DK161636B - Sorteringstransportoer - Google Patents

Description

DK 161636 B

Den foreliggende opfindelse angår en sorteringstransportør af den art, som består af en rundtgående række af sidevippelige bæreplatforme, der på bevægede understøtninger føres forbi en pålæsningsstation, hvori der anbringes sorteringsgods på bæreplatforme, også kaldet bakkerne, og en række af aflæsnings- eller modtagestationer, hvori bakkerne aktiveres selektivt til vipning og aflæsning af godset.

Bakkerne fremdrives ved, at en drivstation samvirker med en kæde, på hvilken bakkernes understøtninger er monteret, og det er sædvanligt, at denbenyttes en meget kraftig kæde, hvis led har udstående føringsruller, som samvirker med langsgående føDingsskinner, således at det er kæden som sådan, der udgør-et stabiliseret fundament for bakkeunderstøtningerne. Dette kræver et føringssystem opbygget med meget fine tolerancer, hvis man skal undgå ubehagelige klemninger eller rystelser, og også kæden i sig selv skal være udført med fine tolerancer for løbende ubesværet samvirke med drivstationen. Det stiller ekstra krav til kædekonstruktionen, hvis kæden skal bevæges gennem både vandrette og lodrette kurver, da kædeledene herved skal være indbyrdes bevægelige i flere retninger under opretholdelse af snævre tolerancer. Til gengæld vil det så være muligt f.eks. ved en tachometerføling på et enkelt sted af transportbanen at have føling med den nøjagtigt position af samtlige bakker i systemet, således at aktiveringsorganerne for vipningen af bakkerne i de enkelte aflæsningsstationer kan påvirkes netop ved passagen af de relevante bakker.

Opfindelsen har til formål at angive en nykonstruktion af en sorteringstransportør af den nævnte art, ved hvilken der kan opnås adskillige væsentlige fordele.

Det er et hovedaspekt ved opfindelsen, at man helt for- 2

DK 161636 B

lader det princip, at fremføringen sker ved samvirke mellem en lokal drivstation og en rundtgående transportkæde, idet der i stedet sørges for, at de enkelte bak-· keelementer med tilhørende understøtninger udgør vognenheder, som fremdrives langs et bærechassis ved anvendelse af linearmotorer placeret jævnt fordelt langs dette chassis, medens de enkelte vognenheder er forsynet med markørdele, som kan detekteres selektivt i aflæsningsstationerne.

Dette koncept byder på en række væsentlige fordele, De enkelte enheder kan nok siges at indgå som led i en kæde, men der er tale om vogne, som kan samvirke med et føringschassis.,, som har vidt adskilte førings skinner og dermed kan opbygges uden de fine tolerancer, som er nødvendige for føringsmidlerne for egentlige trans-portørkæder, hvis fremføringen skal foregå uden klemninger og uden rystelser eller unødigt slid. Også vognene i sig selv kan opbygges med ret grove tolerancer, hvilket især gælder med hensyn til .deres læng.dédimen-sion; det er karakteristisk for en kæde, der drives af en drivstation, at kæden skal have en konstant og rimeligt nøjagtig deling, men ved opfindelsen er det uden operativ betydning, om vognene er blot tilnærmelsesvis lige lange. Principielt behøver vognene end ikke være sammenkoblede, når blot linearmotorudrustningen er passende udstrakt til hele tiden at kunne betjene vognene.

Det er dog meget enkelt at tilvejebringe en sammenkobling mellem vognene da en både simpel og meget hensigtsmæssig kobling kan udgøres af en central kuglehovedforbindelse, som tillader de koblede vogne at udføre indbyrdes drejninger i alle mulige retninger. Dette er betydningsfuldt ved fremdrivning langs vandrette og/eller lodrette kurver, og det skal her fremhæves, at der ved sammenkoblede vogne kan være tale om, at hver vogn kun er forsynet med føringsruller ved enten for - eller bagenden, 3

DK 161636 B

medens den modsatte ende blot er centralt drejeligt forbundet med den rullebærende ende af den tilkoblede vogn. Herved kan vognene let gennemløbe også 'vredne' forløb af chassis'et, f.eks. ved overgang til en skrå vognstilling ved gennemløb af vandrette kurver, hvilket gør det muligt at arbejde med en ganske høj hastighed; alternativt kan dog bakkerne indstyres til en passende skråstilling i sådanne kurveforløb, uden at vognene behøver at hælde.

