DK142056B - N-organo-N-phosphonomethylglycin-N-oxid-forbindelser til anvendelse som herbicider eller plantevækstregulerende midler. - Google Patents

Description

OD FREMLÆGGELSESSKRIFT 142056 (§) DANMARK <,,>lntCI'1 I ” Fn S7/18 «(21) Ansøgning nr. 6678/73 (22) Indleveret den 10· dec. 1973 (23) Løbedag 10. d®C. 1973

(44) Ansøgningen fremlagt og . loRA

freiftlaeggeleesskriftet offentliggjort den ' o. »Ug* lyov

DIREKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begæret fra den

11. dec. 1972, 315706, US

(71) MONSANTO COMPANY, 800 North Lindbergh Boulevard, St. Louis, Missouri, US.

(72) Opfinder: John Edward Franz, 9831 Meadowfern, Crestwood, Missouri, US.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Boutard. -___ (64) N-organo-N-phosphonomethylglycin-N-oxid-forbindelser til anvendelse som herbicider eller plantevæksferegulerende midler.

Den foreliggende opfindelse angår hidtil ukendte N-organo-N-phosphono-methylglycin-N-oxld-forbindelser til anvendelse som herbicider eller plantevækstregulerende midler.

Ved et plantevækstregulerende stof forstås et stof, som har en modificerende virkning på væksten af planter. En sådan virkning kan omfatte alle afvigelser fra den naturlige udvikling, f.eks. væksthæmning, bladfældning, udtørring, forøget modningshastighed, necrose, bladkrølning, terminal inhibering, stængel-vækst, misfarvning, forkrøbling, udløber- og rodskuddannelse, stimulering, forlænget hviletid, albinlsme, forsinket alderdomsIndtræden, dværg-dannelse, sukkerforøgelse og frugtafspaltning.

2 142056

Udtrykket ’’planter" anvendes både om jordplanter og vandplanter.

Med begrebet jordplanter skal også forstås spirende frø, fremkomne planteskud og plantevækst af enhver art, herunder rødder og de over jorden værende dele samt udviklede træagtige planter.

Med udtrykket "vandplanter" menes alger og højere vandplanter, herunder vegetative organismer, som vokser i vand, således at en stor del af disse organismer er neddykket i vandet, f.eks. rødder, såsom i Lemna, blade såsom i Vallisneria, eller hele planter, såsom Anacharis. Højere vandplanter omfatter også alle vandplanter, uanset om de er normalt frit flydende i vand, såsom Salvinia, eller neddykkede arter, som sidder fast i hav- eller søbunden, såsom Vallisneria, samt alle arter, som normalt vokser frit i alle henseender, enten frit flydende eller fastgjort ved rødder, såsom Anacharis eller Alternanthera.

De omhandlede N-organo-N-phosphonomethylglycin-N-oxider er ejendommelige ved, at de har formlen: O O η « t . OM1 W ROC - CH, - N - CH~ - ^ i ^ 2 ]r3 OM2 hvor Μ1, M2, R og V? har den i kravet angivne betydning.

Forbindelserne kan fremstilles ved følgende generelle procedure:

En blanding indeholdende en N-organo-N-phosphonomethylglycin med formlen " JO$r ROC - CH0N-CHqP^ o ;3 N* 12 5 hvor Μ , M , R og r har den i kravet angivne betydning, oxideres til det tilsvarende N-oxid under sure eller basiske betingelser.

Ved syremetoden suspenderes eller opløses phosphonomethylgly-cinet i en passende syre, som f.eks. eddikesyre, trifluoreddike-syre eller fortyndet svovlsyre, og hydrogenperoxid eller et an- 3 142056 det oxidationsmiddel tildryppes ved en passende temperatur, såsom ved 0 - 100°C, fortrinsvis 30 - 80°C. Reaktionen er exotherm, og i nogle medier, f.eks. eddikesyre eller trifluoreddikesyre, udfældes N-oxidet som et fast stof. I andre tilfælde, med fortyndet svovlsyre, forbliver produktet i opløsning og kan udvindes ved ind-dampning og fortynding med et passende opløsningsmiddel, gåaOm ethanol.

Base-metoden udføres ved neutralisering af alle sure funktioner af N-organo-N-phosphonomethylglycinet med en stærk vandig base efterfulgt af tilsætning af hydrogenperoxid eller et andet oxidationsmiddel ved en passende temperatur, 0 - 100°C, fortrinsvis 20 - 60°C. De dannede alkalimetalsalte af N-oxidet er opløseligt i reaktionsmediet og udvindes sædvanligvis ved inddampning ved reduceret tryk eller udfældes ved tilsætning af et passende opløsningsmiddel. Det antages, at reaktionen forløber i overensstemmelse med følgende reaktionsskema, der for nemheds skyld viser oxidationen af N-phosphonome-' thylimino-dieddikesyre i surt medium: °·°Η + (H00C-CH2)2 N-CH2-P^ + H202

OH

? /OH

(hooc-ch2)2 - N - CH2P^ + H20 noh

Det vil forstås, at saltene kan fås ved omsætning med en passende base.

Forholdet mellem de anvendte reagenser ved processen er ikke særlig kritisk."Dét vil forstås,-at dø bedste udbytter fås ved anvendelse af mindst et mol hydrogenperoxid for hvert mol af N-organo-N-phosphonomethylglycin-reagenset. Til opnåelse af de bedste resultater foretrækkes det at anvende mellem to og tre mol hydrogenperoxid for hvert mol N-organo-N-phosphonometbylglycin-re$gens.

Temperaturen ved processen er heller ikke kritisk og kan ligge mellem 0 og 100°C. Det har dog vist sig, at det dannede N-oxid ved for høj temperatur giver en blanding af udgangsmaterialet og 4 142056 dekompositionsprodukterne. Det foretrækkes i de fleste tilfælde at udføre processen ved en temperatur mellem 25 og 80°C for at opnå det bedste udbytte af N-oxid-forbindelsen og at undgå dekompositionen.. Eksempler på oxidationsmidler, der kan anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, er uorganiske peroxider, såsom hydrogenperoxid, natriumperoxid, kaliumperoxid, lithiumperoxid og cæsiumperoxid, persvovlsyre og perborsyre og salte af disse persyrer, såsom natrium-, lithium- og kaliumpersulfater og -borater, peroxy-organiske syrer og deres salte, såsom peroxyeddikesyre, peroxybenzoesyre, m-chlor-peroxybenzoesyre, 2,4-dichlorperoxybenzoesyre, peroxymyresyre, per-oxytrifluoreddikesyre og lignende, organiske peroxider, såsom ben-zoylperoxid, og ozon.

Da reaktionen ved processen er exotherm, foretrækkes det at anvende et opløsningsmiddel til optagning af reaktionsvarmen og for at bringe reagenserne i mere intim kontakt. Egnede opløsningsmidler til dette formål er sådanne, som ikke reagerer i væsentlig grad med oxidationsmidlet eller med N-organo-N-phosphonomethylimino-eddikesyre-reagenseme under de anvendte betingelser. Eksempler på sådanne opløsningsmidler er vand, flydende syrer, såsom eddikesyre, trifluoreddikesyre, myresyre, propionsyre og svovlsyre, alkoholer, såsom methanol, ethanol, isopropanol, carbitol og methylcellosolve, ethere, såsom dioxan, tetrahydrofuran, dimethylethere og ethylen-glycol, diethylenglycoldimethylether, sulfoner, såsom sulfolan, ketoner, såsom acetone, og nitriler, såsom acetonitril.

