boksning

James Figg blev den første britiske sværvægtsmester i 1719. Perioden fra ham og til den amerikanske verdensmester George Foreman 275 år senere er beskrevet af forfatterne J.B. Priestley, Ernest Hemingway, George Bernard Shaw og mange andre. Sværvægtsmestrene har tegnet et mønster i en sport, der gav de socialt dårligt stillede en chance for social opstigning.

I USA var det først irerne, jøderne og italienerne, siden de sorte og latinamerikanerne. I 1920'erne satte boksningens popularitet rekord med sværvægtsmesteren Jack Dempsey. Entreindtægten nåede for første gang over en mio. dollar, da Dempsey den 2. juli 1921 på Boyle's Thirty Acres i Jersey City i overværelse af 80.000 tilskuere slog franskmanden Georges Carpentier ud i fjerde omgang.

Jack Johnson i begyndelsen af 1900-tallet over Joe Louis i 1930'erne og 1940'erne til Muhammad Ali er der i ringen skrevet kapitler af de sorte amerikaneres historie. Johnson proklamerede: "Jeg er sort, og de vil ikke lade mig glemme det. Jeg er sort, allright, og jeg vil ikke lade dem glemme det". Han provokerede med hvide koner og elskerinder og var under mistanke for at have ladet sig købe, da han som 37-årig efter 26 runder mistede sin titel til giganten Jess Willard på Cuba 5. april 1915.

Joe Louis var en ydmyg fighter, der med et morderisk punch nød verdensomspændende anerkendelse. Han optrådte som patriot, var soldat under 2. Verdenskrig og blev gjort til eksempel på, at selv de sorte havde en chance i et samfund præget af forskelsbehandling. Louis var i en ikke-titelkamp blevet slået ud af tyskeren Max Schmeling 19. juni 1936. Da Louis blev verdensmester, insisterede han derfor på at forsvare titlen mod Schmeling.

Nazisterne øjnede en mulighed for at bevise teorierne om det ariske overmenneske og udnyttede Schmeling mod hans vilje, men "The Brown Bomber" knuste "Unser Max" og propagandaen i det legendariske opgør den 22. juni 1938 i New York. Joe Louis brugte kun 2,04 minutter af første omgang på at slå Schmeling ud. Radiotransmissionen til Tyskland var ved et uheld blevet afbrudt forinden.

Muhammad Ali, der blev verdensmester 1964, kaldte Joe Louis en "onkel Tom". Ali tilhørte en ny generation af militante sorte amerikanere, der ikke følte nogen taknemmelighed over den chance, sporten gav dem. I tre kampe mod sin landsmand og racefælle Joe Frazier, hvoraf han vandt de to, gjorde han med sin udfordrende snak og optræden den beskedne Frazier til repræsentant for de gamle dyder og "The establishment". Da Joe Frazier vandt "Fight of the century" i Madison Square Garden 8. marts 1971 med sin pointsejr over Ali, var han derfor elsket af både de hvide og de moderate sorte.

Det første store danske boksenavn var Knud Larsen, der i 1929 blev Europamester i fjervægt.

I Forum i København vandt han over italieneren Luigi Quadrini. Knud Larsen populariserede boksningen. Da han tabte til franskmanden Robert Tassin, gav det anledning til sangen: "Stakkels lille Knud, du blev slået ud".

Valdemar Christiansen, kendt som "Møbel Valde", var fra 1920'erne med stævner i Lørups Ridehus og i Forum den første promotor. Fra 1957 var Mogens Palle, der var blevet enearrangør af professionel boksning i Norden, promotor. Børge Krogh, Tom Bogs, Jørgen Hansen og Gert Bo Jacobsen blev de danskere, der frem for nogen skabte interesse for stævnerne i Danmark.

De afløste fra 1960'erne Jørgen Johansen og Christian Christensen ("Gentleman Chris"), så de månedlige øretævefester i K.B. Hallen, hvor danskere mødte udlændinge af særdeles beskeden standard, blev afløst af mere interessante arrangementer.

I slutningen af 1970'erne valgte uganderen Ayub Kalule at blive professionel i Danmark, og med ham nåede stævnerne en høj kvalitet. Han blev verdensmester i letmellemvægt og var med sin eminente teknik, udholdenhed og værdige optræden en god repræsentant for sit erhverv.

I 1990'erne gav Brian Nielsen boksningen et folkeligt udtryk; den populære tidligere amatørbokser tangerede Rocky Marcianos rekord: ubesejret i 49 professionelle kampe i træk. Johnny Bredahl, der allerede var blevet professionel i 1988, boksede mere end 25 titelkampe og opnåede mesterskaber inden for seks forskellige forbund. Bredahl og supermellemvægteren Mikkel Kessler anses for at være de bedste danske boksere siden 1945.

Kvindeboksning blev ved lov tilladt i Danmark i 1994, og de første officielle danske mesterskaber afholdt i 1997. Anita Christensen (f. 1971) blev Europamester i bantamvægt i 2000, samme år hun var blevet professionel. I 2004 blev hun verdensmester som den første kvindelige bokser i Danmark.