration på 2 yM.

30 Sekunder senere sattes 5 yl saltopløsning af for-20 bindelse I (dihydrochloridmonohydrat) til systemet og yderligere 30 sekunder senere 50 yl cellesuspension 5 indeholdende 1 x 10 B16 melamona BL6 (B16BL6) celler stammende fra en C57BL mus eller 50 yl cellesuspen- g sion indeholdende 1 x 10 Lewis lungecancerceller (3LL) 25 stammende fra en C57BL mus. Prøvesystemets blodplade-aggregering fastlagdes ud fra transmittansændringer ved anvendelse af et aggregometer.

De ovenfor beskrevne cellesuspensioner fremstilles efter Tanaka et al., Invasion and Metastasis, 2: 30 289 (1982).

Undersøgelsesresultaterne afslørede, at den omhandlede forbindelse fuldstændig hæmmede blodplade-aggregering, der skyldtes tilsætning af B16BL6 celler med en slutkoncentration på 3 yM eller mere, og blod-35 pladeaggregering, der skyldtes tilsætning af 3LL celler med en slutkoncentration på 1 yM eller mere, og delvis hæmmede aggregering induceret af begge celler ved en koncentration på 0,3 yM.

DK 162999 B

10

Test-eksempel 7

Undersøgelse af hæmning af blodpladeaggregation fremkaldt af cancerceller (ex vivo).

Den omhandlede forbindelse (dihydrochloridmono-5 hydrat) opløst i en fysiologisk saltopløsning (J.P.) blev indgivet intravenøst eller oralt til en 7 uger gammel C57BL/6 hankønsmus (legemsvægt: ca. 20 g) .

3 Minutter·efter den intravenøse indgivning eller 1 time efter den orale indgivning blev blod udtaget fra mave-10 venen til en sprøjte indeholdende 1/10 rumfang 3,13% vandig natriumcitratdihydratopløsning, og PRP fremstilledes som beskrevet i test-eksempel 6. PRP anbragtes i et reagensglas under de samme betingelser som i testeksempel 6, og 5 μΐ 200 mM vandig calciumchloridopløs-15 ning tilsattes. 1 Minut senere tilsattes 50 μΐ B16BL6 - 4 (5 x 10 celler/50 μΐ) eller 3LL-cellesuspension (2 x 106 celler/50 μΐ) til systemet. På samme måde som i test-eksempel 6 bestemtes blodpladeaggregering.

Det fandtes, at den Bl6BL6-inducerede aggrega-20 tion fuldstændig hæmmedes af den omhandlede forbindelse ved et niveau på 1 mg/kg eller mere uanset indgivnings-vejen. På den anden side forsinkedes den 3LL-inducerede aggregation 150% eller mere med 10 mg/kg (i.v.) af den omhandlede forbindelse og hæmmedes fuldstændig 25 med 30 mg/kg (i.v.) af den omhandlede forbindelse.

Test-eksempel 8

Undersøgelse af dødshæmning ved akut pulmonær embolisme.

Den omhandlede forbindelse (dihydrochloridmono- 30 hydrat) opløstes i en fysiologisk saltopløsning (J.P.) og blev intravenøst indgivet i halevenen på en 5 uger gammel C57BL/6 hankønsmus (legemsvægt: ca. 18,5 g) med en dosis på 10 mg/kg eller 30 mg/kg. Efter 3 minutter 5 inokuleredes 5 x 10 Bl6BL6-celler intravenøst til hale-35 venen. Dødsforholdene for 3 og 10 minutter efter inoku-leringen er vist i tabel 6.

DK 162999 B

11

Tabel 6 Hæmmende virkning på død forårsaget af Bl6BL6-induceret akut pulmonær embolisme.

Dosis (mg/kg) Antal døde dyr/antal afprøvede dyr 5 _Efter 3 minutter Efter 10 minutter

Ingen behandling 7/9 9/9

10 2/9* 4/9K

30 · 1/9*X 4/9X

Fodnote: Signifikanstest udførtes efter Fischer's 10 eksakte sandsynlighedstest.

