DK143929B - Anordning ved en organgruppe til overvaagning af belaegningen af i organgruppen indgaaende organer - Google Patents

Description

(^) (19) DANMARK \RB/

|j| dy FREMLÆGGELSESSKRIFT du U3929B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 1605/77 (51) Int.CI.3 H OA M 3/22 (22) Indleveringsdag 12. apr. 1977 H 04 M 3/34 (24) Løbedag 12. apr. 1977 (41) Aim. tilgængelig 14. okt. 1977 (44) Fremlagt 26. okt. 1981 (86) International ansøgning nr. -(86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet ]J>. apr. 1976, 7604^40, SE

(71) Ansøger TELEFONAKTIEBOLAGET L M ERICSSON, S-1 26 25 Stockholm, S£.

(72) Opfinder Lars Kalle Linden, SE; Kjell Stellan Persson, SE.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Budde, Schou & Co.

(54) Anordning ved en organgruppe til overvågning af belægningen af 1 organgruppen indgående organer.

Opfindelsen angår en anordning ved en organgruppe til med hensyn til belægningskvaliteten, dvs. forholdet mellem antallet af normale belægninger og det samlede antal belægninger, at overvåge ® et antal i organgruppen indgående organer i et telekommunikations- T) ;\j anlæg, hvilke organer (relæer, relægrupper, registre osv.) skifte- ^ vis belægges og frigives.

j- Med henblik på anvendelse i statistik er det sædvanligt at under- søge, hvorledes forskellige begivenheder eller hændelser påvirker drif-ten af forskellige typer af organer.

3 2 143929 '1 f.eks. telekommunikationsanlæg er det muligt at studere adfærden hos et stort antal typer af organer og også enheder på et højere niveau end organ-niveauet. Som eksempel på sådanne organer og enheder kan nævnes relæer, relægrupper, registre, kodesendere, kodemodtagere, markeringsapparater, områdeprocessorer m.v.. Ifølge de kendte løsninger, jfr. f.eks. hvad der kendes fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.315.262, tælles antallet af belægninger på de forskellige organer, hvorefter en yderligere bedømmelse og behandling er nødvendig.

Det tyske fremlæggelsesskrift nr. 1.166.287 omtaler en fremgangsmåde til overvågning af organer, der omfatter at der dannes en brøk svarende til forholdet mellem summene af antallene af to forskellige hændelser hos organet. Også ved denne fremgangsmåde kræves der en betydelig efterbehandling.

Det er opfindelsens formål at opnå en mere effektiv overvågning af belægningskvaliteten hos forskellige organer end hvad der har været muligt ved den hidtil kendte teknik.

Anordningen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved den i kravets kendetegnende del angivne udformning.

Ved denne udformning af anordningen opnås følgende funktioner : I. ved det i kravets punkt a) omhandlede træk, at der for hvert enkelt organ sker en tælling, dels af det samlede antal belægninger, der varer længere end en vis, forud bestemt minimumstid, II. ved et i punkt b) omhandlede træk, at forholdet mellem antallet af "lange" belægninger og det samlede antal belægninger af hvert enkelt organ udregnes periodisk, III. ved det i punkt c) omhandlede træk, at der sker en addition af de værdier, der afgives fra samtlige i organgruppen indgående tællere hver for sig, dvs. at antallet af de "lange" belægninger og det samlede antal belægninger for hele organgruppen udregnes hver for sig ved addition, IV. ved det i punkt d) omhandlede træk, at forholdet mellem antallet af "lange" belægninger og det samlede antal belægninger for hele organgruppen udregnes periodisk, V. ved det i punkt e) omhandlede træk, at der periodisk sker en sammenligning mellem på den ene side det under II ovenfor nævnte forhold, der vedrører det enkelte organ, med på den anden side det under IV ovenfor nævnte forhold, der vedrører organgruppen som helhed, og endelig 143929 3 VI. ved det i punkt f) omhandlede trask, at der afgives et alarmsignal, dersom den afvigelse, der fremkommer ved sammenligningen, er af en sådan størrelse, at den tyder på en uønsket tilstand i eller ved det pågældende enkelte organ.