Reaktionen kan udføres ved atmosfærisk tryk, ved sub-atmosfærisk tryk eller ved super-atmosfærisk tryk. Det foretrækkes dog for nemheds skyld og fordi det er billigst at udføre reaktionen ved atmosfærisk tryk.

Saltene af N-organo-N-phosphonomethylglycin-N-oxider fremstilles ved delvis eller fuldstændig neutralisation af syren med en passende base, et basisk carbonat, ammoniak eller en organisk amin.

De omhandlede N-organo-N-phosphonomethylglycin-N-oxid-forbindel-ser har vist sig i besiddelse af en overraskende høj plantevækstregulerende aktivitet. Således er forbindelserne i denne henseende væsentlig bedre end beslægtede N-phosphonomethylglycinforbin-delser, der er kendt fra de tyske offentliggørelsesskrifter nr.

1 952 743 og 2 211 489. De omhandlede forbindelser bevirker så- 5 142056 ledes en væsentlig forøgelse af sukkerudbyttet ved dyrkning af sukkerrør i forhold til det sukkerudbytte, som kan opnås ved behandling af afgrøder af stikkerrør, som behandles med de kendte forbindelser.

Forbindelserne kan anvendes individuelt, som blandinger af to eller flere forbindelser eller i blanding med et adjuvant. Disse forbindelser er effektive som herbicider, dvs. til selektiv kontrol af væksten af én eller flere enkimbladede og/eller en eller flere tokimbladede plantearter i nærværelse af andre enkimbladede og/eller tokimbladede arter. Endvidere er diese forbindelser karakteriserede ved et bredt aktivitetsspektrum, dvs. de kontrollerer væksten af mange forskellige planter, såsom bregner, nåletræer, såsom gran og fyr, vandplanter, enkimbladede og tokimbladede planter.

Efterfølgende eksempler 1-9 illustrerer fremstillingsprocesser for nogle typiske, hidtil ukendte forbindelser ifølge opfindelsen, medens eksemplerne 10 - 14 illustrerer forbindelsernes anvendelse og aktivitet. Alle dele og procenter er angivet efter vægt, med mindre andet er angivet.

EKSEMPEL 1

En blanding af 2,3 g (0,01 mol) N-phosphonomethylimino-dieddikesyre, 7 ml trifluoreddikesyre og 9 ml af en 30 % hydrogenperoxid-opløsning (0,08 mol) indførtes i en reaktionsbeholder af pyrex-glas. Blandingen opvarmedes, og reaktionen begyndte tilsyneladende ved ca. 55°C. Temperaturen steg til 65°C, på hvilket tidspunkt blandingen Var klår, og en kraftig gasudvikling fandt sted. Temperaturen opretholdtes ved 50 - 60°C, indtil udfældningen åf et hvidt bundfald var afsluttet.1 Blandingen afkøledes til stuetemperatur (25°C) og opbevaredes ved denne temperatur i 72 timer. Derpå opsamledes et hvidt stof, der vaskedes med ethanol og ether og lufttørredes. Der dannedés cirka 2,0 gham af det hvide stof. Dette hvide stof var vandopløåeligt, smeltede ved 149°C under dekomposition, frigav langsomt lod fra en natriumiodid- ;i opløsning og identificeredes som N-phosphonomethylimlnodieddike-syre-N-oxld ved el ørnen tær analyse og Infrarød og magnetisk kerneresonans-spektral-analyse. En prøve omkrystalliseredes af tetrahydrofuran, havde et smeltepunkt på 146,5°C under dekomposition og gav følgende analyse:

Beregnet: C, 24,70%; H, 4,15%; N, 5,76%; P, 12,74%

Fundet: C, 24,61%; H, 4,21%; N, 5,64%; P, 12,70% 6 142056 EKSEMPEL_2

En blanding af N-phosphonomethylimino-eddikesyre (13,7 gram, 0,06 mol), 100 ml iseddike og 0,6 gram koncentreret svovlsyre indførtes i en 250 ml pyrex-kolbe, der var udstyret med omrører, tilbagesvaler og termometer. Blandingen omrørtes ved 75 - 80°C, medens 24 ml (0,21 mol) af en 30% hydrogenperoxid-opløsning tildryppedes i løbet af 25 min.

Der udvikledes langsomt gas, idet hastigheden blev hurtigere, efterhånden som tilsætningen skred frem. Blandingen antog et mælkeagtigt udseende, og det faste stof erstattedes af et kolloid. Reaktionsblandingen omrørtes derpå ved 80°C i 1 time. Ca. 50 minutter efter afslutningen af tilsætningen begyndte en udfældning af et granulært stof. Blandingen omrørtes ved 75°C i yderligere 1 time, og en prøve af det faste stof fjernedes, vaskedes med ethanol og diethylether og analyseredes ved magnetiske kemeresonans-spektre. Spektrene angav, at udgangsmaterialerne ikke forekom i reaktionsblandingen.

Reaktionsblandingen blev derefter afkølet i et køleskab, bundfaldet opsamledes, vaskedes med iseddike, ethanol og ether og tørredes derefter i luften. Der dannedes 9,2 g af et hvidt stof med et smeltepunkt på 152°C under dekomposition, hvilket stof blev identificeret som N-phosphonomethylimino-dieddikesyre-N-oxid..

EKSEMPEL 5

En blanding af N-methyl-N-phosphonomethyl-glycin (9,2 gram, 0,05 mol), 25 ml vand og 6 gram (0,15 mol) natriumhydroxid omrørtes ved 35°C, medens 6 ml 30% hydrogenperoxid (0,55 mol) tilsattes i en portion.

En exotherm reaktion fandt sted, og temperaturen steg til 50°C, hvor der tilførtes kølevand. Der foregik også en gasudvikling i denne periode. Efter et kort tidsrum ophørte gasudviklingen afbrudt. Temperaturen begyndte langsomt at falde. Reaktionsopløsningen inddampedes ved 20 mm Hg under opvarmning til fjernelse af hovedparten af vandet. Remanensen inddampedes derefter ved 0,5 Torr og tørredes til slut i en ekssikkator i fire dage. Udbyttet af et hvidt stof var 15,9 gram. Dette stof blev yderligere tørret i ekssikkatoren, hvorved vægten gik ned under 14 gram. Stoffet blev identificeret som et dihydrat af trinatriumsaltet af N-oxidet af N-methyl-N-phosphonomethyl-glycin, smp.: 135°C, (dek.), og gav følgende analyse:

Beregnet: C, 15,96%; H, 3,68%; N, 4,65%; S, 22,91%

Fundet: C, 15,82%; H, 3,73%; N, 4,70%; S, 22,54% EKSEMPEL_4 7 142056

En blanding af N, N-bis(phosphonomethyl)glycin (26,3 gram, 0,10 mol), 30 ml vand og natriumhydroxid (20 gram, 0,5 mol) omrørtes ved 70°C og afkøledes til 30°C til dannelse af pentanatriuwsaltet* På dette tidspunkt tilsattes hydrogenperoxidet (309é, 12 gram, 0,11 mol) 1 en portion. Blandingen begyndte at blive varm, og da temperaturen var steget til 52°C, blev den ydre varmepåvirkning afbrudt i 10 minutter, på hvilket tidspunkt reaktionsblandingen begyndte at køle af. Blandingen opvarmedes derefter til 54 - 55°C i yderligere 21/2 time.

