
Importer medier fra en computer til iTunes på pc
Hvis du har lyd- eller videofiler på din computer, kan du importere dem til iTunes, så de vises i iTunes-biblioteket.
Hvis du vil føje medier fra Audible Manager til iPod, iPhone eller iPad, skal du først importere dem til iTunes.
I programmet iTunes
på din pc skal du vælge Filer > Føj til bibliotek eller Føj mappe til bibliotek.
Find en fil eller en mappe, og klik derefter på Åbn.
Hvis du tilføjer en mappe, føjes alle de filer, som mappen indeholder, til biblioteket.
Tip: Du kan også trække en fil eller en mappe fra skrivebordet til iTunes-vinduet for at importere det.
Når du føjer emner til iTunes-biblioteket, bliver der som standard oprettet en reference til filens aktuelle placering; den originale fil bevares på den aktuelle placering, medmindre du vælger “Kopier filer til mappen iTunes Media, når de føjes til biblioteket”. Du kan få oplysninger om, hvordan du kopierer filer til mappen iTunes i stedet for at oprette referencer til dem, i Vælg, hvor dine filer opbevares. Hvis det er en ubeskyttet WMA-fil, og Windows Media Player Series 9 eller en nyere version er installeret på computeren, kopierer iTunes filen og føjer den til iTunes-biblioteket. Den originale WMA-fil bliver ikke ændret. Du kan ikke føje beskyttede WMA-filer eller beskyttede WMV-filer til iTunes.
Se Sådan tilføjer du emner for at lære, hvordan du føjer andet indhold til iTunes.