DK151755B - Kobling til afproevning af et dataoverfoeringsanlaeg ved hjaelp af en proevesloejfe - Google Patents

Description

i

DK 151755B

Opfindelsen angår en kobling til afprøvning af et dataoverføringsanlæg, hvor data overføres over to dataoverføringsstrækninger og over en første overføringsindretning og en anden overføringsindretning, og hvor der i 5 hver overføringsindretning findes en indretning, der er selektiv over for et sløjfesignal indeholdende et forudbestemt prøveimpulsmønster, og ved hvis aktivering en i den pågældende overføringsindretning anbragt koblerindretning slutter en prøvesløjfe, der forbinder de to data-10 overføringsstrækninger med hinanden.

Til afprøvning af et dataoverføringsanlæg, i hvilke data overføres i begge retninger over to ledninger og o-ver to overføringsindretninger, kan der ved hjælp af et sløjfesignal sluttes en prøvesløjfe i den første overfø-15 ringsindretning, således at det fra en anden overføringsindretning afgivne sløjfesignal og det over prøvesløjfen og den første overføringsindretning tilbagesendte sløjfesignal begge står til rådighed i den anden overføringsindretning med henblik på fjernudnyttelse.

20 Principielt er det tænkeligt, at de til de enkelte overføringsindretninger knyttede prøvesløjfer styres ved hjælp af forskellige sløjfesignaler, således at der ved tilbagesending af enkelte sløjfesignaler ikke sluttes yderligere prøvesløjfer og ikke opstår nogen lukket-25 sløjfe-tilstand, ved hvilken et sløjfesignal vedvarende cirkulerer mellem to overføringsindretninger, og på denne måde forhindrer en påtænkt dataoverføring. Sådanne indbyrdes forskellige sløjfesignaler kræver en forholdsvis stor teknisk og organisatorisk indsats til frembrin-30 gelse og udnyttelse af sløjfesignalerne, således at det synes at være hensigtsmæssigt at drive to overføringsindretninger med samme sløjfesignaler, samme sløjfesig-nalerkendelsestrin og samme fejludnyttelsestrin. Under disse forudsætninger kan der dog optræde lukket-sløjfe-35 tilstande, ved hvilke der mellem to overføringsindretninger udformes lukkede ledningssystemer, som i ubegrænset tid forhindrer en regulær dataoverføring.

DK 151755 B

2

Fra DE fremlæggelsesskrift nr. 21 34 783 kendes der en kobling til afprøvning af et dataoverføringsanlæg, hvor der i hvert mellemtrin findes en indretning (bånd-pasfilter), der selektivt reagerer over for et udsendt 5 prøveimpulsmønster, og ved hvis aktivering en koblerindretning bevirker lukning af en sløjfe over overføringsledningerne. Ved hjælp af den kendte kobling er det ganske vist muligt at realisere en adressefri fejllokalisering med en enkel impulsmønsterfølge og at sikre, at en 10 utilsigtet sløjfedannelse ikke fører til en laaigere driftsafbrydelse. Med den kendte kobling er det imidlertid ikke uden videre muligt at undgå, at lukket-sløjfe-til-stande opstår og opretholdes.

Opfindelsen tager sigte på at angive en kobling 15 til afprøvning af et dataoverføringsanlæg ved hjælp af prøvesløjfer og ensartede sløjfesignaler, hvor dannelsen af lukket-sløjfe-tilstande er forhindret.

Ifølge opfindelsen løses denne opgave ved, at ved udsendelsen af sløjfesignalet fra den anden overførings-20 indretning til den første overføringsindretning inverteres mindst én bit i sløjfesignalet før tilbagesendelsen fra den første overføringsindretning til den anden overføringsindretning i forhold til den tilsvarende bit i det sløjfesignal, som enten afgives over den udgang fra 25 den anden overføringsindretning, der er forbundet med den dataoverføringsstrækning, der fører til indgangen til den første overføringsindretning (tilsigtet tilstand af sløjfesignalet) eller modtages på den indgang til den første overføringsindretning, der er forbundet med den 30 dataoverføringsstrækning, der fører til udgangen fra den anden overføringsindretning (virkelig tilstand af sløj-fesignalet).

