[go: up one dir, main page]

DK180195B1 - Ventilationsenhed - Google Patents

Ventilationsenhed Download PDF

Info

Publication number
DK180195B1
DK180195B1 DKPA201870858A DKPA201870858A DK180195B1 DK 180195 B1 DK180195 B1 DK 180195B1 DK PA201870858 A DKPA201870858 A DK PA201870858A DK PA201870858 A DKPA201870858 A DK PA201870858A DK 180195 B1 DK180195 B1 DK 180195B1
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
flap
ventilation unit
unit
pulley system
moved
Prior art date
Application number
DKPA201870858A
Other languages
English (en)
Inventor
Holmgaard Opstrup Kim
Original Assignee
Skov As
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by Skov As filed Critical Skov As
Priority to DKPA201870858A priority Critical patent/DK180195B1/da
Publication of DK201870858A1 publication Critical patent/DK201870858A1/da
Application granted granted Critical
Publication of DK180195B1 publication Critical patent/DK180195B1/da

Links

Classifications

    • FMECHANICAL ENGINEERING; LIGHTING; HEATING; WEAPONS; BLASTING
    • F24HEATING; RANGES; VENTILATING
    • F24FAIR-CONDITIONING; AIR-HUMIDIFICATION; VENTILATION; USE OF AIR CURRENTS FOR SCREENING
    • F24F13/00Details common to, or for air-conditioning, air-humidification, ventilation or use of air currents for screening
    • F24F13/08Air-flow control members, e.g. louvres, grilles, flaps or guide plates
    • F24F13/10Air-flow control members, e.g. louvres, grilles, flaps or guide plates movable, e.g. dampers
    • F24F13/14Air-flow control members, e.g. louvres, grilles, flaps or guide plates movable, e.g. dampers built up of tilting members, e.g. louvre
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A01AGRICULTURE; FORESTRY; ANIMAL HUSBANDRY; HUNTING; TRAPPING; FISHING
    • A01KANIMAL HUSBANDRY; AVICULTURE; APICULTURE; PISCICULTURE; FISHING; REARING OR BREEDING ANIMALS, NOT OTHERWISE PROVIDED FOR; NEW BREEDS OF ANIMALS
    • A01K1/00Housing animals; Equipment therefor
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A01AGRICULTURE; FORESTRY; ANIMAL HUSBANDRY; HUNTING; TRAPPING; FISHING
    • A01KANIMAL HUSBANDRY; AVICULTURE; APICULTURE; PISCICULTURE; FISHING; REARING OR BREEDING ANIMALS, NOT OTHERWISE PROVIDED FOR; NEW BREEDS OF ANIMALS
    • A01K29/00Other apparatus for animal husbandry
    • FMECHANICAL ENGINEERING; LIGHTING; HEATING; WEAPONS; BLASTING
    • F24HEATING; RANGES; VENTILATING
    • F24FAIR-CONDITIONING; AIR-HUMIDIFICATION; VENTILATION; USE OF AIR CURRENTS FOR SCREENING
    • F24F7/00Ventilation
    • F24F7/007Ventilation with forced flow
    • F24F7/013Ventilation with forced flow using wall or window fans, displacing air through the wall or window

Landscapes

  • Life Sciences & Earth Sciences (AREA)
  • Engineering & Computer Science (AREA)
  • Environmental Sciences (AREA)
  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Combustion & Propulsion (AREA)
  • Mechanical Engineering (AREA)
  • General Engineering & Computer Science (AREA)
  • Animal Husbandry (AREA)
  • Biodiversity & Conservation Biology (AREA)
  • Zoology (AREA)
  • Air-Flow Control Members (AREA)

Abstract

Den foreliggende opfindelse angår en ventilationsenhed (1) til brug i et staldmiljø og med en fast rammedel (2) og en bevægelig klap (3), der er hængslet på rammedelen (2), hvilken klap (3) kan bevæges mellem en i det væsentlige lukket og en i det væsentlige åben position. Ventilationsenheden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at klappen (3) åbnes ved slæk ved hjælp af tyngdekraften og et eventuelt vindpres, og graden af åbning styres ved, at der slækkes på en snor (4), der er forbundet til en trækstang (33) og via et trissesystem (6) har forbindelse til klappen (3).