Vognene vil meget let kunne udtages enkeltvis i tilfælde af nødvendige udskiftninger, og der vil være mulighed for at gøre brug af vogne med forskellige længder.

Begrebet'linearmotorer' skal forstås i bred forstand, men der vil typisk være tale om de vandrefeltmotorer, som sædvanligvis benævnes med denne betegnelse. Der benyttes fortrinsvis et flertal af sådanne motorer med jævn fordeling langs transportbanen, og vognene skal naturligvis være udformet med dele såsom langsgående skinner af aluminium, med hvilke motorerne kan samarbejde. Ved brug af vogne, som ikke er indbyrdes sammenkoblet, bør motorerne sidde så tæt, at efchvert vogntog til stadighed vil være i drivforbindelse med mindst én motor; ganske vist kan det påregnes, at de bevægede vogne på grund af deres inerti kan bevæge sig et langt stykke mellem to motorer eller motorområder, men ved hver start af systemet skal helst alle vogntogene kunne startei·1· uanset ""i hvilke" stillinger, de er standset.

Opfindelsen indebærer ganske store konsekvenser for den måde, hvorpå hele anlægget kan styres, men dette behandles nærmere i en parallel ansøgning.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken 4

DK 161636 B

fig. 1 er et perspektivisk udsnitsbillede af en sorteringstransportør ifølge opfindelsen, fig. 2 et perspektivbillede af en udførelsesform for en vogn i en sådan transportør, fig. 3-5 forskellige billeder af en vippemekanisme i denne vogn, og fig. 6-7 henholdsvis et oven- og et sidebillede af en aktiveringsindretning for vippemekanismen.

i

Den i fig. 1 viste transportør har et fast stel med to parallelle føringsskinner 2 anbragt med god indbyrdes afstand, f.eks. 60 cm. Mellem skinnerne er anbragt en række vogne 4, som hver har en øvre bakke 6. Hver vogn består af en travers 8 med ydre kørehjul 10, der kan rulle i de som c-profiler udformede skinner 2, og en fra denne travers fremad- eller bagudragende bæredel 12, der ved sin modstående ende 14 er drejeligt sammenkoblet med den forrige eller den næste vogn. på bæredelen findes en < opbygning 16, som på vippelig måde understøtter bakken 6, idet denne er fastgjort til en bæreplade 18 på toppen af en nedragende stang 20, der er fastholdt i et vippeleje i opbygningen 16. Herved kan bakkerne vippes ved passende sidestyring af de nedre ender af stængerne 20.

Det skal nævnes, at denne indretning kun er vist for principiel illustration, da den har visse ulemper i praksis.

På traversen 8 og på en ikke vist sidearm på bæredelen 12 er anbragt en langsgående aluminiumplade 24, der samvirker med linearmotorer 26 anbragt stedvis langs føringsskinnerne 2. Herved kan vognene eller vogntoget fremdrives uden brug af nogen anden form for fast drivstation, dvs. vognene skal ikke være udformet med nøj- 5

DK 161636 B

agtigt placerede dele til mekanisk indgreb med drivorganer i en sådan station.

I fig. 2 er vist en mere hensigtsmæssig udførelsesform, hvor aluminiumpladen 24 er anbragt som en vandret bundplade under den centrale bæredel 12, således at linearmotorerne 26 kan trække centralt på vognene. Betjeningsstængerne 20 kan så ikke være nedragende under midten af vognene, og de kan så være anbragt parvis ved modstående sider af vognene for vippeaktivering af bakkerne 6 til henholdsvis den ene og den anden side. det er også i fig. 2 mere detailleret vist, at de frie ender af den centrale bæredel er forsynet med en koblingsskål 28 til sammenkobling med et kuglehoved 30 på nabovognen.

I fig. 3-5 er vist en foretrukket udførelse af vippemekanismen. På en fast konsol 32 er anbragt et enkelt vippelegeme 36, som øverst har en tværgående arm 60, som ved ydre drejelejer 62 ved hver side bærer en nedragende svingarm 64, der allernederst har en sideværts udstående sporfølgerrulle 66. På hver side af konsollen 32 er fastgjort et par parallelle plader 68 udformet med styrespor 70, der samvirker med ruller 72 på en tvær-akseltap 74 omtrent midtvejs på armen 64. Sporene 70 har en nedre del 76, der nederst har en kort indadgående spordel 78 og øverst har en tilsvarende indadgående spordel 80, som fortsætter videre op i en øvre spordel 82.

