DK160751B - Fremgangsmaade ved paalaegning af en slidbane paa daekkarkasser - Google Patents

Description

9 i

DK 160751 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde af den i krav l's indledning angivne art. Under processen tilføres der varme for at vulkanisere bindemidlet.

5 Ved denne form for pålægning af slidbane er det almindeligt at fjerne residualluft fra mellemrummet mellem den bøjelige kappe og slidbanen og dækkarkassen én eller flere gange under processen eller uafbrudt under hele processen. Luften kan fjernes ved at forbinde en ledning 10 fra mellemrummet mellem kappen og slidbanen til atmosfæren eller mellem nævnte mellemrum og en vakuumkilde.

Fjernelse af luften betragtes som et vigtigt moment ved denne form for pålægning af slidbane, fordi luft kan vanskeliggøre korrekt binding af slidbanen til dækkarkassen 15 og/eller kan resultere i deformation og/eller ukorrekt anlæg af slidbanen. Det er vigtigt, at den bøjelige kappe er fluidumtæt og tæt forbundet med karkassen for at undgå udsivning af trykfluidum gennem eller forbi kappen ind i mellemrummet mellem slidbanen og dækkarkassen. Udsivning 20 kan frembringe de nævnte ulemper og derved skabe risiko for dækuheld.

Eksempler på anlæg til pålægning af slidbaner med anvendelse af ovennævnte principper er omtalt nærmere i US-25 patentskrifterne nr. 2 966 936, 3 236 709, 3 325 326, 3 745 084, 3 399 551, 3 951 720, 4 075 047 og 4 151 027. Patentskrifterne nr. 3 325 326 og 4 151 027 beskriver indføring af trykfluidum i rummet mellem kappen og aggregatet bestående af karkasse og slidbane således, at der 30 opretholdes en trykforskel mellem rummet inden for og rummet uden for den bøjelige, fluidumtætte kappe.

Fra US-patentskrift nr. 3 325 326 er det kendt at opret- 2 ^ holde en trykforskel på 1 kp/cm mellem indersiden og ! 35 ydersiden af kappen ved, at der føres et trykfluidum ind i kappens indre fra en trykkilde uden for en beholder,

hvori slidbane-karkasseaggregatet undergår den krævede I

DK 160751 B

2 varmebehandling. En særlig trykledning forbinder trykkilden med kappen i et første dækaggregat i beholderen, og de andre aggregaters kapper er forbundet med det første aggregats kappe via korte trykledninger fra kappe 5 til kappe. Denne fremgangsmåde kræver et nøjagtigt trykstyresystem til at etablere og opretholde den forudbestemte trykforskel.

Fra US-patentskrift nr. 4 151 027 er det kendt at afgive 10 trykfluidum fra beholderen til kappen ved en forudbestemt trykforskel mellem beholderen og kappen. Den forudbestemte trykforskel opretholdes af en overtryksventil, der er anbragt på hver kappe og åbner, når trykforskellen 2 overstiger 1 kp/cm , hvorved trykfluidet strømmer direkte 15 ud i atmosfæren. Ved denne fremgangsmåde kræves der ingen forbindelsesledning til kappen, og hvert dækaggregat bliver automatisk trykbelastet.

Opfindelsen har til formål at angive en sådan forbedring 20 af den fra US-patentskrift nr. 4 151 027 kendte fremgangsmåde, at trykket på slidbanen tilvejebringes på ensartet måde, og at der i tilfælde af en lille fluidumlækage til atmosfæren automatisk korrigeres for den deraf følgende trykforøgelse, samt at det i tilfælde af en 25 større lækage bliver muligt at holde kontrol med anlægget, hvad enten det arbejder som et totalt system eller med enkelte dækaggregater.

Dette formål opnås ved, at fremgangsmåden udføres som an-30 givet i krav l's kendetegnede del. Ved denne fremgangsmåde opretholdes der en forudbestemt trykforskel mellem beholderen og kappemanifolden og dermed mellem indersiden og ydersiden af den bøjelige kappe.

35 Hvis et af dækaggregaterne i løbet af hærdeperioden skulle udvise en lækage i den bøjelige kappe, vil der strømme fluidum fra beholderen ind i kapperummet og derfra ind

DK 160751 B

3 j' i kappemanifolden. Hvis det er en lille lækage, vil den ikke gøre skade på anlægget, fordi der kompenseres for den af lækagen forårsagede trykforøgelse i manifolden, så at trykforskellen kan holdes nær den forudbestemte værdi.

