DK152341B - Fremgangsmaade til fremstilling af lignocelluloseholdige plader eller formede legemer og vandig polyisocyanat-emulsion til brug ved deres fremstilling - Google Patents

Description

1 DK 152341 B

’S* - f

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af plader eller formede legemer ved varm presning af et ligno-cellu-losemateriale i kontakt med et organisk polyisocyanat og et voksfrigørelsesmiddel samt et middel til anvendelse ved denne fremgangsmåde.

Brugen af organiske polyisocyanater som bindemidler til ligno-cellulosemateriale til fremstilling af plader 5 eller formede legemer, såsom spånplade, fiberplade og krydsfiner, er velkendt.

Ved en typisk fremgangsmåde bliver det organiske poly= isocyanat, eventuelt i form af en opløsning eller en vandig emulsion, påført på ligno-cellulosematerialet, som så 10 underkastes varme og tryk. Den høje kvalitet af de fremkomne genstande skyldes i vidt omfang de udmærkede klæbende egenskaber af organiske polyisocyanater. Samtidig kan disse klæbeegenskaber dog være en ulempe derved, at de forårsager alvorlig klæbning af ligno-cellulosemateri-15 alet til de varme metaloverflader, som det kommer i kontakt med under varmpresningen. Produktet kan skades på denne måde eller endog gøres helt værdiløst, og den påfølgende rensning af de forurenede overflader er vanskelig, tidsrøvende og kostbar.

20 Der er gjort flere forsøg på at overvinde dette klæbningsproblem, men der er ikke fundet nogen helt tilfredsstillende løsning. De sædvanlige frigørelsesmidler, såsom olier, vokspoleremidler, siliconer og polytetrafluorethy= len, har således vist sig utilfredsstillende, og det samme 25 har de specialiserede urethanfrigørelsesmidler inklusive de, der anvendes til konstruktionsmæssige anvendelser af skum.

I ansøgernes amerikanske patent nr. 4.110.397 er det foreslået at påføre en metalsæbe på grænsefladen mellem ligno-30 cellulosematerialet og formens overflade. Metalsæberne er faktisk udmærkede frigørelsesmidler, men i praksis giver deres effektive påføring på de pågældende flader pro-

DK 152341 B

2 blemer og begrænser deres nytte.

En teknik, der har været anvendt til fremstilling af partikelplader, er at forsyne en kerne af isocyanat-behandlede træspåner med ydre lag af spåner, der er separat behand-5 let med en klæbende harpiks af formaldehydkondensat.

Klæbeproblemet reduceres på denne måde, men kvaliteten af produktet er mindre tilfredsstillende. Brug af frigørelsespapir har også været forsøgt, men forårsager procesvanskeligheder og forøger omkostningerne.

10 Det er blevet nævnt af Thomas M.Maloney i "Modern Particleboard and Dry-Process Fiberboard Manufacturing" (Miller-Freeman Publications), at inkludering af en paraffinvoks i en partikelpladesammensætning sammen med harpikser på formaldehydbasis til at forbedre vandskyheden hjælper med 15 til at forhindre, at pladen klæber til formpladerne og varmpressen (side 401). Paraffinvokser har ikke denne virkning, når polyisocyanater anvendes som bindemidler, og det nævnes på side 377 i samme bog, at klæbning af isocyanater til formplader og pressedele er et alvorligt problem.

20 Det var formålet ifølge GB-patent nr. 1523601 at overvinde dette klæbningsproblem ved varmpresning af isocyanatbundet lignocellulosemateriale til plader eller formede legemer, ved at anvende en vandig emulsion af et organisk isocyanat indeholdende en chloreret paraffinvoks, idet varmpresnings-operationen udføres på metalplader behandlet med frigørel-25 sesmiddel.

Det har nu overraskende vist sig, at udmærket frigørelse fra metaloverflader og andre overflader opnås, hvis lignocellulosematerialet foruden at blive behandlet med et organisk polyisocyanat behandles 2q -ned visse voksfrigørelsesmidler, som defineret i det følgende, ffermqrl er der for første gang skabt et indre frigørelsesmiddel, der virker til polyisocyanatbundet lignocellulosemateriale uden samtidig anvendelse af et ydre frigørelsesmiddel.

