Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 69 Torben Kragh Grodal »NATTEVAGT« OG DEN SOCIALHISTORISKE ANALYSE Trczk i den historiske udvikling i Danmark 1870-1900 - Pontoppidans emancipatoriske positioner - Historiske problemer i den småborgerlige og borgerlige socialisering - Kommunikationsformer og kunstnerrollens degradering - Drammen om 10srivelse fra markedsunderkastelse - Borgerlighed og driftregulering - Konklusion. Preben Kaarsholms analyse af@attevagt« kan give anledning til at diskutere nogle problemer i forbindelse med socialhistorisk funderet litteraturanalyse. De efterfelgende betragtninger og analyser skal ses som et forseg pA at behandle og rejse nogle af disse problemer i en specifik analytisk sammenhæng, ))Nattevagt(<,snarere end som færdige resultater. Blandt de problemer, som Kaarsholms analyse rejser, er spergsmAlet om i hvilket omfang det er muligt at gA fra beskrivelsen af generelle udviklingstendenser til beskrivelsen af specifikke litterære tekster uden redegerelse for de forskellige formidlinger af klassemæssig og specifik historisk art en given tekst er produceret af og i. Det vil f.eks. sige at det problem stiller sig, hvorvidt det er rimeligt at gA fra ét plan, hvor man beskæftiger sig med et modsætningsforhold mellem lenarbejde og kapital, til andre planer, hvor der er tale om en »oprersproblematik«, uden f.eks. at beskrive gennem hvilke klassespecifikke formidlinger og konfliktforhold denne oprersproblematik formidles og artikuleres. Træk i den historiske udvikling i Danmark 1870-1900 Et af problemerne i forbindelse med analysen af litteraturen i denne periode er spergsmAlet om hvilken rolle den store ekonomiske krise i Arene efter 1873 spiller for periodens litteratur, og i forbindelse hermed: kan de samfundsmæssige modsætninger i 70'erne og 80'erne beskrives som modsætninger mellem lenarbejde og kapital, eller er denne modsætning i Danmark, delvis til for- Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 skel fra lande som England og Tyskland i samme periode, af forholdsvis underordnet betydning? Kaarsholms hovedinddeling er en modstilling af en kriseperiode fra 1873 til slutningen af 80'erne over for en hnjkonjunktursperiode fra slutningen af 80'erne til udgangen af fnrste verdenskrig. Mens kriseperioden skærpede klassemodsætningerne, afsvækkedes disse under den efterfnlgende hnjkonjunktursperiode. Der er heroverfor grund til at understrege de ret specifikke danske udviklingstræk i perioden. Den danske akonomis udvikling er et produkt af en international arbejdsdeling og er afledt af den industrielle udvikling i andre lande, særlig England og Tyskland. Den stigende industrialisering i disse lande medfnrer et stigende behov for fndevarer, som delvis importeres, bl.a. fra Danmark. I hele det 19. Arh. stiger landbrugseksporten, og til gengæld for denne eksport af landbrugsvarer finder der en import sted af industrivarer, koloniale produkter og rastoffer sted. Danmark undergå en udvikling der i visse henseende har koloniale træk. Relativt lavtforarbejdede landbrugsvarer byttes for industrivarer. Danmark indgAr saledes i en international kapitalistisk arbejdsdeling, men basis for denne indgåen er en vareproduktion på smilborgerligt grundlag. Ejeren af landbrugsbedrifterne udfnrer en væsentlig del af arbejdet, og resten af arbejdskraften leveres for en stor del af medhjælpere der far en væsentlig del af lnnnen udbetalt i form af naturalier, kost, logi mm. og kun en mindre del af lnnnen udbetalt i penge. I Danmark ser vi det for den generelle europæiske udvikling atypiske, at et vareproducerende smaborgerskab i perioden styrker deres stilling, ligesom den smaborgerlige produktionssektor både fornges i antal af ejere og i antal af ansatte indtil 1920. Overfor disse smhborgerlige vareproducenter stod der en kapital der hovedsagelig var en handels-og-finanskapital. Sv. Aa. Hansen skriver saledes: ))socialt og navnlig rent nkonomisk vandt handelsverdenen derimod i disse artier en endnu mere anselig plads end fnr. Ganske vist led handelen under prisnedgangens svigtende fortjenestemargin, og ganske vist trængtes engroshandelen ud af landbrugseksporten, dels af direkte engelske opknbere, dels af andelssektoren. Til gengæld kastede engroshandelen sig over transitomsætningen af billigere sorter smnr fra 0stersnlandene og Sibirien. Endvidere overtog handelen afsætningen af industrieksporten/ .../ Den voksende omsætning på disse og andre omrader ngede handelens andel af bruttofaktorindkomsten fra 13 pct. i 1876 til ikke mindre end 18 pct. i 1895. Storforretninger af hidtil ukendt omfang skabtes herunder, og selv almindelige knbmandsforretninger ude i provinsbyerne kunne bringe meget betydelige indtægter«. (0konomisk vækst i Danmark I, s. 232). I denne sammenhæng omtaler Hansen ikke de betydelige profitter som importen af rastoffer, industriprodukter og koloniale produkter gav. Foruden en kapitalakkumulation i engros-leddet sker der også en akkumulation i detailleddet: »Den tiltagende knbekraft i brede kredse af befolkningen gav detailhandelen nget om- Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 sætning, men her var konkurrencen efterhanden hard, og den skærpedes yderligere, da stordriften begyndte at vise sig i form af stormagasiner (ibid. p. 233). Af fremstillingen fremgår det implicit, at der var et vist akonomisk modsætningsforhold mellem det vareproducerende smilborgerskab og handelskapitalen (der bl.a. via finanskapitalen var sammenflettet med godsejerne, der havde sat en del af deres profitter fra 6O'erne og 70'erne i banken): engroshandelen trængtes ud af landbrugseksporten bl.a. af andelssektoren. Ikke alene p i produktionssiden (mejerier og slagterier) dannedes der andelsselskaber, hvorved den i disse produktionsvirksomheders skabte merværdi delvis blev overfart til de agrare småproducenter, men ogsa indenfor eksport af landbrugsprodukter og import og distribution af industriprodukter og koloniale produkter dannedes der andelsselskaber (f.eks. indenfor korn og foderstoffer, gadning, og detailhandel (brugsforeninger)). Andelsbevægelsen er saledes de smaborgerlige producenters forsag p i at begrænse handelskapitalens (og industrikapitalens) dominans ved at bringe dele af denne kapital under smilborgerlig kontrol. Der skete ogsa en vis begrænsning, selvom handelskapitalens indflydelse var stigende i hele perioden. Den dominerende danske kapitalform, handelskapitalen, var saledes pil ingen made en krisehærget og svækket kapital, men tværtimod en kapital i stat vækst. Arsagerne til denne vækst udover det af Hansen anfarte skal jeg kun gisne om, f.eks. kan de faldende priser p4 industriprodukter og den koloniale udbytning (@.K., astersahandelen, profit afledt af udenlandsk udbytning) tænkes at have muliggjort foragede profitter. Endvidere udstrakte storkapitalen sit funktionsomrade. Samtidig skete der en ekspansion af industrikapitalen, men denne ekspansion var en ekspansion der p i ingen made stod mal med handels-og-finanskapitalens. Endvidere var industrikapitalens ekspansion for starstedelen afledt af handelskapitalens: »I begyndelsen var det navnlig de akonomisk dominerende godsejerkredse, som investerede i industrien/ .../I 80'erne og 90'erne er det i h0jere grad end 20 ar tidligere handelskapitalerne, som præger industrifinansieringen, medens landbrugets rolle er vigende/ .../ ))(ibid. s. 291). Og selv indenfor industrien er det de mange smaborgerlige og smakapitalistiske virksomheder, der præger billedet. Man kommer derfor til det overraskende resultat, at den kapitalistiske produktion kun omfattede en meget ringe del af den samlede produktion ved udgangen af det 19. Arh. Det, der sætter sig