Der opnåedes 70 ml af en viskos, farveløs opløsning med en vægt på 96,1 gram. En del af denne opløsning (10,9 gram) Inddampedes under reduceret tryk (20 ®orr), idet der opvarmedes svagt på dampbad. Remanensen (6,7 granj)blev derefter evakueret under opvarmning til 0,5 Tort, indtil vægten var 5,8 gram. En sluttørring ved 0,5 Torr i en éfcislk-kator blev udført i løbet af en dag. Vægten af den dannede remanens var 5,2 gram. Det hvide stof gav følgende elementæranalyse; ,! v rt i

Beregnet: C, 10,42#; H, 3,06#; N, 3,03#

Fundet: C, 10,35#; H, 3,25#; N, 3,03#

Dette svarer til pentanatriumsaltet af N,N-bis(phosphonomethyl)glycin-N-oxid-tetrahydrat.

- '' -¾ -·;·'· EKSEMPEL 5

En blanding af N-phosphonomethyliminodieddikesyre (23 gram, 0,1 mol)·, vand (100 ml), natriumhydroxid (16 gram, 0,40 mol) og 30# hydrogen-' peroxid (12 gram, 0,11 mol) opvarmedes under omrøring til 40°C. Reaktionsblandingen opvarmedes derpå til ca. 50^0 i omkring 7 timer. Reaktionsblandingen afkøledes i 18 timer og koncentreredes derefter under reduceret tryk, medens der opvarmedes avagt til opnåelse af en viskos remanens. Denne blev yderligere ind&åmpet ved 0,5 Torr i 18 timer og tørredes i en ekssikkator ved 0,5 Torv i 6 'dage.

Der dannedes et hvidt, fast stof med en vægt på 36,3 gram. Dette stof blev identificeret som tetranatriumsaltet af N-phosphono- ‘ methyliminodieddikésyre-N-oxid-dihydrat og havde følgende eleméntær-analyse:

Beregnet: C, 16,36#; H, 2,75#; N, 3,82#

Fundet: C, 1β,19#; H, 2,72#; N, 3,79# 8 142056 EKSEMPEL 6

En blanding af N,N-bis(phosphonomethyl)glycin (13,2 gram, 0,05 mol), iseddike (75 ml) og 30% hydrogenperoxid (40 ml, 0,35 mol) omrørtes ved stuetemperatur i ca. 48 timer. I denne periode blev den heterogene blanding til en klar, farveløs opløsning. Opløsningen blev inddampet ved reduceret tryk (5 Torr) på et varmt vandbad. Vand (100 ml) blev tilsat til den sirupagtige remanens, og opløsningen blev igen inddampet til en viskos sirup. Denne sirup blev yderligere koncentreret ved 50°C og 10 Torr, indtil en tyk, porøs, hvid, gummi.-agtig remanens var dannet. Denne remanens blev derefter inddampet ved 0,2 Torr i 18 timer, og derved dannedes 14,7 gram af et hvidt, porøst pulver. Dette stof blev identificeret ved infrarød og magnetisk kerneresonansspektral-analyse som N,N-bis(phosphonomethyl)-glycin-N-oxid-monohydrat og havde et smeltepunkt på 65 - 75°C under dekomposition. Dette hvide stof gav følgende analyse:

Beregnet: C, 16,17%; H, 4,41%; N, 4,71%; P, 20,85%

Pundet: C, 16,31%; H, 4,11%; N, 4,66%; P, 20,78% EKSEMPEL 7 N-ethyl-N-phosphonomethyl-glycin (3,94 gram, 0,02 mol) indførtes i en reaktionsbeholder og opslemmedes med 30 ml iseddike og opvarme-des derefter til 68°C. Hydrogenperoxid (30%, 4,5 gram, 0,04 mol), tildryppedes i løbet af 45 minutter, hvorunder det faste stof var fuldstændig opløst. Blandingen opvarmedes til 63 - 70°C i yderligere 3 timer, henstilledes til afkøling til stuetemperatur, og eddikesyren afdampedes. Der dannedes en viskos sirup, som havde et hårdt> krystallinsk lag på bunden. Sirupen blev behandlet med 25 ml absolut ethanol, og et gummiagtigt stof udfældedes. Ethanolet blev fradekanteret, og remanensen blev anbragt i en vacuum-ekssik-kator over phosphorpentoxid i 18 timer til dannelse af et hårdt, skørt,krystallinsk stof. Ved magnetisk kerneresonans-spektralanalyse af dette stof blev det påvist, at det bestod af en blanding af udgangsmaterialet og N-oxidet af N-ethyl-N-phosphonomethylglycin. En del af dette produkt (2,5 gram) blev opløst i ca. 15 ml iseddike, og blandingen opvarmedes til 63°C, idet 4,5 gram af en 30% hydrogen-peroxidopløsning tildryppedes i løbet af 30 minutter. Temperaturen opretholdtes ved 63 - 69°C i 10 timer, hvorefter blandingen af- 9 142056 køledes og filtreredes til dannelse af et hvidt bundfald med et smeltepunkt på 145 - 147°C under dekomposition. Dette hvide,krystallinske stof blev identificeret som N-ethyl*N-phosphonomethyl-glyciå-N-oxid ved magnetisk kerneresonansspektral-analyse

Beregnet: C, 28,18#; H, 5,68#; N, 6,57#

Pundet: C, 27,92#; H, 5,58#; N, 6,44# EKSEMFBL_8 N-n-propyl-N-phosphonomethyl-glycln (6,34 gram, 0,03 mol) og iseddike (30 ml) blev indført i en reaktionsbeholder under omrøring. Blandingen opvarmedes til 70°C, og 30# hydrogenperoxid (17,0 gram, 0,15 mol) blev tildryppet i løbet af 3,75 timer. Temperaturan blev opretholdt ved 55 - 70°C i ialt 10 timer. Reaktionsblandingen afkøledes og gav en positiv stivelse-KI-prøve. Reaktionsblandingen blev inddampet under aftræk, og derefter førtes en strøm af svovldioxid gennem opløsningen til reduktion af overskud af hydrogenperoxid. Opløsningen blev derefter koncentreret ved, at en strøm af nitrogen førtes hen over væsken. Et hårdt, krystallinsk lag blev „ dannet på bunden af den øirupsagtige væske. Dette lag blev knust og opslemmet, og massen stivnede til et hvidt stof. Dette stof blev udrevet med 15 ml ethanol, og blandingen filtreredes til dannelse af et hvidt,fint pulver. Dette pulver blev lufttørret og havde et smeltepunkt på 138 - 139°C. Ved magnetisk kerneresonans- spektralanalyse og kemisk analyse blev stoffet identificeret som N-n-propyl-N-phosphonomethyl-glycln-N-oxid.

