DK160777B - Brovederlag - Google Patents

Description

i

DK 160777 B

Den foreliggende opfindelse angår et brovederlag omfattende en komprimeret jordmasse indeholdende armeringselementer og af den i indledningen til krav 1 angivne type.

Et brovederlag af denne type er beskrevet i britisk 5 patentskrift nr. 1.550.135. Ved dette brovederlag optager en stabiliseret jordmasse i lighed med konventionelle brovederlag, der omfatter en massiv, armeret betonpille, alle lejereaktioner fra broen både i lodret og i vandret retning. Ved den kendte konstruktion er den massive betonpille altså er-10 stattet af en stabiliseret jordmasse, der i alle henseender overtager betonpillens funktioner. Mellem den stabiliserede jord og brodækket må der imidlertid indskydes en relativt massiv hjælpeunderstøtning, som hviler på og fordeler trykket på den stabiliserede jordmasse, men på grund af denne 15 hjælpeunderstøtning er det tillige nødvendigt, at den totale længde af brodækket forøges med omkring 1 m ved hver ende.

Dette forøger omkostningerne ved broen, og når der i licitation tilbydes en brokonstruktion med stabiliseret jord som alternativ til en konventionel, armeret betonpillekonstruk-20 tion, er det nødvendigt at omkonstruere hele broen på grund af den forøgede længde.

Det amerikanske patentskrift nr. 4.051.570 beskriver et brovederlag, som er konstrueret af relativt massive faca-delementer, der er forbundet til forankringsjern og forank-25 ringsblokke. Dette er en konventionel måde at indelukke en jordmasse på og forebygger sammenfald af massen ved at indespærre den mellem betonfacaden og rækken af forankrings-blokke. Eftersom der praktisk talt ikke er friktionskræfter, der kan optage vandrette kræfter i jordmassen, må betonfaca-30 den have tilstrækkelig styrke til både at modstå kræfterne fra brodækket og trykket fra jordmassen, hvorved konstruktionen bliver tilsvarende kostbar. Denne konstruktion savner den fleksibilitet, som kendes fra førnævnte britiske patentskrift nr. 1.550.135, hvor jordmassen sammen med en i denne 35 indlejret forstærkning i det væsentlige kan absorbere de vandrette kræfter på bekostning af en forlængelse af brodækket.

Det er formålet med opfindelsen at tilvejebringe et

DK 160777 B

2 brovederlag af den indledningsvis nævnte type, ved hvilket brovederlag man undgår en forlængelse af brodækket, og ved hvilket fordringerne til betonkonstruktionen kan reduceres.

Dette opnås ved, at brovederlaget er ejendommeligt 5 ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne. Ved brovederlaget ifølge opfindelsen udnyttes den stabiliserede jordmasse således både til optagelse af de vandrette kræfter, hvormed brodækket påvirkes, og til støtte i vandret retning af understøtningsorganerne, der således alene skal 10 optage de lodrette kræfter, som overføres på grund af brodækkets vægt og den bevægelige belastning på dette. Den forøgede længde af brodækket undgås, fordi understøtningsorganerne placeres på samme sted som de konventionelle, massive betonpiller, men på grund af, at den stabiliserede jordmasse 15 udnyttes til optagelse af de vandrette kræfter på broen, kan understøtningsorganerne udformes langt enklere og spinklere end ved de kendte konstruktioner.

I henhold til opfindelsen kan understøtningsorganerne således omfatte en række lodrette piller, der hviler på et 20 fundament. Sådanne piller, der ikke udsættes for kræfter fra indspændinger kan være forholdsvis slanke og dermed økonomiske ved bygningen.

Ved en foretrukken udformning er imidlertid den af facadeelementer opbyggede overflade ud i ét med understøt-25 ningsorganerne. Herved kommer den stabiliserede jordmasse ikke alene til at optage de vandrette kræfter fra brodækket, men den kommer tillige til at optage de kræfter, som stabiliserer understøtningselementeme og som forhindrer disse i at bøje ud under den lodrette belastning fra brodækket.