Der sker altså en ændring af det tilbagesendte sløjfesignal, og på denne måde forhindres, at en prøve-35 sløjfe i en anden overføringsindretning sluttes, således at der ikke dannes nogen lukket-sløj fe-tilstand. Ændringen af det tilbagesendte sløjfesignal foretages i det

DK 151755B

3 første tilfælde i afhængighed af ønsketilstanden af det på udgangen fra den anden overføringsindretning afgivne sløjfesignal. F.eks. kan ønsketilstanden af sløjfesignalet ved udgangen af den anden overføringsindretning 5 være kendt i den første overføringsindretning. Dermed ændres det tilbagesendte sløjfesignal altså ikke i afhængighed af et virkeligt foreliggende sløjfesignal. I det andet tilfælde sker ændringen af det tilbagesendte sløjfesignal ikke i afhængigheden af en ønsketilstand 10 for et sløjfesignal, men i afhængigheden af det faktisk på indgangen af den første overføringsindretning modtagne sløjfesignal.

Hvis der foruden de informationsbit, som danner den egentlige melding, også skal overføres styrebit, og 15 dataene overføres gruppevis, og hver gruppe består af en tilstandsbit, en synkroniseringsbit og n databit, er det hensigtsmæssigt at sløjfesignalet dannes af en forud given kombination af tilstandsbitten og databittene, og at i det mindste en af databittene ændres før tilbage-20 sendeisen til den anden overføringsindretning.

For at muliggøre en pålidelig driftsmåde af prøvesløjfen også ved optrædende overføringsfejl er det hensigtsmæssigt, at de grupper, som danner sløjfesignalet, overføres flere gange over den anden overføringsindret-25 ning til den første overføringsindretning, at der i den første overføringsindretning frembringes en lukningsordre, hvis den gruppe, som danner sløjfesignalet, erkendes med forud given hyppighed, at der med lukningsordren dels sluttes en prøvesløjfe, dels ændres mindst én bit i 30 sløjfesignalet før tilbagesendelsen til den anden overføringsindretning, at der ved udeblivelse af den gruppe, som danner sløjfesignalet, først sker en åbning af prøvesløjfen med en åbningsordre, når den gruppe, som ikke danner sløjfesignalet, optræder med en yderligere 35 forud given hyppighed, og at den ændring, som angår i det mindste den ene bit, ophæves.

DK 151755B

4

Ifølge opfindelsen kan der hensigtsmæssigt findes et sløjfeerkendelsestrin, som indeholder en dekoder, som aktiveres med den gruppe, som danner sløjfesignalet, og afgiver afkodningssignaler til et tælleværk, hvis tælle-5 tilstand med et afkodningssignal ændres i én tælleretning og ved udeblivelse af et til gruppen knyttet afkodningssignal ændres i den modsatte tælleretning, og som ved opnåelse af en forud given første eller anden tælletilstand afgiver lukningsordre eller åbningsordre.

10 I det følgende forklares opfindelsen og udførel seseksempler for denne nærmere under henvisning til fig.

1-6, hvor komponenter, der er vist i flere figurer, er betegnet med de samme henvisningstegn, idet fig. 1 viser et af to overføringsindretninger bestå-15 ende dataoverføringsanlæg, fig. 2 og 3 flere signaler, under henvisning til hvilke udformningen af sløjfesignalet forklares, fig. 4 en detailleret fremstilling af et i fig. 1 skematisk vist sløjfesignalerkendelsestrin, 20 fig. 5 et udførelseseksempel på et i fig. 1 skema tisk vist signalformningstrin, ved hjælp af hvilket der foretages en invertering af alle databit, og fig. 6 et yderligere udførelseseksempel på det i fig. 1 skematisk viste signalformningstrin, ved hjælp af 25 hvilket der foretages en invertering af en enkelt databit.

