DK141644B - Fremgangsmåde til opretholdelse af et konstant forhold mellem slutværdien af en vækes vægtfylde og begyndelsesværdien af væskens vægtfylde i anlæg med ophedning af væsken ved sammenføring med vanddamp og apparat til udf ørelse af fremgangsmåden. - Google Patents

Description

i Ear i \P.&y (ti) FIEMIÆCSEUESSIIIFT 1 if. 1 6ifif ^ DANMARK "" A 23 c 3/037 §(21) Anwgnmø nr. 1688/65 (235 Indiwint di 10 · aPr · 19^ (23) Latah* 10- fipT. 1965 taNtaaHtatahiaaramMlHjht<ta 19* Bt&J 19@0

DIREKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Pttarta b.i«iwrta«ta

25· apr. 1962, 4984/62, CH

(71) ÅLHJRA AG, Bern, CE.

(7¾ Opfinder: Willi Loeliger, Buchmaldatraase, Konolfingen, CH.

(74) Ft>faJrn»gtiB unthr —gtw bahawthno:

Civilingeniør M.Gregersen.__ (s*) Fremgangsmåde til opretholdelse af et konstant forhold mellem slutvaar= dien af en væskes vægtfylde og begyndelsesværdien af væskens vægt= fylde i anlæg med ophedning af væsken ved sammenføring med vanddamp og apparat til udførelse af fremgangsmåden.

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til opretholdelse af et konstant forhold mellem slutværdien af en væskes vægtfylde og begyndelsesværdien af væskens vægtfylde i anlæg med ophedning af væsken ved sammenføring med vanddamp og af den i krav 5 l's indledning angivne art samt et apparat af den i krav 2’s indledning angivne art til udførelse af fremgangsmåden.

Med en sådan ophedningsbehandling kan der f.eks. opnås en afkimning af væsken. Særlig betydning har denne behandling for mælk, der i meget kort tid, der under visse omstændigheder 10 kan være mindre end 1 sekund, blive ophedet til en til ødelæggelse af alle kim tilstrækkelig temperatur på f.eks. 150°C, i-det en umiddelbart derefter følgende køling under ekspansion udelukker en skadelig forandring af mælken.

141644 2 I anlæg af den beskrevne art får den væske, der behandles, to gange en forandring af sit vandindhold. Ved sammenføringen med vanddamp kondenserer der damp i væsken, medens der ved den efterfølgende ekspansion undviger vanddamp fra væsken.

5 Under visse omstændigheder kan der indtræde yderligere ændringer i vandindholdet, nemlig, når væsken før sin ophedning bliver udsat for en ekspansion, ved hvilken der med en tryksænkning i væsken undviger opløste gasser, men også vanddamp fra væsken, eller når der efter den første ekspansion følger en el-10 ler flere yderligere tryksænkninger.

Beherskelsen af den endelige vægtfylde af den behandlede væske, d.v.s. væskens koncentration, er alt efter de foreliggende betingelser en vigtig forudsætning. Således kræves det ved behandling af sødmælk, der er bestemt til konsum, som en 15 selvfølge, at mælkens koncentration, d.v.s. forholdet mellem vandindhold og·tørsubstans, efter den beskrevne behandling har samme værdi som ved den ubehandlede mælk. I andre tilfælde kan der atter forlanges en ganske bestemt indtykkelse eller fortynding, d.v.s. et fra værdien 1 afvigende forhold mellem be-20 gyndelsesværdien og slutværdien af vægtfylden.

Det er allerede kendt at påvirke slutværdien af væskens vægtfylde ved regulering af den dermed sammenhængende begyndelsestemperatur, d.v.s. ved regulering af væskens temperatur umiddelbart før væskens sammenføring med vanddamp. Til dette 25 formål kan der anvendes en temperaturføler, der f.eks. indvirker på midler til ændring af den varmemængde, som afgives til væsken i en som overflade-varmeudveksler udformet forvarmer.

Den på en forudbestemt værdi indstillelige begyndelses- eller forvarmningstemperatur for væsken før væskens ophedning gennem 30 sammenføring med vanddamp er ved ellers omtrent konstantforblivende forhold et mål for den resulterende fortykkelse eller fortynding. Ved konstantholdelse af en forudbestemt forvarmnings temperatur kan man opretholde et ønsket forhold mellem slutværdien af væskens vægtfylde og begyndelsesværdien.