30 Opfindelsen angår også en fremgangsmåde til fremstil ling af et brovederlag ifølge krav 1, ved hvilken fremgangsmåde en stabiliseret jordmasse opbygges ved komprimering af successive lag af jord og armeringselementer, hvilke armeringselementer er indrettet til at stablilisere jordmassen 35 ved en vekselvirkning mellem denne og armeringselementeme, og hvor facadeelementer fastgøres til enderne af armeringselementerne til opbygning af en tilnærmelsesvis lodret overflade, og hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at der 3

DK 160777B

tæt ved den lodrette flade etableres lodrette hulrum, hvori der, efter at jordmassen er opbygget, og deformation på grund af dens vægt har fundet sted, indføres understøtningsorganer til understøtning af broens dæk.

5 Generelt er det mest bekvemt at indføre pillerne el ler andre understøtningsorganer ved indføring af beton i de nævnte hulrum (fx ved hjælp af et dykrør) og fortrinsvis efter indførelse af passende metalarmeringer.

De lodrette hulrum til indførelse af pillerne eller 10 andre understøtningsorganer tilvejebringes mest bekvemt ved hule rør af passende dimension placeret på den bageste side af facadepanelerne på en sådan måde, at når facaden er etableret, samvirker disse rørsektioner til fremstilling af en serie kontinuerlige rør fra fundamentet til toppen af faca-15 den.

I forbindelse med denne udformning af fremgangsmåden ifølge opfindelsen er det hensigtsmæssigt, at der efter indføring af understøtningsorganerne etableres en bjælkeunderstøtning indrettet til at bære broens dæk. Bjælkeunderstøt-20 ningen vil herved fordele belastningen ensartet til understøtningsorganerne, og forankringen til den stabiliserede jordmasse vil kunne etableres på enkel måde.

Opfindelsen angår endvidere et facadeelement til et brovederlag af den i hovedkravet angivne art, hvilket faca-25 deelement er af den i krav 9's indledning angivne art, og er ejendommeligt ved at omfatte en blok med kanter, der er indrettet til at samvirke med kanter på tilstødende facadeelementer, hvilken blok på sin bageste side har en rørsektion, der i brug er indrettet til at kunne samvirke med tilsvaren-30 de enheder på en sådan måde, at rørsektionerne tilsammen danner lodrette rør, der er fyldbare med beton. Sådanne rørsektioner kan ifølge en foretrukket udformning på i og for sig kendt måde bestå af armeret beton.

Et antal udførelsesformer for et brovederlag i hen-35 hold til opfindelsen skal i det følgende beskrives med henvisning til tegningen, i hvilken:

Fig. 1 viser et lodret tværsnit gennem en udførelsesform for et brovederlag ifølge opfindelsen,

DK 160777 B

4 fig. 2-5 viser vandrette snit gennem facadeelementer forsynet med rørsektioner til konstruktion af piller, fig. 6 viser et lodret snit gennem den øverste del af en anden udførelsesform for et brovederlag i henhold til op-5 findelsen, fig. 7 viser et lodret snit gennem den øverste del af et brovederlag med en overgangsplade, fig. 8 viser et lodret snit gennem den øverste del af et brovederlag med en kørebanesamling, men ingen overgangs-10 plade, fig. 9 viser et lodret snit gennem den øverste del af et brovederlag med en kørebanesamling og en overgangsplade, men uden et glideleje under bjælkeunderstøtningen, og fig. 10-12 viser lodrette snit i yderligere udførel-15 sesformer for brovederlag ifølge opfindelsen.

Ved det i fig. 1 viste brovederlag bærer en fundamentblok 1 en række parallelle piller 2, hvorpå en bjælkeunderstøtning 3 hvil eller er ud i ét med den øvre overflade af hver pille 2. Pillerne 2 er ved hjælp af bøjler 6 fast-20 gjort til en facade omfattende indbyrdes sammenlåste facadeblokke 5 monteret kant mod kant. En jordmasse 7 stabiliseret ved hjælp af et lag af stålbåndsarmeringer 8 i henhold til britisk patent nr. 1.069.361 og 1.324.686 omgiver pillerne og strækker sig bagud til frembringelse af hoved-25 parten af vederlaget, idet facaden 5 er fastgjort til enderne af armeringsbåndene, fx ved fastboltning af disse til ståltappe indstøbt i facaden. Bjælkeunderstøtningen 3 er tilsvarende fastgjort til armeringsbånd 8. Broens dæk 9 hviler på lejeblokke 10, som ligger lige over pillernes 2 cen-30 terlinier. Jordmassen over bjælkeunderstøtningens 3 niveau er ikke stabiliseret ved hjælp af armeringer og er fyldt op til og i kontakt med brodækket.

