Apple Watch.

Styrker dine patienters kontrol over egen sundhed.

Apple Watch har nyttige apps, der gør det til den ultimative enhed til et sundt liv. Og det har sundhedsfunktioner, som kan hjælpe dig og dine patienter med forskel­lige aspekter af deres sundhed, herunder hjertesundhed, mobilitet, aktivitet, medicin og meget andet.

Notifikationer om puls.

Apple Watch holder løbende øje med usædvanlig høj eller lav puls, som kan være tegn på en alvorlig tilgrund­liggende sygdom. Dette kan hjælpe dig og dine patienter med at identificere situationer, der måske kræver yderligere undersøgelse.

Hvis en patients puls ligger over 120 slag pr. minut eller under 40 slag pr. minut, og patienten lader til at have været inaktiv i mere end 10 minutter, modtager patienten en notifikation. Patienterne kan ændre tærskelværdien for slag pr. minut eller vælge at aktivere eller deaktivere disse notifikationer. Alle notifikationer kan – sammen med dato, tid og puls – ses i appen Sundhed på iPhone.

Notifikationer om uregelmæssig puls.

Funktionen Notifikation om uregelmæssig puls kontrollerer lejlighedsvis, om der er tegn på uregelmæssige hjerterytmer, der kan tyde på atrieflimren (AFLI). Denne funktion registrerer ikke alle tilfælde af AFLI, men kan måske opdage noget, der kan give dine patienter en tidlig indikation af, at yderligere undersøgelser kan være nødvendige.

Notifikation om uregelmæssig puls bruger den optiske hjertesensor til at registrere pulsbølgen ved håndleddet og søger efter variabilitet i intervallerne mellem hjerteslag, når brugeren er i hvile. Hvis algoritmen gentagne gange registrerer en uregelmæssig hjerterytme, der kan tyde på AFLI, modtager din patient en med­delelse, og datoen, tids­punktet og intervallerne mellem hjerteslag registreres i appen Sundhed.

Funktionen Notifikation om uregelmæssig puls er CE-mærket og godkendt til brug i visse EU-lande af personer, der er 22 år og ældre, og som ikke tidligere har haft atrieflimren.

EKG-app.

Ved hjælp af EKG-appen kan patienter, der oplever symptomer som hurtig puls eller oversprunget hjerteslag, eller som modtager en notifikation om uregelmæssig hjerterytme, lave et EKG og registrere deres symptomer. Disse data kan gøre dig i stand til at træffe mere velinformerede og rettidige beslutninger angående yderligere undersøgelser og pleje.

EKG-appen bruger den elektriske hjertesensor, der er indbygget i Digital Crown, og bagsidekrystallen til at udføre en EKG-måling, der svarer til et EKG med en afledning (Lead I ECG). Herefter giver EKG-appen et resultat som sinusrytme, atrieflimren, atrieflimren med høj puls, ikke entydig eller dårlig måling og beder brugeren om at indtaste eventuelle symptomer som f.eks. hurtig puls eller hjertebanken, svimmelhed eller træthed. Et ikke entydigt resultat kan skyldes tilstedeværelsen af arytmier, der ikke er afli, tilstedeværelsen af en ICD eller en pacemaker eller dårligt elektrisk signal, der kan forekomme som følge af en højresidig aksedeviation. Bølgeformen, resultaterne, datoen, tids­punktet og eventuelle symptomer registreres og kan eksporteres fra appen Sundhed som en PDF, der kan deles med en læge. Hvis patienter bemærker symptomer, der kan være tegn på alvorlig sygdom, bliver de bedt om straks at ringe til alarmcentralen.

I en klinisk undersøgelse, hvor man anvendte en EKG-referenceenhed med 12 afledninger, viste EKG-appen en specificitet på 99,6 % med hensyn til at klassificere sinusrytme og en følsomhed på 98,3 % med hensyn til at klassificere afli til klassificerbare resultater.

EKG-appen er CE-mærket og godkendt til brug i visse EU-lande af personer, der er 22 år og ældre.

Læs mere EKG-appen

Historik over afli.

Funktionen Historik over afli er den første af sin slags. Den giver patienter, der er diagnosticeret med atrieflimren, indsigt i deres livsstil og mulighed for at holde øje med, hvor ofte de viser tegn på atrieflimren. Dine patienter vil modtage ugentlige notifikationer med et skøn over, hvor længe de har haft atrieflimren, mens de har haft Apple Watch på. Patienter kan også se en detaljeret historik i appen Sundhed.

Dine patienter kan også registrere livsstilsfaktorer, der kan påvirke deres tilstand, herunder vægt, motion, søvn, alkoholindtag og mindful-minutter. Disse faktorer vises side om side med oplys­ninger om arytmibyrden for at belyse forholdet mellem deres livsstil og atrieflimren.

Historik over afli er CE-mærket og godkendt til brug af personer på 22 år eller ældre, der indtil videre ikke er blevet diagnosticeret med atrieflimren. Når Historik over afli er slået til, vil notifikationer om uregelmæssig hjerterytme auto­matisk blive slået fra.

Validering af funktioner til registrering og overvågning af atrieflimren.