igennem i det 19. arh. er en vareproduktion i smilborgerligt regie og som led i en international kapitalistisk arbejdsdeling. Farst efter 2. verdenskrig er den kapitalistiske produktionsmade blevet den absolut dominerende i Danmark. Det dominerende @konorniske modszetningsforhold i provisoriearene er således hverken et modsætningsforhold mellem arbejde og kapital eller mellem bander og godsejere, selvom disse modsætningsforhold eksisterede ,men mellem de agrare srnaborgerlige producenter, banderne, og byernes handelskapital, forarsaget af at der skete en nettooverfarsel til byerne af eksport-ogimport-profitter og ved beskatning. Udviklingen af andelsbevægelsen mh ses Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 som en af manifestationerne af dette modsætningsforhold. PA det politiske plan manifesteredes modsætningen særlig i form af en strid om beskatningsformen. Banderne anskede ejendomsbeskatningen omlagt og delvis aflast af indkomstskat. Efter at byerne i 1851 var sluppet for forbrugsskat var landdistrikterne i forhold til indtægterne 2 til 2% gang sa hajt beskattede som byerne (Hansen p. 310). Et af de kontante resultater af systemskiftet blev en omlzgning af beskatningen til fordel for landbruget. Modsætninger mellem bander og handelskapital var imidlertid ikke modsztninger der udmantede sig i krav om ændringer af ejendomsforhold. Endvidere var der det problematiske ved handelskapitalens position, at dens indflydelse kun kunne formidles politisk via godsejerne, til trods for at der var modsztninger mellem handelskapital og godsejere, hvilke modsætninger bl.a. kom til udtryk i »barsoppositionen« (for hvilken Tietgen var talsmand i 1880). Da der i 90'erne voksede en organiseret arbejderklasse frem muliggjorde dette i Sammenhzng med en række andre faktorer, herunder hajkonjunkturen, at de ikke-antagonistiske modsztningsforhold kunne bilzgges. En del af venstre-partiernes reformprogrammer var endvidere i overensstemmelse med bykapitalens interesser, og fundamentalt behavede bade godsejere og kapitalister en alliance med det talstzrke agrare smaborgerskab for at have en modvzgt mod den fremvoksende arbejderklasse. Provisoriestridighedeme var saledes udtryk for det de gav sig ud for: politiske stridigheder i forbindelse med kravet om et fuldstændigt borgerligt demokratisk styre og en justering af statsapparatets funktioner - f.eks. pa det uddannelsesmzssige omrade - til de nye akonomiske kendsgerninger og interesser. Da der ikke var fundamentale akonomiske modsztningsforhold mellem de grupperinger der stattede hajre og de grupperinger der stattede venstre, var der da heller ikke , som ogsa Kaarsholm nævner, objektive betingelser for en revolutionzr omvzltning. Udover ansker om skatteomlægning, modstand mod befzstning, anske om tiendeaflasning m.v. var kravene, parolerne, i oppositionen fra »venstre« ansker af abstrakt egalitzr karakter: lighed, frihed, retfærdighed etc. borgerlig demokratiske krav afledt af cirkulationssfzrens frihed og lighed. En rzkke af de mest evidente modsztningsforhold mellem agrare smaborgere og byhandelskapital kunne lases indenfor de bestaende rammer; banderne kunne kanalisere deres aktiviteter ind i andelsbevixgelsen og hajskolebevzgelsen. Det spargsmal, der i andre lande kunne have gjort banderne revolutionzre, jordfordelingen, spillede kun en marginal rolle i Danmark, i og med at godsejerne kun ejede en lille del af den samlede landbrugsjord. Kun en ringe del af den samlede jordmasse har som falge af husmandslove skiftet ejer. Det forhold, at vareproduktionen i slutningen af det 19. Arh. satte sig igennem uden at den kapitalistiske produktionsmade af den grund blev dominerende, rummer i sig forklaringen pi3 en række af udviklingens modsztningsfyldte fremtrædelsesformer. Med vareproduktionens sætten sig igennem fremstår der en rzkke friheds-og lighedsforestillinger. I den sammenhzng er handelsborgerskabet og de agrare smaborgere bzrere af den emanciperende ud- Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 vikling. Markedet bliver billedet på en uoverskuelig mængde af frie og i varebyttet lige individer. Kapitalismen fremtræder primært som en måde at handle på og kun sekundært som en måde at producere på. Kapitalisterne fremstår primært som handelskapitalister, der ikke akkumulerer p.gr.a. deres udbytning af arbejderne, men ved deres »udbytning((af »markedet((,ved deres magiske evner til at skabe rigdom ved at udnytte markedets muligheder for k0b og salg af varer (dog ikke varen arbejdskraft). Samtidig medforer vareproduktionens gennemtrængen af de småborgerlige producenter integreres samfundsmæssigt som bytteværdiproducenter. Den samfundsmæssige relation mellem privatarbejderne fremtræder som en samfundsmæssig relation mellem varer d.v.s. mellem ting. I et samfund, hvor hovedparten af produktionen sker som småborgerlig produktion indfojet i en international kapitalistisk arbejdsdeling, kan en sådan varerelation fremstå som privatarbejdets degradation i og med dets samfundsmæssighed. Et samfund baseret på småborgerlig vareproduktion kan derfor hos de vareproducerende småborgere kun kritiseres abstrakt, i form af en moralsk kritik af at de samfundsmæssige relationer mellem privatarbejderne fremtræder som relationer mellem ting. Kritikken kan derfor give anledning til abstrakte utopier om en tilbagevenden til prækapitalistiske samfundsformer og evt. afsætte 0nsker om en total ophævelse af enhver form for samfundsmæssig produktion i form af onske om agrare selvforsynende familiebrug). De modsætningsfyldte træk i udviklingen stammer således,bl.a. fra at kapitalismen kun er slået igennem i cirkulationssfæren, hvorved denne dels afsætter en borgerlig emancipation, dels afsætter en i ækvivalentbyttet sat social integrationsform, der (tendentielt) opfattes negativt, som en degraderende og abstrakt ydre tvang. Men en kritik af den kapitalistiske udvikling som hovedsageligt tager sit udgangspunkt i en cirkulationssfærekritik, i en kritik af den tingslige fremtræden af relationerne mellem privatarbejderne kan let fare til implicit eller eksplicit reaktionære positioner i form af 0nsker om at stoppe udviklingen af produktivkræfterne eller endog fore dem tilbage til et tidligere stade. I denne fremstilling er industriproduktionens rolle underbelyst. Den kvantitative bestemmelse af industriproduktionens relativt ubetydelige rolle tager ikke hensyn til den langtidstendens der manifesterer sig i industriens kraftige vækst selvom denne endnu er beskeden i forhold til den samlede produktion. Denne tendens bliver synlig i 90'erne og fremefter. Det er da også f0rst i 90'erne at f.eks. industriproletariatet og dets modsætningsforhold til kapitalen spiller en rolle i f.eks. Pontoppidans forfatterskab. Når det derfor hos Kaarsholm hedder: »Men hvis man taler om tendens - litteratur i forbindelse med disse tidlige noveller, overser man, at Pontoppidan lige præcis ikke fremstiller det, der er hovedtendensen i perioden: Horisontens tendens til at indsnævre sig, kapitaliseringens tendens til at sætte industrikapitalen i hovedsædetcc så har det kun en begrænsen rigtighed, idet Pontoppidan faktisk beskriver industrikapitalens og industriproletarialtets vzkst, selvom han ikke sætter det i det hovedsæde, som det heller ikke sidder i på det pågældende tidspunkt. Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 Naturalismens tendenslitteratur skildrede det der for dens forfattere måtte fremtrzde som tidens tendens: gennembruddet af et vareproducerende samfund. (Når Kaarsholm endvidere knytter fravzret i litteraturen af hovedtendensen i okonomien sammen med a t oproret kommer til kort, fordi den nye prosperitet i 90'erne svzkkede proletariatets kampkraft, hvis jeg forstar ham ret, sA problematiseres dette af at arbejderne i 70'erne og 80'erne bl.a. p.gr.a. prisfald havde ret store reallonsfremgange, der ganske vist blev storre i 90'erne, men i det store hele er der en kontinuitet ikke en diskontinuitet mellem de to perioder i lonmzssig henseende. Helt bortset fra det problematiske i at sammenblande borgerlige og proletariske oprorsonsker). For den småborgerlige litteraturproducent Pontoppidan gav denne handelskapitalens underlzggen sig stadig nye områder af den samfundsmzssige produktion szrlig modsztningsfyldte udslag. Vareproduktionens emancipatoriske aspekter gjorde ham til tilhznger af »udviklingen« hvorimod vareproduktionens underlzggen det håndvzrksmzssige arbejde under byttevzrdiproduktionens vilkår gjorde ham til modstander af den kapitalistiske udvikling udfra delvis reaktionzre positioner. Jeg skal i det folgende uddybe dette. Pontoppidans emancipatoriske positioner Den okonomiske udvikling afsatte, som omtalt, krav o m frihed og lighed. Disse krav afsatte sig hos Pontoppidan primzrt som to former for kritik: kritik af den politiske struktur, den manglende indlosning af de i juni-grundloven nedlagte retningslinjer for et borgerligt demokrati og kritik af aspekter af den borgerlige og specielt den småborgerlige familie. Den politiske kritik af accepten af de enevzldige aspekter af provisorie-styret afsvzkkes henimod systemskiftet, og nogle år efter systemskiftet »erstattes« den af en kritik af det borgerlige demokrati, som ikke opfylder Pontoppidans forventninger til et sådant. Den politiske kritik er af abstrakt karakter: FRIHEDEN bliver undertrykt; i kritikken af det provisoriske samfund indgar der endvidere en social-humanistisk kritik af a t en r z k k e grupper lider materiel n0d. Kritikken af den borgerlige familie er mere konkret, f.eks. i »Lykke-Per«. Hovedkritikken mod den borgerlige familie og dens socialiseringsformer retter sig szrlig mod den i familien fungerende ekstreme driftbeherskelse og undertrykkelse af umiddelbar sanselighed. Sammenhzngen mellem kritikken af de politiske strukturer og kritikken af den borgerlige familie ses måske tydeligst i »Ilum galgebakke«, hvor en beskrivelse af betingelserne for en revolutionzr i sin konkrete udformning er en opfordring til en oplosning af den borgerlige familie: betingelserne for en revolution er: »/ .../ ... Spark Ungerne nogne ud af Rederne, saa snart de er store nok til at stjzle. L z r dem at sulte, a t fryse og lide al menneskelig Elendighed, Fyld deres Hjerter med Had og Bespottelse! Lad dem vokse o p i Drukkenskab og liderligt Levnet. Lad dem stage deres Fader i Fzngslerne, deres Moder Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 mellem Skogerne... Det er Prisen, siger jeg! Her er Kravet! (NS,I,415). Men implicit bliver ))hzrdningen«af individet her blot flyttet fra familien til nogle som naturtilstand fremtrzdende samfundsmzssige mangeltilstande, der gennemtvinger de for socialiseringen nadvendige indlaringer i driftafkald og driftbeherskelse, hvorved dannelsesforestillingen bibeholder en rzkke borgerlige trzk. Kritikken af den borgerlige familie har dyrkelsen af den pjalteproletariske eksistens som sin ekstreme position, en position der dog kunambivalent hyldes af Pontoppidan. Overhovedet er den proletariske og særlig den pjalteproletariske eksistens' oplosning af den borgerlige familiestruktur den vzsentligste synsvinkel hvorunder Pontoppidan forholder sig til proletariatet og pjalteproletariatet. Således i »Lykke-Per« hvor der er en kristeligt funderet afstandstagen fra storbyeksistensen: efter faderens d0d får Per ojnene op for storbyens skyggesider, bl.a.: »/.../omflakkende Eksistenser, hvoraf en Storstad vrimler, ofte forholdsvis velholdne unge Mennesker: Kommis'er, Fabriksarbejdere, Barbersvende, Opvartere o.lign. for hvem det at have et Hjem var bleven en overflodig Luksus. De tilbragte deres Fritid paa Gaden, i 01kipperne, paa Dansebulerne/ .../ De ejede kun, hvad de bar paa sig, og flyttede fra Bydel til Bydel uden varsel. Det var en Levevis, der tildels var dem paatvunget af Eksistenskampen i disse Millionbyer. Den, som havde vænnet sig til at leve Tilfældighedernes Liv paa Gaden og i det hele var friest i sine Bevægelser skaffede sig lettest Erhverv. Hjemlig Hygge, Fred og Tryghed var for saadanne folk bleven aldeles fremmede Begreber, der end ikke fremkaldte noget Savn. (LP. I, 279 f.). Her er den totale ))frihed«som vare i cirkulation beskrevet. Mens denne frigorelses negative og degraderende t r z k fremhæves af Lykke-Per i og med fremhzvelsen af oplasningen af (illusionen om) en familiær tryghedsa, isoleret og afsondret fra markedet, fremhæves de emancipatoriske t r z k af teksten (Pontoppidan) gennem Jakobes mund: »Og alligevel! Selv saadanne hjemlose og forkomne Storstadsstodderes Liv syntes hende i dette 0jeblik hundrede Gange rigere end Bondens betryggede Muldvarpetilvzrelse, og hun forstod saa godt, at de trods Sult og Elendighed blev ved at klamre sig til Stenbroen, indtil Doden bortskyllede dem. En saadan Millionby ejede noget af Havets Fortryllelse. Der var noget af Balgens eventyrlige Dragning i denne morderiske Tilværelseskamp, i denne vilde Omtumlen, i dette uophnrlige Op og Ned, der lige til Undergangens 0jeblik blev ved at lokke med nye og grænselase Muligheder«. (LP. II. 212). Denne ~frigorelse«forstås imidlertid kun i mystificeret form ved at de kapitalsatte samfundsrelationer opfattes som et uoverskueligt »hav«, styret af uforklarlige naturlove, hvorved de muligheder der opstilles er enten at fremhzve frigorelsen og samtidig at fetichere de kapitalistiske tvangssammenhænge som vzrende naturlove. eller at fremhzve degraderingen i en implicit sammenhzng med en problen-atisering af frigorelsen, eller at losrive frigorelsen fra sin samfundsmzssige oprindelse og gore den til et »indre« og personligt problem. Den emancipatoriske position kunne under de givne historiske betingelser kun af småborgerskabet formuleres samfundsmæssigt i form af Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 reformisme, jfr. Jakobe, der med hendes konfessionsl0se skolehjem varetager den reproduktion af arbejdskraften, som den opleste familie ikke mere kunne varetage. Overfor denne reformisme kan kritikken af den kapitalistiske degradering af de »medmenneskelige(( relationer derimod resultere i at kapitalismens emancipatoriske rolle underkendes og fornægtes. Når det derfor i »Nattevagt(( er pjalteproletariatet og ikke proletariatet der er bærer af (en abstrakt) negation af samfundsforholdene, kan man se en 10srivelse af kritikken fra den konkrete sammenhæng med produktionsforholdene. Nogle historiske problemer i den småborgerlige socialisering I »Lykke-Per(( beskrives der flere forskellige religiost legitimerede socialiseringsformer. Disse formers religiase aspekt manifesterer sig i form af en modsætning mellem en lutheransk statskirkelighed overfor en grundtvigiansk halvprivat kirke. Den lutheranske statskirke er igen opdelt i to hovedretninger: En »gammellutheransk« og tendentiel pietistisk retning, i hvilken de religiese forestillinger primært knytter sig til intimsfæren i en patriarkalsk funderet asketisk religios inderlighed og i en rationalistisk retning, hvis patriarkalske rationalisme bade er knyttet til intimsfæren og til den samfundsmæssige produktion. 