3 DK 152341 B

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at voksfrigørelsesmidlet er en vegetabilsk voks, en modificeret vegetabilsk olie, en mikrokrystallinsk voks eller en mineralvoks, der har et smeltepunkt på mindst 70°C, og at forholdet 5 mellem voksfrigørelsesmidlet og lignocellulosematerialet er i intervallet 0,01:99,99 til 10:90 efter vægt, og at der ikke anvendes et ydre frigørelsesmiddel.

Vegetabilske voksarter, der kan anvendes til fremgangsmåden 10 ifølge opfindelsen, indbefatter enhver vegetabilsk voks, som har et smeltepunkt på mindst 70°C. Carnauba voks (smeltepunkt 83 - 86°C) er særligt effektivt. Modificerede vegetabilske olier, der har smeltepunkter på mindst 70°C, indbefatter hydrogeneret ricinusolie. Mikrokrystal-linske voksarter, der kan anvendes til fremgangsmåden ifølge opfindelsen, indbefatter Bareco og Amsco voksar ter. Egnede mineralske voksarter indbefatter Montan voks. Blandinger af voksfrigørelsesmidler kan anvendes.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen udføres let ved at på- 20 føre det organiske polyisocyanat og voksfrigørelsesmidlet på ligno-cellulosematerialet og derefter underkaste det behandlede materiale varme og tryk. Voksen kan påføres før eller efter polyisocyanatet, men fortrinsvis påføres de to sammen. For at lette jævn fordeling kan voksen på-25 føres i form af en opløsning i et organisk opløsningsmiddel, som kan være polyisocyanatet, men fortrinsvis påføres den i form af en vandig dispersion, fortrinsvis en dispersion i en vandig emulsion af polyisocyanatet. Hvis det ønskes, kan andre sædvanlige bindemidler, såsom klæbe-30 harpikser af formaldehydkondensat, anvendes sammen med polyisocyanatet. Sædvanlige additiver,f.eks. hjælpemidler, der giver vandskyhed, kan anvendes. For eksempel kan en paraffinvoks, der giver vandskyhed, inkorporeres i disper-^ sionen af voksfrigørelsesmidlet.

Polyisocyanatet kan påføres i en sådan mængde, at den giver et vægtforhold mellem polyisocyanat og ligno-cellulose.-

4 DK 152341 B

materiale i intervallet 0,01:99,99 - 10:90, fortrinsvis 0,1:99,9 - 2,0:98,0.

Ved partikelpladefremstilling kan ligno-cellulosematerialer og polyisocyanatet bekvemt blandes ved at sprøjte polyiso-cyanatet på ligno-cellulosematerialet, medens dette omrøres i en lukket blander, enten af en enkelt-portions-type 10 eller den kontinuerlige type. Polyisocyanatet anvendes fortrinsvis i form af en vandig emulsion, og da voksen bekvemt påføres i form af en vandig dispersion, bliver polyisocyanatet og voksen mest hensigtsmæssigt sprøjtet ^ på ligno-cellulosematerialet i et enkelt vandigt system.

Det behandlede ligno-cellulosemateriale kan så drysses på formplader, i reglen fremstillet af aluminium eller stål, der tjener til at bære materialet ind i pressen, hvor det sammentrykkes i det ønskede omfang, i reglen ved en tempe- 20 o ratur mellem 140 og 230 C. I fravær af et effektivt frigørelsesmiddel klæber ligno-cellulosematerialet stærkt til formpladerne og/eller pressepladerne. Ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er klæbningen af partikler af ligno-cellulosemateriale til metaloverfladerne 25 reduceret til et uanseligt omfang. Dette er tilfældet, selv når overfladerne allerede er forurenet med harpiks-agtige materialer eller deres nedbrydningsprodukter. Ved begyndelsen af en produktion er det en hjælp, men ikke væsentligt, at bringe formpladerne i en god tilstand ved at 30 anvende et voksfrigørelsesmiddel af den type, der anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Formpladen bliver således hensigtsmæssigt sprøjtet med en vandig dispersion af voksfrigørelsesmidlet. De behandlede plader kan så an-35 vendes et stort antal gange i fremgangsmåden ifølge opfindelsen uden yderligere behandling.