Fig. 2 viser et konventionelt armeret betonfacadeelement 5, der på dets bagside er forsynet med en hul rørsek-35 tion 11, ligeledes i armeret beton. Elementet har flige 12 til fastgørelse af armeringsbånd.

Fig. 3 viser et facadeelement svarende til elementet ifølge fig. 2, hvor hulrummet i det indre af rørafsnittet 11 5

DK 160777 B

har cirkulært tværsnit.

Fig 4. viser et armeret facadeelement, der har rør-sektioner 13 fremstillet af tynd metalplade fastgjort til facadeelementet ved hjælp af bøjler 14.

5 Fig. 5 viser et armeret betonfacadeelement 5 med en tynd metalpladekanal 15 fastgjort til bagsiden ved hjælp af en pakning 16. Ved brugen samles facadeelementeme 5 vist i fig. 2 - 5 i lodret kant-til-kant-forbandt, således at de bagudvendende rørsektioner 11,13 eller 16 samvirker således, 10 at de danner et lodret rør, idet de vandrette samlinger mellem rørsektionerne forsynes med i det væsentlige vandtætte pakninger. Det vil være fordelagtigt at fore rørsektionerne med et sammentrykkeligt materiale såsom filt.

I den i fig. 6 viste konstruktion er bjælkeunderstøt-15 ningen 3 monteret på pillerne 2 fastgjort til facadeelementerne 5, som er fastgjort til armeringsbåndene 8. Et armeret betonstøttepanel 17 er ud i ét med bjælkeunderstøtningen 3. Traditionelt støbes sådanne paneler samtidig med bjælkeunderstøtningen. I praksis kan imidlertid konventionelle faca-20 deelementer af samme type som facadeelementet 5 (men uden de bagudrettede rørsektioner) være forsynet med armeringsstænger, som strækker sig udefter fra siderne, og bjælkeunderstøtningen kan da støbes i kontakt med den samlede facade til fremstilling af en integral struktur. Det er ønskeligt 25 at støbe bjælkeunderstøtningen også i kontakt med toppen af pillerne, således at den bliver ud i ét med disse. Yderligere armeringsbånd 8 kan fastgøres til bagsiden af panelet 17 til stabilisering af jordmassen på dette niveau. Sådanne bånd kan fastgøres både til den øvre og den nedre del af pa-30 nelet 17 (som vist) eller kan være fastgjort til kun den nedre del i området ved bjælkeunderstøtningen. Dækket på broen rager ud over toppen på panelet 17 og beskytter det således fra lodrette belastninger. Belastninger overført til pillerne 2 via lejeblokke 10 er såvidt muligt centreret 35 bortset fra virkningen af sætninger af den underliggende jordmasse og fra små forskelle i niveauer mellem pillerne og armeringsbåndene, som udbalancerer de vandrette kræfter.

I konstruktionen vist i fig. 7 er der på et bryst 19

DK 160777 B

6 på dækket 9 monteret en overgangsplade 18, der beskytter panelet 17 fra lodrette belastninger og kompenserer for bevægelsesforskelle mellem jorden og brodækket.

I den i fig. 8 viste konstruktion er panelet 17 uaf-5 hængigt af bjælkeunderstøtningen 3 og særskilt understøttet ved hjælp af armeringsbånd. Bjælken 9 overlapper panelet 17 for at beskytte det mod lodrette belastninger.

