DK177106B1 - Logistisk indrettet staldarrangement med et ventilationskanalsystem samt fremgangsmåde der sikrer en forbedret luftkvalitet i staldarrangementet - Google Patents

Abstract

Hermed tilvejebringes et logistisk indrettet staldarrangement i med ventilationskanalsystem 23 der sikrer forbedret luftkvalitet når der bruges en fremgangsmåde til at udskifte luften i mindst en del af en bygning, idet fremgangsmåden omfatter at lede en første mængde luft ind i bygningens indre rum via mindst én under bygningens gulv strækkende sig første ledningskanal 23a, der er udformet med et i længderetningen i afstand fra hinanden antal første huller 30, og via mindst én under bygningens gulv strækkende sig anden ledningskanal 23b, der er udformet med et i længderetningen i afstand fra hinanden antal anden huller 31 til at lede en anden mængde luft ud fra bygningens indre rum. Således opnås et staldarrangement der tilbyder øget produktionskapacitet i forhold til traditionelt staldbyggeri idet dyrevelfærden samt den logistiske indretning og arbejdsmiljøet i nævnte staldarrangement er stærkt forbedret.

Description

DK 177106 B1

’ I

Fremgangsmåde og ventilationskanalsystem til ^åt udskifte luften i mindst en del af en bygning, samt anvendelse af samme i en staldsektion og et staldarrangement.

5 Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til' at udskifte i hvert fald en del af luften i mindst en del af en bygning, der med mindst en rundtgående væg, et tag og et gulv afgrænser et indre rum, ved fra en første station udenfor bygningen at lede en første mængde luft ind i bygningens indre 10 rum via mindst én under bygningens gulv strækkende sig første ledningskanal, der er udformet med et i længderetningen i afstand fra hinanden antal første huller, samt via mindst én under bygningens gulv strækkende sig anden ledningskanal, der er udformet med et i længderetningen i afstand fra hinanden 15 antal anden huller at lede en anden mængde luft ud fra bygningens indre rum til en anden station udenfor bygningen.

Den foreliggende opfindelse angår desuden en staldsektion i form af en bygning, der med mindst en rundtgående væg, et tag 20 og et gulv afgrænser et indre rum, såvel som et staldarrangement omfattende mindst to i afstand fra hinanden placerede staldsektioner, og en logistisk indretning af henholdsvis staldsektionen og staldarrangementet.

25 Den foreliggende opfindelse angår også et ventilationskanalsystem til at udskifte i hvert fald en del af luften i mindst en del af en bygning, såsom en staldsektion.

Traditionelt husdyrbrug foregår i bygninger, der 30 dimensioneringsmæssigt er begrænset af forhold såsom f.eks. dimensionerne på ventilationssystemer og tagkonstruktioner. En staldbygning med en bredde på f.eks. ca. 38 m og en længde på 2 DK 177106 B1 op til flere gange denne bredde. Hvis en ønsket produktionskapacitet ikke kan nås i en enkelt sådan staldbygning, placeres flere staldbygninger parallelt ved siden af hinanden, med en indbyrdes afstand, der er bestemt af 5 nationale og regionale byggeregulativer. I Danmark skal der således være mindst 10 m mellem to nabo-staldbygninger. De parallelt liggende staldbygninger forbindes logistisk ved hjælp af tværgående gennemgangsbygninger for at sikre og muliggøre f.eks. håndtering og transport af dyr og råvarer 10 mellem staldbygningerne.