P<0,05 KXP<0,01

Som vist i tabel 6 døde alle prøvedyrene af pulmonær embolisme indenfor 10 minutter efter inokulation 5 15 af 5 x 10 Bl6BL6-celler. Indgivning af den omhandlede forbindelse frembragte imidlertid signifikante hæmmende virkninger.

Test-eksempel 9 20 Undersøgelse af hæmning af pulmonær metastasis.

1 x 10^ Bl6BL6-celler/dyr eller 7 x 10^ 3LL-cel-ler/dyr inokuleredes på halevenen på 10 til 12 6 uger gamle C57BL/6 hankønsmus pr. gruppe (legemsvægt: ca.

18,5 g). Forbindelsen I (dihydrochloridmonohydrat) 25 opløst i en fysiologisk saltopløsning (J.P.) blev indgivet hvert dyr oralt med en dosis på 1, 3 eller 10 mg/kg 24 timer inden, 1 time inden og 1 time efter inoku-leringen, eller intravenøst umiddelbart inden inokule-ringen. På den 13. dag fra inokuleringen af B16BL6 eller 30 11. dag fra inokuleringen af 3LL taltes antallet af metastatiske noduler i lungerne ved anvendelse af et operationsmikroskop. De opnåede resultater er vist i tabel 7.

DK 162999 B

12

Tabel 7 Hæmmende virkning på hematogen metastasis

Dosis (mg/kg) Antal af metastatiske noduler i lun gerne

B16BL6 3LL

5 Ingen behandling 9,4il,6 17,2*1,2 1 5,5±1,1* 15,4±2,8 3 5,3±1,1X 5,9*1,3*

10 6,4*1,1 4,0*1,1KK

Fodnote: Antallene er middelværdier ± standardfejl.

10 Signifikanstest udførtes efter Mann-Whiteney- metoden.

* P<0,05 KKP<0,01 Såfremt et moderat antal tumorceller intravenøst 15 implanteredes til dyrene, døde dyrene ikke umiddelbart, men der dannedes metastatiske foci i lungerne. Som vist i den foranstående tabel 7 observeredes 9,4*1,6 og 17,2*1,2 (M*SF) metastatiske noduler i lungerne 5 hos de mus, hvortil henholdsvis 1 x 10 B16BL6-celler 5 20 og 7 x 10 3LL-celler var blevet implanteret. Antallet af metastatiske noduler var imidlertid nedsat betydeligt i de behandlede grupper, der oralt eller intravenøst havde modtaget den omhandlede forbindelse inden eller efter implanteringen.

25 Som beskrevet i det ovenstående viste den omhand lede forbindelse en hæmmende virkning på cancermeta-stasis, hvilken virkning tilskrives hæmning af embolus-og thrombusdannelse i lungerne. En sådan metastasis-hæmmende virkning kan udøves med terapeutiske virknin-30 ger, når den f.eks. anvendes overfor cancerpatienter inden eller efter operation, ved hvilke patienter hematogen -metastasis forudses,og patienter med cancer, hos hvilke konsumptiv reduktion af blodplader og fibrinogen observeres, men hvor der ikke er nogen tendens til 35 blødning.

LDcn-Værdierne for den omhandlede forbindelse DU

bestemt efter probitmetoden er vist i tabel 8.

DK 162999 B

13

Tabel 8

Dyr Køn LD,-q ^*v·^ (mg/kg) 5 uger gammel 5 ddy mus Hankøn 314,5

Hunkøn 380,0 5 uger gammel

Wistar rotte Hankøn 323,5

Hunkøn 219,1 10

Test-eksempel 10

Undersøgelse af stimulering af pancreassaftsekretion hos hund.

