Dialog er det stærkeste våben mod voldelig ekstremisme Christian Suhr, Adjunkt og PhD i Antropologi, Aarhus Universitet Debatindlæg, Politiken, sektion 2, side 7, 24 marts, 2016 På baggrund af TV2s dokumentar om danske moskeer fremsatte Dansk Folkeparti med støtte fra Socialdemokraterne og de Konservative i denne uge et beslutningsforslag om stramning af religionsfriheden samt fratagelse af statsborgerskabet for radikale imamer, herunder specifikt Grimhøjmoskeens imam Abu Bilal. Samtidig påviser Radio 24syv i denne uge, at TV2 i to centrale scener fra den omdiskuterede dokumentar har fraklippet lange passager, som giver et markant anderledes indtryk af, hvad den udskældte imam i virkeligheden siger, når han taler om emner såsom stening, utroskab og hustruvold. Konsekvensen af denne forenklede fremstilling er, at vi har fået en ophedet politisk debat, som i værste fald vil resultere i yderligere polarisering og ekstremisme. Fra 2009 til 2012 lavede jeg et 18 måneder langt forskningsprojekt i det muslimske miljø i Aarhus. Her fulgte jeg blandt andet den palæstinensiske imam, Abu Bilal, som nu bliver udstillet som hovedårsag til integrationsproblemerne i Danmark. Under mit feltarbejde stod Abu Bilal i centrum for en lang konflikt mellem den gamle moske på Grimhøjvej 15 og den nye moske på Grimhøjvej 7. Konflikten handlede blandt andet om, hvor strengt man skulle fortolke islamiske leveregler, og hvordan man skulle forholde sig til det danske samfund efter tegningekrisen. På trods af de voldsomme udtalelser vi har set i TV, så prædikede Abu Bilal som imam i den gamle moske for en mere forsonlig linje i forhold til det danske samfund. Da den syriske opstand brød ud i 2011 og 2012, hørte jeg Abu Bilal advare unge mænd mod at rejse til Syrien. Jeg overværede Abu Bilal komme med disse advarsler i forbindelse med en fredagsbøn samt undervisningslektioner med unge muslimer. Abu Bilal påpegede, at det var farligt at tro, at man kunne udføre jihad – hellig krig – i en så betændt og uigennemskuelig konflikt. Han advarede de unge mod at deltage i det syriske oprør ved at referere til sine egne oplevelser som palæstinensisk flygtning fra den libanesiske borgerkrig. Han påpegede, at det kunne resultere i en form for religiøs arrogance af den type, der indenfor islam kaldes kibr. Kibr kan defineres som blind tro på, at man selv har ret og er andre overlegen, hvilket anses som en af de værste synder i islam. Abu Bilal blev genstand for intern kritik i dele af det muslimske miljø. Han blev blandt andet kritiseret for at være for politisk blødsøden og moderat. Flere af de unge, som dengang kom i moskeen, flyttede op til den nye moske på Grimhøjvej 7. Nogle af 1 de unge rejste videre på religiøse sprogrejser i Egypten, og nogle rejste til borgerkrigen i Syrien. I midten af februar 2013 blev den årelange strid mellem de to moskeer bilagt, og de blev slået sammen til én stor moske på Grimhøjvej 7. Abu Bilal blev udpeget som imam for den nye moske. Den daværende imam på Grimhøjvej 7 forlod miljøet i perioden efter sammenlægningen af de to moskeer. I september 2014 kunne Politiken påvise, at denne tidligere imam nu var eftersøgt og figurerede på USAs terrorliste. I begyndelsen af 2014, efter sammenlægningen af moskeerne og Abu Bilals overtagelse som imam for den nye moske, påbegyndte Østjyllands politi og Aarhus Kommune en dialog med miljøet på Grimhøjvej, som et led i den såkaldte Aarhus Model. Hvor ca. 22 unge muslimer med kontakt til miljøet på Grimhøjvej rejste til Syrien i 2013 faldt antallet drastisk til en eller to i 2014. Dette var i høj grad en konsekvens af dialogen med de danske myndigheder. Min vurdering er, at Abu Bilals overtagelse som imam for den nye sammenlagte moske har haft en positiv indflydelse på denne proces. Når TV2 hænger den pågældende imam ud for tilsyneladende at opfordre til stening og tvangssex, så må vi i første omgang spørge om det faktisk er rigtigt, at han har opfordret til disse ting. Radio 24syv har rejst væsentlig tvivl om, hvorvidt det er tilfældet, og har påvist, at TV2 har fraklippet centrale passager, som giver et meget anderledes indtryk af, hvad imamen rent faktisk taler om. På baggrund af Radio 24syvs lydoptagelser samt min egen forskning må jeg konstatere, at politikerne med TV2s dokumentar ikke har fået et tilstrækkeligt grundlag til at træffe deres beslutninger. Efter terrorhandlingerne i Belgien bliver vi igen nødt til at overveje hvilke midler, der virker i kampen mod voldelig ekstremisme. Hvad vil konsekvenserne være, hvis vi stopper dialogen med de mest yderligtgående muslimske miljøer? Hvad vil konsekvenserne være, hvis vi eksempelvis lukker moskeen på Grimhøjvej og tager statsborgerskabet fra imamer som Abu Bilal? Min vurdering er, at en sådan politik vil resultere i mere ekstremisme og mindre integration. 2