[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Supersaurus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Supersaurus
Holotypen til Supersaurus, BYU 9025 Scapulocoracoid (skulderblad og ravnenæbsben)
Holotypen til Supersaurus, BYU 9025
Scapulocoracoid (skulderblad og ravnenæbsben)
Bevaringsstatus
Kendes kun fra fossiler
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukaryoter
RigeAnimalia (Dyr)
UnderrigeBilateria (Symmetriske dyr)
RækkeChordata (Chordater)
UnderrækkeVertebrata (Hvirveldyr)
OverklasseTetrapoda (Tetrapoder)
KlasseReptilia (Krybdyr)
OverordenDinosauria (Dinosaurer)
OrdenSaurischia
UnderordenSauropodomorpha
FamilieDiplodocidae
SlægtSupersaurus
Arter
  • S. vivianae Jensen, 1985
  • S. lourinhanensis (Bonaparte & Mateus), 1999
Hjælp til læsning af taksobokse

Supersaurus (= "superøgle") er en slægt af dinosaurer i familien Diplodocidae blandt sauropoderne. Forsteninger efter denne slægt med en alder af 153 millioner år blev første gang fundet i klipper fra juratiden i midten af Morrisonformationen i Colorado i 1972, og senere i Portugal.[1][2]

Diagram der viser størrelsesforskellen af forskellige sauropoder (der består af Supersaurus i orange, Argentinosaurus i rød, Mamenchisaurus i grøn, Futalognkosaurus i blå og slægten Diplodocus i lilla) sammenlignet med et menneske.

Supersaurus er blandt de største dinosaurer der kendes til, baseret på fossiler, og den nåede muligvis helt op på 33-34 m i længden og har vejet 32-36 tons.[3]

Illustration af Supersaurus baseeret på Wyoming Dinosaur Centers mere komplette skelet 'Jimbo'.

Det første beskrevne eksemplar af Supersaurus var individuelle knogler, der indikerede en stor art i familien Diplodocidae. En stor nakkehvrivel fra samme sted blev senere tilskrevet Supersaurus, hvilket indikerer en meget langtstrakt hals. Nakkehvirvlen måler 1380 mm, og er den største kendte nakkehvirvel.[4]

Det mere komplette eksemplar, WDC DMJ-021, indikerer at Supersaurus havde en anatomi, der meget mindede om Apatosaurus, men mindre robust bygget, særligt de aflange nakkehvirvler, hvilket har resulteret i en af de længste kendte halse på en sauropod.[3]

Klassificering

[redigér | rediger kildetekst]

I 2015 fandt et studie af familien medlemmer, at Dinheirosaurus lourinhanensis var i samme gruppe som Supersaurus. Studiet mente, at den skulle betragtes som tilhørende slægten Supersaurus, nu med navnet Supersaurus lourinhanensis.[1]

Diplodocidae

Amphicoelias altus




Apatosaurinae

Unavngivne arter





Apatosaurus ajax



Apatosaurus louisae





Brontosaurus excelsus




Brontosaurus yahnahpin



Brontosaurus parvus







Diplodocinae

Unavngivne arter




Tornieria africana





Supersaurus lourinhanensis



Supersaurus vivianae





Leinkupal laticauda




Galeamopus hayi





Diplodocus carnegii



Diplodocus hallorum





Kaatedocus siberi



Barosaurus lentus











  1. ^ a b Tschopp, E., Mateus O., & Benson R. B. J. (2015). A specimen-level phylogenetic analysis and taxonomic revision of Diplodocidae (Dinosauria, Sauropoda). PeerJ. 3, e857., 4
  2. ^ Turner, C.E. and Peterson, F., (1999). "Biostratigraphy of dinosaurs in the Upper Jurassic Morrison Formation of the Western Interior, U.S.A." Pp. 77–114 in Gillette, D.D. (ed.), Vertebrate Paleontology in Utah. Utah Geological Survey Miscellaneous Publication 99-1.
  3. ^ a b Lovelace, David M.; Hartman, Scott A.; Wahl, William R. (2007). "Morphology of a specimen of Supersaurus (Dinosauria, Sauropoda) from the Morrison Formation of Wyoming, and a re-evaluation of diplodocid phylogeny". Arquivos do Museu Nacional. 65 (4): 527-544.
  4. ^ Wedel, Mathew J.; Cifelli, R.L.; Sanders, R.K. (marts 2000). "Sauroposeidon proteles, a new sauropod from the Early Cretaceous of Oklahoma" (PDF). Journal of Vertebrate Paleontology. 20 (1): 109-114. doi:10.1671/0272-4634(2000)020[0109:SPANSF]2.0.CO;2. Arkiveret fra originalen (PDF) 31. oktober 2007. Hentet 22. april 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]