Den i fig. 9 viste konstruktion har en overgangsplade 18, der hviler på et bryst 20 på jordstøttepanelet 17. Der-10 ved overføres lodrette kræfter til panelet 17, og eftersom dette er ud i ét med bjælkeunderstøtningen 3 vil sådanne kræfter være tilbøjelige til at medføre en skæv belastning på pillerne 2. Ved denne konstruktion er bjælkeunderstøtningen 3 ud i ét med den øverste del af pillerne 2, således at 15 disse er under en sammensat bøjningspåvirkning og skal optage vandrette kræfter fra bjælken. For delvis at kompensere for dette er lejeblokken 10 flyttet fremefter i forhold til pillernes centerlinie. Armeringsbåndene fastgjort til bjælkeunderstøtningen har da i realiteten ingen anden funktion 20 end at modvirke jordtrykket.

Den i fig. 10 viste konstruktion har et støttepanel 17 ud i ét med bjælkeunderstøtningen 3 som vist i fig. 6. Imidlertid er jorden bag støttepanelet 17 stabiliseret ved andre midler end armeringsbånd, fx ved cementering.

25 Den i fig. 11 viste konstruktion har ikke noget støt tepanel bag bjælkeunderstøtningen 3, men bjælken 9 er forsynet med en forlængelse 20, som befinder sig bag den øverste del af bjælkeunderstøtningen 3, som er fastgjort til armeringselementer 8. Det er imidlertid muligt at fortsætte for-30 længeisen 20 længere ned, i hvilket tilfælde der ikke er armeringselementer, og jorden bag forlængelsen 20 er da fortrinsvis stabiliseret ved hjælp af fx cementering.

Den i fig. 12 viste konstruktion har et støttepanel 17 ud i ét med bjælkeunderstøtnignen 3 som i fig. 6. Imid-35 lertid overlapper bjælken 9 ikke panelet 17, men en overgangsflade 18 understøttes i forhold til bjælken 9 ved hjælp af en plade 21. Pladen 18 har et bryst 22, som tjener til lokalisering af toppen af panelet 17. Panelet 17 er for- 7

DK 160777 B

trinsvis fastgjort til armeringer 8 indlejret i jorden bag panelet og til dels under pladen 18. Jorden kan imidlertid stabiliseres ved andre midler, fx cementering, i hvilket tilfælde der ikke er fastgjort armeringsbånd til panelet 17.

5 Et facadeelement til et brovederlag kan ifølge opfindelsen omfatte en blok med kanter, der er indrettet til at samvirke med kanter på tilstødende facadeleementer, og som på den bageste side har en rørsektion, der i brug er indrettet til at kunne samvirke med tilsvarende enheder på 10 en sådan måde, at rørsektionerne tilsammen danner lodrette rør, der er fyldbare med beton.

Sådanne rørsektioner kan bestå af armeret beton ud i ét med facadeelementerne eller kan fremstilles af relativt tynde rør, fx plastplade, fiberarmeret cement osv. fastgjort 15 til konventionelle facadeelementer. Sådanne rør kan være rørformede sektioner af et materiale, som er fastgjort med mellemrum til facadeelementer eller korrugerede flader, som er åbne bagud i forhold til facaden, således at den resulterende pille ved indstøbning af beton vil blive ud i ét med 20 facaden. En anden mulighed er, at facadepanelet danner en kassekonstruktion med rørene i det indre. Det er fordelagtigt, at de vandrette samlinger mellem rørne er forsynet med indbyrdes låsende eller gevindskårne endeafsnit.

Det er fordelagtigt, at de lodrette rør er foret med 25 et komprimerbart materiale, såsom filt for at åbne mulighed for at absorbere små bevægelsesforskelle mellem den stabiliserede jord og pillerne.

De horisontale samlinger mellem rørsektionerne fremstillet på den nævnte måde kan være forsynet med bøjelige 30 dækplader, fx af tyndt plademateriale, plast osv. for at forhindre væsketab fra den istøbte beton. Hvor sådanne rør er så tynde og bøjelige, at de er udsat for at blive trykket sammemn under opbygningen af den stabiliserede jordmasse kan de med fordel blive fyldt med grus under konstruktionen, 35 hvorved sammentrykning forhindres, samtidig med at en for tidlig afstivning af facaden undgås. I dette tilfælde kan betonpillerne fremstilles ved injektion af en cementvælling via tidligere indlagte rør. Pillerne kan eventuelt omfatte

DK 160777 B

8 en blanding af stenfyld og beton og endda i mindre anlæg af sammenstampet sand.

