DK142653B - Fremgangsmåde til fremstilling af vandige dispersioner af surt, polymert materiale til brug i trykfølsomme kopieringssystemer. - Google Patents

Description

0U FREMLÆGGELSESSKRIFT 1 ^2653 DANMARK int.c|.3 c o8 j 3/os §(21) Ansøgning nr. 6558/70 (22) Indleveret den 14. deC. 19^0 (24) Løbedeg 14. deC. 1970 (44) Ansegningen fremlagt og a n fremtoeggelsesBlaiftBt offentliggjort den 8 · dec · 1 9 80 DIREKTORATET FOR 4 .

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET <3°) Pnontet begaeret fra den

15. dec. 1969, 885058, US

(71) APPLETON PAPERS INC., P.O. Box 559, Appleton, W la cons In, US.

(72) Opfinder ς Clyde Wayne Steele, 5051 Shady Lane, Wlsconaln Rapide, Wis= consin, US.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Boutard._ (54) Fremgangsmåde til fremstilling af vandige dispersioner af surt, po« lymert materiale til brug I trykfølsomme kopieringssystemer.

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling af en vandig dispersion af et smelteligt, olieopløseligt, men vanduopløseligt, surt, polymert materiale, af den i indledningen til kravet angivne art. Den vandige dispersion fremstillet ifølge opfindelsen anvendes til overtrækning, imprægnering eller delvis imprægnering af porøse underlag, især fibrøse materialer, såsom papir, ved fremstilling af arkformet materiale, der er farvesensibiliseret ved kontakt med farveløse, olieagtige markeringsvæsker med basiske reaktantegenskaber. Det er tilstræbt, at udtrykket "papir" i den foreliggende sammenhæng skal omfatte fiberformet materiale i ark- eller baneform.

. 142653 2

Ved de kendte fremgangsmåder af denne art foreligger der den ulempe, at henstandsstabiliteten af dispersionerne er utilfredsstillende, både hvad angår aggregering og sedimentation.

Det er således opfindelsens formål at angive en fremgangsmåde af den i kravets indledning angivne art, hvor den dannede dispersion udviser en forbedret stabilitet, både hvad angår aggregering og sedimentation.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af kravet angivne. Det har overraskende vist sig, at fremgangsmåden ifølge opfindelsen, formentlig især på grund af den særlige turbulente blanding af partiklerne af det polymere materiale med damp i nærværelse af de angivne ledsagestoffer til det angivne kritiske partikelstørrelsesinterval, giver anledning til fremkomsten af en dispersion, hvis stabilitet er forbedret, både hvad angår aggregering og sedimentation.

Man kender ganske vist fra USA patent nr. 3.133.836 en fremgangsmåde til behandling af stivelse med damp, men denne kendte fremgangsmåde omhandler ikke, at der samtidigt skal fremstilles en dispersion af polymere partikler af den type, man gør brug af ifølge opfindelsen.

Det har således overraskende vist sig, at et system til dampindsprøjtning ved kogning af stivelse let kan modificeres til fremstilling af relativt stabile vandige dispersioner af polymer i form af sfæroidale partikler, der er kugler, hvis diameter er under 10 yu. Dette opnås ved turbulens frembragt med en dampstråle, uden dyr og tidsrøvende mekanisk slidpåvirkning.