Da resultatet af den periodiske udregning, der foretages af de i kravets punkt d) - jf. XV ovenfor - angivne midler, vil variere i afhængighed af den samlede organgruppes tilstand som helhed, vil en stigning i det under IX nævnte forhold, der udregnes for hvert enkelt organ, ikke udløse en alarm, dersom der er sket en tilsvarende stigning i det under IV ovenfor nævnte forhold, der er udregnet for den samlede organgruppe som helhed, og som svarer til organgruppens nævnte helhedstilstand. På denne måde fremkommer ved en periodisk ajourføring en relativ alarmgrænse, som til enhver tid følger organgruppens samlede tilstand, og herved opnås, at sand--synligheden for opdagelsen af en fejl er den samme, uanset hvilke forstyrrelsesforhold der hersker i organgruppen som helhed. Herved formindskes sandsynligheden for falske alarmer, der forårsages af forstyrrelser i organgruppen.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til det på tegningen viste udførelseseksempel på en anordning ifølge opfindelsen, idet tegningen udgør et blokdiagram over en organgruppe, hvori anordningen ifølge opfindelsen indgår.

De organer, der skal overvåges, er betegnet med DJ-Dn, og udgør individuelle organer, der indgår i en organgruppe. En sådan organgruppe kan f.eks. udgøres af et abonnentvælgermodul og indeholde ca. 150-200 organer. Hvert organ Dl-Dn er udstyret med en første tæller i form af en belægningstæller Cl^-Cln, som tæller det samlede antal belægninger af organet. Til hvert organ Dl-Dn er der tillige sluttet en anden tæller i form af en langbelægningstæller C2^-C2^, som tæller antallet af belægninger der overskrider en vis minimumstid t. Med hvert organ Dl-Dn er der endvidere forbundet et tidsmåleudstyr TMl-TMn, hvis opgave det er at måle den belægningstid, der forløber fra opnåelsen af B-svar til udløbet af minimumstiden t. For hver belægning med en varighed længere end t går langbelægningstælleren C2^-C2n et skridt fremad. Ved nedkobling eller ved A- eller B-pålægning standses tidsmålingen. Belægningstællerne Clj^-Cl registrerer derimod samtlige belægninger af organerne - også de, hvis varighed er mindre end minimumstiden t.

4 U3929

Anordningen omfatter tillige to addere E Cl og 2C2. Ad-derenD Cl har til opgave at addere samtlige belægninger, der er registreret af belægningstællerne Cl^-Cln inden for hele organgruppen, mens adderen Σ C2 har til opgave at addere samtlige belægninger, der er registreret af langbelægningstællerne C2-^-C2n inden for hele organgruppen, dvs. samtlige belægninger, hvis varighed overskrider minimumstiden t.

De med ql-qn afmærkede blokke udgør brøkdannere til perio-disk udregning af forholdet mellem tallene i langbelægningstællerne C2^-C2n og i belægningstællerne Cl^-Cln for hvert enkelt organ Dl-Dn. Den med Q afmærkede blok udgør en fælles brøkdanner til periodisk udregning af forholdet mellem summene af antallet af belægninger registreret af samtlige langbelægningstællere C21~C2n og belægningstællere Cl^-Cln inden for hele organgruppen, dvs. forholdet mellem værdierne i adderne D C2 og S Cl, hvorved der opnås en middelværdi for hele organgruppens brøk.

I en komparator CO foretages en sammenligning mellem den periodisk ajourførte brøk i den fælles brøkdanner Q og i tur og orden de i brøkdannerne ql-qn dannede brøker for de enkelte organer Dl-Dn.

En søger SE har til opgave ved signal fra en logisk kreds G at igangsætte sammenligningsforløbet, og indkobler i tur og orden brøk-dånnerne ql-qn til komparatoren CO, hvor der sker en sammenligning med de ligeledes til komparatoren CO tilførte udgangssignaler fra den fælles brøkdanner Q. Når afvigelsen mellem brøkerne i brøkdannerne ql-qn på den ene side og i den fælles brøkdanner Q på den anden side overskrider en bestemt værdi k, udgår der signal til en alarmenhed LE, som - afhængigt af afvigelsens størrelse - afgiver et alarmsignal, eller et alarmsignal og et blokeringssignal til det fejlbehæf-tede organ.