Fig. 1 viser en første overføringsindretning UBI og en på samme måde opbygget anden overføringsindretning UB2. Til ledninger Lll og L23 er der knyttet 30 en yderligere ikke vist dataoverføringsindretning, og til ledninger L13 og L21 er knyttet en yderligere ikke vist dataoverføringsindretning. Dataene overføres således i én retning over ledningerne Lll, L12 og L13 fra én dataoverføringsindretning til en anden og i 35 modsat retning overføres dataene over ledningerne L21, L22 og L23. I stedet for enkelte eller alle ledninger

DK 151755B

5

Lll, L12, L13, L21, L22 og L23 kan der findes vilkårlige dataoverføringsstrækninger, f.eks. også radiooverføringsstrækninger .

Overføringsindretningerne UBI og UB2 kan bevir-5 ke mangfoldige funktioner, f.eks. en regenerering af signaler eller en forstærkning af signaler. Der skal ikke kommes nærmere ind på disse funktioner, da de ikke er væsentlige for opfindelsen. Men det forudsættes, at de to overføringsindretninger UBl og UB2 indehol-10 der sløjfesignalerkendelsestrin henholdsvis DCl og DC2, som ved integrerende udnyttelse også erkender et over ledningerne henholdsvis L22 og L12 overført sløjfesignal, når dette sløjfesignal er behæftet med lejlighedsvis optrædende fejl. Hvis disse sløjfesignal-15 erkendelsestrin DCl og DC2 erkender overføringen af et sløjfesignal, afgives en slutordre SB=0, der dels indvirker på signalformningstrin henholdsvis SF1 og SF2, dels på styretrin henholdsvis STI og ST2. Tilknyttede koblere SWl eller SW2 indtager derpå deres 20 stiplet viste O-stillinger.

Hvis sløjfeerkendelsestrinnene DCl eller DC2 ikke erkender overføringen af et sløjfesignal, afgives der under visse forudsætninger, som skal forklares nærmere, åbningsordren SB=1, som dels virker på signalformnings-25 trinnet SF1 eller SF2, dels på styretrinnét STI eller ST2. De tilknyttede koblere SWl eller SW2 indtager derpå deres med fuldt optrukket streg viste 1-stillinger.

Hvis der over overføringsindretningerne UBI og 30 ub2 overføres data, som repræsenterer indformationer, indtager koblerne SWl, SW2 og SW3 deres med fuldt optrukket streg indtegnede 1-stillinger. Dataene overføres derpå i én retning over ledningen Lll, over indgangen El, over en af de to koblere SWl, over signal-35 formningstrinnet SF1, over udgangen Fl, over ledningen L12, over indgangen G2, over udgangen H2 og over

DK 151755 B

6 ledningen L13. Ved denne dataoverføring forandres dataene ikke af signalformningstrinnet SF1. I den modsatte retning overføres dataene over ledningen L21, over indgangen E2, over en af de to koblere SW2, over koble-5 ren SW3, over signalformningstrinnet SF2, over udgangen F2, over ledningen L22f over indgangen Gi, over udgangen Hl og over ledningen L23. Heller ikke i dette tilfælde ændres dataene af signalformningstrinnet SF2 ved denne driftsmåde. Om arten af denne dataover-10 føring gøres der ingen særlige forudsætninger. Dataene kan således overføres synkront eller asynkront, blokvis eller blokfrit. F.eks. kan blokke overføres med et bestemt antal bit og med startskridt og stopskridt. Blokkene kan også bestå af enkelte grupper, som udførligt 15 forklaret under henvisning til fig. 2 og 3.

Hvis koblerne SWl indtager deres O-stillinger, dannes der på den ene side en prøvesløjfe, som forbinder koblingspunkterne P13 og P14 med hinanden, og på den anden side afbrydes den ledende forbindelse af ind-20 gangen El med koblingspunktet P14. Overføringsindretningen UB2 har en lignende prøvesløjfe PS2, som er sluttet ved O-stillingen af kobleren SW2.

For at forklare driften af dataoverføringsanlægget, antages det ifølge fig. 2, at informationerne overføres 25 i form af enkelte grupper. Den i fig. 2 viste gruppe EN2/8 indeholder en tilstandbit Z, der også betegnes som statusbit. Desuden indeholder denne gruppe en synkroniseringsbit S, som også betegnes som alignmentbit.