1 romanen artikuleres de religiase forhold særlig i en modstilling af den grundtvigianske bevægelse og den pietistisk prægede embedsmandskirke som manifesteret af Sideniuserne og af pastor Fjaltring. Modsætningen mellem »gammellutheranismen« i den sidenius'ske udgave og grundtvigianismen kan ferst ses i forhold til den cakonomiske indfojning. Sidenius'erne er farst og fremmest statsembedsmænd, hvorimod grundtvigianske præster ferst og fremmest er »privatansatte«, enten direkte i form af ansættelse ved frimenigheder, eller indirekte/ideologisk i og med at de ganske vist har statsansættelse, men hvor konstitueringen af menigheden sker ved konkurrence på det frie marked om sognebåndsl0sere. Denne »privathed« i ansættelsen antydes i forbindelse med pastor Blomberg i L P ved a t han far okonomisk tilskud fra menigheden. Det markedsstyrede i det grundtvigianske frisind fremhæves eksplicit i LP: »Naar han/ LP/ saae disse Mænd sidde gemytlig og forhandle om Syndsforladelsen eller B0nharelsen med en velstoppet Pibe i Munden; naar han horte dem overbyde hinanden i Billighedsf~lelseog friskfyragtig Im0dekommen af Tidens 0nske om Religion til nedsat Pris, saa forstod han det Navn »Grossererne«, som Pastor Fjaltring havde heftet paa dem«. (LP.I1,28 1). Til forståelse af den samfundsmæssige baggrund for pietisme og »gammel- Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 lutheranisme(( kan man citere Max Weber:<c/.../ de dyder, som pietismen opdyrkede, mere var dem, man på den ene side finder hos den »kaldstro<cembedsmand, funktionær, arbejder og hjemmearbejder og på den anden side overvejende hos patriarkalsk-sindede arbejdsgivere som/ lzegger en Gud velbehagelig nedladenhed for dagen. Calvinismen synes i sammenligning hermed a t være mere beslzgtet med de borgerligt-kapitalistiske erhvervsdrivendes hårde, retsindige og aktive holdning. Den rene falelsespietisme er endelig /.../et religiost legetoj for »leisure classescc. »(Den protestantiske etik o g kapitalismens ånd s. 85). Den religiost przgede patriakalske indlæring i driftsafkald og askese formidledes via den familiære indlæring i beherskelse, hvis funktion var at tilpasse individet til et forholdsvis statisk-patriakalsk samfund og til en kaldsprzget men passiv indgåen i på forhånd definerede samfundsmæssige rammer. Det drejede sig ikke om ved rationel kalkulation aktivt at beherske et uoverskueligt marked, men derimod om a t tilpasse sig nogle overskuelige ydre rammer og at inderliggare disse rammer, hvorved beherskelsen szrlig fik form af en familizr og individuel beherskelse. I tilfzlde af ændringer af de ydre forhold vil dette ikke understatte et forsag på en aktiv beherskelse af disse ydre forhold, men understattl en passiv tilpasning til disse forhold ved yderligere beherskelse. Denne inderliggiorte beherskelse og askese kan imidlertid potentielt fare til en autonomisering af askesen i forhold til dens samfundsmæssige funktion, således at beherskelsen og askesen fra at være et redskab i en socialisering, hvis mål er en tilpasning indenfor verdsligt satte rammer, bliver et redskab i en socialisering, der som mål får en fornægtelse af enhver verdslighed, enhver materiel samfundsmæssig funktion. Szrlig for lavere przstelige funktionærer i det ideologiske statsapparat er der objektive muligheder for at lasrive den asketiske inderlighed fra dens verdslige funktion, hvorved beherskelsens autonomisering af individet kan danne basis for en aktiv kritik af verdsligheden. Det privatmenneskelige aspekt af borgeren lasriver sig fra det samfundsmæssige aspekt. I den anden halvdel af det 19. årh. var denne asketiske embedsmands-formidlede ideologi i hajere grad end tidligere i uoverensstemmelse med borgerskabets interesser. Den hurtigere kapitalakkumulation og de hurtigere z n dringer af produktions-og handelsvilkår krævede at den akonomiske beherskelse kombineredes med en starre ))frihed« i de akonomiske dispositioner. gammellu lut her anis mens« uoverenss!emmelse med borgerskabets interesser ses i »Lykke-Per« i den modstand som pastor Sidenius aver overfor borgerskabets projekter til at overleve under de ændrede okonomiske vilkår. Dette fremstår szrlig ved modsætningen mellem pastor Sidenius, der modarbejder et fjorduddybningsprojekt, der kunne f r e m h j ~ l p ekabstadens handel, og pastor Blomberg der er en aktiv kraft i et jordforbedringsprojekt. Sidenius bliver da også ideolog for den del af borgerskabet og borgerskabet, der ikke kan omstille, sig til de nye handelsmzssige og produktionsmæssige krav: »Det havde vzret Forretningsfolk af den gc.mle Skole, der i deres Bondehovmod ikke vilde erkende, at Tiden var lobet fra dem, og som lod haant o m de æn- Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 drede Former, Samfzrdselsmidlernes Udvikling havde givet Handelen. Flere af Byens bedste Familier, der havde levet stort paa nedarvet Rigdom, sank i Aarene efter Krigen nzsten ned til Fattigdom«. (LP.I.s29). Ved som ideolog for de vigende dele af smaborgerskabet og borgerskabet at forkynde afkald, er pastor Sidenius medvirkende til fikseringen af disse i den vigende position. Den borgerlige familie, som Pontoppidan reagerer imod, er derfor en historisk specifik udgave af den borgerlige familie med et szrligt småborgerligt tilsnit, og den er i slutningen af det forrige århundrede i uoverensstemmelse med de socialiseringsbehov som de zndrede nkonomiske vilkår stiller til borgerskabet og kan derfor kritiseres p&borgerligt-emancipatorisk grundlag. For Lykke-Per går kritikken bl.a. ud på en haevdelse af mdvendigheden af at kombinere selvbeherskelsen med en omverdensbeherskelse. Denne omverdensbeherskelse tager konkret skikkelse af en ingeninr-uddannelse, hvorved en beherskelse af den indre »natur(<delvis erstattes af nnsket om en beherskelse af den ydre natur. Anledningen til valget af ingeninr-uddannelsen er imidlertid nnsket om at beherske oe kontrollere det der ser ud som om det var et resultat af den samfundsmæssige ))natur«,nemlig den nkonomiske stagnation hos dele af det nstjydske knbstadsborgerskab. Ingeninr-projekterne går ud på at foretage tekniske opfindelser m.v. der kan gnre Jylland eller dele af Jylland til nkonomisk blomstrende område(r). Desamfundsmaessige tvangssammenhaenge og 0konomiske lovmaessigheder står overfor det enkeltstående individ som en ydre natur. Modellen for omverdensbeherskelse bliver den »håndvzrksmzssige« direkte og ikke-samfundsformidlede relation mellem det enkeltstående individ og naturen. I Lykke-Per's tidlige selvforståelse er der en direkte og ikke samfundsformidlet sammenhzng mellem hans udfnrelse af ingeninrprojektets tegninger og så realisationen. Forudsætningen for det der fremtrzder som naturbeherskelse er ikke i denne forståelse de tusindvis af arbejdere underkastet kapitalen, der skulle til at realisere projekog kvatet, men er til stede i og med den håndvzrksmæssige )>forsvarlighed<( litet i ingeninrprojektet. Lykke-Per har et indre kald til at udfnre projektet og dette kalds samfundsmzssige oprindelse har han kun en meget mystificeret fornemmelse af. Det kaldsprzgede forhold til de »håndvzrksmæssige« normer og forestillinger besidder derfor for Lykke-Per en autonomi, der trues, da han må erkende at i dette samfund. Danmark i slutningen af det 19. arh. kan en sådan udfoldelse kun ske på kapitalens betingelser, således at samfundsmzssigheden overhovedet fremtrzder i form af Kapitalen, eller konkret i form af kapitalisten Max Bernhardt og hans konsortium af grosserere. Den tekniske beherskelse er underkastet kapitalforholdet og okapitalbeherskelsen«. I emancipationens forankring i individualistisk autonomi ligger både dens begrznsning og dens mulige kritiske positioner. Emancipationens resultat, »lykken«, opfattes som en belnnning, der tildeles det enkeltstaende individ, helten, som belnnning for hans overvindelse af naturen. Forfatterskabets egentlige, men degraderede »Lykke-Per« er imidlertid grosserer Snholm i De dndes rige. Hans omverdensbeherskelse er en egentlig samfundsbeherskelse .2 .2 Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 funderet på hans totale bytte-vzrdistyring, der totalt ))hzmningslost«underordner brugsvzrdier, ))håndvzrksmzssige« kvaliteter etc. under kapitalakkumulationen. Derved fremtrzder frigorelsens samfundsmzssige tvangskarakterer og den deraf folgende nodvendige berovelse af (forestillet) individuel autonomi. De af den okonomiske udvikling frembragte falske forestillinger om individuel autonomi bliver udgangspunkt for kritikken af udviklingen. 