Hvis jordmassen er opbygget til fuld vejbanehøjde inden pillerne isættes, er det nødvendigt at tilvejebringe et 5 øvre støttepanel som tidligere nævnt, til tilbageholdelse af jorden umiddelbart bagved den tilsigtede placerering af bjælkeunderstøtningen og brodækket. Hvis det af årsager i relation til bygningen af brodækket ikke er muligt at fremstille et sådant øvre frontpanel, er det ønskeligt at udsæt-10 te vederlaget for en midlertidig overbelastning i det væsentlige op til vejbanens niveau, idet denne overbelastning delvis fjernes, når overbygningen konstrueres. Imidlertid eftersom jordmassen mellem toppen af pillerne og vejbanen er relativt tynd sammenlignet med hovedmængden af stabiliseret 15 jord, vil det ikke være nødvendigt at anvende en overbelastning af den nævnte type, men ganske enkelt at efterfylde jord til det nødvendige niveau efter færdiggørelse af brokonstruktionen .

Det er almindelig praksis i et brovederlag at tilve-20 jebringe en overgangsbrolægning, der støder op til enden af brodækket, men som understøttes af jordafsnittet ved vederlaget. Dette tilvejebringer en tætning for nedsivende vand og muliggør en sætning af jorden på grund af ustabilitet af jordfundamentet. Eftersom vederlag i henhold til den fore-25 liggende oppfindelse normalt ikke bygges på ustabilt underlag, er en sådan overgangsflade ikke altid strengt nødvendig, idet der kan ses bort fra deformation af vederlaget efter konstruktionen. Ikke desto mindre kan der i visse tilfælde anvendes en overgangsplade. Det er muligt at lade den 30 ene ende af overgangspladen hvile på et bryst eller en plade ved enden af brodaækket, således at alle lodrette kræfter passerer centralt ned gennem bjælkeunderstøtningen. I dette tilfælde beskytter overgangspladen på hensigtsmæssig måde toppen af panelet bag bjælkeunderstøtningen fra trafikbe-35 lastninger. Der kan imidlertid efterlades et mellemrum mellem overgangspladen og brodækket, hvilket mellemrum overdækkes med en ekspanderende vejsamling, i hvilket tilfælde overgangspladen kan understøttes ved den ene ende af støtte-

DK 160777 B

9 panelet, men dette kræver som nævnt ovenfor, at lejeblokkene, som bærer brodækket, er placeret foran pillernes centerlinie.

Generelt vil understøtningsorganerne omfatte et antal 5 lodrette piller, der hviler på et fundament, og som bærer en bjælkeunderstøtning. Pillerne vil normalt bestå af armeret beton, men kan i realiteten opbygges af et hvilket som helst holdbart og inkompressibelt materiale. Tilvejebringelsen af uafhængige understøtningsorganer kræver, at jordfunderingen 10 er stabil for at undgå efterfølgende deformationer af den stabiliserede jordmasse, idet en sådan deformation ellers kan overføre destruktive kræfter til understøtningsorganerne. Fundamentet vil normalt bestå af en konventionel, armeret betonblok.

15 Som antydet ovenfor er det vigtigt, at bjælkeunder støtningen befinder sig så tæt til forsiden af vederlaget eller landfæstet som muligt for at holde længden af brodækket på et minimum. Følgelig vil pillerne eller andre lodrette understøtninger indrettet til at bære den lodrette be-20 lastning med fordel kunne placeres så tæt som muligt til den forreste flade af jordmassen. Denne sidste vil normalt være forsynet med en facade, der er indrettet til at tilbageholde jordmassen, hvilken facade er forholdsvis tynd og bøjelig og ikke beregnet til at bære betydelige vandrette eller lodret-25 te belastninger. Denne facade kan således placeres umiddelbart foran de lodrette piller i understøtningsorganerne og kan endog i det væsentlige bære udformet ud i ét med disse.