Andre metoder til fremstilling af partikelplade indbefatter aflejring af det behandlede ligno-cellulosemateriale 40 v på transportbånd til overførsel til pressen, og her igen er fremgangsmåden ifølge opfindelsen fordelagtig ved at formindske klæbning af ligno-cellulosematerialet til bånde-

DK 152341B

5

Mere detaljerede beskrivelser af fremgangsmåder til fremstilling af partikelplade og lignende produkter, baseret på ligno-cellulosemateriale, findes' i litteraturen. Den sædvanligt anvendte teknik og det sædvanligt anvendte udstyr kan tilpasses til brug ved fremgangsmåden ifølge op-5 findelsen.

I nogle fremstillingssituationer kan det behandlede ligno-cellulosemateriale komme i kontakt med andre materialer end dem, der er specielt nævnt ovenfor, f.eks. messing, krom-pletterede overflader og plastmaterialer. I sådanne 10 situationer er fremgangsmåden ifølge opfindelsen igen be mærkelsesværdigt effektiv til at formindske uønsket klæbning.

Pladerne og formede legemer fremstillet ifølge opfindelsen har udmærkede mekaniske egenskaber, og de kan anvendes i 15 enhver af de situationer, hvor sådanne genstande sædvanligvis anvendes.

Opfindelsen illustreres af følgende eksempler, hvori alle dele og procenter er efter vægt, med mindre andet er anført.

20 EKSEMPEL· 1.

En vandig dispersion af Carnauba· voks blev fremstillet ved at opløse 2 dele af et kondensat af cetyl/oleylalkohol med 17 mol ethylenoxid som emulgeringsmiddel i 88 dele vand ved 95 - 98°C og derpå tilsætte 10 dele Carnauba voks ved sam-25 me temperatur under konstant omrøring. Efter tilsætning af voksen blev dispersionen omrørt, .medens den blev afkølet til stuetemperatur. (Voksdispersionen kan også fremstilles ved at opløse ovennævnte emulgeringsmiddel i voksen og derpå omrøre voksen i vand ved ovennævnte temperatur).

30 Et emulgerbart isocyanat blev fremstillet ved reaktion af 3 dele methoxypolyethylenglycol (molekylvægt 650) med 97 dele rå MDI, der har et NCO-indhold på 30% og indeholder

DK 152341 B

6 ca. 50% diphenylmethandiisocyanater, idet resten er poly= methylenpolyphenylpolyisocyanater med højere funktionali-tet.

6 dele emulgerbart isocyanat blev grundigt blandet i 12 de-5 le af voksdispersionen til dannelse af en isocyanat-emulsion, som blev sprøjtet på 102 dele af en 50/50 gran/fyr træspån-blanding (fugtighedsindhold 2,0%, partikelstørrelse 5 mesh) under anvendelse af en roterende laboratorieblander. To formplader, 50 cm x 50 cm, den ene af aluminium, og den 10 anden af stål, blev forbehandlet ved at sprøjte dem med en Carnauba· voks-dispersion, der var fremstillet som ovenfor beskrevet. Det blandede, behandlede spånmateriale blev så anbragt på den nederste aluminium-formplade til dannelse af en materiale-dybde på 8 cm. Formpladen blev så overført 15 til en enkelt-dagslys-presse med plade-temperatur 175°C, og stål-formpladen blev anbragt oven på materialet og 19 mm metalstopklodser anbragt i stilling. Pressen blev lukket, og et stempeltryk på 900 - 1100 psi (d.v.s. pladetryk på 350 - 550 psi) blev opretholdt i 4 minutter og 45 sekunder. 20' Pressen blev så åbnet og partikelpladen frigjort fra begge overflader uden nogen kendelig klæbning. Operationen blev gentaget 35 gange uden yderligere behandling af formpladerne, og resultatet var det samme i hvert tilfælde. Partikelpladerne frigjordes stadig fra formpladerne tilfreds-25 stillende, da produktionen blev afsluttet, og formpladerne kunne have været anvendt et endnu større antal gange uden yderligere behandling.

Typiske egenskaber af den fremstillede partikelplade var som følger: 30 (a) Med en vægtfylde på 730 kg/m^: 2 Tør indré binding (standard V20 prøve) 1,48 N/m Våd indre binding (standard V100 prøve) 0,46 N/m 2

DK 152341 B

7 (b) Med en vægtfylde på 620 kg/m2: Tør indre binding (V20) 1,18 N/m2 Våd indre binding (V100) 0,51 N/m2 EKSEMPEL 2.

