DK146065B - Dithiocarbamater med baktericid virkning - Google Patents

Description

i 146065

Opfindelsen angår hidtil ukendte N-hydroxyme-thyl-N-methyl-dithiocarbamater. De kan anvendes som bactericider og herunder til jorddesinfektion i industri og landbrug.

5 De omhandlede dithiocarbamater er ejendommeli ge ved at de har den i kravet angivne . formel.

Et stort antal dithiocarbaminsyresalte er beskrevet i den kemiske litteratur som kommercielle, 10 industrielle og agrikulturkemiske mikrobicider og nematocider. Det har nu vist sig, at de omhandlede forbindelser har en særlig kraftig baktericid virkning.

Forbindelserne ifølge opfindelsen er egnede til bekæmpelse'af slim og slam ved pulp- og papirfa-15 brikation, ved behandling af ferskvand til industrielle processer og i køletåme. Forbindelserne er endvidere egnede som landbrugsbaktericider og jorddesinfektionsmidler. Endvidere er forbindelserne stabile i alkaliske systemer, hvorfor de er egnede som konserveringsmidler 20 til klæbestoffer, fugemasser, mørtler, spartelmasser, sammensatte cementer, detergenter, voksemulsioner til gulve og gulvpolitur, blæk, latexemulsioner, stivelse til vasketøj, skærevæskeemulsioner, latexmalinger, overtræk, færdigbehandlingsmidler og trykfarver base-25 ret på stivelse og latex til pulp og papir, spinde-emulsioner samt færdigbehandlingsopløsninger og trykpastaer til anvendelse i tekstilindustrien. Forbindelserne er også effektive over for sulfatreducerende bakterier og jernbakterier.

30 De omhandlede forbindelser kan fremstilles ved omsætning af Na- eller K-N-methyldithiocarbamat med formaldehyd og monomethylamin.

Mængden af natrium- eller kaliumdithiocarbamat, der skal tilsættes i vandige systemer, kan passende 35 være fra ca. 0,01 til 10.000 dele pr. million del vand (ppm). Det vil imidlertid forstås, at der kan anvendes større mængder uden skadelig virkning, men sådanne større mængder forøger udgifterne, samtidig med at der 146065 2 kun opnås begrænset fordel. Når forbindelserne ifølge opfindelsen anvendes som jorddesinfektionsmiddel andrager egnede mængder fra 11-330 kg/hektar. Som nævnt ovenfor, kan der anvendes større mængder uden skadelig virk-5 ning.

Det foretrækkes at fremstille de omhandlede forbindelser ved først at fremstille natrium- eller kaliumsaltene af methyldithiocarbaminsyre og derpå tilsætte aldehydet efterfulgt af aminen. Tilfredsstillende pro-10 dukter kan også fås ved at sætte aminen til dithiocar-bamatet efterfulgt af tilsætning af aldehydet eller ved at blande aminen og aldehydet og sætte blandingen til dithiocarbamatet.

Forbindelserne ifølge opfindelsen anvendes i almindelighed 15 uden isolering, eftersan alkalimetalsalte af dithiocarbamin-syre er ekstremt opløselige i vand, er hygroskopiske og dekomponeres af syre og varme, og de oxideres af luften, når der gøres forsøg på at isolere forbindelserne.

20

Eksempel

Isolering og prøvning af den aktive bestanddel.

2000 g 56%rs kalium-N-methyldithiocarbamat, 25 634 g 37%'s formaldehyd, 486 g 50%'s mrøetnethylamin alt i vandig opløsning og 272 g vand omsattes til opnåelse af en opløsning.

Til en roterende vakuumfordamper blev der ledt 1080 g af opløsningen, hvorpå der blev opvarmet til 50-30 55°C til opnåelse af konstant vægt. Remanensen var en blanding af en tyk sirup og et krystallinsk fast stof, og den havde en vægt på 459,6 g (46,6% af den oprindelige vægt). Denne remanens blev blandet med 300 ml iso-propanol, og der blev opnået en opløsning indeholdende 35 et krystallinsk fast stof. Blandingen blev filtreret i Buchner-tragt, og det faste stof blev vasket med iso-propanol og tørret i vakuumdesiccator. Dette stof blev opslæmmet i 700 ml ether og filtreret. Efter tørring 146065 3 vejede det faste stof (A) 247 g. Det etheriske filtrat blev inddampet, hvorved der blev opnået en flydende remanens på 7,4 g. Analyse af det faste stof for svovl og nitrogen dannede ikke i sig selv basis for nogen slut-5 ninger, men forholdet mellem S og N var 1:1, hvilket angav, at der var fremkommet reaktionsprodukter mellem dithiocarbamat, formaldehyd og monoethylamin. Forsøg på at adskille denne blanding og identificeret komponenterne mislykkedes. Det blev vist, at det faste stof 10 var en blanding af dithiocarbaminsyresalte ved opløseligheden i vand, tilstedeværelsen af kalium (ca. 24%) og det infrarøde spektrum.

Isopropanolfiltratet blev sammenblandet med vaskevæskerne og der udskiltes 20 g fast stof ved hen-15 stand. Den tilbageværende isopropanolopløsning blev inddampet til opnåelse af 174 g af en tyk gul sirup.

Når siruppen blev opløst i 500 ml methanol og opløsningen fortyndet med 1000 ml ether, blev der opnået et hvidt fast stof identisk med de 20 g, der allerede var 20 opnået, i en mængde på 55 g (efter tørring). Dette faste stof blev betegnet (B) og blev tørret i en vakuum-desiccator. Analyse viste 23,3% kalium, 36,5% svovl og 8,5% nitrogen, hvilket sammen med det infrarøde spektrum antydede, at forbindelsen var kalium-25 N-hydroxymethyl-N-methyldithiocarbamat (teoretisk analyse for denne forbindelse: K 23,5 ; S 38,7; N 8,4).

Forbindelserne (A) og (B) blev prøvet mod Aero-bacter aerogenes ved pulpsubstratmetoden ved en pH-vær-di på 5,5 efter 18 timers kontakt. Resultaterne er an-30 ført i tabel 2.

Til sammenligning og identifikation er spektrene for forbindelsen (B) (fig. 1) og kalium-N-methyl-di-thiocarbamat (fig. 2) vedlagt.