5 Hvis der derimod er tale om en stor strøm af trykfluidum, vil operatøren blive opmærksom på forholdet, fordi kappemanifolden tillader funktionskontrol af anlægget. Operatøren kan da træffe passende foranstaltninger til udluftning af overtrykket fra kapperummet og/eller manifolden.

10 Da kappemanifolden er anbragt uden for beholderen, og da hver kappe har en forbindelse med manifolden kan operatøren let konstatere hvilket dækaggregat, der lækker.

Hensigtsmæssige enkeltheder ved fremgangsmåden ifølge op-15 findelsen er angivet i krav 2-6.

Opfindelsen skal forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, på hvilken 20 fig. 1 skematisk viser et anlæg til pålægning af en slidbane på en dækkarkasse ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, fig. 2 er et diagram, som viser trykket i hærdeslangen, 25 beholderen og kappen som funktion af tiden i det i fig. 1 viste anlæg, fig. 3 er et tværsnit af dækaggregatet efter linien 3-3 i fig. 1, 30 fig. 4 er et tværsnit af det ved en punkteret cirkel i fig. 3 markerede område, fig. 4A er et lignende billede som fig. 4 og viser et væ- 35 gegarnsmateriale anbragt mellem kappen og slidbanen,

DK 160751 B

4 fig. 5 skematisk viser et andet anlæg til pålægning af en slidbane på dækkarkasser ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, 5 fig. 6 er et diagram, som viser trykket i beholderen og kappen som funktion af tiden i det i fig. 5 viste anlæg, fig. 7 er et tværsnit efter linien 7-7 i fig. 5, 10 fig. 8 er et tværsnit af det ved en punkteret cirkel i fig. 7 markerede område, og fig. 8A er et lignende billede som fig. 8 og viser et vægemateriale anbragt mellem kappen og slidbanen.

15 I fig. 1 er vist et anlæg til pålægning af slidbane omfattende en autoklave eller trykbeholder 10, som er indrettet til gennem et. dæksel 12 at modtage et antal af dækaggregater 14 til pålægning af slidbaner. Det indre af 20 beholderen 10 kan sættes under tryk fra en fluidumtryk-kilde 16 gennem en værkstedstrykledning 18 med luft, vand, damp eller en blanding af damp og luft. Trykmediet opvarmes enten før indførelsen i beholderen eller efter indførelsen ved hjælp af et varmeelement 19 beliggende i 25 beholderen 10. Trykket i værkstedsledningen 18 kan f.eks.

2 være ca. 10 kg/cm . Ledningen 18 er forbundet til reguleringsventilen 20, som lukker, når trykket efter ventilen når op på 8,1 kg/cm . En ledning 21 sender fluidum til en dækoppumpningsmanifold 23 fra ventilen 20. Fluidet passe-30 rer fra manifolden 23 gennem dækoppumpningsledninger 25, som oppumper hærdeslanger 26 til et forudbestemt tryk på 2 8,1 kp/cm , som det vil blive nærmere forklaret i det følgende. En trykbeholderfødeledning 27 er forbundet med ledningen 21 mellem ventilen 20 og manifolden 23. Led-35 ningen 27 er tilsluttet en trykforskelskontrolventil 31, som åbner, når trykket i ledningen 27 er 2,1 kp/cm højere end trykket på nedstrømssiden af ventilen. En ledning i

DK 160751 B

5 32 forbinder ventilen 31 med en trykreguleringsventil 34, 2 som vil lukke, når trykket i ledningen 32 når 6,0 kp/cm .

En ledning 35 forbinder ventilen 34 med trykbeholderen 10.

5

Hvert dækaggregat 14 indbefatter, som det bedst ses i fig. 3, en dækkarkasse 40, en forudhærdet slidbane 42 og et lag af klæbemateriale 44 på gummibasis, undertiden kaldt cushiongummi, mellem undersiden af slidbanen 42 og 10 den buede overflade på dækkarkassen 40. En bøjelig, fluidumtæt kappe 46, som f.eks. kan bestå af gummi, dækker slidbanen 42. I fig. 3 er vist, at kappen 46 holdes i tætsluttende kontakt med sidevæggene ved 47. Dækkarkassen er oppumpet som beskrevet for eksempel i US-patentskrift 15 nr. 4 075 047. Dækkarkassen 40 er monteret på en fælg 49, hvorpå er placeret element 51. Kappen 46 er beliggende mellem flangen og karkassen. Tryk i slangen 26 tvinger kappen 46 i tætsluttende kontakt med dækkarkassen 40 langs området, der er betegnet med 47. Den bøjelige kappe 20 46 er forsynet med en fitting 54, som sætter mellemrummet 56 mellem kappen og slidbanen 42 i forbindelse med en ledning 58. Ledningerne 58 går gennem trykbeholderen 10 og har forbindelse med en kappemanifold 60. I hver ledning 58 er indskudt en ventil 62. Ventilen 62 har tre po-25 sitioner. Den kan være lukket, den kan være åben mod kappen, og den kan være åben mod atmosfæren.