35 Omvendt kan det nævnte forhold mellem vægtfyldens be gyndelses- og slutværdi også reguleres ved regulering af den ligeledes med vægtfylden i et lovmæssigt sammenhæng stående ekspansionstemperatur eller ekspansionstrykket af væsken. For 141644 3 eksempel kan der findes en forbindelsesledning mellem ekspansionsrummet og et rum med lavere tryk og en reguleringsventil i denne forbindelsesledning, hvis stilling bestemmer størrelsen af ekspansionstrykket og af ekspansionstemperaturen. Ved 5 ellers konstantforblivende forhold hører der da til enhver værdi af ekspansionstemperaturen eller ekspansionstrykket et ganske bestemt forhold mellem begyndelsesværdi og slutværdi af vægtfylden. Afvigelser af dette forhold fra en ønsket værdi kan derefter bortreguleres ved forandring af stillingen 10 af den nævnte reguleringsventil.

I praksis har det vist sig, at der under visse omstændigheder ved ydre indflydelser, såsom en ændring af de drifts-størrelser, der påvirker ekspansionstrykket eller begyndelsestemperaturen, eventuelt kan optræde svingninger i ekspansions-15 temperaturen eller ekspansionstrykket for væsken, når der ikke ved hjælp af særlige midler sørges for, at disse driftsstørrelser holdes på en forudbestemt værdi. Sådanne forandrin·* ger kan på uheldig måde indvirke på slutværdien af væskens vægtfylde. Navnlig er det blevet fastslået, at den øjeblikke-20 lige absolutte højde af begyndelses- eller ekspansionstemperaturen udøver en betydelig indflydelse, der hænger sammen med den forskellige varmefylde af den med væsken sammenførte vanddamp og den ved ekspansionen fri blivende vanddamp. Dette varmeindhold er større for damp med højere tryk end for damp 25 med lavere tryk.

Opfindelsen tager sigte på i vidt omfang at afhjælpe de ovenfor beskrevne ulemper med en fremgangsmåde af den angivne art, ved hvilken forholdet mellem slutværdien og begyndelsesværdien af væskens vægtfylde reguleres indirekte med re-30 gulering af væskens begyndelsestemperatur umiddelbart før sammenføringen af væske og vanddamp eller ved regulering af ekspansionstemperaturen, og dette opnås ifølge opfindelsen ved, at man går frem som angivet i krav l's kendetegnende del.

Herved opnår man, idet begyndelsestemperaturen for væ-35 sken ved stigende ekspansionstemperatur stiger i stærkere grad end ekspansionstemperaturen, at der opnås det tilstræbte konstante forhold mellem slutværdien og begyndelsesværdien af væskens vægtfylde, selv når den øjeblikkelige absolutte højde 4 141664 af begyndelsestemperaturen eller af ekspansionstemperaturen er udsat for svingninger.

Apparatet til udførelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen er hensigtsmæssigt udformet som angivet i krav 2’s ken-5 detegnende del.

Ved denne udformning opnår man på enkel måde, at apparatet sikrer, at begyndelsestemperaturen ved stigende ekspansionstemperatur stiger i stærkere grad end ekspansionstemperaturen.

10 Ved udformning af apparatet som angivet i krav 3 kan man opnå en fordelagtig varmetilbagevinding.

Ved udformning af apparatet som angivet i krav 4 kan man opnå, at der ikke bruges mere ophedningsmiddel end nødvendigt.

15 Ved udformning af apparatet som angivet i krav 5 kan man ved reguleringen af varmeafgivelsen fra ekspansionsdampen ligeledes opnå, at der bruges så lidt ophedningsmiddel fra den uafhængige kilde som muligt.

Endvidere kan også, som allerede nævnt, i stedet for be-20 gyndelsestemperaturen ekspansionstemperaturen reguleres og dennes ønskede værdi derefter være påvirket omvendt af begyndelsestemperaturen.