Ved den før angivne, kendte dampstrålemetode føres en vandig opslæmning af bindemiddel, især af rå stivelse, gennem en dampstrå-leenhed for at konvertere stivelsen til kogt stivelse i en begrænset zone af enheden, hvis temperatur og tryk holdes på forudbestemte værdier, og man indfører, fortrinsvis under tryk, en opslæmning med et sådant forhold mellem damp og stivelse, at der tilvejebringes mindst 1,25 gange, fortrinsvis mellem 1,5 og 3 eller mellem 1,5 og 5 gange den dampmængde, som kondenseres, når dampen hæver opslæmningens temperatur og tryk til de værdier, der 3 142653 i forvejen er fastsat i forbindelse med systemets drift, nemlig over smeltepunktet af det polymere materiale. Sædvanligvis blandes en sådan dampmængde af en passende temperatur, tryk og kvalitet (tørhed) og under turbulente betingelser med stivelsesopslæmninger, som er tilstrækkelig til at koge stivelse, hvorved samtidigt den damp, der bringes i kontakt med opslæmningen, kondenseres, og hvorved der frigøres udstødningsdhmp.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan dispersionen have et totalt tørstofindhold på mellem 15 og 70 vægt-%, ligesom opslæmningen af phenolisk polymer og hydrofilt, kolloiddannende bindemiddel, især stivelse, kan opvarmes til en temperatur, der ligger ved eller over blødgørings- eller smeltepunktet af den polymere, før den blandes med dampen, og opslæmningen kan være tildannet af ad mekanisk vej findelte partikler af et permanent smelteligt, polymert materiale med et smeltepunkt mellem $0 og 105°C.

Da det samme dampstrålesystem, som anvendes til smeltning og emulgering af den polymere, er velegnet til kogning af stivelse, gennemføres kogningen af stivelse samtidigt med dannelsen af den polymere dispersion, således at der tilvejebringes et beskyttende kolloid for de polymere partikler (der er smeltet eller stivnet), der danner den dispergerede fase. Herudover kan andre bestanddele samtidigt eller successivt føres gennem dysen af damptypen i strålesystemet, herunder uopløfielige pigmenter, såsom siliciumdioxid, silicagel, lerarter og calciumcarbonat, bindemidlerne, såsom latexer og gummiarter, og befugtningsmidler, dispergeringsmidler og smøremidler, der ikke vil nedbrydes ved den pågældende temperatur. Når der anvendes calciumcarbonat, blandes det fortrinsvis med findelt siliciumdioxid, idet man anvender et dispergeringsmiddel for calciumcarbonatet, såsom et komplext, glasagtigt phosphat, der fremstilles ved en termisk proces. Et særligt ønskværdigt polyphosphat-dispergeringsmiddel er kendt under varemærket "Calgon-Composition T" ("Calgon« som sælges af

Hagan Chemicals & Control, Inc,, Pittsburgh 50, Pennsylvania, hvilket i kombination med calciumcarbonat danner blandinger med lave viskositeter og god stabilitet hvad angår ældning og alkali-nitet.

142653 4

Da den resulterende, sure polymerdispersion er associeret med et beskyttelseskolloid, såsom stivelse, som bindemiddel, er det bemærkelsesværdigt velegnet til anvendelse alene eller i kombination med chromogent materiale til fremstilling af mærkefrem-bringende, trykfølsomt papir og lignende, som beskrevet i dansk patent nr. 114.067. Man kan enten anvende en kontinuerlig eller diskontinuerlig fremgangsmåde til fremstilling af den kolloid-beskyttede polymer.

I henhold til opfindelsen foreligger den polymere i form af fine, kugleformede partikler. En lignende grad af partikelfinhed opnås ved det hidtil anvendte, besværlige maskineri, der frembringer mekanisk slidpåvirkning, men mekanisk findeling af denne art er ikke effektiv hvad angår den krævede fremstillingstid og formalingsenergi, og hyppigt resulterer det i tilsmudsning af det opslæmningsfremstillende apparat, herunder tanke og rør. Naturligvis resulterer mekanisk formaling ikke i stort set kugleformede polymerpartikler af den art, som opnås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Da den dampstrålebehandlede opslæmning efter dampstrålebehandlingen og før den sluttelige anvendelse ved overtrækningen må afkøles til en temperatur, der er forligelig med papirovertræk-ningspraksis, tilsættes de i det foregående angivne, let disper-gerbare pigmenter efter behandlingen med dampstråle og efter, at dampkondensationen har fundet sted. Dette er hovedsageligt af økonomiske grunde, fordi pigmenterne anvendes i betydeligt større mængder i forhold til stivelsen og polymer, og derfor sparer man ved den sene tilsætning deraf unødvendig opvarmning og afkøling af størstedelen af den sluttelige overtræksblanding.

