DK148314B - Gymnastikredskab - Google Patents

Description

148314

Den foreliggende opfindelse angår et gymnastikredskab af den i indledningen til krav 1 angivne art.

Fra beskrivelsen til dansk patent nr. 109.431 kendes et gymnastik-redskab af fjedertypen med en teleskopisk anordning, der indbefatter en fjeder, således at fjederen sættes under trykspænding, når teleskopsystemet presses sammen. Endvidere er et endeløst tov forbundet med håndtag ved enderne af teleskopsystemet, således at fjederen også sættes under trykspænding, når to parter af tovet trækkes bort fra hinanden. Ved nogle øvelser sammenpresses fjederen ved at påføre kræfter på håndtagene ved hver ende, og ved andre øvelser trækkes de to parter af tovet bort fra hinanden, hvorved fjederen også trykkes sammen. På denne måde aktiverer øvelserne forskellige muskler både med tryk- og trækkræfter, samtidig med at brugeren af redskabet altid udfører et arbejde, som bevirker, at fjederen sammentrykkes.

148314 2

Fra beskrivelsen til tysk offentliggørelsesskrift 2.051.786 kendes et gymnastikredskab med ved enderne af teleskopagtigt ind i hinanden forskydelige, fjedrende rør anbragte håndtag, der indbyrdes er forbundet ved et endeløst tov,og hvor to håndtagsbærende rør kan forskydes i forhold til et midterste rørstykke, der består af to adskilte dele med forskellig diameter. I rørene er der isat skruefjedre af forskellig styrke. Dette gymnastikredskab adskiller sig principielt ikke fra redskabet beskrevet i dansk patent nr. 109.431 og er begrænset til udøvelse af de samme øvelser som dette.

Formålet med opfindelsen er at anvise et gymnastikredskab af den omhandlede art, som giver brugeren mulighed for at udføre et større antal forskellige øvelser end hidtil muligt med gymnastikredskaber af denne art, og som desuden gør det muligt for brugeren at variere bevægelsesdistancen under en øvelse og at variere den nødvendige styrke til at bevæge trækel omenterne under øvelsen.

Dette formål opnås ved at det indledningsvist omtalte gymnastikredskab ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 anførte. Herved opnår man, at trækøvelser kan udføres ved at trække i den ene eller begge parter af hvert trækelement. Herved fås automatisk en let udvælgelig variation af afstanden, hvorover trækelementerne skal bevæge sig for sammentrækning af teleskopsystemet, og variation af den kraft, som kræves til at sammentrække systemet, og at mange forskellige øvelser til optræning af arm-, ben-, mave- og rygmuskulaturen kan udøves. Herved mere end fordobles antallet af mulige øvelser.

Ved hjælp af det i den kendetegnende del af krav 2 anførte får man en særlig foretrukken udførelsesform med et endeløst trskelement på hver side af systemet ført rundt om hver sit par styreorganer.

Det skal bemærkes, at det ikke er nødvendigt for trækelementerne at være endeløse for at opnå to løb, da de to ender kan fikseres til det ene håndtag og føres rundt om et styreorgan fastgjort til det andet håndtag, ligesom der også kunne være mere end to løb for hvert trækelement. Bevægelsesstrækningen bestemmes som bekendt af den strækning, hvorover det teleskopiske system kan sammentrækkes, kombineret med trskelementernes længde mellem håndtagene. Ved at benytte tov med to parter kan denne afstand og den nødvendige kraft varieres af gymnasten. Gribes begge parter, kræves maksimal styrke til en lille bevægelse. Gribes yderparterne alene, vokser 3

14831A

bevægelsesstrækningen takket være en bloktaljevirkning, der reducere: den til fjedersairanenpresningen nødvendige kraft samtidig med at bevægelseslængden øges. En trinvis ændring i trækkraft kan opnås ved først kun at gribe de to yderparter, derefter begge parter på det ene trækelement og yderparten på det andet og til sidst begge parter i begge elementer. Endvidere kan man gennemføre store bevægelseslængder, f.eks. trækøvelser med en streng over skulderen og en anden streng rundt om fødderne, hvilke øvelser ikke har været muligt med de hidtil kendte gymnastikredskaber af denne art.

I det tilfælde hvor gymnastikredskabet er udformet i overensstemmelse med det i krav 3's indledning angivne og yderligere ifølge opfindelsen udformet som angivet i kravets kendetegnende del opnår man, dels, at styreorganerne er dækket således, at de ikke kommer til at ligge direkte an mod gymnastens krop og irritere huden eller bremses af denne, når gymnastikredskabet benyttes til øvelser, hvor et af håndtagene ligger an mod en part af brugerens legeme og dels, at de hule håndtag udgør en del af det teleskopiske system således, at de optager det centrale rør ved maksimal forkortning, hvorved det teleskopiske system kan sammentrykkes til kun lidt over halvdelen af sin oprindelige længde,da den eneste del, der ikke bidrager til den teleskopiske forskydning, er materialetykkelsen ved håndtagenes lukkede ende. Ved en valgt udgangslængde for gymnastikredskabet kan man således yderligere variere bevsgelsesdistancen for en given øvelse og dermed give gymnasten bedre mulighed for at udføre øvelserne til bunds, hvilket især gælder for kropstrækøvelser, hvor f.eks. en part af det ene trækelement med fødderne fastholdes mod gulv, medens en part af det andet trækelement fattes med hænderne, hvilke øvelser ikke er mulige med redskaber med mindre bevægeIseslængde. Reelt er den opnåelige bevægelse ved sammentrykningsøvelser 50% større end ved det ovennævnte kendte gymnastikredskab, når udgangslængden er det samme.

En yderligere variation af gymnastikredskabet er angivet i den kendetegnende del af krav 4, hvorved antallet af mulige øvelser, der kan udøves ved hjælp af gymnastikredskabet yderligere øges dels ved, at gymnastens fatning på redskabet ændres, og dels ved at han ved denne ændring af fatningen får mulighed for at træne i det væsentlige de samme muskelgrupper med såvel lang som relativ kort afstand mellem hænderne, ligesom sammentrykningsøvelser med hænderne fattende parallelt med teleskopsystemet bliver mulige således, at 4 148314 endnu en gruppe muskler,der ikke kunne optrænes med de tilsvarende kendte redskaber,nu kan blive det.

Den for øjeblikket foretrukne konstruktionsmæssige udformning af gymnastikredskabet ifølge opfindelsen er angivet i kravene 5 og 6, hvorved man sikrer en effektiv styring af fjedrene og rørene i forhold til hinanden til forhindring af udbøjning og relativ drejning under de kraftige belastninger, som specielt dette gymnastikredskab kan udsættes for ved f.eks. kombinerede arm-benøvelser med rørene lagt under fødderne.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende i forbindelse med tegningen, hvor fig. 1 skematisk og med de midterste dele fjernet viser et gymnastikredskab i fuldt udstrakt stilling og med den ene endedel delvis vist i snit, fig. 2 hele gymnastikredskabet set i udstrakt tilstand, fig. 3 et delbillede af redskabet i fig. 1 og 2 vist i snit og i fuldt sammenpresset tilstand samt visende en mindre modifikation, fig. 4 et aksialt snit gennem den ene ende af en modificeret udførelsesform for gymnastikredskabet vist i dettes fuldt udstrakte stilling, fig. 5 et sidebillede af redskabet i fig. 4 set i retning af pilen V i denne figur, fig. 6 et snit efter linien VI-VI vist på fig. 4, fig. 7 et snit efter linien VII-VII i fig. 4 og fig. 8 en endeplade til et håndtag i gymnastikredskabet i fig. 4-7 5 148314 set fra redskabets ende ende.

Det i fig. 1-3 viste gymnastikredskab har et langstrakt teleskopsystem 10 med et hult håndtag 11 ved hver ende og således indrettet, at det kan sammenpresses i længderetningen ved påføring af et manuelt tryk. Håndtagene kan på kendt måde være udformede med indskæringer eller fordybninger for fingrene for at lette fatningen. Teleskopsystemet indbefatter et centralt rør 12 og to yderrør eller skafter 13, som ved deres yderste ender er fast forbundet med håndtagene 11. Et eftergiveligt fjederorgan i form af en skruefjeder 14 strækker sig inden i det centrale rør og ved begge ender af dette ud forbi røret og ind i rørene 13, hvor det ved enderne ligger an mod det indvendige rum i de hule håndtag. Enderne af centralrøret 12 har udadgående flanger 15, og de inderste ender af rørene 13 har indadgående flanger 16, således at flangerne 15 og 16 griber ind i hinanden og forhindrer, at de yderste rør trækkes ud af det centrale rør. De inderste dele af rørene 13 er gaffelformede, idet de er opdelt af to slidser 17 (hvoraf kun én ses), som strækker sig over en del af deres længde. Herved kan de yderste rør 13 udvides lidt, således at flangen 16 kan glide ind over flangen 15 ved monteringen. En ring 18 skubbes så ind over enden af hvert yderrør, således at disse rør er forhindret i at udvide sig i monteret stilling. Ekstra styrerør 19, som er fast forbundet med håndtagene og er anbragt koaksialt i rørene 13 glider i røret 12 og giver ekstra styrke og styring. En modificeret udførelsesform for dette arrangement er vist ved 19A i fig. 3.

