DK148066B - Soem - Google Patents

Description

148066 Søm.

Det tekniske område.

Opfindelsen vedrører konstruktionen af et søm, der er indrettet til at drives ind i en vægflade, f.eks. i 5 en bygning, og som efter at være drevet ind har en meget stor modkraft mod at gå løs, og som navnlig har stor modstand eller modkraft mod at komme løs i et underlag som gasbeton, der er blødt og porøst.

Den kendte teknik.

10 Kendte søm er utilstrækkelige, fordi de har en glat periferiflade omkring skaftet, og et sådant søm går ofte løs fra underlaget, som det er drevet ind i.

For at hindre sømmet i at gå løs er det langs periferifladen ved hovedet af skaftet forsynet med organer 15 til modvirkning af, at det går løst, hvilke organer omfatter spiralformede riller, ringformede riller eller fremspringende forhøjninger. Organerne af denne type til modvirkning af, at sømmet går løst, giver tilstrækkelig modkraft mod at gå løs i sådant underlagsmateriale som 20 træ, men i bløde, porøse materialer som gasbeton kan der ikke ventes nogen modkraft mod at gå løs på grund af den ringe friktion mellem sømmet og underlaget, og der er således kun små modkræfter mod løsning.

Beskrivelse af opfindelsen.

25 Sømmet ifølge opfindelsen har et par sømskaftdele, der er forenet med hinanden med fladerne mod hinanden og med en mellemliggende metalstrimmel, idet de mod hinanden vendende flader af begge sømskaftdelenes spidser er skrå. Når sømmet drives ind i et blødt og porøst un-30 derlag såsom gasbeton, åbnes de to sømskaftdele ikke blot til begge sider, men metalstrimmelen udsættes for en komprimerende deformation, så at den understøtter den åbne tilstand indvendig fra. Som følge heraf indgriber begge sømskaftdelene med underlaget på svalehalefacon 35 og tilvejebringer en stærk modkraft mod, at sømmet går løs.

Sømmet ifølge opfindelsen har en spændering, der er placeret omkring yderperiferien af begge sømskaftde- 148066 2 lene og holder metalstrimmelen fast derimellem. Denne spændering, der placeres på overfladen af underlaget, hindrer begge sømskaftdelene i at adskilles ved underlagets overflade og medvirker til, at begge sømskaftdele-5 ne træder dybt ind i underlaget, samtidig med at den hindrer ekspansion af den åbning, der fremstilles af sømmet i overfladen af underlaget.

Kort figurbeskrivelse.

Fig. 1 viser et sidebillede af et søm ifølge op-10 findelsen, fig. 2 et snit efter linien II-II i fig. 1, fig. 3 et sidebillede, der viser formen af sømmet, når det er helt drevet ind, og fig. 4-6 illustrationer, der viser, hvorledes ind-15 drivningen af sømmet skrider frem.

Bedste udførelsesform for opfindelsen.

Fig. 1-3 viser konstruktionen af sømmet ifølge opfindelsen.

I den i disse figurer viste sømkonstruktion omfat-20 ter sømmet et par sømskaftdele 1, der hver har et halvoirkulært skafttværsnit, og som vender mod hinanden med deres flade sider vendende indad, hvorhos der er indskudt en tynd metalstrimmel 2 mellem de to sømskaftde-le 1, og disse dele holdes tæt sammen som et hele. Me-25 talstrimmelen 2 er udformet af et metal som kobber, rustfrit stål etc., der har en bredde svarende til sømmets skafter 1, mens dens længde er noget kortere end skaftet. På hovedet af de to sømskaftdele 1 er der monteret og fastgjort en fikseringsring 3, der danner 30 sømmets hoved 4. Ved spidsen af de to sømskaftdele 1 er der udformet symmetriske, skrå flader 5 på de mod hinanden vendende sider, så at de ydre kantsider af spidserne af sømskaftdelene 1 er skærpede, således at der er en udad divergerende åbning 6 mellem de mod hinan-35 den vendende skrå flader 5.