Industriel svineavl kræver f.eks. at svinene flyttes ofte. En almindelig avlsso flyttes f.eks. ca. 7 gange på et år i forbindelse med skift fra farebås, insemination, drægtighed, 15 etc. Hvert skift udsætter svinene for stress, hvilket forplanter sig til omgivelserne på grund af støj og generel uro. Når dyrene flyttes langt og ofte, øges stressniveauet og uroen tiltager i stalden, hvilket er tilfældet i de ovenfor beskrevne bygningsarrangementer med mange lange, parallelt 20 forbundne staldbygninger. Der bruges således enorme resurser på at flytte dyrene, hvilket betyder, at landmanden bruger en betydelig del af sin tid alene på at flytte dyrene og at dyrene bliver særdeles stressede på grund af de lange og mange vandringer. Hver flytning koster effektiv omsætning, idet 25 stressede dyrs vækst går i stå i op til flere dage. Helt slemt er det for smågrise op til 30 kg, hvis vækst kan gå i stå helt op til en uge. Hvis staldbygningskonstruktionerne og logistikken kan ændres uden at afvige fra byggeregulativerne, på en sådan måde at der kan spares tid og resurser, vil det 30 samtidigt betyde en væsentlig øget dyrevelfærd og stærkt forbedrede arbejdshold for landmanden.

3 DK 177106 B1

Traditionelt set foregår ventilationen i en bygning, såsom en staldbygning, ved at frisk luft suges ind under tagskægget og fordeles i et rummet over loftet, hvorefter det suges ned gennem en porøs barriere til de underliggende anlæg. Denne 5 form for ventilation kaldes ofte diffus ventilation, og anvendes traditionelt i Danmark ved drift af ovennævnte lange stalde med mellem 6 og 10 staldsektioner for at opnå en hensigtsmæssig ventilation.

10 Denne type ventilation har i sig selv mange svagheder. For eksempel tilstoppes den porøse barriere gradvist gennem årene, og ideelt set bør denne barriere udskiftes hver 8. år for at opretholde en tilfredsstillende luftcirkulation. Dette er imidlertid dyrt og omstændigt, da staldsektionen og eventuelt 15 hele stalden må tages ud af drift gennem længere tid.

Anvendelse af diffus ventilation i en svinestald betyder også, at der ofte er meget støv og mange ammoniakdampe i staldluften, og har derfor en begrænset effektiv ventilationskapacitet.

20

Eksempler på andre eksisterende ventilationstyper er beskrevet i GB 1 470 793 og DE 27 09 510. I disse systemer anvendes traditionelle lige luftkanaler placeret under eller nær gulvet i staldbygningen.

25

Der eksisterer derfor et stort og hidtil umødt behov for nye staldanlæg, med hvilket en optimal dyreproduktion, et øget dyrevelfærd og et forbedret arbejdsmiljø for landmanden bedst mulig kan opnås. Desuden er der behov for staldanlæg, der nemt 30 kan udvides uden at der opstår problemer med logistik, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

4 DK 177106 B1

Ufleksible ventilationsanlæg, der lægger unødige, upraktiske og fordyrende begrænsninger på bygningerne og eventuelle senere udbygninger af især staldanlæg hindrer udviklingen af nye staldkonstruktioner, hvilket kræver nytænkning indenfor 5 valg og anvendelse af ventilationsanlæg.

Der eksisterer derfor et behov for en ny type ventilationsanlæg, der kan ventilere meget store rum, især stalde, uden at der opstår problemer med bl.a. ujævn 10 luftudskiftning, tilstopning og forringelse af udluftningsinstallationer ved brug gennem længere tid vil være til gavn for både dyr og mennesker.

Ifølge et første aspekt af den foreliggende opfindelse 15 tilvejebringes en fremgangsmåde og et ventilationssystem af den indledningsvist nævnte art til at udskifte luften i meget store bygninger, såsom store staldsektioner og staldarrangementer bestående af flere små eller store staldsektioner.

20

Ifølge et andet aspekt af den foreliggende opfindelse tilvejebringes en fremgangsmåde og et ventilationssystem af den indledningsvist nævnte art med hvilket luftkvaliteten kan øges, og som mindsker koncentrationen af luftbårent støv og 25 ammoniak i luften i bygningen. 1 et tredje aspekt af den foreliggende opfindelse tilvejebringes en fremgangsmåde og et ventilationssystem af den indledningsvist nævnte art, som muliggør konstant og 30 ensartet udskiftning af luften i en bygning.

5 DK 177106 B1 I et fjerde aspekt af den foreliggende opfindelse tilvejebringes en fremgangsmåde og et ventilationssystem af den indledningsvist nævnte art, med hvilke luften, der ledes til en eller flere bygninger, kan nedkøles om sommeren og 5 opvarmes om vinteren.