Opfindelsen vil blive nærmere forklaret under henvisning til tegningen, på hvilken 25 fig. 1 skematisk viser et anlæg ifølge opfindelsen til behandling af sødmælk med regulering af b egynde1s e s t emp eratur en, fig. 2 et anlæg, der svarer til det i fig. 1 viste, dog med en ekstra forvarmer for væsken, 3Ό fig· 3 en udførelsesform for en i anlægget i fig. 1 skematisk vist reguleringsmekanisme, fig, 4 ved hjælp af en grafisk fremstilling et eksempel på den indbyrdes samhørighed af værdierne for begyndelsestemperaturen og for 35 ekspansionstemperaturen af væsken, fig. 5 en særlig kobling med to forvarmere, og fig. 6 et anlæg, der svarer til anlægget i fig. 1, 1*tS44 dog Med en regnlering af ekspansionstrykket eller af ekspansionstemperatur en.

Mælk, der skal behandles, bliver fra en ikke visir forrådsbeholder ved hjælp af en ptaarpe 1 under forøget tryk ever 5 en ledning 2 ledet til en forvarmer 5 og strømmer i forvarmet tilstand med en begyndelses- eller forrarmaingstemperatrar tj gennem en ledning 6 til em opheder 7. Ophederen 7 tjener til afkiuming af mælken med herrt tids opfedning af mælken ved hjælp af en direkte indføring af vanddamp. Dame kommer fra esr Ikke 10 vist dampgenerator gennem en ledning S ind i ophederen 7. Mælken bliver derved ophedet til en temperatur pi f. eks. ISO0 C.

Til regulering af ophedningsteaperataeten t^ findes der en regn-leringsmekanisme, der består af en temperaturføler 9, en regulator 10 og en reguleringsventil 11, og som påvirker den til-15 førte dampmængde i retning af en koastaatholdelse af opfednings temperaturen. Forholdene er hensigtsmæssigt indrettet således, at vanddamp, der føres sammen med mælken, kondenserer fuldstændigt i mælken.

For at udelukke uheldige ændringer af mælken som følge 20 af den forholdsvis høje ophedningsteaperatur bliver mælken i umiddelbar tilslutning til ophedningen kølet. Dette sker ved en hurtig tryksænkning i et ekspansionsapparat 12, der over en ledning 13 er forbundet med ophederen 7. I det indre af ekspansions apparatet 12, der har form som en lukket beholder, opret-25 holdes der et under atmosfæretryk liggende tryk. Ved den pludselige tryksænkning undviger svarende til ekspansionstrykket en vis vandmængde, der som ekspansionsdamp bortføres gennem en ledning 14.

Mælken, der er kølet til en under kogepunktet ved at-30 mosfæretryk liggende temperatur tg, bliver geimem en ledning 15 og en pumpe 15a bortført fra anlægget og kan f.eks. til yderligere køling tilføres en pladekøler af sædvanlig konstruktion. Den ekspansionsdamp, der undviger gennem ledningen 14, strømmer for en del gennem en ledning 16 ind i en konden-35 sator 17 og kan for en anden del anvendes i en ikke vist var-meudveksler til varmetilbagevinding. Ledningen 16 har en indstillingsventil 35, kondensatoren 17 er udformet som indsprøjtningskondensator, idet fersk vand indsprøjtes dea en ledning 19, hvilken vandmængde kan indstilles ved hjælp af en 141644 6 ventil 19a.

Til frembringelse af et passende undertryk i det indre af ekspansionsapparatet 12 er kondensatoren 17 endvidere over en ledning 20 tilsluttet til en vakuumpumpe 21. Blandingen af 5 indsprøjtningsvand og kondensat bliver bortført gennem en ledning 23 ved hjælp af en kondensatpumpe 22.

Forvarmeren bliver ophedet med et gennem en ledning 24 tilført ophedningsmiddel, f.eks. hedvand eller varm damp. Tilførslen af ophedningsmiddel kan påvirkes ved hjælp af en regu-10 leringsventil 25.

Til styring af begyndelses- eller forvarmningstemperaturen tj findes der en føler 26, hvis signal over en ledning 27 tilføres til en måleværdigiver 28. Denne frembringer et af øjeblikkelige afvigelser af den målte temperatur tg fra en ønsket 15 værdi afhængigt signal til påvirkning af ventilen 25, med hvilken måleværdigiveren er forbundet gennem en signalledning 29.