Betegnelsen stråleapparat eller "eduktor" anvendes i den foreliggende sammenhæng for det blandeapparat, hvori dampen indføres under tryk i form af en stråle, og hvori en opslæmning, der også står under tryk, pumpes ind i dampstrålen med henblik på indbyrdes blanding.

De polymere materialer er vanduopløselige, men olieopløselige og sure, såsom phenol-aldehyd- og phenol-acetylen-polymere.

5 142663

Blandt de phenol-aldehyd-polymere, der har vist sig anvendelige, er repræsentanter for den type, der sædvanligvis betegnes novo-lakker, og som er karakteristiske ved at være opløselige i almindelige, organiske opløsningsmidler, og som i fravær af tværbindingsmidler er permanent smeltelige. En anden gruppe af anvendelige phenol-polymere materialer er alkyl-phenol-acetylen-harpikserne, der er opløselige i almindelige, organiske opløsningsmidler, og som besidder permanent smeltelighed, hvis de ikke behandles med tværbindende materialer. Det phenoliske, polymere materiale, der er anvendeligt til udøvelse af opfindelsen, er karakteristisk ved tilstedeværelsen af mindst en fri hydroxylgruppe og fraværet af grupper, såsom methylol, der har tendens til at fremme usmeltelighed eller tværbinding af den polymere, og ved deres opløselighed i organiBke, flydende opløsningsmidler og deres relative uopløselighed i vandige medier. Hvis resoler stadig er opløselige, kan de anvendes, skønt deres egenskaber ændres ved ældning.

Blandt de forskellige olieopløselige, men vanduopløselige, phenoliske polymere, der har frie OH-grupper, hvilke kan anvendes som det smeltelige, polymere materiale, der kan konverteres til en stabil dispersion, foretrækker man følgende, specifikke polymere: p-tert. -butyl-phenol-formaldehyd-harpiks, p-chlor-phenol-formaldehyd-harpiks og andre alifatisk og aromatisk substituerede phenol-aldehyd harpikser, hvori der sidder en elektronf rigørende gruppe i o- eller p-stil^ing i phenolen. Kommercielt rekvirer-bare, olieopløselige phenolharpikser, der ikke reagerer under varmepåvirkning, er velegnede, såsom "Bakelite CKM-5254" ("Bakelit'®'), der er en 100 % p-phenyl-phenol-formaldehyd-harpiks med et blød-gøringspunkt mellem 90 og 107eC. Strukturformlen af derme harpikstype er: “OH “ --φ-“2 ’ 142653 6 hvor n er et helt tal mellem 3 og 5, og hvor E er phenyl eller en anden substituentgruppe, jævnfør det i det foregående angivne.

Polymerisation af en monomer phenol til dannelse af en polymer med den ovenfor angivne struktur resulterer i en polymer med methylenbroer uden nogen frie p-methylol-grupper. Tilstedeværelsen af methylolgrupper i p-stillingerne i de phenoliske ringe af den færdige polymer kunne resultere i en senere tværbinding. Per ønskes ingen væsentlig tværbinding, fordi der i så fald ville være tendens til, at den polymere blev termo-hærdende, eller den endog ville blive termohærdet.

Pet foretrækkes i almindelighed som udgangsmateriale at anvende en vandig opslemning af en groft formalet (10 til 20 yu), termoplastisk, p-phenyl-polymer, såsom en polymer, der har adskillige tilbagevendende enheder, i det mindste en trimer. En sådan opslemning kan fremstilles ved mekanisk findeling, f.eks. i et slidende organ. Pen resulterende, findelte polymere karakteriseres som værende groft formalet, men kun i forhold til den meget ringe partikelstørrelse (fra ca. 0,25^/u til ca. 10/u i diameter) af de kugleformede partikler, der fremstilles ved dampstråle-metoden.

o

Omdannelsen af den ad mekanisk vej formalede, faste polymer til den meget fine partikelstørrelse mellem 0,25 og lOyu, fortrinsvis mellem ca. 0,25 og 3yu, under anvendelse af opfindelsen, gennemføres under anvendelse af den smeltende og emulgerende virkning af dampen på de polymere partikler under den turbulente passage af den vandige polymeropslemning gennem det før angivne damp-stråleorgan. Afhængigt af den polymeres smeltepunkt indeholder den resulterende emulsion efter afkøling til en temperatur under den polymeres smeltepunkt stabilt suspenderede partikler af kugleform og med en størrelse mellem en lavere grænse på ca. 0,25yu og en højere grænse på 10yn, svarende til den maksimale dimension.