I sømkonstruktionen ifølge opfindelsen er der monteret en skiveagtig spændering 7 tæt omkring periferifladerne af de nederste dele af begge sømskaftdelene 1, 148066 3 hvorved strimmelen 2 fastholdes mellem dem. Denne spændering 7 holder begge sømskaftdelene 1 og metalstrimmelen 2 i tast kontakt med hinanden, og efterhånden som sømmet drives i, trykkes ringen af underlaget 5 opad i aksial retning langs periferien af de to sømskaftr dele 1.

Industriel udnyttelse.

Fig. 4-6 viser et konstruktionselement 8, der er fastgjort på overfladen af et sådant blødt og porøst un-10 derlag 9 som f.eks. gasbeton.

I det første trin af inddrivningen af sømmet i underlaget 9 vil begge sømskaftdelene 1 passere lige ind i underlaget 9 i den lukkede tilstand (fig. 4), fordi underlaget er blødt.

15 Efterhånden som spidsen af sømmet træder dybere og dybere ind i underlaget 9, vil det materiale, der befinder sig i indgangsbanen for sømmet, blive udsat for trykkende og klemmende tryk af de skrå flader 5 på spidserne, hvorved materialet vil blive komprimeret og 20 hærdet og blive mere kompakt sammenlignet med den omgivende del af materialet. Derefter udøves der i lodret retning på de skrå flader 5 af spidserne af de to sømskaf tdele 1 en modkraft fra det hærdede materiale, hvilken modkraft adskiller de mod hinanden vendende søm-25 skaftdele 1 og skubber dem ud fra hinanden, efterhånden som inddrivningen af sømmet skrider frem (fig. 5).

Når spidserne af sømskaftdelene 1 begynder at åbnes, indvirker modkraften fra det hærdede materiale 10 på metalstrimmelen 2, der er placeret mellem søm-30 skaftdelene 1. Metalstrimmelen 2 deformeres ved sammentrykningen til bugtet form som følge af inddrivningen af sømmet og udfylder mellemrum mellem de to søm-skaftdele 1 i samvirken med det hærdede materiale 10.

Som følge heraf åbnes sømskaftdelene mere og mere udad, 35 så at de til slut indgriber med underlaget 9 i svalehalefacon, når nålen er blevet drevet helt ind i materialet (fig. 6).

Spænderingen 7 presses af konstruktionselemen- 4 148086 tet 8 som følge af inddrivningen af sømmet, så at den bevæges op langs sømmets skaftdele 1, og således at den altid forbliver på overfladen af konstruktionselementet 8. Denne ring hindrer således åbning af de to 5 sømskaftdele 1 ved overfladedelen af underlaget 9.

Som følge heraf medvirker den således ikke blot til, at begge søms skaftdele 10 træder dybt ind i underlaget 9, men den tjener også til at hindre, at den åbning, som fremstilles af sømmet ved overfladen af underlaget 10 9, bliver større.

Sømskaftdelene 1, der således er drevet ind i underlaget 9, holdes i deres åbne tilstand på grund af de stærke modkræfter fra den bugtede deformerede metal-strimmel 2 og det hærdede materiale 10, og i forhold 15 til disse kræfter forøges friktionsmodstanden mellem sømmets skaft 1 og underlaget. Af denne årsag udviser sømmet ifølge opfindelsen en så stor modkraft mod løsning, at det er umuligt at trække det ud, når det først er drevet ind.

20 Sømmet ifølge opfindelsen er ikke blot formet af et materiale, der gennemgår en plastisk derformation (permanent deformation), når det er blevet drevet helt ind i underlaget 9, men størrelsen og tværsnitsformen for sømskaftet 1 er valgt på passende måde, så at dets 25 indgreb på svalehalefacon med underlaget 9 kan opretholdes halvpermanent.