Description

DK 180195 B1 1 Ventilationsenhed Den foreliggende opfindelse angår en ventilationsenhed, der fortrinsvis har anvendelse inden for agroindustrien til brug i forbindelse med husdyrstalde.
Da husdyrstalde rundt omkring i verden generelt bliver bredere, er der opstået et behov for en ventilationsenhed, som kan håndtere denne udfordring. Udfordringen går ud på at øge kastet af luften, så at luften flyttes rundt i stalden, på samme måde som allerede eksisterende ventilationsenheder gør, når staldene ikke er brede. De eksisterende løsninger giver ikke denne mulighed, da retningsbestemmelsen samt den luftmængde, som indsuges, er utilstrækkelig. Ved blot at gøre eksisterende ventiler større eller ved at forøge ventilationshastigheden kan der opstå problemer med træk og kuldenedfald med reduceret dyrevelfærd til følge.
Ifølge den kendte teknik placeres ventilationsenheder typisk på række langs væggene i stalde. Hver række er forsynet med en fælles trækstang, så alle ventilernes klapper aktiveres samtidigt. Der benyttes for eksempel ofte en ventilationsenhed med en klap, hvor klappen åbner ved træk i snore, der er forbundet med trækstangen. Ventilen er forsynet med fjedre, der sikrer, at klappen går tilbage, når der slækkes. Fjedrene sikrer også, at klappen holdes lukket, selv når der er et vist vindtryk på ventilen. Dette system har blandt andet den ulempe, at de benyttede fjedre er dyre og besværlige at montere.
Ved de kendte ventiler sker åbningen ofte samtidigt, når en trækstang forskydes, men der vil alt efter den specifikke stalds udformning ofte være behov for, at ventilationseffekten er forskellig i forskellige dele af stalden.
Ventilen kan være forsynet med en luftledeplade, som medvirker til at lede ventilationsluftens bevægelse ind i stalden. Luftledepladerne bliver indstillet
DK 180195 B1 2 ved indreguleringen, men de bliver drejet for eksempel ved rengøring, og da de ikke har et fast angivet stop, bliver de ikke nødvendigvis placeret i den oprindelige vinkel efterfølgende.
Eksisterende klapper på ventilationsenheder består af en inder- og en yderdel, der er ultralydssvejset sammen og har en indlagt aluminiumsskinne. Ultralydssvejsningen skal sikre samling af de to dele samt modvirke at der indtrænger fugt og bakterier inde i klappen. Fugt i klappen kan danne is, som ved store mængder deformerer klappen. Fugt, vira og bakterier er uønsket grundet smittefare mellem forskellige hold af dyr, og vira og bakterierne er, hvis de optræder inde i klappen, meget vanskelige/umulige at bekæmpe effektivt. Derfor skal muligheden for disse kan trænge ind i klappen minimeres. | alle klapper er der drænhuller i bunden af klappen for at lede evt. kondensvand ud af klappen. Dette øger risikoen for, at vira og bakterier kan trænge ind i klappen. Ulempen ved at ultralydssvejse er at for- og bagside af klappen ikke kan bevæge sig uafhængigt i forhold til, hinanden, når der er stor forskel på inde- og udetemperatur (delta T). Resultatet er, at klappen buer, når delta T er størst. Når klappen buer, er ventilen ikke længere tæt, hvilket er uacceptabelt for ventilens funktion. For at modvirke deformationen, er der i de kendte ventiler monteret en aluminiumsskinne, men det øger kostprisen på ventilen.
Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en ventilationsenhed, der overvinder ulemperne ved den kendte teknik.
Dette formål opnås ved hjælp af en ventilationsenhed af den indledningsvist nævnte art, som er ejendommelig ved, at klappen åbnes ved slæk ved hjælp af tyngdekraften og et eventuelt vindpres fra indsugningsluften, og graden af åbning styres ved, at der slækkes på en snor, der er forbundet til en trækstang og via et trissesystem har forbindelse til klappen.
DK 180195 B1 3 Herved opnås en konstruktion, som fungerer uden fjedre i ventilen, der som nævnt ovenfor er forholdsvis dyre og besværlige at montere.
Ifølge en foretrukken udførelsesform er tvangsføringsystemet drejeligt monteret og kan flyttes mellem en oprindelig stilling og en ny stilling, og forbindelsen til klappen går via en indstillingsenhed, der kan drejes, så snorens angrebspunkt på klappen kan flyttes mellem en oprindelig stilling og en ny stilling, hvor klappens bevægelsesmønster ændres, når der skiftes til de nye stillinger.
Herved bliver der mulighed for at indstille hver enkelt ventilationsenhed i overensstemmelse med behovet på den aktuelle placering. Serviceteknikeren indstiller den ved indreguleringen, men indstillingen kan senere, hvis det viser sig nødvendigt, nemt ændres, da indstillingsenheden i en foretrukken udførelsesform er udformet, så den er nem at dreje, og trissesystemet er udformet med et fingergreb, så det også kan flyttes mellem den oprindelige stilling og den nye stilling uden brug af værktøj.
Ifølge opfindelsen er det ligeledes fordelagtigt, at ventilationsenheden omfatter et antal lameller, hvis åbning og lukning er styret ved hjælp af en tvangsføring på klappen, hvorved lamellerne fungerer til at bremse den indkommende lufts hastighed. Herved opnås, at luftens trækeffekt og kuldenedfald reduceres, hvilket giver mulighed for en større ventilationseffekt, uden at det går ud over dyrenes velfærd. | den foretrukne udførelsesform er der på rammen monteret en lodret midterribbe, der sikrer, at lamellerne lejres centralt, og som fungerer som basis for trissesystemet. Herved opnås en god styring af lamellerne, så de kan modstå et stort tryk, og den centrale placering af trissesystemet sikrer en god kraftoverføring til den midterste del af klappen.
DK 180195 B1 4 Det er fordelagtigt, at klappen er monteret i et leje på rammen ved hjælp af et knivhængsel, der har en sådan fleksibilitet, at for eksempel en kraftig isdannelse eller en anden utilsigtet kraftpåvirkning kan får hængslet til at hoppe ud af lejringen, uden at hængslet beskadiges. Som følge heraf kan hængslet klikkes på plads igen, når normalsituationen er genoprettet. Ifølge den foretrukne udførelsesform omfatter ventilationsenheden øverst en hængslet luftledeplade, der kan drejes ned for eksempel for rengøring, og som har et indstilleligt stop i opadgående retning. Stoppet sikrer, at det er nemt at placere luftledepladen i den korrekte stilling, når den har været flyttet i forbindelse med rengøring, eller hvis en fugl har påvirket den med så stor kraft, at indstillingen er ændret.
Ifølge endnu en foretrukken udførelsesform for opfindelsen omfatter klappen en indre og en ydre pladedel, der er samlet ved hjælp af snaplåse, som tillader, at delene kan bevæge sig i forhold til hinanden, når de udsættes for uens temperaturpåvirkninger. På denne måde sikres, at det ikke er nødvendigt at ultralydsvejse klappens dele sammen, og det er heller ikke nødvendigt at tilføje forstærkninger til klappen for at sikre, at den ikke krummer, når der forskel i temperaturen inde i og uden for stalden. Der opnås således en konstruktion, der både er billigere og bedre.
Det er fordelagtigt, at der mellem trækstangen og snoren er placeret en sikringsenhed, som omfatter et fjedrende element, styreelementer samt et fastgørelseselement til montering på trækstangen. Denne sikringsenhed beskytter dyrene mod skader, hvis de er i området, hvor klap og ramme mødes, når klappen lukker. Det fjedrende element sikrer, at dyret kan nå at flytte sig. Desuden sikrer det fjedrende element, at klappen og ventilen ikke tager skade ved eventuel opbygning af is mellem klap og ramme. Når isdannelsen forsvinder, vil fjederen bevirke, at klappen lukker i takt med, at
DK 180195 B1 isen tør. Sikringsenheden indgår også som en vigtig del af hele differentieringsprincippet, hvor bevægelsesmønsteret gør, at der er behov for det fjedrende element. Fjederen sikrer endvidere, at justering af ventilen ikke er kritisk — ventilen vil altid lukke. 5 Enheden er fordelagtigt udformet til at blive forsynet med insektnet, så smitterisiko og ubehag for dyrene undgås, og/eller lysreducerende moduler, som gør, at landmanden kan bestemme daglængden uden hensyn til solens gang.
Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret under henvisning til tegningerne, hvor Fig. 1 viser en perspektivisk afbildning af en lukket ventil med luftledeplade indstillet til normal drift (ikke-differentieret), Fig. 2 viser en perspektivisk afbildning af en åben ventil med luftledeplade indstillet til normal drift (ikke-differentieret), Fig. 3 viser en perspektivisk afbildning af en ventil, set bagfra og med to detaljer 3a og 3b. Fig. 4 viser et trissesystem i normal stilling set fra højre, Fig. 5 viser trissesystemet i differentieret stilling set fra højre, Fig. 6 viser trissesystemet i normal stilling set fra venstre, Fig. 7 viser trissesystemet i differentieret stilling set fra venstre, Fig. 8 viser den indvendige del af en omskifter på i normal stilling,
DK 180195 B1 6 Fig. 9 viser den indvendige del af omskifteren i differentieret stilling, Fig. 10 viser endnu en afbildning af trissesystemet, Fig. 11 viser den udvendige del af omskifteren set fra skråt nedfra, Fig. 12 viser den udvendige del af omskifteren, set skrå ovenfra, Fig. 13 viser knivhængslet set fra siden og indbygget i konstruktionen, Fig. 14 viser selve knivhængslet i perspektiv, Fig. 15 viser stopsystemet til luftledepladen, Fig. 16 viser selve stoppet, Fig. 17 viser indersiden af en ydre del af luftledepladen, Fig. 18 viser indersiden af en indre del af luftledepladen, Fig. 19 viser sikringsenhed, og Fig. 20 viser en styreskinne til sikringsenheden.
I Fig. 1 er der vist et eksempel på en vægventil 1 ifølge opfindelsen. Overordnet set består vægventilen 1 af en ramme 2 og en klap 3. Klappen 3 kan ved aktivering af en stang 33 åbnes helt eller lukkes forholdsvis tæt, som det vil blive beskrevet mere udførligt nedenfor.
DK 180195 B1 7 Ventilationen af en stald foregår på følgende måde. En række ventiler 1 er placeret i det væsentlige i samme højde, og de er alle koblet på en fælles trækstang 33. Når stangen 33 aktiveres ved at blive trukket i, åbnes ventilens klap 3 gradvist i overensstemmelse med bevægelsen af stangen
2. Bevægelsen sker ved, at klappen 3 vipper ned under påvirkning af tyngdekraften og et evt. luftpres. Graden af åbning styres af en snor 4, der er forbundet med klappen 3 ved en indstillingsenhed 5, og som går via en omskifter i form af et bevægeligt trissesystem 6, der er placeret på en midterdel eller midterribbe 7 af ventilenheden 1, og som, som det er vist på tegningen, er forsynet med en bøjle 8 for at sikre, at snoren 4 ikke glider af trissesystemets trisse 9. En ventil 1 virker på den måde, at den kan indstilles til at åbne uden eller med differentiering. Uden differentiering vil klappen 3 åbne sig gradvist og omtrent lineært i overensstemmelse med trækstangens 33 bevægelse. Når klappen 3 er næsten åben (for eksempel ca. 80 % åben), vil lameller 17 gradvist åbne sig, så der opnås fuld ventilation. For at forbedre muligheden for at styre luftstrømningen er ventilen 1 hensigtsmæssigt forsynet med en ledeplade 10, som vil blive beskrevet mere udførligt nedenfor.
Differentieringen opnås, når snorens 4 angrebspunkt på klappen 3 flyttes ved at dreje indstillingsgrebet 5, og trissesystemet 6 drejes nedad. Herved vil klappen 3 åbnes hurtigere, når trækstangen 33 bevæges i åbningsretningen.
Differentieret indstilling benyttes for at opnå en indblæsning i stalden, der dels passer til bygningen, og dels tager hensyn til andre forhold, som kan have indflydelse på en optimal luftfordeling i stalden. Ifølge opfindelsen foregår det ved, at omskifterne på henholdsvis klappen 3 og midterribben 7 uden brug af værktøj drejes til den ønskede position, ”normal” eller ”differentieret” åbning af ventilen. Som følge af systemet med omskifterne, vil den klap, der er indstillet til differentieret åbning, i starten blive forsinket i
DK 180195 B1 8 sin åbning, men den vil indhente en anden klap, som er indstillet til normal åbning, omkring det tidspunkt, hvor fuldt åben position nås. Ved lukning af ventilen 1 vil den følge samme returmønster. Ikoner 11, 12 på klappen og midterribben 7 viser betydningen af den enkelte position. Både indstillingsgrebet 5 (Fig. 8 og 9) og trissesystemet 6 (Fig. 4 til 7) skal stå på samme ikon for at opnå den ønskede åbningstype, da klappen 3 ellers ikke vil kunne lukke korrekt. Træksnoren 4, vil under omskiftningen, ikke falde af trissen 9, da den er fikseret af en bøjle 8. Serviceteknikeren vurderer under montagen, hvilke ventiler, der skal indstilles til henholdsvis normal eller differentieret åbning. Herefter indstilles indstillingsgrebet 5 og trissesystemet 6 på den ønskede bevægelsestype under montagen, men de kan til enhver tid indstilles til den anden funktion, såfremt det viser sig nødvendigt. Omskiftningen af trissesystemet foregår ved, at et fingergreb 14 med en indgrebstap 15 trykkes ind og føres til den ønskede drejningsstilling, hvor tappen 15 går i indgreb med en udkerning, hvorved det sikres, at den korrekte stilling er opnået. Fingergrebet 14 gør, at montøren kan udføre omskiftningen uden brug af værktøj.
Som det er vist i Fig. 8 og 9, hvor indstillingsgrebet 5 er vist i de to stillinger, er indstillingsgrebet 5 på klappen 3 forsynet med en rotationspil 16, så montøren kan se, hvordan den skal drejes. I den først stilling er øjet 19, hvori snoren monteres, vist nederst på tegningen, og i den anden stilling er øjet 19 vist øverst.
Som vist på tegningen bl.a. i Fig. 3 omfatter vægventilen 1 også fem lameller 10, hvor trissesystemet 6 på midterribben 7 ud over omskiftningen benyttes til at fastholde den øverste lamel 10 i dens centerleje. En holdeindretning 18 i midterribben 7 sikrer, at omskifteren, såfremt den ikke placeres korrekt, ikke glider ud af lejet. Lamellernes 10 bevægelse styres ved hjælp af en tvangsføring 17 på en sådan måde, at lamellerne 10 ved gradvis åbning af klappen 3 er i lukket stilling, hvor de bremser den
DK 180195 B1 9 indkommende luft, indtil klappen 3 er ca. 80% åben, hvorefter de åbner helt over en kort vandring, så der kan sikres maksimal luftgennemstrømning, hvis der opstår et alvorligt kølebehov.
Klappen 3 er drejeligt monteret på rammen ved hjælp af et knivhængsel 20. Knivhængslet 20 sikrer, at klappen 3 og rammen 2 ikke ødelægges ved evt. opbygning af is mellem klap 2 og ramme 2. Knivhængslet 20 er et plasthaengsel, som griber omkring en aksel. Hængslet 20 kan ved isdannelse, eller ved hvis et dyr kommer i klemme mellem rammen 2 og klappen 3, give sig op til 40 %, inden det glider ud af lejet. Hængslet 20 glider ikke tilbage til sit normale leje, hvis det springer ud af lejet. Sker dette, skal hængslet 20 presses på plads igen, inden ventilen 1 lukkes. Under normale omstændigheder kan hængslet 20 tåle denne belastning uden at blive deformeret eller knække.
I en udførelsesform er ventilen forsynet med en luftledeplade 21, der er forsynet med et stop 22. Stoppet 22 kan uden brug af værktøj ved hjælp af et fingergreb 23 flyttes til den ønskede vinkel for luftstrømmen. Stoppet 22 er placeret på et element 23, som er forsynet med markeringer 24, der viser, hvilken vinkel luftledepladen 21 får, når den presses op mod stoppet
22. Stoppet 22 virker kun som stop ved opadgående bevægelse af luftledepladen 21. Luftledepladen 21 presses ved rengøring nedad, således at det er mulig at rengøre oversiden af pladen 21. Efter endt rengøring kan pladen 21 så skubbes tilbage mod stoppet 22 i begge sider, så pladens drejningsmæssige placering igen er korrekt. En kliklås 25 i siderne sikrer, at luftledepladen 21 ikke umiddelbart presses ud af låsen uden påvirkningskraft. Kliklåsen 25 kan holde til, at enkelte fugle lander på pladen 21. Som følge af stoppet 22 kan luftledepladen 21 altid presses tilbage til grundindstillingen, uden at der er tvivl om, hvorvidt vinklen er korrekt.
DK 180195 B1 10 Ifølge en foretrukken udførelsesform, som er vist i fig. 17 og 18 er klappen 3 samlet ved hjælp af snaplåse 26. Snaplåsene 26 og deres indbyrdes placering er væsentlig for funktionen af klappen 3, når den er samlet og monteret. Placeringen af snaplåsene 26 bevirker, at når klappen 3 i staldmiljøet udsættes for store temperaturforskelle mellem den udvendige temperatur og staldtemperaturen (delta T), deformeres klappen 3 ikke, da en inderplade 27 og en yderplade 28 kan bevæge sig frit i forhold til hinanden, når pladerne 27, 28 på grund af forskelle i varmeudvidelseskoefficienten, vil blive uens i størrelsen. Udvidelse i forbindelse med fugtoptagelse i plasten vil være minimal og således ikke relevant i denne sammenhæng, da fugtoptagelsen antages at være den samme uafhængigt af pladernes placering ift. miljø.
Samlingen af klappen 3 er irreversibel - når først pladerne 27, 28 er klikket sammen, er det således umuligt at adskille dem efterfølgende uden at ødelægge klappen 3.
Da ventilen 1 åbner ved slæk og lukker ved træk, er der risiko for skader på ventil 1 og dyr, såfremt der ikke tages de nødvendige hensyn. Til dette formål er der, som det er vist i fig. 19 og 20 udviklet en sikringsenhed 29 med en række gunstige effekter. Sikringsenheden 29 omfatter en fjeder 30, to identiske styreskinner 31 samt en fastgørelsesklips 32 (se Fig. 3) til trækstangen 3. Når der trækkes i enheden 29, trykkes fjederen 30 sammen, indtil fjederen 30 er trykket 30 % i bund, og når der slækkes på trækkraften, trykker fjederen 30 enheden 29 sammen indtil fast stop, hvorved trykkraften falder. Sikringsenheden 29 beskytter dyrene mod skader, såfremt de måtte befinde sig i området, hvor klap 2 og ramme mødes, når klappen 3 lukker (sakseeffekt). Trækhastigheden kombineret med fjederen 30 giver tilstrækkelig tid til, at dyret kan flytte sig, og trykkraften på fjederen 30 er tilpasset således, at dyret kan komme fri, når det opdager, at det er i klemme. Herved undgås det, at dyret får unødvendige skader. Desuden sikrer fjederen 30, at klappen 3 og ventilen
DK 180195 B1 11 1 ikke tager skade ved eventuel opbygning af isdannelse mellem klap 2 og ramme.
Når isdannelsen forsvinder, vil fjederen bevirke, at klappen 3 lukker i takt med, at isen tør.
Sikringsenheden 29 indgår også som en vigtig del af hele differentieringsprincippet, hvor bevægelsesmønsteret gør, at der er behov for fjederen 30, og desuden sikrer fjederen 30, at når ventilen 1 erlukket, kan kraftig vind udefra ikke åbne ventilen1. Ifølge en foretrukken udførelsesform kan vægventilen forsynes med insektnet, som kan reducere smitterisiko, og/eller lysdæmpende elementer,
der kan sikre, at landmanden har mulighed for at styre lyspåvirkningen af dyrene.
DK 180195 B1 12 Henvisningsbetegnelser: 1 Ventilationsenhed 2 Ramme 3 Klap 4 Snor 5 Indstillingsenhed/omskifter 6 Trissesystem/omskifter 7 Midterribbe 8 Bøjle 9 Trisse 10 Lameller 11 Ikon 12 Ikon 14 Fingergreb 15 Indgrebstap 16 Rotationspil 17 Tvangsføring 18 Holdeindretning 19 Fastgørelsesøje 20 Knivhængsel 21 Luftledeplade 22 Stop 23 Fingergreb 24 Markeringer 25 Kliklås 26 Snaplåse 27 Inderplade 28 Yderplade 29 Sikringsenhed
DK 180195 B1 13 30 Fjeder 31 Styreskinner 32 Fastgørelsesklips 33 Trækstang

Claims (9)

DK 180195 B1 14 PATENTKRAV
1. Ventilationsenhed (1) til brug i et staldmiljø og med en fast rammedel (2) og en bevægelig klap (3), der er hængslet på rammedelen (2), hvilken klap (3) kan bevæges mellem en i det væsentlige lukket og en i det væsentlige åben position, idet klappen (3) åbnes ved slæk ved hjælp af tyngdekraften og et eventuelt vindpres, og graden af åbning styres ved, at der slækkes på en snor (4), der er forbundet til en trækstang (33) og via et trissesystem (6) har forbindelse til klappen (3) ke n d e te g n e t ved, at ventilationsenheden (1) yderligere omfatter et antal lameller (10), hvis åbning og lukning er styret ved hjælp af en tvangsføring (17) på klappen (3), hvilke lameller fungerer til at bremse den indkommende luft.
2. Ventilationsenhed (1) ifølge krav 1, ke n de te gn et ved, at trissesystemet (6) er drejeligt monteret og kan flyttes mellem en oprindelig stilling og en ny stilling, og forbindelsen til klappen (3) går via en indstilingsenhed (5), der kan drejes, så snorens (4) angrebspunkt på klappen (3) kan flyttes mellem en oprindelig stilling og en ny stilling, hvor klappens bevægelsesmønster ændres, når der skiftes til de nye stillinger.
3. Ventilationsenhed (1) ifølge krav 2, ke nd e te g n e t ved, at indstilingsenheden (5) er udformet, så den kan drejes, og trissesystemet er udformet med et fingergreb, så det kan flyttes mellem den oprindelige stilling og den nye stilling uden brug af værktøj.
4. Ventilationsenhed ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at der på rammen (2) er monteret en lodret midterribbe (7), der sikrer, at lamellerne (10) lejres centralt, og som
DK 180195 B1 15 fungerer som basis for trissesystemet (6).
5. Ventilationsenhed (1) følge et hvilket som helst af de foregående krav, ken detegn et ved, at klappen (3) er monteret på rammen (2) ved hjælp af et knivhængsel (20), der har en sådan fleksibilitet, at en utilsigtet kraftpåvirkning på klappen (3) kan resultere i, at knivhængslet frigøres fra lejringen, uden at knivhængslet (20) beskadiges.
6. Ventilationsenhed (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at omfatte en hængslet luftiedeplade (21), der kan drejes | forhold til rammen (2), og hvor luftledepladen (21) har et indstilleligt stop (22), som stopper bevægelsen ved en opadgående drejning af luftledepladen (21).
7. Ventilationsenhed (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, ken de te gn et ved, at klappen (3) omfatter en indre og en ydre pladedel (27 og 28), der er samlet ved hjælp af et snaplåsesystem (26), som tillader, at delene (27 og 28) kan bevæge sig i forhold til hinanden, når de udsættes for uens temperaturpåvirkninger.
8. Ventilationsenhed (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, ken de te gn et ved, at der mellem trækstangen (33) og snoren (4) er placeret en sikringsenhed (29), som omfatter et fjedrende element (30), styreelementer (31) samt et fastgerelseselement (32) til montering pa treekstangen (33).
9. Ventilationsenhed (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, ken de te gn et ved, at enheden (1) er udformet til at blive forsynet med insektnet og/eller lysreducerende moduler.
DKPA201870858A 2018-12-21 2018-12-21 Ventilationsenhed DK180195B1 (da)