5 Fremgangsmåden i eksempel 1 blev gentaget under anvendelse af 2 dele Montan voks i stedet for de to dele Carnauba voks.

Der blev fremstillet et antal plader, og ved afslutningen af produktionen frigjordes pladerne stadig tilfredsstillende fra formpladerne.

10 Typiske egenskaber af pladerne var: Vægtfylde 610 kg/m2 Tør indre binding (V20) 1,24 N/m2 Våd indre binding (V100) 0,37 N/m2 EKSEMPEL 3.

15 Fremgangsmåden i eksempel 1 blev gentaget under anvendelse af en nedsat mængde emulgerbart isocyanat. 2,5 del af det emulgerbare isocyanat blev således grundigt blandet i 12 dele af voksdispersionen og sprøjtet på 102 dele af en 50/50 gran/fyr træspånblanding.

20 Der blev fremstillet et antal plader, og ved afslutningen af produktionen frigjordes pladerne stadig tilfredsstillende fra formpladerne.

Typiske egenskaber af pladerne var: Vægtfylde 610 kg/m2 25 Tør indre binding (V20) 0,65 N/m2

DK 152341 B

8 EKSEMPEL 4.

Fremgangsmåden i eksempel 3 blev gentaget under anvendelse af 2 dele Montan voks i stedet for de 2 dele Carnauba voks.

Der blev fremstillet et antal plader, og ved produktionens 5 afslutning frigjordes pladerne stadig tilfredsstillende.

EKSEMPEL 5.

Fremgangsmåden i eksempel 1 blev gentaget under anvendelse af en nedsat mængde af både det emulgerbare isocyanat og voksfrigørelsesmidlet. 2,5 del af det emulgerbare iso= 10 cyanat blev således blandet grundigt i 6 dele vand og 6 dele af Carnauba voks-dispersionen og sprøjtet på 102 dele af en 50/50 gran/fyr træspånblanding.

Fremstillingen af partikelplade blev gentaget 18 gange uden yderligere behandling, og pladerne frigjordes stadig til-15 fredsstillende ved afslutningen af produktionen.

EKSEMPEL 6.

Fremgangsmåden i eksempel 1 blev gentaget under anvendelse af 102 dele bøgespåner (fugtighedsindhold 2,0%, partikelstørrelse 5 mesh) i stedet for de 102 dele af en 50/50 20 blanding af gran/fyr spåner.

Der blev fremstillet et antal plader, og disse frigjordes stadig tilfredsstillende ved afslutningen af produktionen.

Typiske egenskaber af pladerne var: Vægtfylde 750 kg/m^ 2 25 Tør indre binding (V20) 1,15 N/m Våd indre binding (V100) 0,25 N/m^

DK 152341 B

9 EKSEMPEL 7.

Fremgangsmåden i eksempel 6 blev gentaget under anvendelse af 2 dele Montan voks i stedet for de 2 dele Carnauba voks.

Der blev fremstillet et antal plader, og disse frigjordes stadig tilfredsstillende ved afslutningen af produktionen.

5 Typiske egenskaber af pladerne var: Vægtfylde 777 kg/m3 Tør indre binding (V20) 1,13 N/m2 Våd indre binding (V100) 0,27 N/m2 EKSEMPEL 8.

10 Fremgangsmåden i eksempel 3 blev gentaget under anvendelse af 102 dele bøgespånér (fugtighedsindhold 2,0%, partikelstørrelse 5 mesh) i stedet for de 102 dele af en 50/50 blanding af gran/fyr spåner.

Der blev fremstillet et antal plader, og ved afslutningen af 15 produktionen frigjordes pladerne stadig tilfredsstillende.

Typiske egenskaber af de fremstillede plader var: Vægtfylde 750 kg/m3 Tør indre binding (V20) 0,357 N/m2 EKSEMPEL 9.

20 En vandig dispersion i vand af Carnauba voks og et emulgerbart isocyanat blev fremstillet som i eksempel 1.

En trelagsplade blev fremstillet ved at lægge et lag af kernemateriale mellem to lag overflademateriale, således at den endelige pladekonstruktion havde et forhold mellem overflade-25 materiale og kernemateriale på 33:66.