Håndtagene 11 strækker sig udad fra rørene 13 vinkelret på teleskopsystemets længdeakse og bærer ved hver side et rulleorgan i form af en skive 20, der er monteret på tværs af en kanal 21, som udmunder i siden af håndtaget. To trækelementer 22, som er anbragt ved indbyrdes modstående sider af teleskopsystemet, forbinder enderne af systemet. Hvert trækelement er udformet som et i hovedsagen uforlænge-ligt endeløst reb eller tov, som danner to parter mellem håndtagene og er ført rundt om et par skiver 20. Disse elementer kan f.eks. være en plastbelagt wire eller en hvilken som helst form for reb, og de kan være flade eller have rundt tværsnit og kan til at begynde med være slappe eller under let trækspænding i gymnastikredskabets hvilestilling. Hvert trækelement kan også løbe over en enkelt skive eller et andet styreorgan og med begge ender være fastgjort til det ene 6 148314 håndtag, således at det virker på samme måde som et endeløst tov.

Traskelementerne kan gribes omtrent ved deres midte og trækkes bort fra hinanden i retning af pilene 25, hvorved håndtagene vil bevæge sig ind mod hinanden og fjederen blive sammentrykket. Bevægelsesstrækningen, som er til rådighed for en øvelse, bestemmes af den strækning, hvorover det teleskopiske system kan sammentrækkes i forbindelse med trækelementernes længde mellem håndtagene. Ved at benytte tov med to parter kan denne afstand og den nødvendige kraft varieres af den person, som er i gang med øvelserne. Hvis begge parter af hvert trækelement gribes, kræves der maksimal styrke til en relativt lille bevægelse. Hvis kun de yderste parter af trækelementerne gribes, vokser bevægelsesstrækningen, idet en væsentlig del af de inderste parter, d.v.s. de, der er nærmest rørene, når der udøves modsat rettede træk i retning af pilene, løba:rundt om skiverne, således at de yderste parter forlænges. Ved dette bevægelsesmønster opnås en bloktaljevirkning, som reducerer den kraft, som skal påføres til sammenpresning af fjederen, samtidig med at bevægelseslængden forøges. Dette er ved mange øvelser af større betydning end udøvelsen af en bevægelse over en kort strækning med høj traskkraft.

En trinvis ændring i trækkraften kan opnås ved først kun at gribe begge de yderste parter, derefter begge parter på det ene trækelement og den yderste part på det andet og så begge parter i begge elementer.

Foruden at der kan opnås store bevægelseslængder, kan der også udføres flere øvelser med træktræning. F. eks. kan øvelser udføres ved træk mellem fødderne og overkroppen, hvilket ikke er muligt med gymnastikredskaber, der har en mindre bevægelseslængde. Man kan f .eks. lægge en streng over skulderen eller nakken og den anden streng rundt om fødderne. Desuden er det muligt at udføre flere sammentryknings-og trækøvelser samtidig, f.eks. ved at trække apparatet mellem den ene fod og nakken i en siddende stilling, samtidig med at man holder apparatet og trykker det sammen med begge hænder. Antallet af så-. danne kombinerede øvelser er mere end dobbelt så stort som det antal, der er muligt med det foran omtalte gymnastikredskab.

En ring 23 glider på ydersiden af røret 12, idet den skubbes hen langs enden af et af rørene 13 og viser sammenpresningsgraden på en skala, der er markeret på ydersiden af røret 12.

148314 7

Et andet karakteristisk træk ved gymnastikredskabet er udformningen af ydersiderne af rørene 13 som gribeflader 26. Herved kan der udføres en vigtig sammentrykningsøvelse med hænderne fattende parallelt med teleskopsystemet. De rouletterede partier uden på rørene strækker sig f.eks. over en længde på 17 cm af hvert rør og gør det for første gang muligt at gribe et sådant redskab med hænderne i stilling parallet med redskabet. Dette medfører, at endnu en gruppe muskler, som hidtil ikke er blevet påvirket, kan optrænes .