I tilslutning hertil indeholder gruppen databittene Dl, 30 D2, D3, D4, D5, D6, D7 og D8. I tilslutning til den i fig. 2 viste gruppe EN2/8 følger yderligere ensartet opbyggede grupper. Tilstandsbitten Z signalerer med Z=l, at det ved de pågældende databit Dl og D8 i gruppen drejer sig om informationsbit i en 35 meddelelse. I dette tilfælde overføres informationerne ved hjælp af databittene Dl til D8. Synkroniserings-

DK 151755 B

7 bittene S signalerer skiftevis fra en gruppe til den næste O-værdier og 1-værdier og muliggør på denne måde erkendelsen af de enkelte grupper. Principielt ville det være tænkeligt, at tilstandsbitten Z, synkronise-5 ringsbitten S og databittene Dl til D8 var fordelt anderledes i de enkelte grupper. Det kan f.eks. tænkes, at de enkelte databit Dl til D8 følger efter tilstandsbitten Z, og at synkroniseringsbitten S overføres sidst ved slutningen af de enkelte grupper.

10 Med tilstandsbitten Z=0 signaleres, at den pågæl dende gruppe indeholder styredate. Også i dette tilfælde antager synkroniseringsbitten S skiftevis O- og 1-værdier. En speciel bitkombination af databittene Dl til D8 kendetegner i dette tilfælde Z=0 sløjfesig-15 nalet.

I det følgende beskrives fremgangsmåden ved dataoverføringen nøjagtigere under den forudsætning, at dataene overføres i form af enkelte grupper, som vist i fig.

2. Ved overføringen af de egentlige meddelelser er kob-20 lerne SWl, SW2 og SW3, som allerede nævnt, i deres 1-stillinger, og med tilstandsbitten Z=1 signaleres til alle overføringsindretninger UBl, TJB2, at her drejer det sig om en meddelelse. Disse meldinger overføres således dels over ledninger Lll, L12, L13 og 25 i modsat retning over ledningerne L21, L22, L23.

Det antages, at det i området for overføringsindretningen UB2 skal afprøves, om ledningerne L22 og L12 og overføringsindretningen UBI arbejder forskriftsmæssigt. For at konstatere dette, forskydes kob-30 leren SW3 først manuelt, eller eventuelt fjernstyret, til sin O-stilling, således at det med en generator GEN frembragte sløjfesignal SZ dels tilføres et sløj-fesignalerkendelsestrin DC1 over ledningen L22, dels ledes videre over ledningen L23. Ved det foreliggende 35 udførelseseksempel antages det, at sløjfesignalet SZ dannes af gruppen EN2/8 med en speciel kombination og med Z=0.

DK 151755B

8

De til ledningen L23 tilsluttede apparater kan nu i princippet erkende, at det ikke drejer sig om meldinger, som skal overføres, men om et sløjfesignal. Også sløjfesignalerkendelsestrinnet DC1 erkender det ud-5 sendte sløjfesignal på grund af den specielle bitkombination af bittene Dl til D8 og Z=0.

Da der forudsættes en integrerende udnyttelse, sendes flere sådanne sløjfesignaler SZ efter hinanden, og hvis der på trods af de tilfældigt optrædende fejlbe-10 hæftede bit erkendes en forud given hyppighed af sløjfesignalerne SZ ved hjælp af sløjfesignalerkendelsestrinnet DC1, afgives sløjfeordren SB=0, som dels bevirker, at koblerne SWl kommer i O-stillinger, dels aktiverer signalformingstrinnet SF1. På den ene side 15 sluttes altså prøvesløjfen PSl, således at sløjfesignalet påtrykkes koblingspunktet P14 over ledningen L22 og prøvesløjfen PSl. På den anden side aktiveres signalformningstrinnet SF1 på en sådan måde, at der i det mindste inverteres én bit af dette sløjfesignal 20 før tilbagesendelsen af sløjfesignalet over ledningen L12. Over udgangen Fl afgives således et signal til indgangen G2, som i det mindste ved et bitsted på en defineret måde adskiller sig fra sløjfesignalet.