I kraft af stivelsens virkning som beskyttelseskolloid forøges dispersionens henstandsstabilitet i høj grad. Pe sure egenskaber 7 142653 af papiret, der indeholder de mikrofine, sure polymerpartikler, forbedres også på grund af det store antal farmingspositioner, som tilvejebringes på hver arealenhed på grund af den exceptionelt fine partikeletørrelse af den polymere. Data i forbindelse med ældning udviser en langsommere ældning af papir, som er sensibiliseret med den forbedrede dispersion, fordi papiret fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er beskyttet fra atmosfæren ved den beskyttende virkning af det kolloide materiale, som tilvejebringes af stivelsen, gummiarten, eller andet hydrofilt klæbemiddel i overtræksblandingen.

Før strålekogningen kan der foretages en førvarmning af den poly-merholdige opslemning til en temperatur ved eller over den polymeres blødgørings- eller smeltepunkt, som f.eks. til en temperatur på mindst 50 til 55° C, under anvendelse af damp ved 281 g/cm2 og en temperatur på 127° C, hvor den polymere har et smeltepunkt på oa. 50 til 55° C. På lignende måde kan polymere med højt smeltepunkt, såsom sådanne, hvis smeltepunkter ligger omkring 150° 0, forvarmes til en temperatur på ca. 93 - 99° C og derpå udsættes for strålekogrfcg ved temperaturer op til 190° C ved

A

492 g/cin . Som et alternativ kan man anvende dobbelt strålekogning, hvorved den første strålekogning omfatter et forvarm-ningstrin for at smelte den polymere, hvilket trin efterfølges af en sluttelig strålekogning ved høj hastighed for at sikre turbulens og den resulterende dannelse af den ønskede, stabile dispersion.

En af fordelene ved det organ af stråletypen, som anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, er, at emulgeringen af den polymere gennemføres uden mekanisk slidpåvirkning og uden nogen klæbning af den smeltede eller blødgjorte polymer til overflader af omrøringsorganer eller til vægoverflader i den beholder, hvori omrøringen finder sted. Effektiviteten af emulgeringen under anvendelse af damp alene i et organ af stråletypen afhænger af hastigheden og turbulensen af dampstrålen og den mængde damp, der kraves for at smelte den polymere og dispergere den som meget fine partikler i det suspenderende, væskeformige medium. Skønt de polymere partikler foreligger i væskeformig tilstand, er de stadig vanduopløselige.

8 142653

Tegningen viser en skematisk afbildning af et apparat, der er velegnet til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Henvisningstallet 10 angiver generelt en blandetank, der er forsynet med en omrører 11 til blanding af en vandig opslemning 12 af polymert materiale, der enten er dannet inden i tanken 10 eller indført som en opslemning i tanken, sammen med andre bestanddele af den sluttelige dispersion.

Som vist foreligger der fire tilførselsledninger 13, 14·, 15 og 16 til indføring i tanken 10 af de forskellige bestanddele, der skal blandes i tanken. Hver af ledningerne 13 til 16 inklusive er forsynet med en ventil 17 til kontrol af strømningen af tilførselsmaterialer i blandetanken 10. De respektive tilførselsledninger 13 til 16 inklusive kan anvendes til indføring af vandige opslemninger af polymere, stivelse, siliciumdioxid og/ eller andre bestanddele af opslemningen, der skal dannes i eller som findes i blandetanken 10. Uanset den måde, hvorpå man indfører bestanddelene i blandetanken 10, dannes blandingen 12 i tanken 10 som en vandig opslemning af de forskellige bestanddele, med bestanddelene i de ønskede forhold og med det totale indhold af tørstoffer liggende inden for passende grænser.