I et femte aspekt af den foreliggende opfindelse.

tilvejebringes en fremgangsmåde og et ventilationssystem af den indledningsvist nævnte art, med hvilke der kan rejses 10 alternative og logistisk fordelagtigt indrettet staldstrukturer og staldkonstruktioner.

I et sjette aspekt af den foreliggende opfindelse tilvejebringes en fremgangsmåde og et ventilationssystem af 15 den indledningsvist nævnte art, der reducerer lugtgener til omgivelserne.

I et syvende aspekt af den foreliggende opfindelse tilvejebringes en fremgangsmåde og et ventilationssystem af 20 den indledningsvist nævnte art, med hvilket en staldkonstruktion kan ændres og udvides.

I et -ottende aspekt af den foreliggende opfindelse tilvejebringes en fremgangsmåde og et ventilationssystem af 25 den indledningsvist nævnte art i en stald eller et staldarrangement af den indledningsvist nævnte art, som leverer og opretholder et niveau af frisk luft til dyrene. 1 et niende aspekt af den foreliggende opfindelse 30 tilvejebringes en fremgangsmåde og et ventilationssystem af den indledningsvist nævnte art, som minimerer problemer med luftfugtigheden i bygningen.

6 DK 177106 B1 I et tiende aspekt af den foreliggende opfindelse tilvejebringes en fremgangsmåde og et ventilationssystem af den indledningsvist nævnte art, som minimerer problemer med 5 mug.

I et elvte aspekt af den foreliggende opfindelse tilvejebringes en fremgangsmåde og et ventilationssystem af den indledningsvist nævnte art, som er nemt at rengøre og 10 vedligeholde.

I et tolvte aspekt af den foreliggende opfindelse tilvejebringes en fremgangsmåde og et ventilationssystem af den indledningsvist nævnte art med hvilke, der kan konstrueres 15 stalde med lavere taghøjde end hidtil kendt, og med lavere krav til tagkonstruktionens statik.

Det nye og særegne hvorved dette opnås består i at fremgangsmåden til at udskifte luften i mindst en del af en 20 bygning udføres ved at den første ledningskanal· og den anden ledningskanal der har en fælles væg arrangeret mellem den første ledningskanal og den anden ledningskanal således at den første ledningskanals tværsnit reduceres i 25 retningen fra den første ledningskanals første ende mod den første ledningskanals anden ende, at den anden ledningskanals tværsnit reduceres i retningen fra den anden ledningskanals første ende mod den anden ledningskanals anden ende, og 30 - den første ledningskanals første ende vender mod den anden ledningskanals anden ende og/eller vice versa.

7 DK 177106 B1

Et konvergerende/divergerende arrangement af den fælles væg mellem den første ledningskanal og den anden ledningskanal sikrer, at den ønskede lufthastighed og det ønskede lufttryk opretholdes over hele længden af både den første ledningskanal 5 og den anden ledningskanal.

Dette i kombination med luftledningskanaler som er lokaliseret under gulvet i bygningen, og hvori væggen er udformet med huller eller åbninger til luftpassage langs 10 luftlednings kanalernes længderetning gør det særlig nemt at foretage jævn udskiftning af luft i hele bygningen, inklusiv dens eventuelle rum eller anden opdeling. Den første og anden ledningskanal kan indenfor rammerne af den foreliggende opfindelse placeres næsten hvor som helst under gulvet, 15 hvilket muliggør en hidtil ukendt stor frihed, når indretningen og opbygningen af bygningen planlægges. Placeringen af luftledningskanalerne er således skjult og ikke betinget af f.eks. tagkonstruktionens dimensioner og styrke.

Når tilledning af frisk luft samt udsugning af forurenet luft 20 sker gennem hver sin ledningskanal med henholdsvis en række første huller og en række anden huller, kan udluftningen, dvs. udskiftningen af luft, ske jævnt eller koncentreres i de zoner, hvor det er mest fordelagtigt. Udskiftningen kan også ske med kombinationer af disse måder.