Den således opbyggede reguleringskreds arbejder på den måde, at ventilen 25 ved en sænkning af forvarmningstemperaturen tg udfører en åbningsbevægelse, medens omvendt en uønsket stigning 20 af temperaturen tg medfører en lukkebevægelse for denne ventil.

Ifølge opfindelsen tilføres der til den beskrevne reguleringskreds en ønsket værdi for begyndelsestemperaturen tg, hvis størrelse i forudbestemt grad indstilles i afhængighed af ændringer i væskens ekspansionstemperatur. Til dette formål 25 findes der en føler 30 for væskens ekspansionstemperatur tg, hvilken føler måler temperaturen af ekspansionsdampen i ledningen 14. Denne damptemperatur stemmer praktisk talt overens med temperaturen af den mælk, der bortføres gennem ledningen 25.

Det signal, der frembringes af føleren 30 i afhængighed 30 af den øjeblikkelige ekspansionstemperatur, bliver over en ledning 31 tilført til en måleværdiomsætter 32. Denne indeholder egnede midler, ved hvis hjælp der til enhver mulig ekspansionstemperatur tg kan udfindes den begyndelses- eller forvarmnings-temperatur tg, der svarer til et ønsket forhold mellem begyndel-35 sesværdien og slutværdien af væskens vægtfylde. Et signal, der svarer til den udfundne værdi af begyndelsestemperaturen tg, bliver derefter over en signalledning 33 som skal-værdi for temperaturen t^ tilført til den af delene 26 - 29 bestående reguleringskreds .

7 141544

Virkemåden af det beskrevne apparat er en sådan, at reguleringskredsen 26 - 29 i ligevægtstilstand holder den forud-bestearte begyndelses- eller forvarmningstemperatur tg for væsken konstant, hvilken temperatur er nødvendig for et ønsket 5 forhold mellem vægtfylden af den gennem ledningen 2 tilførte råmælk og slutværdien af vægtfylden for mælken i ledningen IS. Navnlig kan måleværdiomsætteren være udformet således, at slutværdien af vægtfylden er lig med mælkens begyndelses vægt fy Ide, at altså mælken hverken får en blivende fortykkelse eller for-10 tynding. Men man vil let indse, at det ved hjælp af opfindelsen også er muligt at styre vægtfylden af den behandlede væske, således, at den adskiller sig i en i forvejen bestemt grad fra vægtfylden af den tilførte væske.

I praksis anbefales der til behandling af mælken en 15 ekspansionstemperatur på cuu 80° C. Det tilsvarende ekspansionstryk bevirker da en fordelagtig uddrivning af uønskede lugte fra stald og foder.

Ved det i fig. 2 viste anlæg, der iøvrigt svarer til anlægget i fig. 1, bliver varme, der er indeholdt i ekspan-20 sionsdamp, direkte udnyttet i anlægget selv til fomramning af den tilførte væske. Til dette formål bliver ekspansionsdamp fra ledningen 14 gennem en ledning 18 ført ind i den som overil adevarmeudveksler udformede forvarmer 3, fra hvilken væsken gennem ledningen 4 når ind i den forvarmer 5, der ophedes ved 25 ophedningsmiddel fra en uafhængig kilde. I ledningen 18 findes en ventil 36 til indstilling af den dampmangde, der tilføres forvarmeren 3. Det kondensat, der dannes i forvarmeren 3, bliver på ikke vist måde over en kondensatudskiller ledet til den nederste del af kondensatoren 17.

30 Ved den i fig. 3 viste udførelsesform for regulerings mekanismen ved anlægget i fig. 1 bliver temperaturerne tg og tg målt ved hjælp af en med en fordampelig væske fyldt temperaturføler 41 eller 42, der i det indre af to fjederdåser henholdsvis 43 og 44 på kendt måde frembringer et til måleværdi-35 en svarende tryk. Bevægelsen af fjederdåsen 43 bliver ved hjælp af en stang 44 overført til en svingeligt fastgjort plade 45, der sammen med en trykmiddeldyse 46 på kendt måde i afhængighed af sin afstand fra dyseåbningen påvirker trykket i trykmiddelledningen 47. Ledningen 47 står gennem en indstil- um* 8 lingsventil 48 i forbindelse med en ikke vist trykmiddelkilde, f.eks. med en trykluftkilde. Trykket i ledningen 47 bliver ledet til en membran 49 i en indstillingsmotor 50. Til membranen er fastgjort en ventilstang 51 på den i fig. 1 viste ventil 25.