Beregnet: C, 31,72#; H, 6,21#; N, 6,17#

Fundet: C, 31,45#; H, 6,07#; N, 5,98#

Ovennævnte procedure blev gentaget med den pågældende N-substituerede N-phosphonomethyl-glycin i stedet for udgangsmaterialet til dannelse af følgende forbindelser: N-isopropyl-N-phosphonomethylglycin-N-oxid (smp: 136 - 137°C under dekomposition) N-benzyl-N-phosphonomethyl-glycin-N-oxid (smp: 148 - 150°C under dekomposition) N-3,4-dichlorbenzyl-N-phosphonomethyl-glycin»N-oxid (smp: 135 - 136°C under dekomposition) N-sek-butyl-N-phosphonomethyl-glycin-N-oxid. trinatriumsalt-trihydrat (smp: 140 - 145°C under dekomposition) 10 142056 N-isobutyl-N-phosphonomethyl-glycin-N-oxid, trinatriumsalt-trihydrat (smp: 145 - 147°C under dekomposition) N-cyclohexyl-N-phosphonomethyl-glycin-N-oxid, trinatriums alt-dihydrat (smp: > 290°C) N-phenethyl-N-phosphonomethyl~glycin-N-oxid-trinatriumsalt-dihydrat (smp: >290°C) N-dodecyl-N-phosphonomethyl-glycin, N-oxid-trinatriumsalt-dihydrat (smp: > 280°C) EKSEMPEL 9

En blanding af N-phosphonomethylimino-dieddikesyre (1,0 gram), tri-fluoreddikesyre (20 ml 50% vandig) og m-chlorperoxybenzoesyre (2,7 gram, 85% rent) indførtes i en glasreaktor og omrørtes ved stuetemperatur i 5 timer. Blandingen blev opvarmet til 60-65° C i 2 timer, hvorunder blandingen blev klar, og derefter udfældedes et hvidt stof. Dette hvide stof blev fjernet ved centrifugering og var formodentlig m-chlorbenzoesyre. En del af den klare opløsning blev underkastet magnetisk kemeresonans-spektralanalyse og viste sig at være i det' væsentlige rent N-phosphonomethylimino-dieddikesyre-N-oxid.

Når pereddikesyre (4C$) blev anvendt i stedet for chlorperbenzoesyre ved denne reaktion og vandig trifluoreddikesyre anvendtes som opløsningsmiddel ved 25-70° C, dannedes samme N-oxid-produkt, der blev identificeret i 'reaktionsblandingen ved magnetisk kerneresonans-spektralanalyse.

Forsøget gentoges med natriumperborat i stedet for chlorperbenzoesyre, idet reaktionen udførtes i et basisk,vandigt medium ved 50°C.

Der opnåedes samme N-oxid-produkt, som identificeredes i reaktionsblandingen ved magnetisk kemeresonans-spektralanalyse.

Forsøget gentoges med den ændring, at der i stedet for chlorperbenzoesyre anvendtes kaliumpersulfat i et basisk,vandigt medium ved højst 46°C. Der opnåedes samme N-oxid-produkt, som blev identificeret i reaktionsblandingen ved magnetisk kerneresonans-spektralana-lyse.

11 142056 EKSEMPEL 10

Den herbicide aktivitet af forskellige forbindelser, der omfattes af den foreliggende opfindelse, er påvist som angivet i det efterfølgende. Den aktive bestanddel sprøjtes på 14-21 dage gamle prøver (som angivet) af forskellige plantearter. Sprøjtemidlet består af en vandeller organisk opløsningsmiddel-vand-opløstting indeholdende dén aktive bestanddel og et overfladeaktivt stof (35 dele butylaminsalt af dodecylbenzensulfonsyre og 65 dele talgolie kondenseret med ethylen-oxid i forholdet 11 mol ethylenoxid og 1 møl ta]g olie) påføres planterne i forskellige områder med flere mængdeforhold af aktiv bestand del. De behandlede planter anbringes 1 et drivhus, og virkningen observeres og noteres efter ca. 2 uger eller ca. 4 uger, sålede? som det er anført i den sidste kolonne af tabellerne I og II.

Indexet for den opståede herbicide aktivitet, som er anført i tabellerne I og II, er følgende:

PLANTEREAKTION INDEX

Ingen beskadigelse 0

Svag beskadigelse 1

Moderat beskadigelse 2

Kraftig beskadigelse 3

Dræbt 4

De i tabellerne nævnte forbindelser er følgende: 12 142056

De i tabel I anvendte forbindelser er følgende: FORBINDELSE _FORBINDELSENS NAVN_ I N-phosphonomethylimino-dieddikesyre-N-oxid II N, N-diphosphonomethyl-glycin-N-oxid-monomethylat III N-phosphonomethylimino-dieddikesyre-N-oxid-mono- natriumsalt IV N,N-diphosphonomethyl-glycin-N-oxid-monohydrat V N-methyl-N-phosphonomethylglycin-N-oxid VI N-phosphonomethylimino-dieddikesyre-N-oxid-di- natr iums alt-dihydrat VII N- phosphonomethylimino-diéddikesyre-N-oxid-trinatrium- s alt-dihydra t VIII N-phosphonomethylimino-dieddikesyre-N-oxid-tetranatrium- salt-dihydrat IX N-phosphonomethylimino-dieddikesyre-N-oxid-monoiso- propylammoniumsalt X N-phosphonomethylimino-dieddikesyre-N-oxid-diethyl- ester- hydrochlorid XI N-phosphonomethyliminodieddikesyre-N-oxid-dihydrat- tetralithiumsalt XII N-propyl-N-phosphonomethylglycin-N-oxid XIII N- i s opropyl-N-pho sphonomethylglycin-N-oxid XIV N-ethyl~N-phosphonomethylglycin-N-oxid XV N-benzyl-N-phosphonomethylglycin-N-oxid XVI N-methyl-N-phosphonomethylglycxn-N-oxid-trinatrium- salt-dihydrat XVII N-3,4-dichlorbenzyl-N-phosphonomethylglycin-N-oxid XVIII N- sek, -butyl-N-pho sphonomethy3glycin-N-oxid-tri na tr iums alt-trihydrat XIX N- i s o buty 1-N-pho sphonome thy ]gly cin-N- oxi d-trinatrium- - salt-trihydrat XX N-cyclohexyl-N- pho sphonomethylglycin-N-oxid-trinatrium salt-dihydrat XXI N-phenethyl-N-pho sphonome thylglycin-N-oxid-trinatr ium- s alt-dihydrat XXII N-dodecyl-N-phosphonomethylglycin-N-oxid-trinatrium- salt-dihydrat XXIII N,N~diphosphonomethylglycin-N- oxid-pentanatr iums alt, dihydrat 13 I % 142056 < Ή

I—I

s TABEL I B § - Ό Λ α. φ

O rQ

β ?

Φ P P

CO P Φ

3 +J

« ·ΰ ‘N

fl τ) Φ ¢) 3 o a) +>

*H 0? PS P

xj φ ο < p φ

-μ 03 cd P iaO

C oca μ - ο P

aj ω Φ ra +»

Η X T) p. ffi ο -P

Φ cd -P S !>> η Φ φ Φ 03 » Η ΦΡΟΜΜΕ-ΐ(^μ

Tf S ,Ω Η β Ια ο® •w P rø g φ ο ^ Ρ Ο ra ο, > Ρ *Η Η So MX tc æ Ρ m η Ρ χ) ·π> 3 τ3 >,φ^β S <u φ χ Forbindelse Forhold μ°η å, > ο φ > ο p § .2

Kg/hektar <rpQfriH!i!øHOtøfciW;i;0 .......-ni u.i-..... . . - -------1-- — [—I-π-r i · · -T------ - i " 1 1 ......... ' .........—...........— .