Voksne bastardhunde (hankøns og hunkøns) med 15 en legemsvægt på 11,8 til 15,8 kg anæstetiseredes med nembutal og phenobal og en kanyle indførtes i pancreaskanalen. En opløsning af forbindelse I opløst i en fysiologisk saltopløsning blev intravenøst indgivet i femoralvenen med en dosis på 0,05 ml/kg. Pancreas-20 saftrumfanget bestemtes i en polyethylenslange, der var tilsluttet kanylen, og hydrogencarbonationkoncentra-tionen i pancreassaften bestemtes ved neutraliseringstitrering. Som en kontrol blev en fysiologisk saltopløsning indgivet intravenøst. De opnåede resultater 25 er vist i henholdsvis tabellerne 9 og 10.

14

DK 162999 B

K

in m r- «ψ in

H cm oo σι H o CM

[tf O CM HH CM Γ" CM

+> O -w +1+1 +1+1 +1 O I co o σι ^ m in

Ehocm in cn -tf o o σι σι oo -tf Η οο

HH CM

Q) 'd β β

A

cn 0 Λ

H

2-

CM

β O'tf co t"· ho h O ^ io io 'tftn co cm h Η · I +1 +1+1 +1+1 +1 4J β in H OH OO 'tf

φ -H -tf -tf CM CO Htn H

Mg CM CM CM CO CM -tf X "" Φ

CD (Ji O

4J β σι ho 'tf oo o σι m -H m m ro 'tf 'tf cm h cd β »tf +1 +1+1 +1 +1 Ή

Hin>lco oooo η cm in djcn-HOCM r" σι σι o in ΰ Id tJi cn CM HH CM CM 'tf (0 Q)

Eh U β

Ο Ή iK

β * nj Μ ο γ» in o coH σι ft Ο η m 'tf m in cm vd 4-11+1 Ή +1 +1+1 Ή mminr' coh hco co (0 <D H C0 CM O CM 00 Γ' ^

CM CM CM CO CM in H

tri ·ϋ ^ o β H cm η Μ •Η ΕΗ σιΗοοΗΟ^ -ρ Μ 'tf oo 'tf HH η β Φ ιη +1 -Η -Η +1 +1 Η ο

Η Η CM CO CO HO +1 X

β I CM CM "tf CM H [3 g O CM CO CM in CO ~ >d Η Η Φ +> g

CQ

4-1 •KJ Φ ft β tjl tJi Ή β Φ Η •η m Φ β η &ι ε +< Φ Htr· Η&1 Η X g Μ Τ3 X X \ ίΰ Ήβ φ \ Φ \ φ &ι ω >η ω&ι οι&ι ω ρ. w Λ Η 3 Η β. Η Μ Φ Φ Φ Ο Η Ο Η d Ο Η Ό ο Η π3 ο ο m ο βο ο βο ο βο Φ Μ ·Ή Η Μ Ή co Μ -Η Η Ο

> -Ρ 42 4J £1 4) ,Q V

Θ.βΜΓΟβΜΓΰβΜ,Φ ft U 00Φ00Φ00Φ Κ ft Wft>«ft>i£;(x1> %

DK 162999 B

15

Tabel 10

Stimulerende virkning på hydrogencarbonationsekretion i pancreassaft hos hunde

Hydrogene arbonat- Hydrogene arbo nationkoncentration ionsekretions- 5 (mEq/1)x_mængde (mEq/time)

Kontrol 40,8+1,9 38,3±9,9

Forbindelse I

ved 100 yg/kg 44,5±6,1 44,6+9,3

Kontrol 35,3±3,6 33,3±10,4

Forbindelse I

10 ved 300 yg/kg 45,8±2,1XX 65,9+9,6

Kontrol 30,0±3,7 33,2±4,5

Forbindelse I

ved 1000 yg/kg 79,8±5,6XXX 233,7±24,7XXX

X . — mil liækvivalenter beregnet som HCO-.