Som vist i fig. 3 og 4 indtager de hængende arme 64 en normalstilling med rullerne 72 beliggende ved den inderste ende af mellemspordelene 80, hvorved de holdes i en tilhørende, let indskrånende stilling ved virkningen af en mellem armene 64 indskudt trækfjeder 83, der permanent søger at svinge armene indad forneden. I disse stillinger kan rullerne 72 ikke bevæges nedad, dvs. vippemekanismen er låst mod at kunne vippe til nogen af siderne .

En vipning kommer i stand ved, at den udvalgte DK 161636 B j 6 nedre sporfølgerrulle 66 som antydet i fig. 4 trækkes udad og derefter nedad som vist i fig. 5. Ved udtrækningen vil rullerne 72 ved den tilhørende udsvingning af | armen 64 føres udad i spordelene 80 til en stilling ved den øvre ende af de nedre spordele 76, således at disse derefter, under nedføring i spordelene 76, vil tillade armen 64 at trækkes nedad til vipning af vippelegemet 36 og den tilhørende, ikke viste bakke. Under denne vipning vil rullerne 72 på den modstående arm 64 vandre op gennem de øvre spordele 82; derved kan denne arm holdes indsvunget i nogenlunde uændret vinkelstilling, og det sikres, at dens ruller 72 ved den følgende nedsvingning returneres sikkert til den nævnte begyndelsesposition. I højre side vil armen 64 under den allersidste fase af nedtrækningen tvinges til at svinges indad, nemlig ved indstyring af rullerne 72 i den nedre sporende 78, hvilket er vist fuldt optrukket i fig. 5. I øvrigt vil dette normalt ikke være et spørgsmål om nedtrækning, men snarere om nedtrykning, idet transportbakken og den derpå hvilende last ved vipningen får tyngdepunktet flyttet udad, hvorved vipningen understøttes positivt.

Til nedtrækningen af rullen 66 benyttes den viste faste skråskinne 84 på indersiden af chassisvangen 2.

Jfr. fig. 4 vil dog rullen 66 i normalstillingen være beliggende et stykke inden for denne skinne, således at der normalt er sikret fri passage af enhederne ved den pågældende aflæsningsstation, og en aktivering af denne kræver altså den nævnte udtrækning af armen 64. Til opnåelse heraf er der ved den forreste, øvre ende af skinne 84 anbragt et L-profileret skinnestykke 86, som inderst har en opstående flange 88, og som i en normal-stilling, der er vist punkteret i fig. 3, ligger i forlængelse af skinnen 84 og dermed udenfor bevægelsesbanen af rullen 66. L-stykket 86 er svingbart forbundet med forenden af den nedre flange på skinnen 84, således at det er udsvingeligt til den i fig. 3 med fuldt optrukne 7

DK 161636 B

linier viste stilling, hvori det ved forenden rager ind forbi bevægelsesbanen af rullen 66, der således ved passagen vil ramme den opstående flange 88 og blive tvunget ind mod skinnen 84. L-stykket er forlænget på den anden side af dets drejeforbindelser med skinne 84, hvorved den opstående flangedel 88 ved denne ende vil svinges tæt ind mod den lodrette indervæg af skinnen 84, hvilket endda kan udnyttes som et udsvingningsstop for L-stykket . Efter indstyringen af rullen 66 til enden af skinnen 84 vil rullen under sin videre fremføring støde mod den således indsvungne endedel 90, af L-stykkets flange 88, og da drejeforbindelsen er beliggende nær yderkanten af bundflangen i C-skinnen 84 vil dette anslag bevirke, at rullen 66 tvinger L-stykket 86 til at svinge tilbage til sin begyndelsesstilling ved passagen af det pågældende område.

Derefter vil rullen 66 blive trukket først lidt nedad ved samvirke med overflangen på skråskinnen 84, hvorved rullerne 72 på armen 64 føres lidt ned i spordelene 76, således at rullen 66 derefter vil være forhindret i at udtræde fra indgrebet med skinnen 84, og rullen trækkes så videre nedad under den følgende fremfør-sel langs skinnen 84. Forholdene er afpasset således, at skinnen 84 ved sin lave ende ender netop der, hvor den har trukket rullen 66 ned til niveau (fig.5), hvor rullerne 72 får lejlighed til at vige ind i de nedre sporender 78 ved virkningen af fjederen 83, og hvor rullen 66 dermed trækkes indad fra indgrebet med skinnen 84.

