Knud Larsen var en dansk typograf og professionel bokser.
Larsen vandt i 1929 EM i fjervægt med en pointsejr over italieneren Luigi Quadrini. Højdepunktet i hans karriere var kampen samme år mod verdensmesteren i bantamvægt, "Panama" Al Brown. Tilskuerne på Østerbro Stadion i København så Brown tage tælling tre gange, men han vandt alligevel på point.
I 1930 blev Larsen besejret af franskmanden Robert Tassin på knockout. Larsen sluttede sin karriere i 1932 og var derefter i mange år dommer, kampleder, træner og sekundant for amatørbokserne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.