W

15 P<0,05 XXXP<0,01

Som det fremgår af de i tabel 9 viste resultater viste forbindelsen I ifølge opfindelsen ikke nogen signifikant virkning på panereassaftsekretionen ved 20 en dosis på 100 yg/kg (i.v.), hvorimod den ved en dosis på 300 yg/kg (i.v.) forøgede sekretionen i en grad på 214% efter 15 minutter,og ved en dosis på 1000 yg/kg (i.v.) viste signifikante forøgelser i sekretionen i en grad på 440% (efter 15 minutter) og 25 202% (efter 30 minutter) i sammenligning med kontrollen (100%) . i det totale rumfang, der bestemtes efter 60 minutter viste forbindelse I en forøgelse på 161% ved en dosis på 300 yg/kg (i.v.) og en signifikant forøgelse på 254% ved en dosis på 1000 yg/kg (i.v.) 30 i sammenligning med kontrollen (100%) .

Endvidere fremgår af de i tabel 10 viste resultater, at forbindelse I forøgede hydrogencarbonation-koncentrationen i pancreassaft til 109% ved en dosis på 100 yg/kg (i.v.), 130% ved en dosis på 300 yg/kg 35 (i.v.) og 266% ved en dosis på 1000 yg/kg i sammenligning med kontrollen,og forøgelserne ved 300 og 1000 yg/kg blev anset for at være signifikante. I de

DK 162999 B

/ 16 totalt udsendte hydrogencarbonationmængder bestemt 30 minutter efter indgivning viste forbindelse I forøgelser til 116% ved en dosis på 100 yg/kg (i.v.), 198% ved en dosis på 300 yg/kg og 674% ved en dosis 5 på 1000 yg/kg i sammenligning med kontrollen, og forøgelserne ved 300 og 1000 yg/kg blev anset for at være signifikante.

Test-eksempel 11 10 Virkning på vandnedsænknings- og immobiliseringsinduce-ret mavesår hos rotter.

Donryu hankønsrotter med en legemsvægt på 352 til 414 g udsattes for den stress-inducerede mavesårsdannelsesprøve ved vandnedsænkning og immobilisering 15 [Takagi og Okabe, Japan J. Pharmacol., 18, 9-18 (1968)] ved en vandtemperatur på 20-22°C i 7 timer. Forbindelse I blev indgivet oralt i form af en suspension i en 0,5% vandig CMC-opløsning med en dosis på 5 ml/kg 30 minutter inden stresspåvirkningen. Efter undersøgel-20 sesperioden blev rotterne aflivet og det hyperemiske område og erosiusområdet i maveindersidevæggen måltes til bestemmelse af den procentvise hæmning af såret.

De opnåede resultater er vist i tabel 11 nedenfor.

17

DK 162999 B

OP

S' I cn tn o 5 m et ci *r*i ti w aj * * 0) T) * * ^ ·πΐ o r- oo n 0) k · ....

Ό £ id m o t— CO +i +i +i +i Η io cn oo n id tn c - ►·>·*

k ·Η ID 1- CN

t(0 IQ CN Γ ιο 0 (1) k > H Π3 S 'k

* O

S1 I σι o o ° 5 id o o Λ.

ti~ - - *

g OP

d K g

ω I

Λ A4 g * co ω £ oo o ^ E-t ·Η w · · * * 0 g rr Cl * * ^ φφ +i +i o o -p k Ό r- ^ 5 Φ »CO ·. - 3

Dj S-l {N Cl as >1 G ID 1- BO 10 u tw k 31 HQ)

££ f* to t- r- H

5 g S

k o tu

"7 4J

° s • fw a ° S S Ai

^ ro O O -H

Mk r- Π IH

H Dl t! t n Aii £ 0 \ »* Q tr> ^

s. H

o Φ £ 1 H S to * k d) o U h O t n h a> *H H A-i OP Ό

<D CD cm C

><X3 O » -H

S C w o Λ k -H k

Pj Λ 0 fe 18

DK 162999 B

Forbindelsen I fremstilles ved fremgangsmåde a) ifølge opfindelsen ved at omsætte en forbindelse med formlen III

5 n ' . CH-COOR 111 x 10 hvori R er en lavere alkylgruppe med 1 til 6 carbon-atomer, og X er et halogenatom, f.eks. Cl, Br osv., med ammoniak.