0nsket om familizr emancipation var bundet til forestillinger o m »udviklingen«. 1 det omfang at denne udvikling efterhånden erkendes som vzrende en kapitalistisk udvikling, og i det omfang denne kritiseres eller fordommes kunne man forestille sig a t det ville have konsekvens ogsa for holdningen til den familizre emancipation. Jeg vil vende tilbage til dette problem senere. Som forfatter producerer Pontoppidan på individuel og »småborgerlig« vis romaner og noveller, som han szlger pA markedet via et forlag. Han kommunikerer abstrakt og som vareproducent med en abstrakt offentlighed. Den håndvzrksmzssig-kunstneriske arbejdsproces trues derved af a t blive »reduceret« og ))degraderet« til at v z r e vareproduktion, således at produktionsprocessen, det kunstneriske arbejde, ikke styres af brugsvzrdiaspektet, men a t dette styres af hensynet til produktionen af byttevzrdi. I forhold til andre former for )>Andelig«produktion såsom journalistisk virksomhed er den direkte kapitalistiske indflydelse på arbejdsprocessen i form af egentlig forlagsstyring formodentlig af et begrznset omfang. Men Pontoppidan står ikke overfor en for ham fast afgrznselig offentlighed, mere specifikt, en fast afgrznselig og konkretiserbar lzserkreds. Lzserkontakten kan kun konkretiseres ved oplagstallenes storrelse og ved dagbladenes behandling. Da dagbladsbehandlingen reflekterer de litterzre konjunkturen hastige skiften udg0r de for Pontoppidan en materialisation af den lzsende offentligheds »nye(( og storre flygtighed og »sensationslyst«. Kritikken af litteraturproduktionens markedsformidling var for Pontoppidan hjemlos, i og med at den tidligere tingenes tilstand, det enevzldige mæcenatsystem ikke udgjorde et acceptabelt alternativ, ligesom heller ikke udgangspunktet i miljomzssig henseende, det tilsyneladende på det individuelle kald byggende personlige forhold mellem embedsprzst og menighed udglorde et grundlag for et alternativ byggende på statsmzcenat. Logisk forudsztter markedsformidlingens fald (og ))Nattevagten«) et forudgående paradis som imidlertid er uden noget przciserbart historisk indhold. Vi vil forst kaste et blik på den fuldt udfoldede kritik af kunstproduktionens varekarakter for derefter a t kunne se ansatserne til denne i »Nattevagt«. Den fuldt udfoldede kritik findes i protmttet af Karsten From i »De dodes Rige«. Karsten From har som ung vist a n l z g for malerkunsten, men han får smag for et stort privatforbrug, og han giver sig til at male portrztter af bourgeoisiet. O m et af hans malerier siges det f.eks. a t det er »malet med den virtuosmzssige Dygtighed i Gengivelsen af Silkestoffer, Guldbrokade og Juveler, der havde glort Karsten From til den fornemme Verdens Yndlingsmaler((. (DDR. s. 277). Naturalismen er ))forfaldet«til a t v z r e en forherligelse af den materielle virkelighed. For at tilfreds stil!^ sin personlige lyst til driftudfoldelse producerer From salgbare produkter. Selv livet i intimsfzren underkastes Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 denne salgsaktivitet, f.eks. i form af selskaber til ære for indflydelsesrige journalister. Som han siger: ))Vil man vzere med i Dansen, maa man betale for Musikken. Se til Karl May! Han er ogsaa i den Henseende en Kunstner up to date! Han har sit Efterretningsvzesen i Orden. Han kan ikke rejse herfra til Roskilde, uden at den samlede kobenhavnske Presse lader Trommerne r0re((. (DDR. s. 433). Karsten From går i romanen under navnet kunstgrosseren. I romanens selvforståelse angiver dette navn den objektive årsag til Karsten Froms profitstyrede håndvzerksproduktion: den handelskapitalistiske fremgangsmådes smittende virkning. Men i De dodes Rige gives der også en forklaring på den subjektive årsag til Karsten Froms degradation. Hans mor er prostitueret, og han er således fodt udenfor zegteskabet. Senere bliver hun gift med en billetkontrollor ved en dansebule. Også i zegteskabet mangler hun enhver form for driftbeherskelse: nsaalzenge hun havde noget at szlge, eller blot hun kunde skaffe sig Kredit hos Kvarterets Handlende, diskede hun op med en Overflod af Spisevarer, proppede Bornene med Mad eller puttede dem i Seng og kobte Vin og lzekre Sager for at slaa sig 10s med Armen om Mandens Hals«. (265). Han har således rod i en pjalteproletarisk uhmrnrnethed og i et miljo hvor enhver form for driftafkald er ukendt. I og med at den subjektive årsag til markedsdegradationen ligger i en uhzemmet driftudfoldelse, bliver den subjektive modforholdsregel en småborgerlig streng driftbeherskelse. Styrende for denne driftbeherskelse bliver en religiost-puritansk kaldsforestilling af abstrakt karakter. Denne kaldsforestilling kan man komme i besiddelse af på to måder: enten ved en individuel åbenbaring eller ved socialisering i den tilsyneladende ikke-kapitalsubsumerede intimsfzere. I ))Nattevagt«sker socialiseringen af kaldsforestillingen i et patriakalsk fader-son-forhold: Jorgen Hallager får sandhedens fakkel overrakt af faderen og giver den videre til sonnen. Den asketiske kaldsforestillings sammenhzeng med protestantiske forestillinger understreges af at handlingen er henlagt til Rom, jfr. Jorgen Hallager: ))Hvorledesvar det, at Rom kaldtes i Johannes' Aabenbaring? ))Denbabyloniske Skage«. Ja, - og saaledes var det endnu! Fra denne By, fra dette forherligede Land havde Fordzervelsen bredt sig ud over den ganske Verden. Herfra forlokkedes Sindene endnu den Dag idag til disse Febersyner, til dette Drommegogl, til denne gejle Leflen med alt det, der sugede marven ud af Menneskeviljerne og lagde Jorden ode« (NS.II.145) Det er kun fra denne puritanske position at en kritik er mulig af de kunstreagerer som folnere, der på ))publikums«onske om ))skonhed«og )>glzede<c ger: )>Ogstraks er I Taskenspiller-Kunstnere ved Haanden som Publikums adrzette Kellnere. En Gang Glzede - vzers'artig! 0nsker Herskabet Skonhed om to Minutter! Og Publikum er henrykt, og Kelleneren faar et Ridderkors i Drikkepenge«! (NS.II.148), af den kunst, der kan benyttes til dekoration i ))den nye Chokoladepapirs-Industri/ .../ Med saadanne Kunstvzerker paa Bonbonzeskerne maa de kunne tage mindst ti 0 r e mere for Pundet«! (146). Men )>Nattevagt«'sironi er, at også Jorgen Hallager må szelge sine produkter, han szelger bare den nogne og usminkede sandhed og virkelighed som efter en hojkonjunktur er på vej nedad på kunstborsen. Effekten af puritanismen bliver derfor kun en personlig integritet hos kunstneren, hvorved truslen om en spaltning i to roller er overhamgende: en privat integritet og en offentlig- Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 kunstnerisk depravation i rollerne som privatperson og som producent. I »Nattevagt((er de to mænd, der strides om kvinden, bade kunstnere og privatpersoner. I »De dsdes Rige« foregar kampen om kvinden mellem Torben Dihmer, der blot er privatperson, og kunstneren Karsten From, for hvem selv privatlivet bliver en del af den kunstneriske forretningsfsrelser. Adskillelsen og modstillelsen af arbejde og privatliv er derved blevet fuldkommen. Kommunikationsformer og kunstnermaskens degradering Jsrgen Hallager m& opgive at kommunikere »sandheden« til offentligheden, og