Det bemærkes, at den foreliggende form for konstruktion beskytter pillerne eller lignende understøtningsorganer 30 fra udbøjning, hvorved disse kan være af relativt lille tværsnit og således forholdsvis bøjelige. Armeringer indlejret i jordmassen holder effektivt understøtningsorganerne på plads (via facaden), og dette forhindrer udbøjning indefter. Udbøjning i sideretningen forhindres af jordmassen mellem 35 pillerne og/eller hvor pillerne er ud i ét med facaden også ved stivheden af facaden i dens eget plan.

Dækket på broen vil normalt hvile på lejeblokke på den øvre overflade af bjælkeunderstøtningen, som generelt er

DK 160777 B

10 rettet præcist op i forhold til centerlinierne af understøtningspillerne nedenfor.

For at hjælpe med til adskillelsen af lodrette og vandrette kræfter kan bjælkeunderstøtningen i visse tilfælde 5 monteres forskydeligt på toppen af pillerne, dvs. på glide-eller rullelejer. Generelt vil imidlertid bjælkeunderstøtningen blive støbt in situ, således at den bliver ud i ét med toppene af pillerne.

Tilkørslen til brodækket vil selvfølgelig være i sam-10 me niveau som dækkets øvre overflade, hvilket er væsentligt højere end toppen af pillerne. Følgelig er det ønskeligt at tilvejebringe en øvre jordmasse, som strækker sig op til det fordrede niveau og har en lodret flade umiddelbart bag bjælkeunderstøtningen og enden af dækket, som hviler derpå. Der 15 vil normalt på denne lodrette flade være et jordstøttepanel. Dette kan være en monolitisk væg eller kan være fastgjort til armeringsorganer indlejret i jordmassen. Et sådant panel kan i realiteten på bekvem måde være ud i ét med bjælkeunderstøtningen, således at denne sidstnævnte er sikret mod 20 bevægelse udefter, idet vandrette kræfter absorberes af armeringsorganerne. Det er også muligt at stabilisere jordmassen bag panelet fx ved cementering i stedet for ved armeringselementer. For at forhindre lodrette kræfter, der kan opstå ved passage af bevægelige belastninger på vejbanen 25 ovenfor, fra at blive overført gennem det nævnte panel til bjælkeunderstøtningen og hvorved resultanten af af den lodrette belastning vil blive forskudt bort fra centerlinien, overlapper brodækket med fordel toppen af panelet. Hvis dette ikke gøres, er det imidlertid muligt at kompensere for 30 sådanne kræfter ved at placere lejeblokkene, som bærer brodækket, foran for centerlinien af pillerne under bjælkeunderstøtningen .

Alternativt er det muligt at tillade en vis uafhængig bevægelse af bjælkeunstøtningen og panelet. I dette tilfælde 35 placeres panelet i kort afstand bag bjælkeundetstøtningen og er fastgjort til armeringsorganer indlejret i den øverste jordmasse.

Ved konstruktionen af brovederlagene i henhold til

DK 160777 B

11 opfindelsen er det vigtigt, at alle deformationer i den stabiliserede jordmasse har fundet sted inden understøtningsorganernes lodrette elementer, fx betonpillerne, bringes på plads. Følgelig bygges vederlaget i to adskilte faser. I den 5 første fase konstrueres jordmassen på konventionel måde, (fx i henhold til beskrivelserne til de britiske patenter nr. 1.069.361, 1.324.666 og/eller 1.550.135, bortset fra at der sørges for en fundering af understøtningsorganerne). Armerings- og facadeelementerne, som normalt er bøjelige eller 10 stive plader, eller plader, som griber ind i hinanden, bringes på plads, idet lagene af jordmassen lægges oven på hinanden under sammenstødning af jordfyldningen i hvert trin. Progressive, akkumulative deformationer i jordmassen finder sted på dette trin, idet friktionskræfter mobiliseres i ar-15 meringsblokkene for at opnå den ønskede, stabile struktur.

Ved dette trin er der etableret lodrette hulrum i jordmassen til den efterfølgende indføring af søjlerne eller andre støtteorganer.