Omsætningen kan med fordel udføres i et lukket glas i nærværelse af et opløsningsmiddel såsom en lavere 15 alkohol, f.eks. methanol, ethanol osv. ved en temperatur på fra ca. 100°C til ca. 150°C.

Ved fremgangsmåde b) ifølge opfindelsen fremstilles den omhandlede forbindelse ved at omsætte en forbindelse med formlen IV

n

• CH2NHCH2COOR

25 2 hvori R er en lavere alkylgruppe med 1 til 6 carbonatomei; med et cyanogenhalogenid såsom cyanogenbromid eller N-amidinopyrazol.

30 Den ovennævnte omsætning kan med fordel udføres i et opløsningsmiddel såsom en lavere alkohol, f.eks. methanol, ethanol osv. under tilbagesvaling eller ved stuetemperatur efterfulgt af behandling af reaktionsblandingen med en svag base såsom natriumhydro- 35 gencarbonat eller natriumcarbonat.

Udgangsforbindelserne med formlen III og IV kan fremstilles efter det nedenstående reaktionsskema: 19

DK 162999 B

'rr“ —, ^γγ- ^^rrc·

*5%*A

* N02 2 o ^ o o ci

Wv^ ^γγ^Η -» ^ VV^ ^V^NO- Y. Us^-vr^Cl Å H w g d i v ΟγΫ3!”^ ^X*V~« ^\o2 ^J^s^ci h f V v O o

K^\s^£E mCE COOR L N

|Y 2 2 YYY^JCH2COOR

^Sh, kAn^cl

IV

20

DK 162999 B

hvori X og R er som nævnt ovenfor.

Den således opnåede forbindelse med formlen I kan omdannes til dens farmaceutisk acceptable salte med organiske eller uorganiske syrer, såfremt dette 5 er nødvendigt. Sådanne salte inkluderer hydrochloridet, hydrobromidet, sulfatet, phosphatet, alkyl- eller aryl-sulfonatet, fumaratet, maleatet, succinatet, citratet eller andre salte dannet med syrer, der almindeligt anvendes indenfor teknikken, idet hydrochloridet fore-10 trækkes.

Ved anvendelse af den omhandlede forbindelse eller dens salte som terapeutiske midler kan disse forbindelser formuleres til farmaceutiske præparater sammen med almindelige farmaceutisk acceptable bære-15 midler, der udvælges afhængigt af doseringsformtypen.

Passende bæremidler, der kan anvendes, er f.eks. vand, gelatine, gummi arabicum, lactose, stivelse, magnesiumstearat, calciumhydrogenphosphat, talkum, vegetabilske olier, polyalkylenglycoler og lignende.

20 Der kan alt efter behandlingens hensigt vælges forskellige doseringsformer for de terapeutiske midler. Typiske doseringsformer, der kan anvendes, inkluderer tabletter, kapsler, pulvere, flydende præparater, suspensioner og injicerbare præparater (opløsninger, sus-25 pensioner osv.).

Den omhandlede forbindelse og dens salte kan fortrinsvis indgives oralt eller ved intravenøs injektion. Dosis af forbindelsen er i almindelighed ca. 1 mg til 20 mg pr. voksent menneske pr. dag ved oral ind-30 givning eller ca. 0,1 mg til 10 mg pr. voksent-menneske pr. dag ved intravenøs indgivning.

Den omhandlede opfindelse belyses yderligere i nærmere detalje i de efterfølgende referenceeksempler og eksempler.

DK 162999 B

21

Referenceekempel 1 (a) 63,9 g 5-chlor-2-nitrobenzonitril opløstes i 200 ml dimethylformamid og 95 ml piperidin sattes til opløsningen. Blandingen omrørtes ved 50°C i 30 minutter 5 under ekstern afkøling på grund af varmedannelse. Reaktionsblandingen hældtes over i vand og det derved dannede udfald opsamledes, vaskedes med vand og derefter med methanol og tørredes til opnåelse af 80 g 2-nitro-5-piperidinobenzonitril (smp.: 126-127°C).