Det vil i den indledende fase være overflangen på skinnen 84, som er virksom til nedtrækning af armen 64, men under det videre forløb vil det snarere være skinnens underflange, der er virksom til nedstyring af rullen 66, nemlig efter at vipningen er nået så vidt, at tyngdepunktet af den udvippede masse er vandret mærkbart uden for vippeaksen 34. Det vil ses, at man herved har fuld styrekontrol med vippebevægelsen helt fra start til

DK 161636 B

8 slut, hvilket er en ganske væsentlig fordel.

Det er herved en afgørende betingelse, at aktiveringsrullerne 66 frit kan passere de pågældende nedsty-ringsmidler ved de aflæssetationer, som ikke er aktiverede, og netop dette er på enkel måde opnået ved, rullerne 66 i deres normalstilling (fig. 4) end ikke når ud til det område, hvor skinnen 84 befinder sig.

Til den nødvendige aktiveringssvingning af L-skin-nestykket 86, kan benyttes enhver egnet mekanisme, f.eks. en trækkemagnet 92 som vist i fig. 6. Det er tilstrækkeligt, at denne ved en kort impuls bringes til at svinge L-stykket 86 ud, idet den ikke derefter behøver j i at udøve nogen holdevirkning på det udsvungne L-stykke; j dette er selvstøttende under udstyringen af rullen 66, og som nævnt vil det tilbagesvinges ved rent mekanisk påvirkning fra selve rullen 66, dvs. det benyttede aktiveringsorgan har ingen anden virkning end at bringe det lette L-stykke ud til dets aktiverede stilling, hvilket kan gøres meget hurtigt med et minimum af kraftforbrug.

For opnåelse af ekstra sikkerhed og betjeningslethed foretrækkes det dog at lade L-stykket være fjederpåvirket til udsvingning til aktiveret stilling, når en låsepal udløses ved hjælp af magneten 92; ved den følgende indsvingning går L-stykket i snaplåseindgreb med låsepa-len.

I fig 7 er i venstre side illustreret et aktiveret gennemløb"^ af rullen 66, medens der i højre side er illustreret et uaktiveret gennemløb.

De aktiverede enheder vil som nævnt blive låst i deres udvippede stilling ved virkningen af fjederen 83, og de skal naturligvis rettes op igen inden de returfø-res til pålæsningsstationen. En sådan opretning vil dog være ganske let at udføre, nemlig ved at der foran pålæsningsstationen er anbragt faste føringsmidler til udrykning af rullerne 66 fra deres respektive nedre stillinger (fig. 5) og påfølgende opstyring til deres nor 9

DK 161636 B

malstilling (fig. 4), hvori de er selvlåsende ved virkningen af fjederen 83.

Det skal bemærkes, at brugen af de omtalte løse bakkevogne eller separate vogntog med flere bakker tillige vil indebære, at der vil være mulighed for at opbygge sorteringsanlæg, hvori der ved hjælp af skiftespor kan arbejdes på flere parallelkoblede skinneafsnit, idet der efter behov kan benyttes afgreninger i både vandret og lodret plan.

Det vil være en mulighed, at der på hvert vognchassis eller blot på nogle af disse er anbragt to eller flere bakker 6 efter hinanden. På vognene bør være anbragt passende identifikationsmidler, som kan aftastes ved passagen af aflæsningsstationerne.

Claims (8)

10 DK 161636 B P A T E N T K R A V ΐ

1. Sorteringstransportør med en rundtgående række af understøtningsenheder for sidevlppelige bærebakker, der langs et transportørchassis føres forbi en pålæsningsstation for modtagelse af genstande til udsortering og forbi en række af aflæsnings- eller modtagestationer, hvori bakkerne aktiveres selektivt til vipning og aflæsning af genstandene, kendetegnet ved, at understøtningsenhederne er udført som vognenheder med styredele indgribende med transportørchassiset i væsentlig indbyrdes afstand, hvilke enheder er forsynet med i bevægelsesretningen langstrakte drivdele til operativt samvirke med linearmotorer, som er fast anbragt i forhold til transportørchassiset.