5 Stiger begyndelses- eller forvarmningstemperaturen t^ af en eller anden grund, vil pladen 45 bevæge sig i minus-retningen for en pil 52. Derved stiger trykket i ledningen 47, og ventilstangen 51 bliver bevæget i minus-retningen for en pil 53, hvilket medfører en formindskelse af den mængde ophed-10 ningsmiddel, der tilføres forvarmeren 5, og således en tilbageføring af temperaturen t3 til den oprindelige værdi.

Til indførelse ifølge opfindelsen af den ønskede værdi for begyndelses- eller forvarmningstemperaturen t^ i den beskrevne reguleringskreds bliver bevægelsen af fjederdåsen 44 15 over en stang 55 ledet til en måleværdigiver 56. Dette indeholder en slidseformet styrekurve 56a, der bestemmer stillingen af en stang 57, der med sin venstre ende er ført i slidsen. Stangen er over en fjeder 58 tillige forbundet med pladen 45.

20 Stillingen af stangen 57 bestemmer på kendt måde den ønskede værdi for den af den beskrevne reguleringskreds konstant holdte begyndelsestemperatur t^. Virkemåden er en sådan, at en stigning af ekspansionstemperaturen t^ bevæger måleværdigiveren 56 i plusretningen af en pil 59. Stangen 57 bliver 25 af kurveslidsen 56a indstillet i plusretningen af en pil 60, hvilket forøger den værdi, som temperaturen t3 skal have. Der hører altså til den nye ekspansionstemperatur en énsidig forudbestemt ny begyndelses- eller forvarmningstemperatur.

Den indbyrdes samhørighed af ekspansions- og begyndel-30 sestemperaturen for et bestemt forhold mellem begyndelsesværdien og slutværdien af væskens vægtfylde er fastlagt ved udformningen af kurveslidsen i måleværdigiveren 56. Forløbet af denne kurveslidse kan bestemmes ved beregning eller empirisk.

Fig. 4 viser for samme værdier af vægtfylden af råmælk 35 og af behandlet mælk sammenhængen mellem begyndelsestemperaturen og ekspansionstemperaturen. Ophedningstemperaturen t^ for mælken før ekspansionen beløber sig til 150° C, og til grund er lagt en ophedning af mælken med mættet damp af 175° g U1844 2 C og med et tryk på 9 kg/m . Formen af kurveslidsen 56a kan f. eks. være udformet direkte svarende til forløbet af kurren a i fig- 4.

For at gå over til et fra værdien 1 afvigende forhold 5 mellem væskens vægtfylde før og efter behandlingen behøver måleværdigiveren kun af udskiftes med et andet med et passende forløb af styrekurven. Ofte er også alene en ændring af længden af stangen 57 tilstrækkelig. Denne er til dette foTmål udført i to dele, og stangens længde kan indstilles efter løsgø-10 relse af en klemskrue 61. Denne udformning letter endvidere indstillingen af reguleringsmekanismen fra begyndelsen af.

Det må særligt fremhæves, at i overensstemmelse med teori og praksis styrekurven 56a indstiller den ønskede værdi for t3 på den måde, at begyndelsestemperaturen med stigende 15 ekspansionstemperatur stiger i højere grad end ekspansionstemperaturen og omvendt. For forløbet af kurven a i fig. 4 er der ikke taget hensyn til varmetab, der optræder i anlægget. Erfaringen viser, at en hensyntagen til disse tab vil forskyde kurven a opefter parallelt med ordinatretningen. Det krum-20 mede forløb af kurven hænger, som allerede antydet, sammen med den forskellige varmefylde af vanddamp ved forskelligt tryk.