Alle Apple Watch-funktioner gennemgår en streng videnskabelig validering for at sikre, at patienter modtager pålidelige og troværdige oplys­ninger. I 2017 og 2018 samarbejdede forskere på Stanford University School of Medicine med Apple og over 400.000 Apple Watch-brugere i for­bindelse med undersøgelsen Apple Heart Study. Formålet var at validere ‘wearable’ tekno­logis evne til at hjælpe med at opdage atrieflimren på et tidligt stadie og bidrage til lanceringen af funk­tionen til notifikationer om uregelmæssig hjerterytme. Siden da har Apple udført kliniske forsøg på flere forskningscentre for at udvikle flere funktioner, herunder EKG-appen og forbedringer af funk­tionen til notifikationer om uregelmæssig hjerterytme.

Se resultatet af Apple Heart Study

Læs mere om validering af opdagelse af arytmi (PDF)

Sammenlign Apple Watch-modeller

  • Notifikationer om puls og uregelmæssig hjerterytme
  • Historik over afli
  • EKG-appen
  • Meddelelser om lav kredsløbskondition
  • Iltniveau i blodet
  • Faldregistrering
  • Sensorer
  • Optisk hjertesensor
  • Optisk hjertesensor
  • Elektrisk hjertesensor
  • Optisk hjertesensor og placering
  • Optisk hjertesensor
  • Accelerometer og gyroskop
  • Apple Watch Series 3
  • Apple Watch SE
  • Apple Watch Series 4 og 5
  • Apple Watch Series 6 eller nyere
  • Apple Watch Ultra

Mobilitet og Kredsløbskondition

Mobilitet og kardiovaskulær sundhed kan være en målestok for en persons over­ordnede fysiske helbred og give et fingerpeg om vedkommendes langsigtede sundhed. Apple Watch og iPhone kan vise estimerede målinger af mobilitet og give dig og dine patienter en bedre forståelse af, hvordan de kan påvirke mobiliteten i dag, og indeholder værktøjer til at overvåge disse faktorer på sigt. Målinger af mobilitet omfatter Kredsløbskondition (Maks. VO2), Gåafstand på seks minutter og andre målinger, som måler gangkvaliteten (Ganghastighed, Skridtlængde, Dobbelt støttetid og Asymmetri ved gang). Målingerne kan – med brugerens samtykke – bruges til forskning og appudvikling.

Læs mere om, hvordan målingerne er udviklet og valideret:

Brug af Apple Watch til at estimere kredsløbskondition med Maks. VO2 (PDF)

Brug af Apple Watch til at estimere gåafstand på seks minutter (PDF)

Måling af gangkvalitet via målinger af mobilitet på iPhone (PDF)

Faldregistrering.

Hvis Apple Watch Series 4 eller en nyere model registrerer et hårdt fald, får brugeren en med­delelse og kan nemt ringe til alarmcentralen eller afvise med­delelsen. Hvis brugeren ikke reagerer i ca. et minut, ringes der auto­matisk til alarmcentralen, og en med­delelse sendes til brugerens nødkontakter. Alle fald, der registreres, gemmes i appen Sundhed. Denne funktion aktiveres auto­matisk for brugere på 55 år og ældre og kan aktiveres manuelt af alle andre i Apple Watch-appen på iPhone.

Nødinfo.

Nødinfo giver redningsmandskabet og teamet på skadestuen mulighed for at få adgang til vigtige helbredsoplys­ninger fra låseskær­men på en patients iPhone eller Apple Watch, uden at der er behov for at indtaste en adgangs­kode og uden at gå på kompromis med borgerens anony­mitet. Patienter kan indtaste vigtige oplys­ninger som allergier, medicin, sygdomme, organdonor-præferencer og nødkontakter ved at indstille Nødinfo i appen Sundhed på deres iPhone.

Medicin.

Med Medicin-funk­tionen på iPhone, iPad og Apple Watch kan dine patienter holde styr på den medicin, de tager. De kan modtage påmindel­ser om at registrere medicinindtag, se, hvor flittige de har været til at tage deres medicin over tid, og se en liste over den medicin, de tager.

Min cyklus.

Min cyklus på iPhone, iPad og Apple Watch giver dine patienter mulighed for at holde styr på deres menstruationscyklus, logge symptomer og modtage notifikationer om kommende menstruationer og frugtbare perioder. De kan også modtage notifikationer, når deres loggede cyklus viser tegn på en mulig cyklusafvigelse, f.eks. uregelmæssige eller sjældne menstruationer, som kan være forbundet med en underliggende medicinsk tilstand.

Designet med fokus på sikkerhed og anony­mitet.

Når en brugers iPhone eller iPad er låst med en adgangs­kode, Touch ID eller Face ID, er deres sundhedsdata i appen Sundhed krypteret på enheden. Hvis en bruger vælger at synkronisere sine sundhedsdata med iCloud, er dataene krypteret både ved overførsel og i hvile.

Fremtidens sundhed er i dine hænder.

Læs mere om Apple i sundhedssektoren

Og fremtiden ser sund ud.

Læs mere om Apple Watch