10 (b) 80 g af det ovennævnte benzonitrilderivat sattes til en blanding af 700 ml koncentreret saltsyre og 226 g stannochlorid under omrøring og ekstern afkøling, efterfulgt af omrøring ved stuetemperatur i yderligere 2 timer. Reaktionsblandingen hældtes over i isvand, 15 hvori der var opløst 700 g natriumhydroxid, og de udfældede krystaller ekstraheredes med chloroform. Ekstrakten vaskedes med vand, tørredes og afdestilleredes til fjernelse af opløsningsmidlet. Resten rensedes ved silicagelchromatografi til opnåelse af 52,2 g 20 2-amino-5-piperidinobenzonitril (smp.: 87-88°C).

(c) 50 g af det ovennævnte aminobenzonitrilderivat blandedes med 100 g urinstof, og blandingen opvarmedes i et oliebad på 180°C til 210°C i 2,5 timer. Efter afkøling pulveriseredes resten og vaskedes på hinanden 25 følgende med vand, acetone og diethylether. Derefter sattes det vaskede pulver til 300 ml koncentreret saltsyre og tilbagesvaledes i 3 timer. Efter afkøling fjernedes uopløseligt stof ved filtrering, og filtratet neutraliseredes med vandig ammoniak til pH 7. Det der-30 ved dannede udfældede stof filtreredes, vaskedes på hinanden følgende med vand og acetone og tørredes til opnåelse af 50 g rå 6-piperidinoquinazolin-2,4-(1H,3H)-dion (smp.: over 280°C). Dette produkt anvendtes som sådant i den efterfølgende omsætning.

35 (3) 50 g af det ovennævnte dionderivat omdannedes til dets hydrochlorid ved behandling med methanol-salt-syre og sattes til 500 ml phosphoroxychlorid. Den resulterende blanding tilsattes 70 ml N,N-diisopropyl- 22

DK 162999 B

ethylamin, og blandingen varmetilbagesvaledes i 18 timer, reaktionsblandingen koncentreredes til tørhed under reduceret tryk, og resten hældtes over isvand.

Det udfældede stof filtreredes og ekstraheredes med 5 chloroform. Ekstrakten vaskedes med vand, tørredes og koncentreredes til tørhed under reduceret tryk, Resten rensedes ved silicagelchromatografi til opnåelse af 35,4 g 2-, 4-dichlor-6-piperidinoquinazolin (smp.: 101-102°c).

10 (e) 33,7 g af det ovenfor fremstillede dichlorderi- vat opløstes i 100 ml chloroform og 150 ml ethanol tilsattes. Opløsningen tilsattes yderligere 22,7 g natriumbohydrid under omrøring. Omrøringen fortsættes i yderligere 30 minutter ved stuetemperatur under 15 ekstern afkøling af hensyn til den frembragte varme. Reaktionsblandingen tørredes til et fast stof under reduceret tryk, og vand sattes til resten. Det uopløselige udfældede stof indsamledes ved filtrering, vaskedes grundigt med vand og tørredes under reduceret 20 tryk til opnåelse af 27,0 g rå 2-chlor-6-piperidino- 3,4-dihydroquinazolin som et amorft pulver. Dette produkt anvendtes umiddelbart som udgangsmateriale i eksempel 1.

25 Referenceeksempel 2 (a) En blanding bestående af 2,4 ml trifluoreddikesyre og 10 ml tetrahydrofuran sattes dråbevis til en suspension af 1,2 g natriumborhydrid i 6 ml tetrahydrofuran under isafkøling. Den resulterende blanding til-30 sattes en opløsning af 1,48 g 2-nitro-5-piperidinobenzo-nitril, der fremstilledes i referenceeksempel 1 (a) i 15 ml tetrahydrofuran efterfulgt af omrøring natten over. 20 ml 10% vandig saltsyre sattes dråbevis til reaktionsblandingen under isafkøling, og den resul-35 terende blanding varmetilbagesvaledes i 1 time. Tetra-hydrofuranet fjernedes fra reaktionsblandingen ved destillation under reduceret tryk. Det vandige lag vaskedes med chloroform, neutraliseredes med natriumhy- 23

DK 162999 B

drogencarbonat og ekstraheredes med chloroform. Det ekstraherede lag vaskedes med vand, tørredes og koncentrer edes til tørhed under reduceret tryk. Rensning af resten ved silicagelchromatografi gav 1,28 g 5 2-nitro-5-piperidinobenzylamin som et olieagtigt stof.