I 4,5 4355 4 - 44*3 52 4444 4 - 44 -4 44 II 4,5 111210110012 1212 11 1100 14 11.2 1412 32 1212 22 2432 43 3433 34 III 4,5 1 2 3 2 4 3 1 3 2 2 3 2 2432 44 2 433 44 11.2 4332 43 2323 32 4443 44 2434 44 IV 4,5 II2203II2322 1122 04 2132 24 V 4,5 3333 32 244342 4433 34 2444 44 11.2 3433 43 4433 42 4443 44 4434 44 VI 4,5 3132 34 233 2 42 4232 34 2433 44 VII 4,5 3 4 3 3 3 - 3 3 3 3 4 2 3433 3 - 3343 44 VIII 4,5 2312 44 1331 32 2312 44 2441 34 IX 4,5 3 3 3 3 4 3 3 4 3 3 4 2 4433 44 4444 44 X 4,5 43224-243242 4322 4 - 3432 44 XI 4,5 221142223132 2212 43 3344 44 14 142056 J2 Μ η g <J ·Η Η TABEL I (fortsat) g £ - ·η i p. g

O _ rQ

S g C

ω P h w § j§

« -5 'H

g Tj CD © 5 O © _ .

•H ‘H © P g ft i| ø o <: 3 © 40 03 flj S-ι d °c0 S-i •'O ί

S bO Φ ra -P

Ηίχί'ϋ Pi $ O ¢) f

© 10 -P S F>> k o fn P

tQ ~ H øpOM&OgHo^ TJØrO H S ® P 5¾ © •h k ra cfl © o ~ P ° © m r •p'HHæa&oraMMpmP c. irj *ro aO^Øii^PSd© * Forbindelse Forhold φοοο-ηηρ-ηλο^μ Kg/hektar «f £ £ o, £ o g £ ° % a g XII 4,5 140 141 22 313 2 240 241 34 423 4 11.2 343 342 12 313 2 443 344 34 443 4 XIII 4,5 200 142 03 111 2 200 144 14 122 4 11.2 221 143 12 313 2 341 144 24 344 4 XIV 4,5 332 123 33 343 2 344 23 4 34 344 4 11.2 444 333 44 443 2 XV 4,5 111 100 13 211 2 220122143224 11,5 222 221 03 322 2 223 231 13 443 4 XVI 4,5 232131222332 242 232 24 344 4 11.2 332 143 22 334 2 443 244 34 444 4 XVII 4,5 010 111 01 111 2 210 141 12 112 4 15 β 142056

Fj Μ

Η S

<5! *Η ιΗ TABEL I (fortsat) g 'g •η $

Tj in ο, φ o „ & ti 0 c

0 HH

ra S £

r, tj 'H

Q Xf φ Φ 3 o cd •Η <H Φ H g ti £J Φ O <5 ? © +3 ra aj 5 §p § S s S f * * « M L IS £ 5 8 e 2 ® δ u g I o ® .

& S fa S 3 >,©*,£ s s s x Forbindelse Forhold mSh p, > o φ > o k © .q

Kg/hektar ^pqfr.H&PnoM^mKo 11.2 2 2 1 1 4 2 0- 1 1 1 2-2 221 242 22 343 4 XVIII 4,5 000 100 00 000 2 11.2 010 100 - 0 100 4 XIX 4,5 110 13 112 2 12 2 211 234 24 313 4 11.2 431 142 23 443 2 442 242 34 444 4 XX 4,5 100100001002 11.2 . 110 141 02 122 2 110 242 23 312 4 XXI 4,5 221132113232 240 131 22 314 4 1,12 100 140 02 122 2 200 140 04 222 4 XXII 11,2 000 000 00 000 2 000 230 10 101 4 * __ Forbindelserne anvendt til 3 uger gamle planter, andre forbindelser til 2 uger gamle planter.

16 142056 A - Sojabønne F - Xanthium L - Fløjlsblad B - Sukkerroe G - Vild boghvede Μ - Bromus Tectorum C - Hvede H - Ipomæa N - Panicum Spp D - Ris I - Hamp Sesbania 0 - Hanespore E - Sorghum J - Hvidmelet gåsefod P - Blodhirse

TABEL II

Mængde

Forbindelse .. kg/hektar A BCDEFGHIJLMNOPæ I 0,112 0120311212121222 I 0,11.2 1130311212122334 I 0,224 OO332III23OI2232 I ' 0,224 0133211133023244 I 1,12 3433322233324332 I 1,12 3443433243334334 3E — Observeret uger efter behandling.

Den i tabel II nævnte forbindelse blev påført 3 uger gamle planter.

17 142056 EKSEMPEL 11 I forbindelse med bestemmelsen af den vækstregulerende effekt af de omhandlede forbindelser på sukkerrør bemærkes, at en passende tilførselsmængde kan variere mellem 0,11 kg pr hektar og 5,6 kg pr hektar. I afhængighed af lokal dyrkningspraksis dyrkes sukkerrør i 9 til 30 måneder forud for indhøstningen, og det er derfor nødvendigt at tage hensyn til både den kronologiske alder og modningstrinnet af rørene ved bestemmelse af tilførsel 3mængder. Behandlingen af sukkerrørene udføres sædvanligvis 2 til 10 uger før den beregnede høstdato.

Ved denne prøve behandles enkelte sukkerrør med de omhandlede forbindelser ca. 4 uger før indhøstningen. For at undgå prøveudtagningsfejl anvendes ældre sukkerrør, fortrinsvis 13 til 23 måneder gamle, til prøverne. For hver anvendt forbindelse bliver mindst 5 stilke behandlet, og de totale værdier blev beregnet som gennemsnit for hver stilk. For at forøge nøjagtigheden af analyserne blev kun anvendt de 15 yderste led af hver stilk. Samme antal ubehandlede sukkerrør med samme alder blev ligeledes behandlet til opnåelse af kontrolprøver. En sammenligning af værdier for de behandlede rør pied kontrolprøverne udgør en bekvem metode til at bestemme den regulerende effektivitet af disse forbindelser.

Analyserne udførtes ved den såkaldte pressemetode, der er udviklet af T. Tanimoto og rapporteret i Hawaiian Planters' Record, bind 57, pp. 133-150. Disse data udtrykkes som saftrenhed og pol-procent sukkerrør. Pol-procent sukkerrør er en polarimetrisk bestemmelse, der angiver procentindholdet af saccharose, hvis det er det eneste stof i opløsningen, som drejer planet foldet polariserede lys.

En bestemmelse af pol-procent sukkerrør betragtes af fagmænd som en effektiv metode til bestemmelse af indholdet af saccharose i sukkerrørsaft.

Ca. 38 mg af hver anvendt forbindelse opløses i en lille mængde vand, som indeholder lidt af et overfladeaktivt stof. Den dannede opløsnirig indføres derefter i kransen af hver af de stilke, som skal afprøves, med undtagelse af de ikke-behandlede kontrolplanter. Efter indhøstningen fjernes de yderste 15 led af hver stilk af den behandlede gruppe og kontrolgruppen, og de forenes hver for sig og analyseres som beskrevet. De forbindelser, der blev afprøvet, var de i ovennævnte liste angivne forbindelser, betegnet med romertal.

18 162056

Forbindelserne blev påført på sukkerrørstilkene. De opnåede data ved første og anden indhøstning udviste en forøgelse i forhold til kontrolplanterne som angivet i efterfølgende tabel.

Første høst Anden høst

Forb. saft renhed Pol % rør saft renhed Pol % rør I 7,08 2,70 7,73 2,71 III 4,98 2,04 5,69 2,21 IV 8,04 3,35 4,01 3,24 v 8,73 3,84 4,98 2,48

Disse forøgelser repræsenterer den arithmetiske differens mellem data far de behandlede stilke og de ubehandlede kontrolstilke. For bedre at forstå betydningen af forøgelsen af pol-procent sukkerrør bemærkes det, at denne forøgelse betyder, at der skal knuses mindre mængder sukkerrør for at yde samme mængde sukker, og at hvis den totale vægtmængde producerede sukkerrør er den samme, vil den nævnte forøgelse betyde en tilsvarende forøgelse af sukkerudbytte pr. hektar.