Når først jordmassen er bygget op til dens højeste 20 niveau, og når alle deformationer frembragt på grund af jorden er forekommet, antages det, at den underliggende jord er stabil, og der vil kunne ses bort fra yderligere deformation. Det er også muligt i en anden fase af konstruktionen at indføre de lodrette piller eller søjler eller andre un-25 derstøtningsorganer i de lodrette hulrum, som er tilvejebragt til dette formål uden behov for at tillade mulighed for bevægelse mellem jorden og understøtningsorganerne.

Claims (10)

1. Brovederlag omfattende en komprimeret jordmasse (7) 5 indeholdende armeringselementer (8) til stabilisering af denne ved friktionsvekselvirkning mellem jordmassen og armeringselementerne , hvilken jordmasse (7) har en tilnærmelsesvis lodret overflade med facadeelementer (5), der er forbundet med armeringselementerne (8), 10 kendetegnet ved, at der i kontakt med jordmassen (7) og tæt ved den tilnærmelsesvis lodrette overflade er understøtningsorganer (2), der er indrettet til at bære den lodrette belastning fra broens dæk (9), idet facadeelementerne (5) og armeringselementerne (8) er indrettet til at 15 fastholde understøtningsorganerne (2) langs jordmassen på en sådan måde, at i det væsentlige alle vandrette kræfter overføres til den stabiliserede jordmasse (7).

2. Brovederlag ifølge krav 1, kendetegnet ved, at understøtningsorganerne (2) 20 omfatter et antal lodrette piller, der hviler på et fundament (1).

3. Brovedrlag ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den af facadelementerne (5) opbyggede facade er ud i ét med understøtningsorganerne (2).

4. Brovederlag ifølge krav 2, kendetegnet ved, at facaden omfatter indbyrdes sammenlåste facadelementer (5), hvor i det mindste nogle er ud i ét med de understøttende lodrette piller.

5. Fremgangsmåde til bygning af et brovederlag i henhold 30 til krav 1, ved hvilken fremgangsmåde en stabiliseret jordmasse (7) opbygges ved komprimering af successive lag af jord og armeringselementer (8), hvilke armeringselementer er indrettet til at stablilisere jordmassen ved en vekselvirkning mellem denne og armeringselementerne, og hvor facade-35 elementer fastgøres til enderne af armeringselementerne (8) til opbygning af en tilnærmelsesvis lodret overflade, kendetegnet ved, at der tæt ved den lodrette flade etableres lodrette hulrum, hvori der, efter at jordmassen DK 160777 B er opbygget, og deformation på grund af dens vægt har fundet sted, kan indføres understøtningsorganer (2) til understøtning af broens dæk (9).

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, 5 kendetegnet ved, at hulrummene i det væsentlige er rørformede, og at de understøttende organer (2) er piller, der støbes ved indføring af beton i hulrummene.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at de lodrette hulrum er udfor-10 met som lodrette rør ud i ét med facadeelementerne (5), der er fastgjort til armeringselementerne under opbygningen af jordmassen (7).

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at der efter indføring af under-15 støtningorganerne (2) etableres en bjælkeunderstøtning (3) indrettet til at bære broens dæk (9).

9. Facadeelement til brug ved bygning af et brovederlag ifølge krav 1, hvilket brovederlag omfatter en komprimeret jordmasse indeholdende armeringselementer (8) til stabilise- 20 ring af denne ved friktionsvekselvirkning mellem jordmassen og armeringselementerne, hvor facadeelementerne (5) er placeret langs en tilnærmelsesvis lodret overflade af jordmassen og er forbundet med armeringselementerne (8), kendetegnet ved at omfatte en blok med kanter, 25 der er indrettet til at samvirke med tilstødende facadeelementers kanter, hvilken blok på på sin bagside har en rørsektion (11, 13, 16), der er indrettet til at samvirke med tilsvarende rørsektioner (11, 13, 16) på tilstødende elementer (5) til dannelse af et lodret rør, der er fyldbart 30 med beton.

10. Facadeelement ifølge krav 9, kendetegnet ved på i og for sig kendt måde at bestå af armeret beton. 35