(b) En blanding bestående af 1,28 g af det ovennævnte benzylaminderivat, 0,29 g natriumcarbonat og 20 ml dimethylformamid opvarmedes til 80°C under omrøring, og en opløsning af 0,91 g ethylbromacetat i 10 20 ml dimethylformamid sattes dråbevis til denne blan ding over et tidsrum på 40 minutter. Derefter omrørtes blandingen ved samme temperatur i 1,5 time, efterfulgt af koncentrering til tørhed under reduceret tryk. Resten opløstes i 5% vandig saltsyre og vaskedes med 15 benzen. Det vandige lag afkøledes med is, gjordes alkalisk med koncentreret vandig ammoniak og ekstraheredes med chloroform. Det ekstraherede lag vaskedes med vand, tørredes og koncentreredes derefter til tørhed under reduceret tryk, Resten silicagelchromatografere-20 des til opnåelse af 0,83 g ethyl-2-nitro-5-piperidino-benzylaminoacetat som et olieagtigt stof.

(c) 0,83 g af det således opnåede ethylbenzylamino-acetatderivat opløstes i 15 ml ethanol og reduceredes katalytisk under anvendelse af 20 mg platinoxid. Efter 25 reduktionens afslutning fraskiltes den anvendte katalysator, og filtratet koncentreredes til tørhed til opnåelse af 0,67 g ethyl-2-amino-5-piperidinobenzylamino-acetat som et olieagtigt stof i et udbytte på 90%.

Dette råprodukt anvendtes umiddelbart i eksempel 2.

30

Eksempel 1 27,0 g 2-chlor-6-piperidino-3,4-dihydroquinazolon opløstes i 200 ml methylenchlorid og 19,8 g ethylbromacetat, og 1 g tetrabutylammoniumiodid sattes til opløs-35 ningen. Den resulterende blanding ti'lsattes 50 ml 10 N vandig natriumhydroxidopløsning i en nitrogenstrøm under omrøring, efterfulgt af omrøring ved stuetemperatur i 1 time. Reaktionsblandingen vaskedes med vand, 24

DK 162999 B

tørredes og afdestilleredes for at fjerne opløsningsmidlet til opnåelse af råt ethyl-2-chlor-6-piperidino- 3,4-dihydro-3-quinazolinacetat som et olieagtigt stof i i det væsentlige kvantitativt udbytte. Det resulte-5 rende produkt sattes til 100 ml 10% ethanolopløsning af ammoniak,og blandingen opvarmedes i et forseglet rør ved 120°C til 130°C i 4 timer. Efter afkøling filtreredes de udfældede krystaller, vaskedes med vand og tørredes til opnåelse af 13,0 g 7-piperidino-10 1,2,3,5-tetrahydroimidazo[2,l-b]quinazolin-2-on som en fri base. Dette produkt suspenderedes i methanol, og koncentreret saltsyre tilsattes til justering af pH til 1 til 2, hvorved der dannedes en opløsning. Opløsningen behandledes derefter med trækul efterfulgt af 15 filtrering, og filtratet koncentreredes under reduceret tryk. De udfældede krystaller indsamledes til opnåelse af dihydrochloridmonohydratet.