Konstruktionen af teleskopsystemet bevirker, at det let kan samles blot ved at lade ringene 18 glide ind over det centrale rør 12 og skubbe de yderste rør 13 ind på det centrale rør og derefter forskyde ringene 18 tilbage over enderne af yderrørene, hvorefter hele teleskopsystemet er samlet. Konstruktionen af håndtagene bevirker endvidere, at de næsten med hele deres længde kan bidrage til den teleskopiske bevægelse, således at den opnåelige bevægelse ved sammentrykningsøvelser er 50% større end ved det forannævnte, kendte gymnastikredskab, når udgangslængden er den samme. Dette ses bedst af fig. 3, hvor det centrale rør 12 næsten ligger an mod indersiden af håndtaget 11.

Gymnastikredskabet i fig. 4-8 har et teleskopsystem 30 med hule håndtag 31 ved enderne. Teleskopsystemet indbefatter et centralt rør 32 og to yderrør 33, som er teleskopisk forskydelige på det centrale rør. Hvert yderrør 33 er fast forbundet med hoveddelen af det tilhørende håndtag 31, som er udformet med to udvendige sidevægge 34,35 og forbindelsesribber 36, medens enden af hvert håndtag er lukket af en særskilt fremstillet endeplade 37. Fjederorganerne udgøres i denne udførelsesform af to fjedre 38. Det vil forstås, at selv om der på tegningen kun er vist den ene ende af gymnastikredskabet, er den anden ende udformet på tilsvarende måde, således at det kun er nødvendigt at vise og beskrive en af fjedrene 38 og et rør 33 samt et håndtag 31.

Røret 33 er ved sin yderste ende, d.v.s. den længst fra det centrale rør 32 liggende ende, ombukket til dannelse af en delvis lukket endevæg 40 og derefter bukket endnu engang, så der er dannet en indad ragende ring 41, hvis inderste ende 42 er stukket til dannelse af • 8

14831A

en ringformet skulder 43. Endepladen 37 har en indadragende ring 44 med en udadvendende læbe 45, således at den med sugepasning griber ind i ringen 41 med læben 45 i indgreb over skulderen 43 til fastholdelse af endepladen. Endepladen 37 er også udformet med lejedele 47, som med sugepasning passer ind mellem sidevæggene i håndtagene 34 og 35. Disse lejedele 47 bærer tappe 48, hvorpå ruller 50 er drejeligt lejrede.

Et korsformet fjederstyr 51 har en plade 52 ved sin yderste ende,og en fra pladens yderside fremspringende knast 53 er med sugepasning lejret i ringen 44 i endepladen, idet skiven ligger an mod endefladerne af ringene 41 og 44. Fjederstyret 51 strækker sig således koaksialt inden i røret 33, og dets inderste ende går netop ind i det centrale rør 32 i ekspanderet stilling af gymnastikredskabet. I enden af det centrale rør 32 er anbragt et rørformet fjederholdeorgan 54. Dette organ har ved sin yderste ende en udvendig diameter, som svarer til tæt pasning i røret 32, og fjederhoIdeorganet har en udadrettet flange 55, som ligger an mod enden af røret 32. Fjederholdeorganet 54 er let konisk tilspidsende ind mod sin inderste ende, hvor rørvæggen er ombukket til dannelse af en fjederholdende endeflade 57. Fjederen 38 glider på fjederstyret 51 og inden i fjederholdeorganet 54, idet fjederenderne ligger an mod skiven 52 og holdefladen 57. Fjederen 38 er på ydersiden let konisk tilspidsende mod sin inderste ende.

Som det ses af fig. 5, er indersiden af det yderste rør 33 udformet med fire i hovedsagen med lige store vinkelafstande anbragte fremspring i form af indadrettede ribber 58. I stedet for en énkelt ribbe 58 er der ved den ene side anbragt to indbyrdes adskilte ribber 58A og 58B. I ydersiden af det centrale rør er udformet en rille 60 i længderetningen, og denne rille optager ribberne 58A og 58B. Herved forhindres drejning af rørene 33 og 32 indbyrdes. Røret 33 er let konisk, således at dets udvendige diameter vokser mod midten af gymnastikredskabet, og højden af ribberne 58 vokser i denne retning, således at den indvendige diameter af en imaginær cylinder, som er fastlagt af ribberne, i hovedsagen er konstant. Den inderste ende af røret 33 har en udadrettet flange 61.