Hvis der over ledningen L12 tilbagesendes det sam-25 me sløjfesignal SZ, som overføres over ledningen L22, ville sløjfesignalerekendelsestrinnet DC2 blive aktiveret på samme måde, som sløjfesignalerkendelsestrinnet DC1 reagerede på sløjfesignalet, og koblerne SW2 ville blive sat i deres O-stillinger, hvorved foruden sløj-30 fen PSl også sløjfen PS2 ville blive lukket, og der ville opstå en lukket-sløjfe-tilstand, under hvilken sløjfesignalet SZ ville cirkulere på ubestemt tid i ledningerne L12 og L22 og prøvesløjferne PSl og PS2, og den normale dataoverføring ville blive forhin-35 dret.

DK 151755B

9

Denne lukket-sløjfe-tilstand ville fortsætte, selv når kobleren SW3 atter sættes i 1-stillingen, og det fra generatoren GEN frembragte sløjfesignal SZ ikke mere føres til sløjfesignalerkendelsestrinnet DC1.

5 Det tilbagesendte sløjfesignal kan frembringes på forskellige måder. Der kan inverteres i det mindste en bit af sløjfesignalet før tilbagesendelsen over udgangen F1 til den anden overføringsindretning UB2 i forhold til den tilsvarende bit af det sløjfesignal SZ2, 1 o som afgives over udgangen F2 fra den anden overføringsindretning UB2. I dette tilfælde tages der dog ikke hensyn til den virkelige tilstand af sløjfesignalet SZ2, men til den ønskede tilstand af dette sløjfesignal SZ2, som er kendt i området for signalformningstrinnet SF1, 15 f.eks. ved aftale. I det andet tilfælde inverteres i det mindste en bit af sløjfesignalet før tilbagesendelsen til den anden overføringsindretning i forhold til den tilsvarende bit i det sløjfesignal SZ1, som virkeligt modtages på indgangen GI til den første overfø-20 ringsindretning UBI. I dette tilfælde er således ikke den ønskede tilstand afgørende, men den virkelige tilstand af det virkeligt modtagne sløjfesignal SZl.

Signalformningstrinnet SFl's arbejdsmåde muliggør en udnyttelse af det tilbageoverførte signal yed hjælp 25 af et udnyttelsestrin AW. Herved modtager dette udnyttelsestrin AW dels det af generatoren GEN fremnragte sløjfesignal SZ, dels det over ledningen L12 tilbageførte, forandrede sløjfesignal. Da det i udnyttelsestrinnet AW er kendt, hvorledes sløjfesignalet SZ vil 30 blive forandret, kan der tages hensyn til denne ændring ved udnyttelsen.

Hvis signalformningstrinnet SFl under varigheden af prøvetilstanden f.eks. inverterer alle bit i sløj-fesignalet, signalerer udnyttelsestrinnet AW kun fejl-35 behæftet bit i sløjfesignalet SC i det tilfælde, hvor enkelte bit i sløjfesignalet SC og det tilbagesendte,

DK 151755 B

10 forandrede sløjfesignal udviser samme binærværdi. Også i det tilfælde, hvor signalformningstrinnet SF1 kun inverterer enkelte bit i sløjfesignalet, kan man på tilsvarende måde tage hensyn til dette i udnyttelsestrin-5 net AW. Sålænge kobleren SW3 indtager sin O-stilling, foretages der sløjfeprøvning. Efter afsluttet sløjfeprøvning sættes kobleren SW3 atter i sin 1-stilling, således at der atter kan startes med overføringen af nytteinformation.

10 Sløjfesignalet SZ behøver ikke at tilføres i over føringsindretningen UB2. Kobleren SW3 kan således findes et andet sted ved ledningen L21, således at sløjfesignalerne SZ allerede tilføres over ledningen L21 under varigheden af prøvetilstanden. I dette til-15 fælde kan det være hensigtsmæssigt at aftage tilbagesendte sløjfesignaler ikke mellem punkterne G2 og H2, men ved ledningen L13 og tilføre dem til et der anbragt udnyttelsestrin AW.

