
Caféen på Statens Naturhistoriske Museum
I caféen kan du med udsigt over Botanisk Have nyde det store udvalg af kaffe, te og kakao samt kolde drikkevarer.
Du kan også stille den lille sult med caféens sortiment af kager, smurte boller, lækre salater og wraps, eller du kan starte din dag med en morgenplatte.
Den bløde baggrundsmusik og de spændende naturhistoriske genstande på væggene skaber en afslappet kulisse, hvor familien kan samles, eller du kan slå dig ned med en god bog.
Der er gratis adgang til den stemningsfulde café via museets hovedindgang, så du kan også slå vejen forbi efter en snack på farten.
Tirsdag – søndag: 10:00 – 17:00
Mandag: Lukket undtagen i juli og august, hvor der er åbent kl. 10:00 – 17:00
Caféen holder også åbent kl. 10:00 – 17:00 på helligdage samt mandag i skolernes vinterferie (uge 7 og 8), påskeferie (14. og 21. april 2025), efterårsferie (uge 42) og juleferie (22. og 29. december 2025).
Statens Naturhistoriske Museum
Øster Voldgade 5–7
1350 København K
Bordreservation er ikke muligt.
Det er muligt at leje caféen til private arrangementer og events.