I gymnastikredskabets sammentrykkede tilstand ligger enderne af fjederstyrene 54 i hovedsagen an mod bunden af rørene 33, således at største- 148314 9 delen af håndtagene bidrager til den teleskopiske bevægelse som beskrevet i forbindelse med udførelsesformen i fig. 1-3.

Ligesom ved udførelsesformen i fig. 1-3 forbinder to endeløse trækelementer, som hver har to tovparter, enderne af det teleskopiske system på hver sin side af dette. I denne udførelsesform har hvert trækelement form som et bånd af gjord- eller remmateriale, som hver løber over et par af rullerne 50. Siderne af håndtagene er åbne, således at de danner kanaler eller hulrum, hvori rullerne og dele af trækelementerne kan optages. Som beskrevet i forbindelse med udførelsesformen i fig. 1-3 kan man gribe den ene eller begge parter af trækelementerne og trække dem fra hinanden, således at man derved kan variere bevægelseslængden og kraften, der skal bruges til øvelsen. Trækelementerne er stramme, når gymnastikredskabet er strakt som vist på tegningen, og forhindrer de yderste rør 33 i at gå ud af det centrale rør 32.

En gribeflade 63 er udformet på ydersiden af rørene 33. En ring 64 svarende til ringen 23 glider udvendigt på røret 32.

Det vil forstås, at trækelementer med en dobbelt tovpart kan anvendes i teleskopsystemer, der kun består af to rør, eller som består af flere end tre rør.

Opfindelsen kan finde anvendelse i forbindelse med teleskopsystemer, som har to eller flere sammenkoblede sæt teleskoprør eller et system, som kan trækkes sammen og kan ekspandere uden anvendelse af teleskoprør.

Fjederorganerne kan erstattes af andre organer end skruefjedre såsom elastiske kugler eller en pneumatisk anordning. Fjederorganerne behøver ikke at findes i det teleskopiske system, men kan f.eks. være et par stive, men dog bøjelige lige eller buede stænger, som forbinder enderne af systemet og selv kan gribes og trækkes fra hinanden.

De fleksible elementer behøver ikke nødvendigvis at være ført ud i håndtagene, men de kan være fastgjort til særskilte lejrings- eller styreorganer, som bæres af teleskopsystemet, eller de kan være ført gennem eller over enderne af rørene.

Claims (4)

148314 ίο Patentkrav.

1. Gymnastikredskab med et langstrakt teleskopsystem (12,13,32,33), der kan forkortes i længderetningen ved påføring af manuelt tryk og med fjedrende spændorganer (14,38), som kan modvirke systemets forkortning, og et par fleksible trækelementer (22,62) anbragt på hver side af teleskopsystemet og med mindst ét styreorgan (20,50) for hvert trækelement (22,62), kendetegnet ved, at hvert traskelement (22,62) har mindst to parter, som i hovedsagen strækker sig mellem enderne af teleskopsystemet, og mellem parterne passerer rundt om et tilhørende styreorgan (20,50) således, at størrelsen af teleskopsystemets forkortning, som følge af træk i trækelementerne bort fra teleskopsystemet, kan vælges ved valg af antallet af parter af hvert trækelement, hvori der trækkes.

2. Gymnastikredskab ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der er anbragt to styreorganer (20,50) ved hver ende af teleskopsy- . stemet på modstående sider af dette, og at trækelementerne (22,62) er endeløse tove eller remme og løber mellem og omkring hver sit par styreorganer (20,50).

3. Gymnastikredskab ifølge krav 1 og/eller 2, og hvor teleskopsystemet omfatter yderrør (13,33) , som på deres frie ender hver bærer et håndtag (11,31), hvilket yderrør er lejret teleskopisk forskydelig ved hver sin ende af et centralrør (12,30),således at fjederorganerne (14,38) strækker sig fra centralrøret ind i yderrørene, kendetegnet ved, at styreorganerne (20,50) er anbragt over for hinanden inden for de hult formede håndtags (11,31) ydre begrænsning, og at teleskopsystemet og de hule håndtag (11,31) for indbyrdes samvirke er udformet således, at yderenderne af teleskopsystemets centrale rør mod spændorganets (14,38) virkning i det væsentlige kan gå i anslag mod inderfladen af de hule håndtags vinkelret på teleskopsystemets længdeakse fastgjorte endeplader (37).

4. Gymnastikredskab ifølge krav 3, kendetegnet ved, at de hule håndtags (11,31) endeplade (37) og sidevægge (34,35) er for-