Fig. 3 viser en gruppe EN2/6, som indeholder en 20 tilstandsbit Z, en synkroniseringsbit S og databit Dl til D6. Med hensyn til denne gælder i princippet de samme forklaringer, som er givet i sammenhæng med gruppen EN2/8.

Fig. 4 viser et udførelseseksempel på det i fig. 1 25 skematisk viste sløjfesignalerkendelsestrin DC1. Over koblingspunktet Pil tilføres løbende, som forklaret under henvisning til fig. 1, de overførte grupper f.eks. den overførte gruppe EN2/8. En dekoder DEC dekoderer en forud given kombination af tilstandsbitten Z=0 og 30 bittene Dl til D8. Hver gang denne forud givne kombination erkendes, afgiver dekoderen DEC et afkodningssignal DS til et tælleværk ZW, hvis tælletilstand ved hvert afkodnings.signal forhøjes med én enhed. Det er fordelagtigt som'tælleværk ZW at anvende en fremad-35 og tilbagétællende tæller, hvis tælletilstand altid nedsættes, når afkoctningssignalet mangler for en gruppe.

DK 151755B

11

Ved overføring af flere sløjfesignaler SZ forhøjes tælleværket ZW’s tælletilstand på trods af lejlighedsvis optrædende fejlbehæftede bit, og der opnås en forud given første tælletilstand. Ved opnåelse af denne forud 5 givne tælletilstand, f.eks. tællestilstanden seksten, afgives sløjfeordren SB=0 over koblingspunktet P12, hvilket som allerede beskrevet indvirker dels på kobleren SW1, dels på signalformningstrinnet SFl. Ved udeblivelsen af flere sløjfesignaler nedsættes tælletil-10 standen og ved opnåelse af en anden forud given tælletilstand, f.eks. én, afgives åbningsordren SB=1, signalformningstrinnet SFl udkobles og kobleren SW1 forskydes til sin 1-stilling. Sløjfesignalerkendelsestrin-net DC2 er opbygget på samme måde som sløjfesignaler-15 kendelsestrinnet DC1.

Fig. 5 viser udførligt et første udførelseseksempel SF1/1 på det i fig. 1 skematisk viste signalformningstrin SFl. Kobleren SW11 styres ved hjælp af styretrinnet STll og indtager sin O-stilling eller 1-stil-20 ling, hvis der af styretrinnet 11 afgives henholdsvis et O-signal eller 1-signal. Styretrinnet 11 kan i princippet dannes af et Eller-led, hvortil der på indgangssiden tilføres dels over koblingspunktet P12 sløjfeordren SB=0, dels over koblingspunktet P15 sig-25 nalet BT1, se fig. 2. Sålænge der med åbningsordren SB=1 signaleres, at der ikke foreligger nogen sløjfeordre og/eller sålænge signalet BT1=1, afgiver styretrinnet STll et 1-signal, således at kobleren SWll indtager den med fuldt optrukket streg viste koblestil-30 ling, og informationerne over ledningerne Lll og L12 overføres uforandret. Men hvis der foreligger både sløj-feordren SB=0 og signalet BT=0, afgiver styretrinnet STll et O-signal og kobleren SWll indtager sin 0-stilling, hvorved de tilførte bit inverteres ved hjælp 35 af inverteren IN. Som det fremgår af fig. 2 inverteres i dette tilfælde bittene Dl til D8, således at det ændrede sløjfesignal dannes af synkroniseringsbitten

Claims (4)

5 Fig. 6 viser et andet udførelseseksempel SF1/2 på det i fig. 1 skematisk viste signalformningstrin SF1. Det i fig. 6 viste signalformningstrin muliggør inver-tering af enkelte databit. F.eks. inverteres databitten D5 med signalet BT2=0 ifølge fig. 2, før sløjfesigna-10 let sendes tilbage over ledningsn L12. I tilfælde af gruppen EN2/6 inverteres ligeledes databitten D5 ved hjælp af signalet BT4=0 ifølge fig. 3 før sløjfesignalet sendes tilbage over ledningen L12. Principielt kan det være tænkeligt at invertere vilkårlige andre 15 databit i sammenhæng med dannelsel af det tilbageførte sløjfesignal.