I det valgte eksempel svarer en overvågningsperiode for et organ til 256 belægninger på den til det enkelte organ Dl-Dn hørende belægningstæller Cl^-Cn^. Når organets belægningstæller Cl^-Cln er fuld, sendes et styresignal til organets langbelægningstæller C2^-C2n, hvorved begge tælleres værdiere overføres til den med organet forbundne brøkdanner ql-qn til udregning af forholdet mellem tællernes værdier. Med hver enkelt af belægningstællerne Cl1~Cln for de enkelte organer Dl-Dn er der forbundet en særskilt indgang i den logiske kreds G. Når en eller anden af de nævnte belægningstællere har optalt 256 belægninger, udgår der et signal fra den pågældende 5 143929 belægningstæller til den tilsvarende indgang i den logiske kreds G.

Når denne modtager et signal på en af sine indgange, afgiver den i sin udgang et udgangssignal, der påvirker den med udgangen forbundne søger SE, hvorved det tidligere omtalte sammenligningsforløb igangsættes.

Fra hver belægningstæller Cl^-Cln tilhørende de enkelte organer Dl-Dn udgår der under en overvågningsperiode signaler til adderen ECl for derved periodisk at ajourføre denne. Fra hver langbelægningstæller C21~G2n tilhørende de enkelte organer Dl-Dn udgår der under en overvågningsperiode signaler til adderen C C2 for derved periodisk at ajourføre denne.

Den i den fælles brøkdanner Q dannede brøk, dvs. forholdet mellem summene i adderne E C2 og C Cl, ajourføres i samme takt som addernes indhold. Den logiske kreds G afgiver på sin udgang også signal til den fælles brøkdanner Q, hvorved denne aktiveres og sender resultatet til komparatoren CO. Efter hver udført bedømmelse nulstilles belægningstællerne Cl^-Cl og langbelægningstællerne C2^-C2 tilhørende det pågældende organ Dl-Dn, og en ny overvågningsperiode påbegyndes. Eksemplet viser, hvorledes overvågningen styres af antallet af belægninger i belægningstællerne Cl^-Cln.

I stedet for at udnytte tællernes positioner til at bestemme sammenligningstidspunkterne er det selvsagt muligt at udføre sammenligningerne med visse forud bestemte tidsintervaller. Denne fremgangsmåde gør det muligt at opdage organfejl inden for et acceptabelt tidsrum ved overvågning af reel trafik.

Ved den periodiske ajourføring af organgruppens brøk i den fælles brøkdanner Q opnås ved den ovennævnte sammenligning en relativ alarmgrænse, til forskel fra den fast indstillelige alarmgrænse, som normalt anvendes i kendte anordninger. Fordelen med en relativ alarmgrænse består i, at sandsynligheden for opdagelse af en fejl er den samme, uanset forstyrrelsesforholdene på nettet. Den anvendte bedømmelsesmetode formindsker sandsynligheden for falske alarmer, der forårsages af forstyrrelser i nettet.

Ved hjælp af opfindelsen er det f.eks. muligt i et overvåget organ - i dette tilfælde snorlinierelæsæt - at opdage følgende fejltyper: - spændingsbortfald - brud i a- eller b-tråd - kortslutning i a- eller b-tråd - + på a- eller b-tråd - fejl i linieafsøgningskredse 143929 6 - fejl i relæ for nummervalgtone - fejl i gennemkoblingsrelæ - fejl i ringtripdetektor - fejl i ringerelæ

- manglende ringesignal RG eller svartone SU

- transmissionsfejl, der er åbenlyse for abonnenten.

Dersom man ønsker at anvende anordningen alene til at overvåge organernes belægningsfrekvens, anvendes kun tællerne Cl^-Cl og adderen S Cl.