I et typisk tilfælde vil opslemningen 12 have følgende sammensætning:

Bestanddel Yægt i kg polymer 6,8 stivelse 4-,0 siliciumdioxid 1,4- 12,2 kg tør vægt _ (1a) vand 10,0 22,2 kg opslemning 55 $> tørstoffer.

9 142653

Fra blandetanken 10 fjernes opslemningen af en pumpe 18 med en Indgangsledning 19 fra bunden af tanken 10 og pumpes under tryk gennem en udgangsledning 20 og ventil 20a ind i et stråle-system, der som helhed er betegnet med henvisningstallet 21.

Strålesystemet 21, der er vist skematisk, omfatter en dampstrå-leeduktor 21a, hvis konstruktion generelt er kendt, Stråleeduk-toren 21a omfatter et hult, cylindrisk hus 22, der aksialt ved den lavere ende er forsynet med et rørstykke 23 af venturi-typen og med en stråledannende åbning 24, hvorigennem en damp-strøm (under højere tryk end trykket af opslemningen i udgangsledningen 20) udtages ved høj hastighed til et ringformet kammer 26, der indeslutter den lavere del af huset 22. Det ringformede kammer 26 indeslutter også den øvre, åbne ende af et rør 27, der aksialt er bragt på linie med stråleeduktoren 21, og som dermed danner en behandlings zone 28. Dampledningen 25 er forsynet med ventiler 29 og 30 til kontrol af dampstrømmen i huset 22. En nåleventil 31 inden i huset 22 kontrollerer på indstillelig måde det hul, der tilvejebringes af den stråledannende åbning 24 og som følge deraf udførselshastigheden på volumenbasis af dampen gennem denne åbning.

Den således udførte damp bevirker, at opslemningen pumpes ind i kammeret 26 gennem indgangsledningen 20, og at opslemningen fra dette kammer ledes ind i den åbne, øvre ende 27a af røret 27» i hvilket der forekommer blanding af opslemningen og damp under høj hastighed. Under en sådan blanding tilvejebringer indstillingen af nåleventilen 31 og af rummet mellem venturi-rørstykket og den øvre ende 27a af røret 27 de betingelser, som er nødvendige til konvertering af opslemningen af polymere partikler til en stabil dispersion.

Under fortsat drift af systemet bør der være et overskud af ukondenseret damp i kontakt med opslemningen og med den emulsion, hvortil opslemningen er blevet omdannet ved passage gennem behandlingszonen 23.

Mængden af overskud af ukondens eret damp kan varieres over et betydeligt interval, men man foretrækker mindet 25 i> overskud \ 10 142653 af damp i forhold til den teoretiske dampmængde, eller - udtrykt på en anden måde - den dampmængde, som indføres i behandlingszonen, bør være mindst 1,25 gange, fortrinsvis 1,5 til 3 gange så stor som den mængde damp, der vil blive kondenseret ved at hæve opslemningens temperatur til den temperatur, der opretholdes i behandlings zonen»

Pra stråleeduktoren 21a udføres den dannede emulsion gennem en ledning 31a, der er forsynet med en tilbageslagsventil 32, og den ledes derefter ind i et dampkammer 33. Der bliver frigjort damp gennem en øvre udstødningsledning 34, mens den som følge deraf afkølede, væskeformige dispersion af polymere partikler udføres gennem en bundudtagningsledning 35 til en blande- og opbevaringstank 36.

Efter at opslemningen (12) er ført gennem strålesystemet, vil mængden af kondensat hidrørende fra vægten af den anvendte damp bringe indholdet af tørstoffer på en værdi mellem 35 og 55 vægt-# af under anvendelse af stråleprincippet frembragte dispersion.

Hvis der anvendtes et større indhold af tørstoffer, kunne den blanding, som havde et sådant højere tørstofindhold, opnås ved tilsætning af tilstrækkeligt mere af den tørre blanding (1a) til opslemningen og ved at føre den gennem strålesysternet.

