[go: up one dir, main page]

Faktaboks

George Foreman

George Edward Foreman

Født
10. januar 1949, Marshall, Texas, USA
George Foreman

George Foreman i 1976.

George Foreman
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

George Foreman er en forhenværende amerikansk bokser, der vandt OL-guld i sværvægt i 1968 og blev professionel verdensmester i 1973 i en kamp mod Joe Frazier.

I 1974 mistede han titlen til Muhammad Ali i en kamp, der kendes som The Rumble in the Jungle. Kampen foregik i Kinshasa i Zaire (nu DR Congo). I erindringsbogen By George (1995) anklagede han de sorte muslimer for at have forgiftet ham før kampen.

George Foreman opgav boksning og blev præst, men gjorde i 1987 comeback for at skaffe penge til et ungdomscenter. Han tabte VM-kampen mod Evander Holyfield i 1991, men blev verdensmester i 1994 hos World Boxing Association (WBA) i en kamp mod Michael Moorer (f. 1967). I 1995 blev Foreman frataget titlen, da han ikke stillede op til titelforsvar.

George Foreman vandt 76 ud af 81 kampe som professionel, heraf 68 på knockout.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig