DK2180725T3 - Høretelefonindretning med svingningsfrakoblet høretelefon - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en høretelefonindretning til en høreindretning med en høretelefon, som er indrettet til omformningen af elektriske signaler, og et ørestykke, som ved bæringen af høreindretningen slutter sig tæt til en øregang. Især angår den foreliggende opfindelse et høreapparat til bæring bag øret eller i Cymba med en sådan høretelefonindretning. Ved en høreindretning skal der her forstås ethvert på hovedet bærbart akustisk apparat, især et høreapparat, et head sæt, en hovedtelefon og lignende. Høreapparater et bærbare høreindretninger, som tjener til tunghørendes forsyning. For at imødekomme de talrige individuelle behov tilvejebringes der forskellige konstruktioner af høreapparater, såsom bag-øret-høreapparater (HdO), høreapparater med en ekstern høretelefon (RIC: receiver in the canal) og i-øret-høreapparater (IdO), f.eks. også Concha-høreapparater eller kanal-høreapparater (ITE, CIC). De eksempelvis anførte høreapparater bæres på det ydre øre eller i øregangen. Derudover står der imidlertid også knogleledningshørehjælpemid-ler, implanterbare eller vibrotaktile hørehjælpeindretninger til rådighed på markedet. Derved foregår stimuleringen af den beskadigede hørelse enten mekanisk eller elektrisk. Høreapparater har i princippet som vigtige komponenter en indgangsomformer, en forstærker og en udgangsomformer. Indgangsomformeren er i reglen en lydmodtager, f.eks. en mikrofon, og/eller en elektromagnetisk omformer, f.eks. en induktionsspole. Udgangsomformeren er for det meste realiseret som en elektroakustisk omformer, f.eks. miniaturehøjttaler, eller som elektromekanisk omformer, f.eks. knogleledningshøretelefon. Forstærkningen er normalt integreret i en signalforarbejdningsenhed. Denne principielle opbygning er vist i figur 1 i form af et eksempel på et bag-ø ret-høreapparat. I et høreapparathus 1 til bæring bag øret er der indbygget en eller flere mikrofoner 2 til optagelse af lyden fra omgivelserne. En signalbearbejdningsenhed 3, som ligeledes er integreret i høreapparathuset 1, forarbejder mikrofonsignalerne og forstærker dem. Signalforarbejdningsenhedens 3 udgangssignal overføres til en højttaler eller høretelefon 4, som udsender et akustisk signal. Lyden overføres eventuelt til høreapparatbærerens trommehinde via en lydslange, som er fikseret i øregangen med en otoplastik. Høreapparatets energiforsyning og især signalbearbejdningsenhedens 3 energiforsyning foregår ved hjælp af et ligeledes i høreapparathuset 1 integreret batteri 5. Høreapparaters funktionalitet påvirkes ofte af tilbagekoblinger. Sådanne tilbagekoblinger foregår ikke blot ved høreapparater, hvor høretelefonen og mikrofonerne er anbragt i et hus. Også ved høreapparater med såkaldte eksterne høretelefoner (RIC) forekommer der ofte tilbagekoblinger på grund af en overføring af svingninger imellem høretelefonen og høreapparathoveddelens hus. Via dette hus ledes så svingningerne videre til den tilsvarende mikrofon. Svingningernes overføring muliggøres især ved hjælp af den stivhed, som er knyttet til kablet eller tråden, som forbinder høretelefonen med høreapparathoveddelen. Dette problem er især akut ved såkaldte Cymba-apparater, men også ved andre RIC-apparater, hvor tråden fastholder apparatet i eller på det ydre øre og derved er tildannet tilsvarende stift. I lang tid er tilbagekoblingsproblemerne blevet løst i første række ved hjælp af signalbearbejdningsforanstaltninger (Feedback-Canceler). I det mindste internt er der også kendt en mekanisk løsning, ifølge hvilken f.eks. en mikrofon er klæbet fast på høreapparathuset, således at resonansfrekvensen forskyder sig tilsvarende.

Fra US 2002/006209 A1 kendes et fleksibelt ørestykke til en hørehjælpeindret-ning, som kan tilpasse sig ved bæringen i en øregang. I den indre opbygning af ørestykket er der tilvejebragt en fjeder, som tillader en høj lateral og transversal eftergivelighed.

Fra EP 2 026 605 A1 kendes et ørestykke til en hørehjælpeindretning, hvori der er anbragt en høretelefon. Høretelefonen udtages fra et elastisk mellemstykke på friktionssluttende måde og er derved lejret elastisk heri.

Fra WO 2004/100608 A2 kendes et høreapparat, som til indføringen i en øregang kan sammenpresses og efter frigørelsen i øregangen kan folde sig ud igen og derved fikseres, hvorved høreapparatet har et rørformet legeme, hvorpå der er fastgjort en membran og en ramme, som udspænder membranen.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at kunne undertrykke tilbagekoblinger ved høreapparater med ekstern høreindretning.

Dette opnås ved hjælp af en høretelefonindretning til et høreapparat med en høretelefon, som er indrettet til omdannelsen af elektriske signaler, og et ørestykke, som ved bæringen af høretelefonindretningen slutter sig tæt til en øregang, hvorved der på høretelefonen er tilvejebragt et skaft, som i forhold til en fælles akse har en lille omkreds som høretelefonens mindste omkreds, og hvorved der imellem skaftet og en indervæg på ørestykket er anbragt et dæmpende bæreelement til reduktionen af overføringen af høretelefonens svingninger, hvorved skaftet fastholdes elastisk ophængt med bæreelementet. På fordelagtig måde er det ved hjælp af den specielle ophængning af høretelefonen ved hjælp af skaftet muligt at udforme det dæmpende bæreelement mere voluminøst, således at høretelefonens svingninger overføres mindre kraftigt til ørestykket.

Fortrinsvis er ørestykket hulcylinderformet tildannet, og i ørestykkets indre rum er der anbragt et hulcylinderformet bæreelement, i hvis indre skaftet, som er forbundet med høretelefonen, er lejret. På denne måde lader høretelefonens svingninger sig godt dæmpe i praktisk talt alle rumretninger.

Ved en udførelsesform er bæreelementets materiale blødere end indervæggen på en rørformet basisdel, som udvendigt bærer ørestykket og indvendigt bæreelementet, og blødere end skaftets materiale. For eksempel kan skumstof være et sådant blødt bæremateriale.

Ved en alternativ udførelsesform har bæreelementet hår eller trådelementer, som støtter skaftet med deres frie ende. Sådanne trådelementer og hår viser sig særligt fordelagtige ved dæmpningen af svingninger.

Derudover kan der i ørestykkets indre være anbragt en hul basisdel, i hvis indre igen bæreelementet er anbragt, således at den nævnte indervæg dannes af basisdelen. Denne basisdel har den fordel, at der tilvejebringes et mekanisk robust stykke, som uden fare for en beskadigelse muliggør indsætningen af høretelefonindretningen i øregangen. Udvendigt på den hårde basisdel kan der så være anbragt et blødt standard-ørestykke, som slutter sig tæt til øregangen.

Skaftet har fortrinsvis på sin frie ende en større omkreds end i størstedelen af dens udstrækning. Derved kan høretelefonen inklusive skaft også fikseres i sin aksiale retning i bæreelementet.

Desuden kan der igennem skaftet strække sig en elektrisk ledning til tilslutningen af høretelefonen. Derved kan forhindres, at svingninger overføres f.eks. direkte fra høretelefonhuset til ørestykket via en elektrisk ledning. Derved er det en fordel, hvis der af den ovenfor nævnte basisdel fastholdes et kabel til høretelefonens forsyning med et elektrisk signal, og en tråd, som er tyndere end kablet og tyndere end skaftet, forbinder kablet med høretelefonen. Herved lader der sig opnå at især dybe frekvenser af svingninger, som stammer fra høretelefonen, dæmpes.

Derudover skulle trådens længde være tydeligt større end den korteste afstand imellem tråden og skaftet. Derved er tråden ikke udspændt imellem to kontakter, således at svingninger overføres mindre kraftigt. Især er det en fordel, hvis tråden er skrueformet tildannet.

Det ovenfor nævnte høreapparat ifølge opfindelsen lader sig på fordelagtig måde især anvende ved høreapparater til bæring bag øret eller i Cymbaen.

Den foreliggende opfindelse beskrives nu nærmere under henvisning til tegningen, hvor figur 1 viser en skematisk afbildning af et høreapparat ifølge den kendte teknik, figur 2 et tværsnit igennem en høretelefonindretning ifølge opfindelsen, og figur 3 et udsnit af det i figur 2 viste tværsnit i større målforhold.

De i det følgende nærmere beskrevne udførelseseksempler udgør foretrukne udførelsesformer for den foreliggende opfindelse.

Den i figur 2 viste høretelefonindretning anvendes typisk til HdO-høreapparater med ekstern høretelefon samt til Cymba-høreapparater. I figur 2 er kun høretelefonindretningen, dvs. den eksterne høretelefon, men ikke selve høreapparatet med signalforarbejdning og mikrofon, vist. I den i figur 2 viste afbildning ses en basisdel 10, hvorpå der anbringes et standardørestykke 11 (kuppel). Basisdelen 10 består af en lidt hårdere plast, hvorimod ørestykket 11 består af et blødt, smidigt materiale, således at ørestykket ved bæringen i øregangen kan slutte sig tæt til øregangsvæggen. Basisdelen 10 har også med hensyn til ørestykket 11 en bærefunktion.

Basisdelen 10 er tildannet med et knæk eller er bukket og har et indvendigt afsnit 12, som ved bæringen er rettet ind i øregangens indre, samt et ydre afsnit 13, som ved bæringen rager ud af øregangen og er rettet i retning af høreapparathoveddelen. Hele basisdelen 10 er hult tildannet. Basisdelens 10 indre afsnit 12 tjener til optagelsen af en høretelefon 14. Det ydre afsnit 13 derimod tjener til optagelse eller fastgørelse af et kabel, som fører frem til høreapparatets hoveddel og her symbolsk består af en leder 15 og en plastkappe 16.1 basisdelens 10 indre er kablet lettere afisoleret, således at lederen 15 med sin ende rager ind i det indre rum i det ydre afsnit 13.

Ved høretelefonen 14 er der på den side, som ligger modsat lydudgangen, fastgjort et skaft 17. Dette skaft 17 tjener som høretelefonens 14 eneste bærer. Den er stangformet tildannet og har på sin frie ende en f.eks. kugleformet fortykkelse 18.

Det indre afsnit 12 har i det indre et bæreelement 19, som tjener som den elastiske ophængning til høretelefonen 14 henholdsvis skaftet 17. Bæreelementet kan f.eks. være tildannet af et blødt skumstof, som ikke overfører høretelefonens svingninger til basisdelen 10. Bæreelementet 19 har i sin midte en passage, hvori skaftet 17 er anbragt. Fortykkelsen 18 ved skaftets 17 ende bibringer skaftet 17 en vis fastholdelse af høretelefonen 14 i skaftets 17 aksiale retning, da fortykkelsen 18 sørger for en øget modstand ved høretelefonens 14 udtrækning af bæreelementet 19. Høretelefonen 14 er elektrisk forbundet via skaftet 17. Derved er skaftet 17 enten direkte tildannet af et elektrisk ledende materiale, eller også består det f.eks. af en plast, og i længderetningen har det en boring, hvorigennem en elektrisk leder er ført fra skaftets 17 frie ende, dvs. fra fortykkelsen 18 frem til høretelefonen 14.

Imellem skaftet 17 henholdsvis dets ende og den afisolerede ende af lederen 15 i basisdelens 10 ydre afsnit 13 befinder der sig til den elektriske signaloverføring en tyndere, blødere, ledende tråd 20. Som det uden videre fremgår af figur 2 er tråden ikke udspændt, men bølgeformet tildannet imellem skaftet 17 og lederen 15. Trådens materiale og form sørger for, at svingninger fra skaftet 17 praktisk talt ikke mere overføres til forbindelseskablets leder 15 og høreapparathoveddelen.

Med den i figur 2 viste opbygning lader der sig således opnå en mekanisk isolation af høretelefonen 14 over for basisdelen 10 og høreapparatets tilslutningstråd. Herved er som allerede antydet høretelefonen 14 ophængt i det indre af basisdelen 10 (ørestykkets bærer), hvori høretelefonskaftet 17 er anbragt i et meget blødt materiale, som forhindrer en svingningsoverføring imellem høretelefonen 14og basisdelen 10. Den elektriske forbindelse imellem høretelefonen 14ogden elektriske ledning 15 realiseres ved hjælp af den ekstremt tynde tråd 20. Denne tråd 20 skulle bestå af et højtledende materiale (f.eks. guld eller sølv). Som følge af dens form og dens materiale bidrager den ligeledes væsentligt til reduktionen af tilbagekoblinger. Især kan det være skrue- eller spiralformet tildannet.

Den i figur 2 viste opbygning har en særlig dæmpende funktion hvad angår vide-reledningen af svingninger fra høretelefonen 14 via kablet 15,16 til det egentlige høreapparat. Dette skyldes at ikke samtlige frekvenser overføres ensartet til skaftet 17 fra høretelefonen 14. Derudover svinger skaftet 17 snarere med højere frekvenser end høretelefonen 14. Tråden 20, som er tildannet væsentlig tyndere end skaftet 17, overfører selv først og fremmest kun meget høje frekvensandele af skaftets 17 svingninger. Som følge heraf har opbygningen af høreindretningen ifølge den foreliggende opfindelse en karakteristisk filtervirkning, som sørger for at netop høretelefonens 14 resonanser knap nok overføres til høreapparatet. Den meget tynde tråd 20 beskyttes ved hjælp af basisdelen 10 over for ydre påvirkninger. I figur 3 er det med III viste afsnit af figur 2 vist i større målforhold. Det viser høretelefonen 14 med skaftet 17 samt fortykkelsen 18 og den herfra udgående tynde tråd 20. Et vigtigt aspekt ved det her viste udførelseseksempel er, at bæreelementet 19 i det indre af basisdelens 10 indre afsnit 12 har hår eller hårformede elementer 21. Det kan herved også dreje sig om tråde eller løkker ligesom ved et tæppe. Det er kun vigtigt at disse hårformede elementer 21 fastholder skaftet 17 ved hjælp af deres stivhed på elastisk fjedrende måde i midten af det indre afsnit 12. De hårformede elementer er udpræget særlig velegnet til at holde skaftets 17 svingninger væk fra basisdelen 10 henholdsvis det indre afsnit 12.

Skaftet 17 har ikke blot en spektral filtervirkning på grund af sin i forhold til høretelefonen 14 tyndere form. Ved hjælp af skaftet 17, som har en mindre omkreds end høretelefonen 14, kan materialetykkelsen (i de i figur 2 og 3 viste eksempler i radial retning) øges i forhold til det tilfælde, at høretelefonens 14 bæreelement skal bæres direkte, forudsat at udsparingen i det indre afsnit 12 er uændret. Hvis høretelefonen 14 skulle understøttes direkte med samme materialetykkelse som i udførelseseksemplerne ifølge figur 2 og 3, skulle ellers basisdelen 10 have en større omkreds, dette ville dog forringe bærekomforten.

Den særlige fordel ved den foreliggende opfindelse, dvs. den fysiske adskillelse af elektrisk forbindelse og mekanisk forbindelse fra høretelefonen til høreapparatmikrofonen, kan let erkendes ud fra det i figur 3 viste eksempel. Følgen af disse foranstaltninger er en bedre åben-loop-forstærkning samt en mindre tilbagekobling, hvorved totalt set høreapparatets funktionalitet forbedres.

Claims (10)

1. Høretelefonindretning til et høreapparat med - en høretelefon (14), som er tildannet til omformningen til elektriske signaler, og - et ørestykke (11), som ved bæringen af høreindretningen slutter sig tæt til en øregang, og - et på høretelefonen (14) anbragt skaft (17), som i forhold til en fælles akse har en mindre omkreds end høretelefonens (14) mindste omkreds, kendetegnet ved, at - der imellem skaftet (17) og en indre væg i ørestykket (11) er anbragt et dæmpende bæreelement (19), som er tilpasset til reduktionen af overføringen af høretelefonens (14) svingninger til ørestykket (11), hvorved skaftet (17) fastholdes elastisk ophængt ved hjælp af bæreelementet (19).

2. Høretelefonindretning ifølge krav 1, hvorved ørestykket (11) er tildannet hul-cylinderformet, et hulcylinderformet bæreelement (19) er anbragt i ørestykkets (11) indre rum, og skaftet (17), som er forbundet med høretelefonen (14), er lejret i bæreelementets (19) indre.

3. Høretelefonindretning ifølge krav 1 eller 2, hvorved bæreelementets (19) materiale er blødere end indervæggen på en rørformet basisdel (10), som udvendigt bærer ørestykket (11) og indvendigt bærer bæreelementet (19), og er blødere end skaftets (17) materiale.

4. Høretelefonindretning ifølge et af de foregående krav, hvorved bæreelementet (19) omfatter hår (21) eller trådelementer, som med deres frie ende støtter skaftet (17).

5. Høretelefonindretning ifølge et af de foregående krav, hvorved skaftet (17) på sin frie ende har en større omkreds end i størstedelen af sin udstrækning.

6. Høretelefonindretning ifølge et af de foregående krav, hvorved der igennem skaftet (17) strækker sig en elektrisk ledning til tilslutningen af høretelefonen.

7. Høretelefonindretning ifølge krav 3, hvorved et kabel (15, 16) til forsyningen af høretelefonen (14) med et elektrisk signal fastholdes af basisdelen (10), og en tråd (20), som er tyndere end kablet (15,16) og tyndere end skaftet (17), forbinder kablet (15, 16) med høretelefonen (14).

8. Høretelefonindretning ifølge krav 7, hvorved trådens (20) længde er tydeligt større end den korteste afstand imellem kablet (15, 16) og skaftet (17).

9. Høretelefonindretning ifølge krav 8, hvorved tråden (20) er skrueformet tildannet.

10. Høreapparat til bæring bag øret eller i Cymbaen med en høretelefonindretning ifølge et af de foregående krav.