Opfindelsen muliggør en yderst nøjagtig beherskelse af forholdet mellem begyndelses- og slutværdien af væskens vægt-25 fylde. Til behandling af mælk og til regulering på en uforandret vægtfylde opnår man f.eks., at den endelige vægtfylde med en nøjagtighed på *0,2 promille svarer til begyndelsesværdien af mælkens vægtfylde før mælkens behandling.

I stedet for ventilen 25 i fig. 2 kan også ventilen 36 30 i den dampledning 18, der fører til forvarmeren 3, eller andre egnede midler til påvirkning af dampens varmeafgivelse til væsken påvirkes automatisk af det af måleværdigiveren 28 frembragte signal i ledningen 29. En indretning hertil er vist i fig. 5. Ventilen 25 i den til forvarmeren 5 førende ophed-35 ningsmiddelledning er da en enkel håndindstillingsventil. Ved behandling af mælk, der hverken må blive fortykket eller fortyndet, er forholdene sådanne, at i reglen alene den i forvarmeren 3 fra ekspansionsdampen tilbagevundne varme er tilstrækkelig til opretholdelse af den ønskede forvarmningstemperatur 10

1416U

når man arbejder med en ekspansionstemperatur i området på 80° C og udvekslingsfladen i forvarmeren 3 ikke er dimensioneret alt for lille. Den yderligere forvarmer 5 bliver kun brugt, når den ønskede forvarmningstemperatur tg efter længere tids 5 drift som følge af tilsmudsning af udvekslingsfladen i forvarmeren 3 ikke mere kan opretholdes. Der fås således en mere økonomisk drift end ved det i fig. 2 viste anlæg, hvor der til reguleringsformål til stadighed må tilføres en vis mængde frisk damp. Samtidig fås der en hurtigere bortregulering af forstyr-10 reiser.

Opfindelsen er ikke begrænset til de beskrevne udførelsesformer. For eksempel vil det også være muligt ved et anlæg som det i fig. 2 viste at udelade forvarmeren 5, der er ophedet med ophedningsmidler fra en uafhængig kilde, og i stedet 15 for at påvirke den varmemængde, der i forvarmeren 3 afgives til væsken. Til dette formål kan f. eks. ventilen 36 være udformet som en automatisk arbejdende ventil, der bliver påvirket af et af regulatoren 28 til ventilens indstillingsmotor ledet signal.

20 Den i fig. 6 viste udførelsesform svarer i det væsent lige til fig. 1, men det er ikke begyndelses- eller forvarm-ningstemperaturen tg, men derimod ekspansionstemperaturen tg, der bliver reguleret. Til dette formål bliver et signal, der svarer til temperaturen tg, gennem en ledning 71 tilført en 25 måleværdigiver 72. Denne frembringer et signal, der er afhængigt af øjeblikkelige afvigelser i temperaturen tg fra en ønsket værdi, til påvirkning af en ventil 73, med hvilken måleværdigiveren er forbundet gennem en ledning 74. Ventilen 73 befinder sig i en ledning 75, der forbinder ekspansionsappara-30 tet 12’s damprum med kondensatoren 17. Ventilen 73 er i drift altid mere eller mindre lukket, og forholdene er indrettet således, at der i kondensatoren hersker et dybere tryk end i ekspansionsrummet. Arbejdsmåden er en sådan, at ventilen 73 ved stigende ekspansionstemperatur tg udfører en åbningsbevæ-35 gelse, hvilket bevirker en synkning af ekspansionstrykket og dermed også en tilbageføring af temperaturen tg til den oprindelige ønskede værdi. Omvendt medfører en synkning af temperaturen tg en forøgelse af ekspansionstrykket.

Ifølge opfindelsen tilføres der til den styringskreds, 11

U164A

der omfatter delene 71 til 74, til regulering af ekspansionstemperaturen eller af ekspansionstrykket en ønsket værdi af den regulerede størrelse, hvilken værdi i forudbestemt grad bliver indstillet i afhængighed af ændringer i den ikke regu-5 lerede begyndelses- eller forvarmningstemperatur tg. En føler 79 for temperaturen tg er således over en signalledning 76 forbundet med en måleværdigiver 77, ved hvis hjælp der til hver mulig begyndelsestemperatur tg kan udfindes den ekspansionstemperatur tg, der svarer dertil for et ønsket forhold 10 mellem begyndelsesværdi og slutværdi af væskens vægtfylde. Et signal, der svarer til den udfundne værdi af ekspansionstemperaturen tg, bliver derefter gennem en signalledning 78 som skal-værdi for temperaturen tg tilført til den til denne hørende reguleringskreds. Måleværdigiverne 72 og 77 kan f. eks.