kommunikerer den nu kun i intimsfæren. Det nærmeste Hallager kommer til en deltagelse i en kommunikativ sammenhæng af en anden art er hans deltagelse i kunstnerorganisationen »Klumpen<(,senere omdsbt til »Nattevagten«. Men udover dette er Hallager en kunstner der som isoleret individ maler (strejkende) arbejdere og derefter forssger at sælge disse malerier til borgerskabet. Mens Hallaaers kunstnerrolle besidder en vis autenticitet. selvom kommuer« nikationen af sandheden er henlagt til privatheden, er der i b ~ ~ k k e - ~sket en bemærkelsesværdig udvikling. Det nærmeste man kan komme et portræt af en offentlig fungerende kunstner - bortset fra kap. 2's spydige miniportrætter er portrættet af den totalt pengestyrede journalist Dyhring, der kommer til at fungere som den ny tids kunstner: den professionelle bevidsthedsproducent; han har ingen »særlig mærkelige Evner som Skribent« men »Allerede fra sit enogtyvende Aar havde han haft en Aarsindkomst, der nærmede sig en Ministergage. Teaterdirektsrerne kappedes om at spille hans Farcebearbejdelser, Bogforlæggerne tilksbte sig hans Bevaagenhed ved at udgive hans Oversættelser, som bessrgedes af en eller anden fattig Sproglærer/ .../« (LP.I.189). En autentisk »kunstner« er der ganske vist i »Lykke-Per«, nemlig den dagbog-skrivende og legendeforfattende Lykke-Per, ved Vesterhavet, men det er en kunstnerisk udfoldelse der er lssrevet fra enhver form for kommunikativ sammenhæng og forvist til en privat og intim inderlighed i form af dagbogsformens privathed. Kun som privat kan kunsten og kunstneren besidde autenticitet. At Pontoppidan så sælger denne »dagbog« sammen med resten af romanen til et forlag er et paradoks der ikke kan tematiseres og fremstilles indenfor romanens rammir. Umuligheden af autentisk offentlig kommunikation kan i »De dsdes Rige« ses ved den modstilling mellem hvad der kommunikeres offentligt og hvad der kommunikeres privat eller overhovedet ikke kommunikeres. Nogle af de mest autentiske holdninger og meninger i D D R er Torben Dihmers dommedagsvision, der fremsættes overfor en ven, og pastor Vestrups vision af den moderne storby som et helvede, hvor denne vision har form af en indre monolog: »Men dette travle Mylder paa Fortovene, disse lange Rækker af Spor- Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 vogne, der suste afsted som hele Jernbanetog med svovlblaa Gnister under Hjulene,/ .../ Over Taget af en Bygning paa den anden Side af Gaden stod der med luende Bogstaver: »Whisky er den bedste Drik«. og se der! Endnu hojere oppe blev der som af en usynlig Haand skrevet henover Himlen med Ildskrift: »Soholms Kaffe er den billigste«. »Dette er jo Helvede«! mumlede han«. (DDR. s. 218) Hans offentlige kommunikation, hans vækkelsesprædikener i Kobenhavn bliver derimod beskrevet udefra og set i deres degraderethed. De er arrangeret af det sensations-og profithungrende dagblad, »Femte Juni«, om hvis chefredaktor det hedder at han var ))naaet til sin Chefpost ad Kontorvejen. Han skrev aldrig selv en Linje i Bladet, men instruerede og dominerede en stab af Medarbejdere, hvis værdi for Abonnementsprotokollen han noje takserede og kontrollerede. Personlig forestod han Annonceafdelingen, som han viede sin specielle Interesse. Han var bleven Bladets Leder paa et Tidspunkt, da k0benhavnsk Bladvirksomhed fra at være en Slags Husflid blev en Industri i stor Stil, hvor det tekniske Apparat betod mere end Talentet og derfor krævede en praktisk uddannet Mand i Spidsen./ .../ »Femte Juni«/ .../ var nu et Millionforetagende, der beskæftigede flere hundrede Mennesker«. (DDR. 239 f.). Det er dette profitforetagende der konstituerer Vestrups offentlighed, hans menighed: »Salen, der rummede fire-fem hundrede mennesker var opfyldt indtil Vindueskarmene af Bladets brogede Publikum. Der sad Studenter og Kontorister Side om Side med Byens unge Levemænd. Jævne Borgermadammer bredte sig paa Bænk sammen med Modedamer, der modte med Teaterkikkert og Konfektpose. En Del af Kvarterets Smaahaandværkere og andre Arbejdere var ogsaa gaaet herhen for at se Samuelsens sidste Barnumske Trækplaster: en hellig Mand, der var smidt ud af sin Præstegaard paa Grund af Usædelighed«. (s. 306). I denne kapitalsatte menighed prædiker han ienfoldige vendinger om driftafkald og beherskelse/ tugtelse og kommer med almenmenneskelige betragtninger, hvorimod de i visioner? registrerede konkrete sansninger af storbyen udelades. , Vestrups vækkelsesprædikener kan ses som et forsog med en form for direkte, verbal kommunikation til offentligheden, men denne konstitueres af massemedierne og er korrumperede af dem, ligesom Vestrup til sidst bliver totalt korrumperet ved at fA ansættelse ved et kirkeligt blad og derved underordnet den profitindustri der hedder kirkelighed. Den politiske leder og taler Enslev lider et lignende nederlag ved hans fors0g pA at henvende sig til den politiske offentlighed. Hans sidste tale i folketinget er præget af afmagt stillet overfor tilhorernes kompakte modstand og kulde. Om aftenen derimod holder han en tale til de trofaste tilhængere konge-agtigt eller forer-agtigt stående på en balkon hojt over mængden, og i denne tale er der livskraft (selvom den forer ind i Enslevs dod). Autentisk kommunikation kræver autoritær underkastelse under den kommunikerende. Den kommunikative afmagt kan således ikke læges ved den blotte fysiske direkthed i kommunikationen, idet der hos publikum ikke er nogen umiddelbarhed at tale til. Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 Der ligger en lang udvikling mellem )>Nattevagt«'sskepsis i forhold til den kunstneriske kommunikations mulighed og ))De dodes Rige«'s beskrivelse af (næsten) enhver form for kommunikation som sat indenfor degraderede rammer og som værende umulig. Denne udvikling er styret af en samfundsmæssig udvikling, herunder udviklingen indenfor massemedierne, og er ikke blot udtryk for en indre udvikling i forfatterskabet. Registreringen af udviklingen sker imidlertid ikke fra et klassemæssigt vakuum; Pontoppidans registrering af udviklingen sker fra de småborgerlige intellektuelles synsvinkel og den giver sig udtryk i en småborgerlig-radikal samfundskritik. Drammen om lasrivelsen fra markeds-underkastelsen I det foregående har vi set, hvorledes kunstnerrollen bliver mere og mere uholdbar og degraderet. Til forståelse af hvorfor Pontoppidan, der i begyndelsen af 90'erne stod på en skillevej hvor han enten kunne kritisere den kapitalisme og det borgerlige demokrati, der nu tegnede sig, fra et almentmenneskeligt synspunkt, tilsyneladende hojt hævet over klassemodsætningerne, eller fra et arbejdersynspunkt, er ))Nattevagt((oplysende, fordi den står midt på skillevejen, er skrevet på et tidspunkt, hvor Pontoppidan formodentlig ikke endnu i sin egen selvforståelse har valgt udgangspunkt (selvom de historiske og individualhistoriske forudsætninger gor, at vi bagefter kan se, a t valget af solidaritet med industriproletariatet var udelukket på forhiind). Kun ved at se tendenserne i »Nattevagt« i sammenhæng med deres udviklingspotentialer, som igen kan ses ved deres udfoldelse i senere skrifter, kan man forstå de indre modsigelser og konflikter i »Nattevagt((. Til forstiielse af at der er tale om en skillevej kan en analyse af Thorkild Drehling tjene. Han er den af romanens konservative personer der står stærkest. Det der potentielt g0r Thorkild Drehlings position sii stærk i »Nattevagt(( er det ikke umiddelbart indlysende forhold at han er godsejerson og potentiel godsejer, d.v.s. han er okonomisk uafhængig på basis af ikke-kapitalistiske okonomiske forhold. Drehling er potentielt Menneske med stort M, helt losrevet fra det kapitalistiske samfunds forskellige sociale masker siisom »kobercc og ))sælger«,ligesom han i sin kunst vil skildre de lidelser der er fellesmenneskelige, eksistentielle: »Gaa ned ad en Gade og betragt de Ansigter, du der moder. For hvert et, der er mærket af Næringssorg, Tvang eller anden ydre Vold, vil du finde ti, ja tyve, hvori du kan læse som i en aaben Bog om den tusindartede indre Kummer, der hærger Menneskene, uden Hensyn til Rang og Stand, ja, som maaske foles allerstærkest af dem, hvem Livet tilsyneladende har været mest gavmild imod ... Kærlighedssorger, Forældrebekymringer, Ensomhedsfolelse, Livslede, Frygten for Doden, Frygten for Livet ... hvad veed jeg«! (NS,II,149). Hans eget liv er et eksempel pii dette; trods hans rigdom og hans skonhed far han ikke den pige han er forelsket i. Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 Denne Thorkild Drehlings menneskelighed er imidlertid ikke en feudal menneskelighed, men netop en kapitalistisk privatmenneskelighed, en almenmenneskelig essens overfor hvilken de »ydre« sociale roller, funktioner og materielle forhold er materielle uegentligheder, der evt. kan binde den indre og ideelle rnenneskelighed og forhindre denne egentlige og rene menneskelighed i at komme til udfoldelse. Den borgerlige stat frisætter det egoistiske enkeltmenneske, hvis forhold til omverdenen er varebesidderens og hvis forhold til omverdenen er formidlet via markedet. Bag denne borger-maske sættes igen forestillingen om den fra produktionssfæren og cirkulationssfæren afsondrede menneskelighed og intimitet. Mens vareproducentens og varebytterens relation til de ovrige mennesker fremtræder som begær »profit«, fremtræder den egentlige rnenneskelighed og intimitet i form af begærlesheden. Denne begærloshed kan dels fremtræde i form af æstetisk oplevelse, i den æstetiske forstilelse der udtrykkes i Kants »interesselose behagd, dels som den ved driftnegation fremtrædende menneskelighed, jfr. Drehling: »At han virkelig havde været med i denne vanvittige Jagt efter det Fantom, der kaldtes Menneskenes Frihed! Ak, Frihed for Mennesket, der indtil Verdens yderste Dag vilde vedblive at være sine egne Lidenskaben slave: der fra Vuggen til Graven trællede under sin Ærgærrigheds, sin Bryndes, sin Egenkærligheds jernhaarde Aag! Eller var der nogen Lovparagraf, der kunde skænke Lægedom for forsmaaet Kærligheds Kvaler, for det ensomme Hjertes Angst, det saarede Hjertes Kummer«? (NS,II, 139). Hvis alle mellem-menneskelige relationer er varerelationer, styret af det egoistiske begær, er driftafkaldet den eneste måde at negere degradationen på. Men derved er individet for alvor isoleret i monadologisk inderlighed. Trods den ironiske ambivalens, der præger beskrivelsen af Drehlings gennembrudsbillede »af den protestantiske Kirkegaard ved Cestius' Pyramide i Rom -det Sted, hvor Ursula hviledecc. og hvor »Med gribende Virkning havde han ved Fremstillingen af de hoje, morke, alvorsfulde Cypresser og de lange, lige Rækker af hvide Marmorsten formået at fremmane Gravens og Dodens ophojede Ro og ligesom ladet ane en ensom, hjemlos Sjæls dragende Længsel efter den evige Fred og Hvile«. (NS,II,158 f.), så er billedet både som æstetisk objekt præget af »interesselost behag« og ved sit indhold (Ursulas grav, d.v.s. Ursula som ikke-begærs-objekt, som d0d) frigjort fra begærs-og-profitudfoldelse. Denne æstetiske udfoldelse står derved overfor tendenskunsten, der er interesse-styret og derved implicit styret af drifter og begær. Da Hallager ser to unge elskende der betragter himlen, kommer han til at tænke på Ursula som vehikel for interesselost æstetisk behag: »Saadan plejede ogsaa Ursula at staa, naar hun betragtede noget smukt ... Ursula, som nu sov den evige Sovn dernede mellem de hoje, morke, alvorsfulde Cypresser, under de lange, lige Rækker af hvide Marmorsten ... Sludder! ... som for to Aar siden blev begravet paa Kirkegaarden i Rom og nu raadnede op i en Kiste til 275 Francs«, (NS.I1,159). Hallager »fortrænger« sin fascination, men kun ved hjælp af en »materialisme«, der særlig via prisen p i kisten stempler sig selv som bundet til pengenes og profittens verden. Stedets ambivalens og modsæt- Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 ningsfyldthed påpeger igen, at »Nattevagt« er skrevet i en overgangsperiode hvor det i forfatterskabet »nye«, abstrakt »menneskelighed« konstitueret i driftafkald, inderlighed og vision, er indfort under ironiens beskyttelse. En række af Pontoppidans senere helte er karakteriseret som velhavere, f. eks. Godsejer Torben Dihmer i D D R , Vadum i ))Et kzrlighedseventyr« og Niels Thorsen i »Mands Himmerig«. De er okonomisk uafhængige af materielle bekymringer, og er privatmennesker par excellence, selvom de som amatorer, som frie fugle kan kaste sig over en beskæftigelse. Lykke-Per afviger lidt fra dette monster, men han frigores d a også forst menneskeligt, d a han får en sådan statsanszttelse, at han bliver okonomisk fri og endda kan lægge penge på rente. Jakobe er ligeledes en velhavende og menneskelig dilettant. Drammen om en losrivelse fra markeds-underkastelsen får derved en hojst prosaisk manifestation i form af rentier-menneskelighed og rentier-frigjorthed. I det forhold at forfatteren Pontoppidan kun kan tematisere sig selv som privatmenneske, og som privatmenneske kun i et negationsforhold til rollen som arbejdende, begzrende og profiterende borger ligger en af forfatterskabets indre modsigelser. Borgerlighed og driftregulering Så l ~ n g esom Pontoppidan i politisk henseende kunne stå på den borgerlige frigorelses positioner, så længe var der en vis overensstemmelse mellem hans onske om en politisk emancipation og en »familizr«-individuel emancipation: det gjaldt o m a t gore opror mod det ))etablerede«. Men i det omfang at den samfundsmæssige hovedmodstander og etablerethed viser sig ikke at v z r e de enevældige overleveringer, men tværtimod a t være borgerskabet og dets styreform: det borgerlige demokrati, bliver onsket om politisk emancipation fundamentalt i modstrid med hans onsker o m privat emancipation. For at belyse denne konflikt kan vi tage vores udgangspunkt i Jargen Hallager i hans forhold til etatsraad Brandt. Kaarsholm skriver o m Ursula Brandts far at ))hendes far, etatsråden, der er en virkelig faderskikkelse, som inkarnerer det over-jeg som socialiseringen til livet i borgerskabet kræver: 1 ryggen har han »Guds Straffedom« og »Lov og Orden««. Forst kan man bemærke, at autoritzre beherskelsesformer og dertil knyttede religiose legitimeringer ikke er noget specifikt borgerligt; i de feudale samfund var beherskelsen ikke mindre autoritær end i det borgerlige samfund. Hvad der derimod adskiller beherskelsen i de feudale samfund fra det borgerlige individs beherskelse er, at den feudale beherskelse som sin årsag havde en umiddelbar ydre og gennemskuelig tvang, mens det for den borgerlige opdragelse specifikke er den abstrakte inderliggorelse og losrivelse af de mere eller mindre tvangsprægede beherskelsesforestillinger fra anskuelige og umiddelbare relationer til omverdenen. Arten og omfanget af denne inderliggjorte beherskelse varierer imidlertid i forhold til de historiske betingelser for givne klas- Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 ser, og varierer inden for de forskellige grupper af borgerskabet og småborgerskabet. Eksistensvilkårene er ikke de samme for alle individerne i borgerskabet og smaborgerskabet og derfor er de former, hvorunder individetc socialiseres i de forskellige grupperinger af borgerskabet og smaborgerskabet heller ikke de samme. Dette kan ses i forskellen mellem de socialiseringsvilkar Jorgen Hallager har været underkastet og de vilkar Ursula Brandt er socialiseret