Forbindelserne I og IV er prøvet i sammenligning med den fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 1 952.743 kendte.forbindelse N,N-diphosphonomethylglycin χ) med følgende resultater: Første høst Anden høst

Forb. saftrenhed Pol % rør saftrenhed Pol % rør I +7,08 +2,70 +5,74 +2,71 IV +8,04 +3,35 +4,01 +1,66

Reference3^ +0,35 = -0,32 +1,74

Forbindelserne XV og XVII er prøvet i sammenligning med de fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 2 211 489 kendte forbindelser N-benzoyl-N-pho sphonomethylglyc in (reference x) og N-3,4-dichlor-benzoyl-M-phosphonomethyl-glycin (reference xx) med følgende resultater: ig 142056 Første høst Anden høst

Forb. saft renhed Pol % rør saft renhed Pol % rør XV + 10,47 + 1,25 +12,04 +4,34

Reference * 0,33 + 0,33 - 6,21 - 1,69 XVII + 6,44 + 2,83 + 6,22 + 4,04

Reference** +1,97 + 0,65 - 0,68 - 0,11 EKSEMPEL 12

Ved denne prøve anvendtes planter til at demonstrere en regulerende effekt på den vegetative vækst af plænegræs. Græs af arten Kentucky 31 svingel dyrkedes i potter og holdtes i drivhuse under gode vækstbetingelser. Hver potte græs blev vandet ensartet, og græsset blev første gang klippet efter 2 ugers vækst til en højde på 6-7 cm og derefter klippet hver 3-5 dage i afhængighed af væksthastigheden.

Den aktive forbindelse blev påført i form af en vandig blanding, indeholdende ca. 0,596 af et overfladeaktivt stof, idet der anvend-' tes en forstøvningshastighed, udtrykt i kg eller gram pr. hektar græsareal, når det var ca. 4 uger gammelt. Tre potter græs anvendtes til hver behandling og sammenlignedes med ubehandlede kontrolplanter 2 uger efter påføringen af den kemiske forbindelse.

Hvis N-phosphonomethyliminodieddikesyre-N-oxid (forbindelsen I) påførtes i en mængde på 0,28 kg pr. hektar ved ovennævnte "frete- ! gangsmåde, blev der iagttaget en 25 % eller større reduktion i væksten i den 2 ugers prøveperiode uden nogen phytotoxicitet i sammenligning med kontrolplanterne. Ved påføring af 0,56 kg pr, hektar blev iagttaget nogen phytotoxisk effekt.

EKSEMPEL 13

Ved denne prøve anvendtes visse af de omhandlede forbindelser til at demonstrere en regulerende effekt på den vegetative vækst af plænegræs. Et antal potter blev tilplantet med Kentucky 31 svingel, som blev dyrket i ca. 4 uger. Forbindelserne påførtes i opløsninger 1 acetone og vand, og ca. 0,2596 af et overfladeaktivt stof blev tilsat. Behandlinger med de angivne mængder blev gennemført ved hjælp af en håndsprøjte, og observationerne blev udført 2 uger senere. De observerede resultater er sammensat af flere gentagelser af hver prøve* -og de er baseret på sammenlignende målinger i forhold til ubehandlede kontrolplanter.

20 142056 Når N-phosphonomethyliminodieddikesyre-N-oxid (forbindelsen I) påførtes i en mængde på ca. 0,28 kg pr. hektar, var den vegetative vækst eller højde af planterne mindst 25% mindre end for de ubehandlede kontrolplanter. Denne forbindelse udviste en phytotoxicitet på svingel ved en mængde på 0,56 kg pr. hektar, EKSEMPEL 14

Den regulerende effekt af de omhandlede forbindelser blev demonstreret i en række af prøver på typiske enkimbladede planter og tokimbladede planter. Ved hver af disse prøver blev forbindelserne iblandet acetone og/eller vand plus en lille mængde overfladeaktivt stof, og påføringsmængden varierede i afhængighed af den særlige forbindelse, som anvendtes ved prøverne. Typiske enkimbladede planter var majs af arten Pioneer 5567» og typiske tokimbladede planter var sojabønner af arten Wayne eller Corsoy. Ubehandlede kontrolplanter . anvendtes til sammenligning ved alle prøver. Proceduren var følgende:

Prøve A

Et antal majsplanter dyrkedes ud fra frø i aluminiumbakker i en periode på 1 uge. Højden af hver majsplante måltes derefter til toppen af kransen. En opløsning af den afprøvede forbindelse sprøjtes derefter over planterne i bakken med en udvalgt påføringsmængde pr. areålenhed. Alle bakkerne blev overført til et drivhus og vandet nedefra i et sandlag. Hver bakke blev gødet med 40 ml af en 1,5% opløsning af Rapido-Gro ca. 2 dage efter behandlingen. 2 uger efter behandlingen blev højden af hver plante i bakkerne atter målt til toppen af kransen, og direkte sammenligninger blev udført med ubehandlede kontrolplanter.

Prøve B

Et antal sojabønneplanter dyrkedes ud fra frø i en aluminiumbakke i et tidsrum på 1 uge. Højden af hver sojaplante måles derefter til toppen af den sidste knop. En opløsning af den omhandlede forbindelse sprøjtes derefter over planterne med en udvalgt påføringsmængde pr. arealenhed, og bakkerne behandles derefter som beskrevet under prøve A. 2 uger efter behandlingen måles højden af 2i U2056 hver plante i bakkerne igen til toppen af sidste knop, og direkte sammenligninger udføres med de ubehandlede kontrolplanter,

Prøve C

. r "

Et antal sojabønneplanter dyrkedes ud fra frø i plasticpotter, og disse udtyndes til en enkelt plante pr. potte umiddelbart forud for behandlingen. En opløsning af prøveforbindelsen sprøjtes på planter i flere potter, idet sådanne planter omfatter nogle, der er· 4 uger gamle (3-4 trebladet udviklingstrin) og nogle er 6 viger gamle (5-6 trebladet udviklingstrin). De behandlede planter og de ubehandlede kontrolplanter er tilnærmelsesvis af samme størrelse ved påføringen, og derefter overføres alle planterne til et drivhus, vandes og gødes" i det væsentlige som angivet ovenfor. 2 uger efter påføringen måles højden af hver sojabønneplante til spidsen af den endestillede knop, andre synlige effekter noteres, og direkte sammenligninger udføres med de ubehandlede kontrolplanter. Resultaterne af prøverne fra de to trebladede trin er angivet som middelværdierne, med mindre andet ^ er direkte anført. i,; - · I forbindelse med de specifikke påføringsmængder, som anvendes ved prøverae A-C, udtrykt i kg pr. hektar »bemærkes det, at disse prøver omfatter en behandling af et forholdsvis lille antal planter i en bakke eller potte. Den faktiske påføringamongde af den kemiske forbindelse til selve planterne kan sædvanligvis være noget lavere end den angivne mængde i kg pr. hektar. De anførte data svarer til "" den største mængde, hvori en planteveakstregulerende effekt kunne anvendes uden iagttagelse af ringe phytotoxiske effekter.

På denne måde afprøvede man de forbindelser, der er angivet i ovennævnte liste, betegnet med romertal.