Smp.: >280°C

IRUmax cm”1; 2800' 2850' 2150' 1775' 1680' 161°/ l5^5 20 1H-NMR (D20)5: 1,5-2,2 (6H, m), 3,60 (4H, m) , 4,36 (2H, s), 4,86 (2H, s), 7,27 (IH, d), 7,45-7,7 (2H, m)

Elementaranalyse for C^gH^gN^0*2HCl*H20 Beregnet: C, 49,87; H,6,14; N, 15,51 25 Fundet : C, 48,80; H,6,ll; N, 15,56

Eksempel 2 0,64 g ethyl-2-amino-5-piperidinobenzylamino-acetat opløstes i 7 ml ethanol, ogden resulterende op-30 løsning tilsattes en opløsning af 0,235 g cyanogen- bromid i 2 ml ethanol,efterfulgt af omrøring ved stuetemperatur natten over. En mættet vandig natriumhydro-gencarbonatopløsning sattes til reaktionsblandingen, efterfulgt af omrøring i 30 minutter. Omrøring fort-35 sattes i yderligere 1 time ved 60°C, og det herved dannede udfældede stof filtreredes, vaskedes med vand og tørredes til opnåelse af 0,46 g fri base, 7-piperidino-1,2,3,5-tetrahydroimidazo[2,1-b]quinazolin-2-on. Det 25

DK 162999 B

bekræftedes, at dette produkt fuldstændig svarede til det i eksempel 1 opnåede produkt.

Eksempel 3 5 7-Piperidino-l,2,3,5-tetrahydro- imidazo[2,l-b]quinazolin~2-on- dihydrochloridmonohydrat 30 mg

Lactose 626 mg

Majsstivelse 300 mg

Hydroxypropylcellulose 40 mg 10 Magnesiumstearat 4 mg

Total 1,000 mg

De ovennævnte komponenter blandedes og granuleredes på sædvanlig vis til fremstilling af tabletter, der hver vejede 100 mg.

15

Eksempel 4 300 mg 7-piperidino-l,2,3,5-tetrahydroimidazo-[2,l-b]quinazolin-2-on-dihydrochloridmonohydrat og 1.0 g mannitol opløstes i destilleret vand til injek-20 tion til 100 ml. Opløsningen filtreredes ved anvendelse af et membranfilter på 0,2 yin, anbragtes i ampuller i 1.0 ml's portioner, frysetørredes og forsegledes til fremstilling af frysetørrede injektionspræparater.

Skønt opfindelsen er blevet beskrevet i detaljer 25 og under henvisning til særlige udførelsesformer derfor, fremgår det for fagmanden, at der kan udføres forskellige ændringer og modifikationer deri uden at gå bort dens ånd og område.

Claims (3)

1. 2. Blodpladeaggregeringshæmmende middel, k e n -5 detegnet ved, at det omfatter 7-piperidino- 1,2,3,5-tetrahydroimidazo[2,1-b]quinazolin-2-on ifølge krav 1 som aktiv ingrediens.
2. 3. Fremgangsmåde til fremstilling af 7-piperidi-no-1,2,3,5-tetrahydroimidazo[2,1-b]quinazolin-2-on 10 ifølge krav 1 med formlen I Q Lx /¾¾.
3. 15 H eller et farmaceutisk acceptabelt syreadditionssalt deraf, kendetegnet ved, at a) en forbindelse med formlen III 20 Ρί sv^/N'^^>^^n/CH2C00R HI 25 hvori R er en lavere alkylgruppe med 1 til 6 carbon-atomer, og X er et halogenatom, omsættes med ammoniak i nærværelse af et opløsningsmiddel ved en temperatur på fra ca. 100°C til ca. 150°C eller b) en forbindelse med formlen IV 30 r^l Iv CH2NHCH2COOR xc, hvor R er en lavere alkylgruppe med 1 til 6 carbon-atomer, omsættes med et cyanogenhalogenid eller 35 DK 162999 B N-amidinqpyra zol i et opløsningsmiddel under tilbagesvaling eller ved stuetemperatur, efterfulgt af behandling af reaktionsblandingen med en svag base, og om ønsket omsættes den opnåede fri base med en 5 farmaceutisk acceptabel syre til opnåelse af et syreadditionssalt af forbindelsen med formel I.