Mediekultur

En vigtig dimension i de store reality koncepter som Robinson Ekspe- ditionen, Big Brother og Baren er deres høje grad af (inter)aktivitet, som bliver formidlet gennem andre medier. Artiklen behandler det dis- kussionsforum, som TV3 oprettede i forbindelse med Robinson Ekspe- ditionen 2000. Det spiller en særlig rolle, at kommunikationen foregår i et offentligt rum i regi af TV3, og debattørerne udfolder en opmærksom- hedsvækkende diskurs, som har en fornærmende og rituel karakter i forhold til de deltagende personer i Robinson Ekspeditionen. Over tid opstår der imidlertid en mere dialogisk samtaleform mellem de aktive personer i gruppen. Afslutningsvist diskuteres, om de aktive seeres indlæg kan formidles i en interaktiv form i forhold til selve tv-teksten. Det giver dog visse problemer at videreformidle de underholdende, men fornærmende indlæg direkte i tv’s offentlige rum.

DR lancerede i januar 2002 Boogie, som er et interaktivt musikvideo- program for unge, i et forsøg på at lave et programformat, der går tæt på de ting, som har de danske unges interesse og som fylder meget i hverdagen hos dem. Boogie handler om det farverige, det sjove, stjer- nerne, drømmene, det glamourøse og det opsigtsvækkende. I denne artikel gives et indblik i Boogies ungdomsdiskurs dels gennem en semi- otisk tekstanalyse og dels gennem interview med unge Boogie-brugere.

How might certain moving images move us into transgender becoming? The recent proliferation of transgender images in the media of the Global North has been widely regarded as supporting transgender political and social equality. But do these images do justice to the complexity of transgender lives? Who are images of transgender identity made for, and whose interests do they serve? Instead of discussing media that produce a transgender object for public consumption, this essay’s author is interested in theorizing a trans point of media reception for the popular image. This essay illustrates how transgender subjects might fashion their own archives of becoming through encounters with media that unintentionally support transgender embodiment as a possibility in the world. Revisiting his phenomenological encounters with the film Under the Skin and the “Milk: It Does a Body Good” ad campaign, the author analyzes how certain media objects have the unexpected power to “move” the transgende...

During the past few years, hundreds of thousands of Danes have created personal profiles on websites such as Arto, Facebook and MySpace. With the emergence and popularisation of these sites, we have witnessed a new media concept: social network(ing) sites. As is often the case with new media, teenagers have been the first to take social network sites to heart. In this paper I discuss the concept of online social networking and describe how social network sites are used as part of everyday teenage life to maintain social relations. I do this, firstly, by presenting a number of concepts that I consider to be important in relation to young people's use of social network sites. Secondly, I highlight some results from my own research on 12-18-year-old children and adolescents’ use of various social network sites, including Arto.com, which has been Danish teenagers’ preferred venue on the Internet for a relatively long time. Using empirical examples, I analyse and discuss how social n...

En paratekst er den "tærskel" som læseren må overskride, før han eller hun når ind til den "egentlige" tekst - det kan være titel, forord, dedikationer, indholdsfortegnelse el.lign. En paratekst står altså ved siden af den egentlige tekst og foregriber og indvirker på receptionen af den. Paratekster i aviser er et fænomen, som har grebet om sig siden den første redaktør satte den første overskrift på spalten. Især nutidens tabloidpresse rummer et mylder af forløbere, rubrikker, mel- lemrubrikker, boxe etc., som hurtigt og præcist styrer læselysten i den rigtige retning. Denne indledning er således et eksempel på en paratekst, som har til formål at vække den kritiske - og måske skeptiske - læsers interesse for et interessant, men ikke ganske lettilgængeligt forskningsområde. Den følgende artikel er en primært sprogvidenskabeligt funderet, teo- retisk diskuterende præsentation af avisens paratekst - dens journa- listiske status, struktur og funktion, illustreret me...

Mad fylder mere i medierne, men hvordan underholder fx et madprogram på tv? Med afsæt i de 13 afsnit af Claus Meyer-serien Smag på Danmark! undersøger vi, hvordan serien er konstrueret og fortalt. Især ser vi på, hvilken rolle de 13 forskellige steder, som serien foregår på, har. Vi diskuterer begreber som terroir og mytologisering. Serien etablerer dobbeltheder og relationer, og i tråd med dette forlenes sted som terroir både med al og med ingen betydning. Mad knyttes som et tegn, med Barthes in mente, til stedet, men på en måde, der leverer rum for seerens eget forestillingsarbejde. Serien demonstrerer for seerne, hvordan smagsdomme kan foregå med Meyer som seerens stedfortræder i et ferie- og fritidsunivers. Den nydelse, som serien konstant etablerer, demonstrerer og anticiperer, kan seeren deltage i med sit eget fantasiarbejde: Det er god underholdning, fordi så meget er overladt til seernes forestillingsarbejde. Food, Terroir, and Television: Taste Denmark! Food has become more...

I krig og kærlighed gælder alle kneb, siger man. Artiklen undersøger, hvorledes det amerikanske militær søgte at udnytte tilfangetagelsen af menig Jessica Lynch under Irakkrigen den 23. marts 2003 til at skabe en myte om en kvindelig soldat, der blev taget til fange, mishandlet og befriet under dramatiske omstændigheder. Forsøget mislykkedes, da journalister demonterede historien og viste, at de amerikanske soldater bl.a. brugte blanke skud ved angrebet på et irakisk hospital, at Jessica ikke som påstået havde skudsår, og at hun ikke var blevet mishandlet og voldtaget, men behandlet godt. Efter befrielsen blev historien et ek- sempel på magtens brug og misbrug af myter, og på mytens narrative funktion i kulturen. Artiklen argumenterer for, at myten kun kan bruges i samspil med omgivelserne, og at Pentagon desuden overså, hvilken myte Jessica passede ind i: Den amerikanske ‘tilfangetagelses-fortæl- ling’.