Alle forbindelserne I-XX og XXIII blev afprøvet med forskellige msfing-i deforhold, nemlig 6,7 kg pr. hektar eller mindre -i overensstemmelse med prøven A. Forskellige reaktioner blev iagttaget, herunder phy-totoxicitet. :^·

Ved en påføringsmængde på ca. 6,7 kg pr. hektar ved prøve A med enten forbindelsen XX eller XVIII har det vist sig, at mindst 2/3 af de behandlede majsplanter udviste 26% eller mere reduk- 22 142056 tion eller hæmning af den vegetative vækst i forhold til ubehandlede kontrolplanter. Den samme regulerende effekt er demonstreret ved en påføringsmængde på 3,36 kg pr. hektar med forbindelsen XX under nogen blegning, men ingen effekt er noteret med forbindelsen XVIII ved denne lave mængde.

Ved en tilførsel af ca. 1,34 kg pr. hektar ved prøve A med enhver af forbindelserne II, VIII, IX, IV, XVI, XVII og XIX har det vist sig, at mindst 2/3 af de behandlede majsplanter udviste 26 % hæmning af den vegetative vækst eller mere i sammenligning med behandlede kontrolplanter. Nogen blegning er noteret med forbindelserne II, VIII, IV og XVII. Nogen nekrose er noteret med forbindeslerne II og XVII.

Ved en påføringsmængde på 0,67 kg pr. hektar ved prøven A med forbindelserne III, VIII, X, XI, IX, VII, XIII, V, XVII og XIX udviste mindst 2/3 af de behandlede majsplanter 26 % eller · mere hæmning af den vegetative vækst i forhold til ubehandlede kontrolplanter. Forbindelsen XI udviste også nogen blegning.

Ved en påføringsmængde på 0,34 kg pr.hektar ved prøve A med forbindelserne III, X, VII, XV, XII og V udviste mindst 2/3 af de behandlede majsplanter 26 % eller mere hæmning af den vegetative vækst i forhold til ubehandlede kontrolplanter.

Ingen effekt er bemærket ved prøve C med forbindelserne I, II, III, X,. VI eller V ved 0,56 kg pr. hektar, medens forbindelserne IX og VII udviste blegning og svag phytotoxicitet. Ved denne prøve i en mængde af 0,56 kg pr. hektar udviser forbindelsen VIII dog blegning, inhibering af bælgdannelsen og vækstreduktion i sammenligning med ubehandlede kontrolplanter. Forbindelsen XXIII udviste forsinket bælgdannelse ved 1,12 kg* Pr· hektar ved denne prøve. Forbindelsen IV udviste ingen effekt ved 1,12 kg pr, hektar ved denne prøve.

Alle forbindelserne I - XX og XXIII blev afprøvet med forskellige mængdeforhold, f. eks. 6,7 kg pr. hektar eller mindre i overensstemmelse med prøveproceduren B. Forskellige reaktioner blev iagttaget, herunder nogen'phytotoxicitet. Efterfølgende beskrivelse er et sammendrag af disse resultater.

0_ 142056 23 Når forbindelsen I blev påført med en mængde på 6,7 kg og 3,36 kg pr. hektar, iagttoges kraftig phytotoxicitet. Ved 1,34 kg pr. hektar er fundet, at mindst 2/3 af s o jap lanterne udviste mindst' 26% hæmning af den vegetative vækst over for ubehandlede kontrolplanter, bladinhibering, bladomdannelse, akselknopudvikling og inhibering af udvikling af skud blev også iagttaget.

Forbindelserne III, VIII, X, XI, IX, VII, XVI, XV, XII, ΧΪΙΙ og XIX ved påføring i mængder på 1,34 kg pr. hektar og XVII ved 3,36 kg pr. ‘ hektar i prøven B viste, at mindst 2/3 af sojåbønneplanteme blev mindst 26% hæmmet af den vegetative vækst i forhold til ubehandlede kontrolplanter. Disse forbindelser udviste også en eller flere af følgende virkninger: blegning, akselknopudvikling eller bladæhdring. Forbindelserne II, VI og IV, påført i mængder på 1,34 kg pr. hektar, udviste andre plantevækstregulerende virkninger, såsom akselknopudvikling og bladændring. Forbindelsen IV udviste også blegning.

Når forbindelserne XXIII, XX og XVIII blev påført i mængder på 6,7 kg pr. hektar, har det vist sig, at mindst 2/3 af sojabønneplanterne udviste mindst 26% hæmning af den vegetative vækst i forhold til Ubehandlede kontrolplanter. En eller flere af følgende virkninger blev også iagttaget: blegning, akselknopudvikling eller bladændring. Forbindelserne XXIII, XX og XVII gav samme resultater ved påføring af mængder på 3,36 kg pr. hektar, dvs., at væksthæmningen var mindst 26%.

Når forbindelserne XIV og V blev påført i mængder på 0,67 kg pr. hektar af prøve B, udviste sojåbønneplanteme mindst 26% hæmning af væksten i forhold til ubehandlede kontrolplanter. Forbindelsen V udviste også denne effekt ved 0,34 kg pr. hektar. Disse forbindelser udviste ved denne prøve også blegning, akselknopudvikling og bladændring .

De omhandlede aktive forbindelser kan iblandes de sædvanlige tilsætningsmidler, såsom fortyndingsmidler, strækkemidler, bæremedier oer konditioneringsmidler, til dannelse af præparater i fin fordelt pulverform, i form af piller, opløsninger, dispersioner eller emulsioner. Den aktive bestanddel kan således anvendes med et tilsætningsmiddel, såsom et fint fordelt stof, en væske af organisk oprindelse, vand, et fugtemiddel, dispergeringsmiddel, et eraulgeringsmiddel eller en vilkårlig kombination af disse. Af økonomiske grunde og. for nemhedsv 24 142056 skyld er vand det foretrukne fortyndingsmiddel, især i forbindelse med i vand letopløselige salte, såsom alkalimetalsalte og amin-eller ammoniumsaltene.

Der kan således fremstilles herbicider eller planteregulerende præparater, især i form af væsker eller opløselige pulvere, indeholdende som konditioneringsmiddel fortrinsvis et eller flere overfladeaktive stoffer i en sådan mængde, at præparatet let dispergeres i vand eller i olie. Inkorporeringen af et overfladeaktivt stof forøger i høj grad præparatets effektivitet. Ved udtrykket "overfladeaktivt stof" forstås fugtemidler, dispergeringsmidler, suspenderingsmidler og emulgeringsmidler. Anioniske, kationiske og ikke-ioniske midler kan lige nemt anvendes.

Foretrukne fugtemidler er alkylbenzen- og alkylnaphthalen-sulfonater, sulfaterede fedtalkoholer, aminer eller amider, langkædede syreestere af natriumisethionat,estere af natriumsulfosuccinat, sulfaterede eller sulfonerede fedtsyreestere, petroleumsulfonater, sulfonerede vegetabilske olier, ditertiære acetylen-glycoler, polyoxyethylen-derivater af alkylphenoler (især isooctylphenol og nonylphenol) og polyoxy-ethylen-derivater af de mono-højere fedtsyreestere af hexitolanhydri-der (f.eks. sorbitan). Foretrukne dispergeringsmidler er methyl-cellulose, polyv inyl-alkohol, natrium-lignin-sulfonater, polymere alkylnaphthalen-sulf onater,: natrium-naphthalen-sulf onat og poly-me thyl en-bisnaphthalensulfonat.