Det viste anlægs hovedfunktion er naturligvis at presse slidbanen 42 mod dækkarkassen 40 ved hjælp af fluidum i 30 beholderen 10 og samtidig at opvarme klæbematerialet eller cushiogummiet 44 til en temperatur, ved hvilken det kan vulkaniseres og binde slidbanen fast på dækkarkassen. ;

En ledning 64 forbinder beholderen med en trykforskels- kontrolventil 66. Denne ventil 66 vil lade fluidum passe- 35 re til en ledning 68, når trykket i ledningen 64 når 1,1 2 kp/cm . Ledningen 68 forbinder ventilen 66 med en trykreguleringsventil 69. Denne ventil 69 er forbundet med

DK 160751 B

6 kappemanifolden 60 gennem en ledning 71. Når fluidumtrykket begynder at passere gennem ventilen 66, vil trykreguleringsventilen 69 forblive åben, indtil trykket i 2 ledningen 71 når f.eks. 4,9 kg/cm , på hvilket tidspunkt 5 den vil lukke og ikke tillade yderligere fluidum under tryk at passere ind i manifolden. Med denne er forbundet en afløbsventil 73, som åbner, hvis trykket i manifolden 2 når f.eks. 5,5 kp/cm .

10 Anlægget er parat til at gå i gang,, når trykbeholderen 10’s dæksel 12 er åbent, så at der kan ophænges en række dækaggregater 14 i anlægget. Når dækaggregaterne 14 er placeret i autoklaven, forbindes oppumpningsledningerne 25 med hærdeslangerne 26, og kapperne 46 forbindes med 15 ledningerne 58. Derpå lukkes og låses dækslet 12 og anlægget er i gang. Ved anlæggets start vil trykket fra fluidumtrykkilden 16 passere ned til reguleringsventilen 20 gennem ledningen 18 og videre gennem ledningen 21 ind i oppumpningsmanifolden 23. Samtidigt vil trykket også 20 passerer ind i fødeledningen 27. Forskelskontrolventilen 31 åbner først, når trykket i ledningen 21 har nået 2,1 2 kp/cm . På dette tidspunkt vil hærdeslangen 26 indføre et 2 2,1 kp/cm tryk i dækkarkassen, og trykket i beholderen vil være atmosfæretrykket. Forskelsventilen 31 åbner og 25 lader tryk passere ind i ledningen 32, og videre gennem trykreguleringsventilen 34 ind i ledningen 35 og derfra ind i trykbeholderen 10. Når beholdertrykket er steget 2 til 1,1 kp/cm , vil trykket i ledningen 64 være 1,1 2 kp/cm . På dette tidspunkt vil forskelskontrolventilen 66 30 åbne og begynde at lade fluidum under tryk passere ind i ledningen 68 og gennem ventilen 69 og ledningen 71 videre ind i kappemanifolden 60 og derfra gennem ledningerne 58 ind i kapperne 46. Dette vil fortsætte, indtil trykket i 2 hærdeslangen 26 når 8,1 kp/cm . På dette tidspunkt 2 35 vil trykket i beholderen være 6,0 kp/cm , og trykreguleringsventilen 34 vil lukke. Trykket i kappemanifolden 60 2 vil være 4,9 kg/cm , og trykreguleringsventilen 69 vil

DK 160751 B

7 j lukke. Anlægget vil stabilisere sig og hærdeperioden vil begynde.

I fig. 2 er dette vist grafisk med trykket afbildet som 5 funktion af tiden. F.eks. vil hærdeslangen i løbet af ca.

2 25 min. blive oppumpet til 2,1 kp/cm (30 psi). På dette tidspunkt begynder beholderen at fyldes, og når trykket i 2 beholderen når 1,1 kp/cm , vil hærdeslangen være på til- 2 nærmelsesvis 2,8 kp/cm . Derpå vil kappen 46 begynde at 10 modtage tryk. Der fortsættes på denne måde, indtil der er gået tilnærmelsesvis 60 min., hærdeslangen vil da være på 2 2 8,1 kp/cm , beholdertrykket 6,0 kp/cm og kappetrykket 4,9 kp/cm^.