25 Når fremgangsmåden omfatter trinnet at lede den anden mængde luft ud fra bygningens indre rum til den anden station udenfor bygningen via en eller flere mellemstationer vil det være muligt i et for eksempel centralt rum eller kanal at rense den 30 forurenede luft i et omfang, så den rensede luft kan bringes til at opfylde gældende nationale og regionale miljøkrav.

Herfra kan den rensede luft så ledes til en anden station, der 8 DK 177106 B1 for eksempel kan være en eller flere udgange på taget af bygningen, hvorved slutudledningen af luft til miljøet fra bygningen kan ske, der hvor man ønsker det. Det udvendigt på bygningen placerede anden stationer kan nemt skjules eller 5 udformes således, at de ikke er skæmmende for den samlede bygning. En mellemstation kan f.eks. være et andet rum, hvor kravene til luftrenhed er lavere, og hvor udskiftningen af luft kan ske efter et andet regimen end i det første rum.

10 Ovenfor beskrevne fremgangsmåde kan med fordel anvendes, når bygningen er indrettet til dyreavl, fortrinsvis en stald til svineproduktion. I dette tilfælde opnås et indeklima for dyr og mennesker, der er langt bedre end hidtil kendt. Når udsugningen af luft sker ved gulvniveau, kan mest mulig støv 15 og for eksempel ammoniakforurenet luft nemt suges ud i stedet for at spredes rundt i rummet. Når indblæsningen af ren luft ligeledes sker ved gulvniveau, udnyttes den tilledede luft maksimalt eftersom, det er her på gulvet dyrene færdes. Frisk luft ledes således direkte op til dyrene såvel som forurenet 20 luft fjernes umiddelbart fra dyrenes direkte omgivelser. Kvaliteten af luften omkring dyrene kan således forbedres væsentligt i forhold til i kendte stalde.

Udskiftningen af luft kan ske kontinuerligt, med faste 25 intervaller eller i et fast tidsrum, valgfrit i et brugerdefineret tidsinterval. Dette betyder, at man kan udlufte, når der er brug for det. For eksempel kan udluftningen slukkes i perioder, hvor et område er tømt for dyr, såvel som at udluftningen kan intensiveres i perioder med 30 større behov, f.eks. hvis der er meget varmt eller forurenet i bygningen, eller når øget udluftning af anden grund skønnes nødvendigt. Når udluftningen kan tilpasses behovet kan der 9 DK 177106 B1 spare resurser der ellers indebærer en økonomisk såvel som en miljømæssig belastning.

Luften, der skal udskiftes kan have et indhold af mindst én 5 gasformig eller partikulær kontaminant, hvilket indebærer, at udluftningssystemet skal være i stand til at behandle mange forskellige luftsammensætninger. For eksempel er det vigtigt, at ledningskanalerne ikke stopper til på grund af støv, og det er også vigtigt, at ledningskanalerne er dimensioneret og 10 placeret rigtigt i forhold til at kunne fjerne gasformige kontaminanter fra bygningen, inden de blandes for meget op i den eksisterende luft i bygningen. Den her præsenterede metode opfylder begge disse krav bedre end kendte teknikker til f.eks. udluftning af svinestalde.

15

Luften, der via den første ledningskanal ledes til det indre rum, kan have et indhold af et additiv, således at det er muligt at regulere indeklimaet i bygningen yderligere. Sådanne additiver kan vælges fra gruppen omfattende midler til at 20 binde støv i luften i det indre rum, ozon, luftbårne eller luftopløselige medikamenter, luftrensemidler og duftmidler.

Det vil sige, at additiverne for eksempel kan være midler, der f.eks. kan være med til at forbedre luftkvaliteten i bygningen, eller f.eks. kan medvirke til at nedsætte 25 smitterisikoen blandt dyrene.

Den første og/eller anden mængde luft kan ledes henholdsvis til og fra bygningens indre rum ved hjælp af pumpemidler, sugemidler eller blæsemidler. Når både pumpe- og sugemidler 30 kan anvendes er det muligt at designe indretningen af systemet så det fungerer optimalt i mange forskellige konstellationer.