under (og Drehling for den sags skyld). Ursula er ikke blot repræsentanten for den kvindelige og kærlighedsfulde urdrift, men er forst og fremmest et medlem af det hojere konservative bourgeoisi. PA intimsfæreplanet repræsenterer Etatsradsfamiliens interaktionsformer pA en række omrader en frihed ell. emancipation i forhold til Hallagers lavere embedsmandsfamilie. Denne det hojere borgerskabs ))frie« socialisering ses f.eks. i Etatsrådens bemærkninger: »Jeg tror at turde sige, at jeg har bestræbt mig for nænsomt - uden Tvang, som det er mit Princip - at lade hende vokse op i Lyset af det, der for mig har stået som Livets hojeste Værdier«. (NS,II, 107). Etatsråden er ikke uden sans for en vis, behersket sensualisme i forskellige henseender. En tilsvarende modsætning mellem rigid småborgerlighed og relativ »fri« storborgerlighed finder man f.eks. i modsætningen mellem Sidenius-familien og familien Salomon i»Lykke-Per«: ))Hvad der slog ham ved Sammenligningen, var dog ikke særlig Modsætningen mellem den Rigdom, han havde for 0je, og Barndomshjemmets Kummerlighed. Det var meget mere en Forskel i Tonen, i Talens Varmegrad, i selve Livstemperaturen i de to Hjem. Naar han her horte de kaadmundede Born tale næsten kammeratlig til deres Forældre; naar han horte Fru Salomon drofte Foraarsmoderne med sine Dotre,/ .../ja ligefrem paalægge dem som Pligt at tage sig godt ud«; (LP.I.167) »Men ogsaa selve Rigdommen havde gennem de salomonske Hjem faaet ny Værdi for ham./ .../ Nu aabnedes hans 0jne for den Betydning, som betryggede Livsvilkaar kunde faa ogsaa for den rolige og frie Karakterudfoldelse«. (LP.I.168). Denne relative sensuelle frihed kan efter P.'s mening hos det nye opadstigende handelsbourgeoisi udarte sig til den rene seksuelle m j lesloshed« hos fruerne; der er en stribe af sådanne tojleslose grossererfruer eller grosserer-dotre: Fru Engelhardt og Nanny Salomon i Lykke-Per, Fru Merck og Wilhelmine Soholm i De dodes Rige er eksempler. Lige så uhæmmet som grosserer Soholm er i sit ))profitjag«lige så seksuelt grådig er Wilhelmine. De profitstyrede bevidsthedsproducenter, journalist Dyhring i L P og maleren Karsten From i DDR er ligeledes »uhæmmede« i deres driftsudfoldelse. Overfor den småborgerlige driftbeherskelse står det ældre bourgeoisi's moderate driftsudfoldelse og det nye bourgeoisi's uhæmmede driftsudfoldelse. Det nye bourgeoisi's uhæmmethed sammenknyttes hyppigt med dets proletariske eller pjalteproletariske herkomst og med disse klassers uhæmmethed. Forholdet mellem det politiske og privat-sensuelle er derfor til en vis grad omvendt manifesteret hos småborgerskabet og storborgerskabet. Den politisk ))radikale«men sensuelt hæmmede og bornerte Hallager står overfor den politisk bornerte men på visse punkter familiært-sensuelt »frie« storborger Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 (selvfolgelig indenfor fundamentalt bornerte rammer). I intimsfæren står derfor etatsrådens milde faderhånd overfor Hallagers brutale beherskelse af Ursula. Denne småborgerlige bornerte beherskelse er imidlertid indenfor en (sma)borgerlig ramme den eneste mulighed for at opretholde en (smA)borgerlig politisk radikalisme og integritet. Her er vi igen ved Pontoppidans småborgerlige tvesyn: han registrerer og protesterer mod den småborgerlige bornerthed og må dog samtidig opretholde denne bornerthed som fundament for kritikken af storborgerskabet. (Nadvendigheden a f en aktiv »fortrængning« af fascinationen af storborgerligheden fremstår f.eks. i »Det forjættede Land«, hvor dr. Hassing og hans konservative kreds' humanitet fremstår særlig kraftigt på baggrund af pjalteproletariatets, in casu »Mosekjærfolkene«'s ubeherskethed og ))umenneskelighed«,jfr. DFL.s 376) Konlclusion Den blotte konstatering af a t Pontoppidan blev reaktionar på en række punkter har ikke megen erkendelsesinteresse. Kun f2 kan forveksle en Pontoppidan med en Nexo. Det har derimod erkendelsesinteresse at se hvilke historiske og klassespecifikke årsager der er til denne udvikling. Romanerne er ikke skrevet ud af den blå luft, men er heller ikke skrevet som uformidlede reflekser af den almene historisk-okonomiske udvikling. D e er skrevet fra en bestemt historisk o g klassemæssig position, som sætter sine spor i romanerne. Bestemmelsen af denne eller disse positioner kan tjene til at oplose en håndfast og ahistorisk modstilling af progressivitet og reaktion. Ikke al kritik af det kapitalistiske samfund er rettet udfra en progressiv position, tværtimod er den meste kritik af kapitalismen kommet fra reaktionært hold. En progressiv og en r e a k t i o n ~ kritik r af kapitalismen kan have stor grad af overensstemmelse i tematiseringen af kritikken af fremtrædelsesformerne, skont d e adskiller sig fundamentalt i analysen af disse fremtrædelsesformers samfundsmæssige kerne og i bestemmelsen af hvilke midler der må bringes i anvendelse til at a n d r e de kritiserede forhold. Det er væsentligt at fastholde, at selvom Pontoppidan kritiserer varesamfundet, g0r han det udfra en småborgerlig reaktionar position, der tendentielt ser ondets rod i udviklingen af produktivkræfterne - omend det er mere udpræget for en Pontoppidan omkring 1. verdenskrig end for en Pontoppidan i 90'erne. Når der er så stor grund til at fastholde dette, er det fordi dele af de intellektuelle mellemlag i 1960'erne og 70'erne i lige så haj grad som Pontoppidan er tilbojelige til at kritisere fremtrædelsesformer som »tingsliggorelse« og ))fremmedgorelse« for derefter at se ondets rod i udviklingen af produktivkræfterne (»overflodssamfundet<c), ja være istand til at underskrive det Pontoppidanske Torben Dihmer-udsagn: ))Jeger overbevist om, a t vi staar foran en Verdens-Katastrofe. Hele den forcerede Kraftudfoldelse, som alle Nationer er saa stolte af, denne vanvittige Elektronisk version af artikel i 'poetik' 21 (1974), for denne version © Forlaget Medusa 2005 Produktionsfeber, der ikke svarer til noget naturligt Behov - det maa v z r e et dadsdamt Samfunds sidste Krampetrzkninger«. ( D D R s. 386), hvor alternativet bliver en tilbagevenden til en sund og naturlig przkapitalistisk tilstand som o m intet var h z n d t , for at sxtte sagen på spidsen. I kraft af det historiske perspektiv er de bornerte aspekter af Pontoppidans positioner og disse positioners klassemzssige oprindelse lettere a t få 0je på end tilsvarende t r z k i den nutidige udvikling. De er derfor lzrerige, selvom jeg ikke her skal bestemme lzrerigheden i alle dens aspekter. Beskrivelsen af de klassemzssige og individualpsykologiske specifikationer og formidlinger af de generelle udviklingstendenser har en yderligere erkendelsesinteresse i forhold til registreringen af de generelle udviklingstend e n s e r ~nedslag i litteraturen. Denne beskrivelse foretager ikke en blot fordobling af den akonomisk-historiske beskrivelse med en litterzr beskrivelse af noget der ligner afspejling, men redegar for de specifikke formidlinger, der giver en brik til den historiske redegarelse, der forsager at forklare hvorfor de generelle tendenser sztter sig så modsigelsesfyldt og partielt igennem. Citerede udgaver: Sv. Aa. Hansen: H. Pontoppidan: H. Pontoppidan: H. Pontoppidan: H. Pontoppidan: H. Pontoppidan: Max Weber: 0konomisk vzkst i Danmark Bd. I: 1720-1914 Det forjzttede Land 4. udg. 1903 Forkortet D F L Lykke-Per I-II 4. udg. Trane 1967 Fork. L P De dades Rige 5. udg. 1948 Forkortet D D R Mands Himmerig 5. udg. 1961 Noveller og Skitser I-III 1950 Forkortet NS Den protestantiske etik og kapitalismens ånd Jeg henviser endvidere til at artiklen beslzgtede problemstillinger er behandlet i Ralf Pittelkow: Rationalitet og erfaring, Institut for litteraturvidenskab 1973.