15 Hvis på noget tidspunkt under hærdeperioden et af dæk-aggregaterne 14 skulle komme ud for en lækage i den bøjelige, fluidumtætte kappe 46, vil der passere luft fra beholderen ind i kappemellemrummet 56 og gennem ledningen 58 ind i kappemanifolden 60. Trykket vil ikke være i 20 stand til at gå gennem trykreguleringsventilen 69. Hvis det er en lille lækage, skulle den ikke forårsage nogen 2 skade i anlægget, og trykket kan holdes på 5,5 kp/cm så at hærdningen i dækaggregaterne ikke forstyrres. Hvis der er en stor luftstrøm, kan operatøren efterse anlægget, og 25 ved at manipulere ventilerne 621 kan han afgøre, hvilket dæk der lækker. Hvis det er for alvorligt, kan han åbne det pågældende dæk til atmosfæren, hvilket vil forhindre, at der sker skade på de andre dæk i anlægget. Hvis der f.eks. ikke er noget dæk i den pågældende station, kan 30 ventilen 62 lukkes, og den vil så ikke påvirke eller påvirkes af anlægget.

Ί i I fig. 4A er vist et vægemateriale 75. Dette kan bruges til at anbringes mellem slidbanematerialet 42 og kappen i 35 46 for at tillade let strømning af fluidum ind i og ud af . * kapperummet 56. Det anbefales, når der bruges vægemate- ] riale, at det anbringes hele vejen hen over slidbanemate- ! i

S

s i'

DK 160751 B

8 rialet, så at det strækker sig ned under klæbelinien 76 på begge sider af karkassen 40.

En anden udførelsesform for opfindelsen er vist i fig. 5.

5 En autoklave eller trykbeholder 110 har et dæksel 112, og der er anbragt dækaggregater 114 inde i autoklaven 110.

En fluidumtrykkilde 116 er forbundet med en trykreguleringsventil 120 gennem en værkstedstrykledning 118. Trykreguleringsventilen 120 er indstillet til at lukke, når 2 10 trykket når 6,0 kp/cm , og den er forbundet med beholderen 110 gennem en ledning 121.. I beholderen er anbragt et varmelegeme 119. Dækaggregatet 114 vist i fig. 7 har en dækkarkasse 140 og en præhærdet slidbane 142. Et cushiongummi- eller klæbemateriale 144 er anbragt mellem 15 den præhærdede slidbane 142 og karkassen 140 for at binde slidbanen til karkassen. Den bøjelige, fluidumtætte kappe består af et ydre lag 146, som dækker det udvendige parti, og et indre lag 146Ά, som dækker det indvendige parti. De to lag er tæt forbundet med hinanden ved 147.

20 Trykket på 6,0 kp/cm i beholderen vil således også herske både i karkassen og uden for karkassen og således tvinge kappelagene 146 og 146Ά mod karkassen som vist i fig. 7. En fitting 154 forbindes med en ledning 158, som er forbundet med kappemanifolden 160. I ledningen 158 er 25 indskudt en ventil 162 med tre positioner. Den kan være åben mod atmosfæren, den kan være lukket, eller den kan forbinde kappen med kappemanifolden 160. En ledning 164 går fra trykbeholderen 110 til en trykforskelskontrolven- til 166. Ventilen 166 vil åbne, når trykket i kammeret 2 30 110 når 1,1 kg/cm . En ledning 168 forbinder kontrolven tilen 166 med en trykreguleringsventil 169, som igen er forbundet med kappemanifolden 160 gennem en ledning 171, hvori er indskudt en vakuumpumpe 172, hvis funktion vil blive forklaret senere. En overløbsventil 173, som er 2 35 indstillet til at åbne f.eks. ved 5,5 kp/cm , er tilsluttet kappemanifolden 160.

- · I

9

DK 160751 B

Når der er anbragt dækaggregater 114 i trykbeholderen 110, kapperne gennem ledningerne 158 er forbundet med kappemanifolden 160, og dækslet 112 er lukket og sikret, suger vakuumpumpen 172 gennem ledningen 171, og trykre- 5 guleringsventilen 169 lukkes. Vakuumpumpen vil frembringe 2 et vakuumtryk på f.eks. 0,97 kp/cm i kappemanifolden.