Hvis man ønskede et lavere indhold af tørstoffer, behøver man kun at fortynde den under anvendelse af stråleprincippet frembragte dispersion med vand.

Additiver i form af væskeformige opslemninger, latexer, opløsninger og lignende, kan indføres i blandetanken 36 gennem passende ledninger, såsom ledningerne 37» 38, 39 og 40, til tilvejebringelse af en overtræksblanding, der er betegnet med henvisningstallet 41, og som sædvanligvis vil have et tørstofindhold inden for intervallet mellem ca. 15 og 70 vægt-# tørstoffer i forhold til overtræksblandingen.

11 1Λ26Β3

Selv om phenylphenolpolymere som beskrevet kan emulgeres ved at føre en vandig opslemning af den ad mekanisk vej findelte polymere gennem det strålesystem, der er illustreret og beskrevet i denne beskrivelse, anvendes der ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen sammen med harpiksen et hydrofilt materiale (undertiden betegnet som et bindemiddel i den foreliggende sammenhæng) , der allerede foreligger i kolloid form, eller som er i stand til at blive overført til en kolloid tilstand ved at blive ført gennem strålesystemet sammen med den polymere, hvorved der tilvejebringes et beskyttelseskolloid for det polymere materiale, der udgør den dispergerede fase. Det foretrukne, kolloiddannende materiale er en rå stivelse hidrørende fra enhver passende stivelseskilde, såsom majsstivelse eller en rodstivelse, men generelt kan man anvende forskellige stivelser og gummiarter, i kornform og i ukogt tilstand. Man kan også anvende oxiderede, ethylerede og på anden måde behandlede stivelsesarter.

I det følgende er der angivet en typisk overtræksblanding, der kan fremstilles i henhold til fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvorved mængden af bestanddelene er angivet i vægtdele.

Bestanddele Vagt-# (på tørstofbasis) polymer 15 stivelse 9 siliciumdioxid 5 latex 5 ler 59 calciumoarbonat 9 100 total

Der tilsættes en så stor mængde vand til den tørre blanding, at der frembringes en opslemning til overtræksformål med et tørstofindhold indenfor de brede grænser mellem 15 og 70 vægt-% eller fortrinsvis indenfor de snævrere grænser mellem 52 og 58 vægt-# af opslemningen.

12 142653

En overtræksblanding på 50% tørstoffer ville kræve en vandmængde, der er lig vægten af de tørre tørstoffer udtrykt som vægtdele, svarende til 50 kg vand for hver 50 kg tør vægt af den i det foregående angivne blanding, eller en total våd vægt på 100 kg.

En særlig tilfredsstillende kvalitet af siliciumdioxid til anvendelse i den ovenfor angivne blanding til behandling i henhold til opfindelsen er en sådan silieagel, som anvendes i den industri, der fremstiller reproduktionspapir. Som en bestanddel i den overtræksblanding, der anvendes til specialiserede duplikeringspapirer, virker en silieagel, der er kendt under betegnelsen "Syloid 72" fra Davison Chemical Co., Baltimore, Maryland, som et farvestof adsorber ende middel og spiller en vigtig rolle ved tilvejebringelsen af et stort internt overfladeareal, hvorved man forbedrer tætheden af de skarpe billeder samtidigt med7at der fremkommer en reduceret udtværing af aftrykket.

Den latex, der er inkorporeret i blandingen, kan passende være en styren-butadien-copolymer-latex, der indeholder 50 % tørstoffer, som har et pH på ca. 6,0, som har en Brookfield viskositet på 95 e.p.s. (100 omdr./minut, nr. 4· spindel), som er forligelig med stivelse, især i det neutrale pH-område, og som har en høj calciumcarbonat-stabilitet, især i forbindelse med et dispergeringsmiddel, såsom et glasagtigt phosphat.