1. Kobling til afprøvning af et dataoverføringsanlæg, hvor data overføres over to dataoverføringsstræk-20 ninger (Ll2, L22) og over en første overføringsindretning (UBI) og en anden overføringsindretning (UB2), og hvor der i hver overføringsindretning findes en indretning, der er selektiv over for et sløjfesignal indeholdende et forudbestemt prøveimpulsmønster, og ved hvis 25 aktivering en i den pågældende overføringsindretning anbragt koblerindretning slutter en prøvesløjfe, der forbinder de to dataoverføringsstrækninger med hinanden, kendetegnet ved, at ved udsendelsen af sløjfesignalet fra den anden overføringsindretning (UB2) til 30 den første overføringsindretning (UBI) inverteres mindst én bit i sløjfesignalet før tilbagesendelsen fra den første overføringsindretning (UBI) til den anden overføringsindretning (UB2) i forhold til den tilsvarende bit i det sløjfesignal (SZ2, SZl), som enten afgives over 35 den udgang (F2) fra den anden overføringsindretning (UB2), DK 151755B der er forbundet med den dataoverføringsstrækning (L22), der fører til indgangen (GI) til den første overføringsindretning (UBl) (tilsigtet tilstand af sløjfesignalet), eller modtages på den indgang (GI) til den første over-5 føringsindretning (UBl), der er forbundet med den dataoverføringsstrækning (L22), der fører til udgangen (F2) fra den anden overføringsindretning (UB2) (virkelig tilstand af sløjfesignalet) (Fig. 1).

2. Kobling ifølge krav 1, hvor dataene overføres 10 gruppevis, og hver gruppe består af en tilstandsbit (Z), en synkroniseringsbit (S) og n databit (Dl til D8), kendetegnet ved, at sløjfesignalet (SZ) dannes af en forud given kombination af tilstandsbitten (Z) og databittene (Dl til D8), og at mindst én af databit-15 tene (Dl til D8) hver gang ændres før tilbagesendelsen til den anden overføringsindretning (UB2) (Fig. 1, 2 og 3).

3. Kobling ifølge krav 2, kendetegnet ved, at de grupper (EN2/8, EN2/6), som danner sløjfesignalet (SZ) overføres flere gange over den anden overfø- 20 ringsindretning (UB2) til den første overføringsindretning (UBl), at der i den første overføringsindretning (UBl) frembringes en lukningsordre (SB=0), hvis den gruppe, som danner sløjfesignalet, erkendes med forud given hyppighed, at der med lukningsordren (SB=0) dels sluttes 25 en prøvesløjfe, dels ændres én bit i sløjfesignalet før tilbagesendelsen til den anden overføringsindretning (UB2), at der ved udeblivelse af den gruppe, som danner sløjfesignalet, først sker en åbning af prøvesløjfen med en åbningsordre (SB=1), når den gruppe, som ikke 30 danner sløjfesignalet, optræder med en yderligere forud given hyppighed, og at den ændring, som angår i det mindste den ene bit, ophæves (Fig. 1 til 4).

4. Kobling ifølge krav 3, kendetegnet ved, at der findes et sløjfeerkendelsestrin (DCl), som 35 indeholder en dekoder (DEC), som aktiveres med en grup- DK 151755 B pe, som danner sløjfesignalet, og afgiver afkodningssignaler til et tælleværk (ZW), hvis tælletilstand med et afkodningssignal ændres i tælleretningen og ved udeblivelse af et til grupperne knyttet afkodningssignal æn-5 dres i modsat tælleretning, og som ved opnåelse af en forud given første eller anden tælletilstand afgiver lukningsordren (SB=0) eller åbningsordren (SB=1) (Fig. 1 og 4). >.