2. Transportør ifølge krav 1, kendetegnet ved, at vognenhederne er udført som eenakslede vogne, der er sammenkoblede på indbyrdes drejelig måde.

3. Transportør ifølge krav 1, kendetegnet ved, at drivdelene strækker sig langsgående under et midterområde af vognenhederne, og at der til aktivering af bakkerne er anbragt fra vognene nedragende betjeningsarme på begge sider af drivdelene for udvipning af bakkerne til henholdsvis den ene og den anden side.

4. Transportør ifølge krav 3, kendetegnet ved, at hver af betjeningsarmene er sidevippelige lejret og har en indadragende armdel, som ved sin frie ende har en knast, der samvirker med et spor i en fra bakken nedragende, tværstillet plade, hvilket spor har et sådant forløb, at det fremkalder en vipning af pladen og dermed bakken ved en svingning af armdelen.

5. Transportør ifølge krav 4, kendetegnet ved, at knasten i en normalstilling med bakken i transportstilling er beliggende foran en anslagsdel på pladen til hindring af en udvipning af denne til den respektive side, idet knasten ved initialaktivering af den tilhø- DK 161636 B 11 rende betjeningsarm svinges bort fra anslagsdelen og til en stilling i begyndende operativt indgreb med det nævnte spor.

6. Transportør ifølge krav 3, hvor sporfølgerruller på betjeningsarmene er indrettet til at bringes i indgreb med seltktivt aktiverende kamskinner ved de respektive modtagestationer, idet der ved indgangsenden til hver af disse skinner er anbragt en skifteskinnedel, der kan aktiveres til at svinge ud i bevægelsesbanen for sporfølgerrullen for tilbringning af denne til kamskinnen, kendetegnet ved, at skifteskinnedelen (86) på den anden side af sin svingakse har en forlænget endedel (90), som ved udsvingningen af skinnedelen indsvinges i sporfølgerrullens bevægelsesbane langs kamskinnen på en sådan måde, at denne rulle ved den følgende passage af det pågældende sted rammer mod den ind-svungne endedel og tvinger denne til at svinges udad for tilbagesvingning af den udsvungne hoveddel af skifteskinnedelen.

7. Transportør ifølge krav 3, hvor sporfølgerruller på betjeningsarmene er indrettet til at bringes i indgreb med selektivt aktiverede kamskinner ved de respektive modtagestationer for frembringelse af en sådan relativbevægelse af betjeningsarmene, at der herved udvirkes en vipning af den tilhørende bærebakke, kendetegnet ved, at kamskinnerne er udført dobbeltsidigt styrende for betjeningsbevægelsen af sporfølgerrullerne, og at betjeningsarmene er således styrede i føringer på de enkelte vogne, at de ved rullernes udtrædning fra afgangenderne af de fast monterede kamskinner tvinges til passivt at svinges til slutstillinger, hvori følgerrullernes videre bevægelsesbane er helt adskilt fra beliggenheden af kamskinnerne, fortrinsvis ved at betjeningsarmene svinges til bevægelse af sporfølgerullerne i en retning hovedsagelig vinkelret på den retning, hvori kamskinnerne påvirker sporfølgerrullerne til udførelse DK 161636 B 12 af den aktive vippebevægelse af bærebakkerne.

8. Transportør ifølge krav 6 og 7, kendetegnet ved, at hver af betjeningsarmene er tværvippe-ligt lejret og har en nedre sporfølgerrulle, som kan bringes i operativt indgreb med en på chassiset anbragt, skråtstillet nedstyringsskinne for nedtrækning af rullen med tilhørende udvipning af det vippelige system, og at betjeningsarmene er fjederpåvirkede til indadgående indsvingning og samvirker med kulissestyr på en sådan måde, at de i deres normalstilling har føringstappe eller -ruller (72) beliggende i vandrette kulissespor (88), dvs. spærret mod nedtrækning, hvilke spor yderst fortsætter i nedadførende spor (76), som efter udsvingning af den pågældende betjeningsarm tillader en nedadgående bevægelse af betjeningsarmen, og som nederst ender i en indadførende låsespordel (78), hvori føringstappene eller -rullerne (72) indføres ved virkningen af de nævnte fjederorganer for tilhørende indsvingning af betjeningsarmens sporfølgerrulle fra den position, hvori den er beliggende i indgrebsplan med kamskinnen.