Overtrækkende lerarter, herunder de, der er kendt som kaolin, kan passende anvendes som de lerarter, der anvendes i den i det foregående angivne blanding. Lerarter hear den fordel, at de er billigere end silieiuadioxidarteme, såsom silieagel, men man udelade lerarteme, og der kan anvendes silicageler til tilvejebringelse af den rumfangsforøgelse af overtrækket, som ønskes. Der kan inkorporeres andre additiver i den sluttelige dispersion, som skal anvendes til overtræksformål. "Tamol 731", der antages at være natriumsaltet af en carboxyleret polyelektrolyt, og som sælges af H8hm & Haas, eller andre pas- 13 142653 sende overfladeaktive midler, kan anvendes i en mængde på ca.

0,1 vægt-# af den sluttelige dispersion. På lignende måde kan calciumstearat inkorporeres i den sluttelige "blanding som et overtræks smøremiddel i mængder op til 1 vægtdel pi*. 1000 vægtdele.

Andre tilladelige additiver omfatter germicider for at forhindre bakterievækst, fungicider for at inhibere svampevækst og antiskummidler.

På basis af resultaterne af studier under anvendelse af undersøgende fotografisk elektronmikroskopi (5000 X) antager ansøgeren, at størrelsesintervallet af de polymere partikler før strålebehandlingen stort set ligger inden for grænserne fra ca. :-2 til 20yu hvad angår de maksimale dimensioner, og at de kugleformede polymerpartikler fremkommet' efter strålebehandlingstrinnet ligger mellem ca. 0,25 og 10 yx i diameter,

Eet bør bemærkes, at partiklerne, til trods for tendensen af den polymere til at forene sig i en suspenderet, smeltet tilstand, på fotografier fremtræder som separate, næsten perfekte kugler af varierende størrelse.

Ee essentielle bestanddele af overtræksblandingen, hvor stivelse er det kolloid-dannende bindemiddel, er følgende: en polymer, i overensstemmelse med den i denne beskrivelse angivne definition, i form af generelt separate, kugleformede partikler, som har en diameter på under ca. 10 yx; en gelatineret stivelse, der er associeret med denne polymer, i en mængde, der er tilstrækkelig til at sikre dannelsen af en stabil, vandig dispersion af kolloidbeskyttede harpikskugler, og så meget vand, at der fremkommer et tørstofindhold på mellem ca. 15 og 75 vægt-# af dispersionen.

14 142653

Set kolloidale bindemiddel bør - Irvad enten det er gelatineret stivelse, latex eller andet vand-dispergerbart, hydrofilt klæbemiddel - være tilstede i en minimal mængde på ca. 5 vægt-# af de polymere tørstoffer» I de fleste tilfælde inkorporerer man et overfladeaktivt middel, der er forligeligt med bindemidlet (og med andre bestanddele, som måtte være tilstede i den sluttelige overtræksblanding, hvoraf den vandige polymerdispersion udgør en del) i den opslemning, der føres til stråleeduktoren, men det overfladeaktive middel kan tilsættes senere under dannelsen af overtræks op s 1 emningen. Man foretrækker anioniske, overfladeaktive midler, der fungerer som disper-geringsmidler for pigmenter, såsom ler.

Ted overtrækningen af papir har den anvendte metode betydning for mængden af tørstoffer, som foreligger i den anvendte overtræksblanding. Sædvanligt anvendte metoder til overtrækning af papir omfatter f.eks.: overtrækning med valser, luftkniv og slæbeblad. Hvis qvertræksblandingen påføres med et overtræksorgan, der gør brug af en luftkniv, bør blandingen have et tørstofindhold mellem et minimum på 15 vægt-# og et maksimum på 4-0 vægt-#, hvorimod de tilsvarende tal i forbindelse med påføring med valser og slæbeblade ville ligge mellem 30 og ca. 70 #. I hvert tilfælde ligger området for praktiske overtræksvægte (på tør basis) af polymer pr. ris omfattende 500 ark med dimensionen 64· x 96 cm eller et totalt overfladeareal p på 307 m , mellem-0,113 og 0,136 kg (minimal vægt) og mellem 0,453 og 0,543 kg polymer/ris, hvorved det gennemsnitlige område strækker sig mellem 0,226 og 0,272 kg polymer/ris.