Priority Applications (1)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DKPA201870858A DK180195B1 (da) 2018-12-21 2018-12-21 Ventilationsenhed

Applications Claiming Priority (1)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DKPA201870858A DK180195B1 (da) 2018-12-21 2018-12-21 Ventilationsenhed

Publications (2)

Publication Number Publication Date
DK201870858A1 DK201870858A1 (da) 2020-08-11
DK180195B1 true DK180195B1 (da) 2020-08-12

Family

ID=71995217

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DKPA201870858A DK180195B1 (da) 2018-12-21 2018-12-21 Ventilationsenhed

Country Status (1)

Country Link
DK (1) DK180195B1 (da)

Also Published As

Publication number Publication date
DK201870858A1 (da) 2020-08-11

Similar Documents

Publication Publication Date Title
CN107579447B (zh) 配电箱散热系统
NO147975B (no) Elektrisk varmeelement
DK180195B1 (da) Ventilationsenhed
US4823679A (en) Building ventilation system with air inlet flap control
EP1239229B1 (en) Cooking chamber having a device for de-humidifying in an apparatus for food-cooking.
CA1150998A (en) Fire and smoke damper
US11272682B2 (en) Animal house sidewall inlet
ES2604693T3 (es) Aparato de cocción con instalación de extracción de vapores
EP3064844B1 (en) Ventilation Apparatus
US2595885A (en) Ventilation
EP2995879B1 (en) Ventilation grille
US2901962A (en) Air duct register
KR200466986Y1 (ko) 슬랫 이탈 방지용 루버
JP4472899B2 (ja) 電動シャッター付き換気装置
DK178221B1 (da) Ventilenhed samt fremgangsmåde og anvendelse
JPH0517537Y2 (da)
RU2313734C1 (ru) Устройство для стабилизации и регулирования расхода воздуха вытяжной шахты
SE410803B (sv) Apparat for att reglera strommen av luft genom en ventilationspassage
RU2324120C1 (ru) Устройство стабилизации и регулирования расхода воздуха вытяжной шахты
US4483315A (en) Fireplace chimney cap and damper combination
KR0119877Y1 (ko) 건물의 환기구용 셔터
EP0155118A2 (en) Wall-mounted valve device, especially for the ventilation of stables
US1525649A (en) Ventilating apparatus
JP3031300U (ja) 換気装置
RU225942U1 (ru) Автоматическая форточка проветривания теплицы

Legal Events

Date Code Title Description
PAT Application published

Effective date: 20200622

PME Patent granted

Effective date: 20200812

PBP Patent lapsed

Effective date: 20231221