Vand-dispergerbare pulvere kan fremstilles med indhold af en eller flere aktive bestanddele, et inert fast strækkemiddel og et eller flere fugtemidler og dispergeringsmidler. De inerte faste strækkemidler eller bæremedier er sædvanligvis af mineralsk oprindelse, såsom naturligt ler, kiselgur eller syntetiske mineraler, der er afledt af siliciumoxid eller lign. Eksempler på sådanne bæremedier er kaoliniter, attapulgit-ler og syntetisk magnesiumsilicat. De vandopløselige pulvere indeholder sædvanligvis 5-95 vægtprocent aktiv bestanddel, 0,25-25 vægtdele fugtemiddel, 0,25-25 vægtdele dispergeringsmiddel og 4,5-94,5 vægtdele inert fast bæremedium, idet alle dele er beregnet i forhold til den totale blanding. Om nødvendigt kan 0,1-2,0 vægtdele af det faste bæremedium erstattes med en korrosionsinhibitor eller et anti-skummemiddel eller begge dele.

* 25 14205 6

Vandige suspensioner kan fremstilles ved blanding og formaling af en vandig opslæmning af vanduopløselige aktive bestanddele i nærværelse af dispergeringsmidler til dannelse af en koncentreret opslæmning af meget fint fordelte partikler. Den dannede, koncentrerede, vandige suspension er karakteriseret ved en yderst lille partikelstørrelse, således at den ved fortynding og påsprøjtning danner et ensartet overtræk.

Emulgerbare olier kan indeholde den aktive bestanddel opløst i opløsningsmidler, der er uopløselige eller delvis opløselige i vand, sammen med et overfladeaktivt stof. Hertil egnede opløsningsmidler er carbonhydrider og med vand ublandbare ethere, estere eller ketoner. Den emulgerbare olie indeholder sædvanligvis fra 5 til 95 dele aktiv bestanddel, 1-50 dele overfladeaktivt middel og 4-94 dele opløsningsmiddel, baseret på vægten af dén emulgerbare olie.

De herbicide præparater kan også indeholde andre tilsætningsmidler-, f.eks. gødningsstoffer, phytotoxiske midler og plantevækstregulerende midler, pesticider og lignende tilsætningsmidler eller kan kombineres med et vilkårligt af de ovennævnte tilsærtaingsmidler, men i nogle tilfælde foretrækkes det dog at anvende præparaterne alene med efterfølgende behandling med andre phytotoxiske midler, gødningsstoffer og lignende til opnåelse af maksimal effekt. F.eks. kan en mark sprøjtes med et af de omhandlede præparater enten før eller efter behandling med gødningsmidler eller andre phytotoxiske midler. Det omhandlede præparat kan også blandes med andre stoffer, f.eks. gødningsstoffer, eller andre phytotoxiske midler, og påføres i en enkelt anvendelse. Kemikalier, der egner sig i kombination med de omhandlede aktive forbindelser, enten samtidig eller i rækkefølge, omfatter triaziner, urinstoffer, carbamater, acetamider, acetanilider, uraciler, eddikesyrer, phenoler, thiolcarbamater, triazoler, benzoesyrer og nitriler.

Eksempler på gødningsstoffer, der egner sig i kombination med de aktive bestanddele, er ammoniumnitrat, urinstof, potaske og super-phosphat.

Ved anvendelse af de aktive forbindelser ifølge den foreliggende opfindelse bliver effektive mængder af N-organo-N-phosphonomethylgly-cin-N-oxiderne påført de over Jorden værende plantedele. Påføring af flydende og pulverformede,faste,herbicide præparater eller planteregu-lerende midler til plantedelene over Jorden kan udføres på i og for

26 1420 S G

sig kendt måde, f.eks. mekaniske forstøvere eller manuelt betjente sprøjteapparater eller forstøvere. Præparaterne kan også udspredes fra flyvemaskiner i form af støv eller ved udsprøjtning på grund af midlernes høje effektivitet ved lave doser. Påføringen af herbicide blandinger til vandplanter udføres sædvanligvis ved sprøjtning af præparaterne over vandplanterne i de områder, hvor en kontrol med vandplanterne er ønsket.'

Anvendelsen af en effektiv mængde af de.omhandlede forbindelser til planten kan have væsentlig betydning for et heldigt resultat. Den nøjagtige mængde af aktiv bestanddel, som anvendes i hvert enkelt tilfælde, er dog afhængig af den ønskede reaktion på planterne samt forskellige faktorer, såsom plantearten, plantens udviklingstrin, regnvejrsmængden samt arten af den anvendte specifikke N-organo-N-phosphonomethylglycin-N-oxid-forbindelse. Anvendt til herbicidkontrol af den vegetative vækst ved påføring på bladene benyttes den aktive bestanddel i mængder på 0,11 - 22,4 kg pr. hektar eller derover. Ved anvendelse til kontrol af vandplanter påføres de aktive bestanddele i mængder mellem 1 del pr. million og 1.000 dele pr. million, baseret på vandigt medium. Den effektive mængde til phytotoxisk eller herbicid kontrol er den mængde, der er nødvendig til total eller selektiv kontrol, dvs. en phytotoxisk herbicid mængde. En fagmand vil på basis af den foreliggende beskrivelse med tilhørende eksempler være i stand til at bestemme den optimale påføringsmængde.

Anvendelsen af' en effektiv mængde af de omhandlede forbindelser til planteregulering kan i praksis være af kritisk betydning for plantevækstregulerende metoder ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Den nøjagtige mængde aktiv bestanddel, som skal anvendes, afhænger af det ønskede resultat på planterne samt af andre faktorer, såsom plantearten, udviklingstrinnet, omgivelserne samt arten af den anvendte specifikke W-organo-N-phosphonomethylglycin-Nr-oxid-forbindelse. Sædvanligvis anvendes de aktive bestanddele til effektiv planteregulering i mængder svarende til 0,011 til 11,2 kg pr, hektar. Det vil forstås, at mængden af den aktive bestanddel må være tilstrækkelig til at regulere den naturlige vækst eller udviklingen af de behandlede planter uden at producere en herbicid eller dræbende virkning på sådanne planter. En fagmand vil dog på basis af den foreliggende beskrivelse med tilhørende eksempler være i stand til at bestemme passende påføringsmængder.

27 142056

Ved anvendelse af midlerne til forøgelse af modningshastigheden af planterne, herunder forøgelser af sukkerindholdet af planter, såsom i sukkerrør, og lettelse af bladfældningen af planter, såsom for bomuld og sojabønner, påføres de aktive bestanddele i mængder på mindst 0,11 pr. hektar. Ved anvendelse til stimulering af plantevæksten til opnåelse af forbedrede udbytter af planteprodukter påføres de aktive bestanddele i mængder 0,022 til 0,56 kg pr. hektar. Ved anvendelse til kontrol af vandplanter er det hensigtsmæssigt at anvende de aktive bestanddele i mængder på mellem 0,10 dele pr. million og 1.000 dele pr. million, baseret på vandigt medium. Således kan den effektive mængde fastlægges i forhold til det ønskede resultat eller plantens reaktion, dvs. i afhængighed af) om man ønsker en plantevækstregulerende virkning i almindelighed, en phytotoxisk eller herbicid virkning til total eller selektiv kontrol, en effektiv roddannelse, en forøgelse af modningshastigheden, eller om man ønsker Sådanne virkninger som bladfældning, forøget sukkerindhold eller en udtørring.

Det vil forstås, at en fagmand på basis af den foreliggende beskrivelse med tilhørende eksempler let kan bestemme den optimale påføringsmængde, som bør benyttes i hvert enkelt tilftelde.