15 være udformet på den i forbindelse med fig. 4 beskrevne måde. Begyndelses- eller forvarmningstemperaturen tg er ikke reguleret ved den foreliggende udførelsesform. Ventilen 25 i ophed-ningsmiddelledningen 24 til forvarmeren 5 bliver indstillet for hånden.

20 Endvidere er det ved den i fig. 1 viste udførelsesform uden videre muligt at påvirke den til styringskredsen for begyndelsestemperaturen tg tilførte ønskede værdi svarende til ekspansionstrykket i ekspansionskammeret 12, da dette tryk på lovmæssig måde hænger sammen med ekspansionstemperaturen. Så-25 ledes kan ved den i fig. 3 viste udførelsesform det i ledningen 14 herskende tryk direkte ledes til fjederdåsen 44, da en stigning af ekspansionstemperaturen er ledsaget af en lovmæssig stigning af ekspansionstrykket.

Det skal i denne sammenhæng fastslås, at der ganske al-30 mindeligt ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse i stedet for ekspansionstemperaturen kan anvendes ekspansionstryk på den måde, at der i stedet for et styresignal, der afbilder ekspansionstemperaturen, anvendes et signal, der afbilder ekspansionstrykket. For eksempel kan der også findes en 35 styringskreds, der regulerer ekspansionstrykket, og til hvilken der så tilføres en ønsket værdi, der er afhængig af begyndelses- eller forvarmningstemperaturen tg. En sådan anordning bliver, som allerede nævnt, opnået, når f.eks. i anlægget i-følge fig. 6 i stedet for et signal, der afbilder temperatu-

Claims (4)

12 141544 ren tg, bliver ledet et signal, der afbilder elcspans ions trykket, til måleværdigiveren 72. Endvidere må det understreges, at der for enkeltheds skyld for styringsindretningerne kun er vist proportionalt ar-5 bejdende organer, men at der også kan anvendes organer med andre tidsforhold, f.eks. proportionalt-integralt virkende regulatorer. Ligeledes kan der i stedet for de viste pneumatisk eller hydraulisk virkende reguleringsorganer også anvendes tilsvarende arbejdende mekaniske eller elektriske organer.

10 Opfindelsen er ikke begrænset til fremgangsmåder til afkimning eller sterilisering af væsker. Den kan også anvendes, når der med sammenføringen med vanddamp ved lavere ophed-ningstemperaturer t^ kun sker en ødelæggelse af patogene kim, som det er tilfældet ved pasteurisering. Foruden til behand-15 ling af mælk kan opfindelsen også anvendes til behandling af frugtsafter, farmaceutiske hjælpestoffer og lignende stoffer. Fremgangsmåden er desuden uafhængig af den måde, hvorpå sammenføringen af væske og vanddamp finder sted. For eksempel kan væsken også sprøjtes ind i en dampatmosfære.

20 Nærværende patent omfatter ikke fremgangsmådens anven delse ved tilvirkning af levnedsmidler.

1. Fremgangsmåde til opretholdelse af et konstant forhold mellem slutværdien af en væskes vægtfylde og begyndelsesværdien af væskens vægtfylde i anlæg, i hvilke væsken bliver 25 ophedet ved direkte sammenføring med vanddamp og i tilslutning hertil bliver kølet ved ekspansion under delvis fordampning, idet forholdet mellem slutværdien og begyndelsesværdien af vægtfylden bliver reguleret indirekte ved regulering af væskens begyndelsestemperatur umiddelbart før sammenføringen af 30 væske og vanddamp eller ved regulering af væskens ekspansionstemperatur, kendetegnet ved, at der på en reguleringskreds, der tjener til regulering af begyndelsestemperaturen (tg) eller ekspansionstemperaturen (tg), påtrykkes en værdi af den pågældende regulerede temperatur, hvilken skal-vær-35 dis føringsstørrelse bliver indstillet i afhængighed af hen-