I denne artikel præsenterer vi en skrivemåde, der er inspireret af en fænomenologisk tilgang. Vi anskuer skrivning som en opmærksomheds- og kompositionsproces, hvori de(n) skrivende bliver ved med at vende tilbage til tingen — en...
moreI denne artikel præsenterer vi en skrivemåde, der er inspireret af en fænomenologisk tilgang. Vi anskuer skrivning som en opmærksomheds- og kompositionsproces, hvori de(n) skrivende bliver ved med at vende tilbage til tingen — en tilbagevenden, der altid lægger noget til, og som altid efterlader læseren ansvarlig for den videre komposition igennem opmærksomhed. Vi kalder denne form for skrivning fletværk. Udviklingen af dette begreb tager et teoretisk afsæt i Tim Ingolds Linealogy. Med linealogien forstås alt liv som linjer, der bevæger sig gennem verden og undervejs knyttes sammen i alskens (ind)viklinger. Det linealogiske begreb om korrespondance løber igennem fletværket som et grundlæggende teoretisk og metodologisk begreb, der former fletværket både som genre og som måde at være i verden på. Igennem den tekstlige oplevelse af korrespondance trækkes vi ind Timothy Mortons ideer om en posthuman forbundethed, hvor klassiske antropocentriske distinktioner synes at få nye forunderlige betydninger. Dette leder os til at kvalificere begrebet fletværk yderligere — som en besynderliggørelsesgenre.