DK 152341B

10

Overfladematerialet blev fremstillet ved grundigt at blande 6 dele af det emulgerbare isocyanat i 12 dele af voksdispersionen til dannelse af en isocyanat-emulsion, som blev sprøjtet på 102 dele af en 50/50 gran/fyr træspån-5 blanding (fugtighedsindhold 2,0%, partikelstørrelse en 50/50 blanding af 10 og 25 mesh) under anvendelse af en roterende laboratorieblander.

Kernematerialet blev fremstillet på lignende måde, men uden anvendelse af noget voksfrigørelsesmiddel. 6 dele af det 10 emulgerbare isocyanat blev således blandet grundigt i 12 dele vand til dannelse af en isocyanat-emulsion, der blev sprøjtet på 102 dele af en 50/50 gran/fyr træspånblanding (fugtighedsindhold 2,0%, partikelstørrelse 5 mesh).

To formplader, 50 cm x 50 cm, den ene af aluminium og den 15 anden af stål, blev forbehandlet med en Carnauba voksdispersion, fremstillet som ovenfor beskrevet, og 50% af det behandlede overflademateriale· blev anbragt på bundpladen af aluminium, efterfulgt af kernematerialet og til slut resten af overfladematerialet. Fremstillingen af partikel-20 plader forløb som beskrevet i eksempel 1.

Der blev fremstillet et antal plader, og disse frigjordes stadig tilfredsstillende, da produktionen blev afsluttet.

Typiske egenskaber af de fremstillede plader var: Vægtfylde 605 kg/m^ 2 25 Tør indre binding (V20) 1,23 N/m Våd indre binding (V100) 0,38 N/m^ EKSEMPEL 10.

Fremgangsmåden i eksempel 9 blev gentaget under anvendelse af en vandig dispersion af Montan voks i stedet for dispersionen 30 af Carnauba voks. Desuden blev den øvre formplade af stål

DK 152341 B

11 udeladt/ og kontaktfladen af den øverste presseplade i en enkelt-dagslyspresse blev anvendt direkte efter forbehandling ved sprøjtning med en Montan voks-dispersion, som beskrevet ovenfor.

5 Der blev fremstillet et antal plader, og ved produktionens afslutning frigjordes pladerne stadig tilfredsstillende.

Typiske egenskaber af de fremstillede plader var: Vægtfylde 695 kg/m2 Tør indre binding (V20) 1,34 N/m 10 Våd indre binding (V100) 0,52 N/m2 EKSEMPEL 11.

Fremgangsmåden i eksempel 10 blev gentaget under anvendelse af en nedsat mængde emulgerbart isoGyanat i overfladematerialerne og kernematerialet. Der blev således anvendt 2,5 del af 15 det emulgerbare isocyanat i stedet for de 6 dele emulgerbart isocyanat, som blev anvendt i eksempel 9 og 10.

Der blev fremstillet et antal plader, og ved produktionens afslutning frigjordes pladerne stadig tilfredsstillende.

Typiske egenskaber af pladerne var: 20 Vægtfylde 690 kg/m^ o Tør indre binding (V20) 0,94 N/m Våd indre binding (V100) 0,20 N/m2 EKSEMPEL 12.

Fremgangsmåden i eksempel 9 blev gentaget under anvendelse af 25 en vandig dispersion af Montan voks i stedet for Carnauba voksen. I stedet for formpladerne af aluminium og stål blev der desuden anvendt to 50 cm x 50 cm stykker af en Becher Van Hullen Flescoplan trådnets-formplade. Den nedre form-

DK 152341 B

12 plade var ubrugt, men den øvre formplade var blevet brugt til fremstilling af partikelplade med et sædvanligt urin-stof/formaldehyd-harpiksbindemiddel og var forurenet med harpiksrester med varierende grad af nedbrydning. Begge 5 plader blev behandlet med Montan voks-dispersionen/fremstillet som ovenfor beskrevet.

Der blev fremstillet et antal plader, og efter afslutning af produktionen frigjordes pladerne stadig tilfredsstillende fra både den nedre og den øvre (forurenede) plade.