Derved overføres til dækaggregaterne 114 et tryk, som holder kappelagene 146 og 146A i tæt kontakt med karkassen 140. Fluidumtrykkilden 116 fører fluidum under tryk 10 gennem værkstedstrykledningen 118 til trykreguleringsventilen 120, som viderefører fluidumtrykket gennem ledningen 121 til beholderen 110. Når trykket i beholderen når 2 1.1 kp/cm , afbrydes vakuumpumpen, og trykreguleringsventilen 169 åbnes. På dette tidspunkt ændres kappetrykket 2 15 fra et 0,97 kp/cm vakuumtryk til atmosfærisk tryk. I det foreliggende eksempel holdes beholderens tryk på 1,1 kg/cm2 i tilnærmelsesvis 30 min., medens temperaturen i beholderen stiger til 71 °C. Når temperaturen når f.eks.

ca. 71 °C, åbnes ventilen 120 igen, og denne gang holder 2 20 kappen og beholderen en tilnærmelsesvis 1,1 kg/cm trykforskel, og det vil tage omkring 15 min. for beholder- 2 trykket at stige til 6,0 kp/cm , på hvilket tidspunkt trykreguleringsventilen 120 lukkes.

25 Hvis under hærdningen en af kapperne 114 skulle udvise en lækage, vil overløbsventilen 173 åbne ud til atmosfæren, 2 når trykket i kappemanifolden 160 når 5,5 kp/cm . Hvis der er en stor udstrømning, kan en operatør kontrollere ventilerne 162 for at finde det enkelte dæk, som for-30 årsager problemet, og enten åbne den mod atmosfæren eller afbryde anlægget og således forhindre andre dæk i at blive berørt af den beskadigede kappe 114.

I fig. 6 er kappetrykket ved begyndelsen af hærdningen 2 35 vist at være et vakuum på 0,97 kp/cm . Tilnærmelsesvis 15 min. ind i perioden, når beholderens tryk er steget til 2 1.1 kp/cm , vil vakuet blive afbrudt, og kappetrykket vil

DK 160751B

10 gå til nul. Denne tilstand vil som nævnt ovenfor opretholdes i tilnærmelsesvis 30 min., hvorefter anlægget, som kurven viser, går op i hærdetilstand, hvor beholderens 2 tryk er 6,0 kp/cm og kappens modtryk vil være 4,9 5 kp/cm^.

Fig. 8 viser kappen 146, slidbanen 142, en bindelinie 176 og karkassen 140. Fig. 8A viser et vægegarnsmateriale 175, som kan anvendes i nogle tilfælde, idet det anbrin-10 ges mellem kappen 146 og slidbanen 142 og muliggør, at eventuel luft kan suges ud gennem vægegarnsmaterialet, fittingen 154 og ledningen 158. Det anbefales, når dette er nødvendigt, at vægegarnsmaterialet strækker sig ned under bindelinierne 176 fra den ene side af aggregatet 15 114 til den anden.

20 25 30 35

Claims (6)

1. Fremgangsmåde ved pålægning af en slidbane på mindst 5 én dækkarkasse, ved hvilken der anbringes en præhærdet gummislidbane (42) på karkassens omkreds med et lag vul-kaniserbart bindemiddel (44) på gummibasis imellem slidbanen (42) og karkassen (40), slidbanen og i det mindste de tilstødende sider af karkassen dækkes med en bøjelig, 10 lufttæt kappe (46), og der føres et trykfluidum til det indre af en beholder (10) indeholdende dækkappen, slidbanen og karkassen således, at dækkappen presses mod slidbanen og karkassen, hvorhos der fra beholderen føres trykfluidum til kappen ved en forudbestemt trykforskel 15 mellem beholderen og kappen, kendetegnet ved, at der fra beholderen (10) føres trykfluidum gennem en trykforskelskontrolventil (66) til en kappemanifold (60), der er anbragt uden for beholderen, og at der fra denne manifold føres trykfluidum til kappen (46). 20

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hver karkasse monteres på en fælg (49), og at kappen fastgøres tæt mellem udragende flanger (51) på fælgen (49) og karkassens sidevægge, samt at de således 25 monterede dækaggregater anbringes i beholderen (10).

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at slidbanen (142) og karkassen (140) dækkes med en bøjelig, lufttæt kappe (146, 146A) både udvendigt og 30 indvendigt.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, 2 eller 3, k ende-tegnet ved, at der fra trykforskelskontrol ventilen (66) overføres fluidumtryk til kappemanifolden (60) 35 gennem en trykreguleringsventil (69). DK 160751B 12

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at trykforskelskontrolventilen (66) indstilles til 2 en værdi på tilnærmelsesvis 1,1 kp/cm , og at trykreguleringsventilen (69) indstilles på tilnærmelsesvis 4,9 5 kp/cm^.

6. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at der til manifolden (60) sluttes et trykaflastningsorgan (73), indrettet til at 10 aktiveres, hvis trykket i manifolden når en bestemt værdi op over det forudbestemte tryk. 15 20 25 30 35