10 Typiske egenskaber af de fremstillede plader var: Vægtfylde 539 kg/m^ 2 Tør indre binding (V20) 1,05 N/m Våd indre binding (V100) 0,31 N/m^ EKSEMPEL· 13.

15 Fremgangsmåden i eksempel 9 blev gentaget under anvendelse af en vandig dispersion af Montan voks i stedet for Carnauba voksen. Desuden blev overfladematerialet fremstillet som følger: 12 dele af Montan voks-dispersionen blev sprøjtet på 102 dele 20 af en 50/50 gran/fyr træspånblanding (fugtighedsindhold 2,0%, 50/50 blanding af 10 og 25 mesh partikelstørrelse), efterfulgt af 6 dele rå MDI (i handelen som SUPRASEC DND) under anvendelse af en roterende laboratorieblander. Kernematerialet blev fremstillet som i eksempel 9.

25 Der blev fremstillet et antal plader, og ved afslutningen af produktionen frigjordes pladerne stadig tilfredsstillende.

3

DK 152341 B

13

Typiske egenskaber af de fremstillede plader var: Vægtfylde 530 kg/m . 2 Tør indre binding (V20) 0,87 N/m Våd indre binding (V100) 0,28 N/m^ 5 EKSEMPEL· 14.

Fremgangsmåden i eksempel 1 blev gentaget under anvendelse af en Montan voks-dispersion i stedet for Carnauba voks-dispersionen. Desuden blev der i Montan voks-dispersionen inkorporeret 1,5 del af en paraffinvoksdispersion, der sædvan-10 ligvis anvendes som et hjælpemiddel til at give vandskyhed, og som fås i handelen som MOBIDLER 80/230.

Der blev fremstillet et antal plader, og ved afslutningen af produktionen frigjordes pladerne stadig tilfredsstillende.

EKSEMPEL· 15.

15 Fremgangsmåden i eksempel 1 blev gentaget med undtagelse af, at i stedet for at sprøjte isocyanat-emulsionen på træspån-blandingen blev isocyanat-emulsionen, der indeholdt voksdispersionen, hældt på træspånblandingen,medens den var i den roterende laboratorieblander. Dette er en nøje efter-20 ligning af en industriel hurtigtgående blander med tangentiel indførsel.

Der blev fremstillet et antal plader, og trods den dårligere dispersion af emulsionen frigjordes pladerne stadig tilfredsstillende ved afslutningen af produktionen.

25 Typiske egenskaber af de fremstillede plader var: 3 Vægtfylde 618 kg/m 2 Tør indre binding (V20) 0,670 N/m Våd indre binding (V100) 0,185 N/m 2

Claims (6)

14 DK 152341 B

1. Fremgangsmåde til fremstilling af plader eller formede legemer ved varm presning af et ligno-cellulosemateriale i kontakt med et organisk polyisocyanat og et voksfrigørelsesmiddel, kendetegnet ved, at voksfrigørelsesmidlet er en vegetabilsk voks, en modificeret vegetabilsk olie, en mikrokrystallinsk voks, eller en mineralvoks, der har et smeltepunkt på mindst 70°C, og at forholdet mellem voksfrigøreis-sesmidlet og lignocellulosematerialet er i intervallet 0,01: 99,99 til 10:90 efter vægt, og at der ikke anvendes et ydre ^ frigørelsesmiddel.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at voksfrigørelsesmidlet er Carnauba voks. 15

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1,· kendetegnet ved, at voksfrigørelsesmidlet er Montan voks.

4. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at det organiske polyisocyanat påføres på ligno-cellulosematerialet i form af en vandig emulsion, og at voksfrigørelsesmidlet påføres sammen med det organiske polyisocyanat i form af en dispersion i den vandige emulsion af polyisocyanatet. 25

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at forholdet mellem voksfrigørelsesmidlet og lignocellulosematerialet er i intervallet 0,1:99,9 - 2,0:98,0.

6. Vandig emulsion af et organisk polyisocyanat til brug 35 DK 152341 B ved fremgangsmåden ifølge krav 4, kendetegne t ved, at der deri er dispergeret et voksfrigørelsesmiddel, som er en vegetabilsk voks, en modificeret vegetabilsk olie, en mikrokrystallinsk voks eller en mineralvoks, hvilket voks-t- frigørelsesmiddel har et smeltepunkt på mindst 70°C. 10 20 25 30 35