Flere pumper eller blæsere kan indskydes forskellige steder i 10 DK 177106 B1 systemet for at optimere driften, idet suge- og/eller pumpeeffekten kan forstærkes på særligt udvalgte steder, hvis der anses for nødvendigt. Indkobling og udkobling af pumper eller blæsere kan styres centralt, hvis bygningens indre rum 5 og luften deri monitoreres, og repræsentative data opsamles og behandles på computere med dertil designet software. Udskiftningen af luft kan med fordel reguleres ved hjælp af åbning og lukning af motorregulerede spjæld.

10 Den første og/eller anden mængde luft kan udgøre en delmængde af det indre rums totale luftmængde, hvilket giver mulighed for at vælge at lade en del af luften udledes eller indledes andre steder i bygningens indre rum. Det kan for eksempel være under taget eller i områder med særlig kraftig forurening af 15 luften.

Fordelagtigt kan luften, der ledes til det indre rum, temperaturreguleres. Dette giver mulighed for at luften køles på varme sommerdage og opvarmes, hvis der er brug for det i 20 kolde perioder. Opvarmning og afkøling kan for eksempel ske ved hjælp af et jordvarmeanlæg, der kan levere den nødvendige opvarmning og afkøling med et minimalt brug af resurser. En sådan temperaturregulering giver et forbedret arbejdsmiljø ligesom det også øger dyrenes velfærd.

25

For nye danske svinestalde, der er taget i brug efter 1. juli 2000 gælder, at der i stier til grise over 20 kg, skal være installeret et overbrusningsanlæg eller lignende, så svinene kan regulere deres kropstemperatur. Kravet gælde alle danske 30 svinestalde etableret efter 1. juli 2015. I danske svinestalde til løsgående drægtige søer og gylte etableret efter 1. januar 1999 er der krav om et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende 11 DK 177106 B1 temperaturreguleringsløsning, hvormed svinenes kropstemperatur kan reguleres. Dette krav gælder for alle danske svinestalde fra 1. januar 2014. Siden 1. januar 2005 har der også været krav om, at der i alle danske svinestalde skal være et 5 tilstrækkeligt antal sygestier, så der altid er mindst én sygesti klar. Der er specielle krav til indretning og areal.

Regulering af kropstemperaturen ved hjælp af luft er et attraktivt alternativt til overbrusningsanlæg, der anvender 10 vand. Overbrusningsvandet fugter strøelsen og fremmer dermed forekomst og mulighed for forekomst at mug, såvel som der skal etableres afledningskapacitet til overbrusningsvandet.

En staldsektion i form af en bygning, der med mindst en 15 rundtgående væg, et tag og et gulv afgrænser et indre rum, omfatter en udenfor staldsektionen arrangeret første station til at lede en første mængde luft ind i staldsektionens indre rum via mindst én under staldsektionens gulv strækkende sig 20 første ledningskanal, der er udformet med et i længderetningen i afstand fra hinanden antal første huller, og - mindst én under staldsektionens gulv strækkende sig anden ledningskanal, der er udformet med et i længderetningen i 25 afstand fra hinanden antal anden huller til at lede en anden mængde luft ud fra staldsektionens indre rum til én udenfor staldsektionen arrangeret anden station og - ved at en første ledningskanal og en anden ledningskanal har en fælles væg arrangeret mellem den første ledningskanal og 30 den anden ledningskanal således 12 DK 177106 B1 - at den første ledningskanals tværsnit reduceres i retningen fra den første ledningskanals første ende mod den første ledningskanals anden ende, - at den anden ledningskanals tværsnit reduceres i retningen 5 fra den anden ledningskanals første ende mod den anden ledningskanals anden ende, og den første ledningskanals første ende vender mod den anden ledningskanals anden ende og/eller vice versa.

10 Som tidligere nævnt vil et sådan konvergerende/divergerende arrangement af den fælles væg mellem den første ledningskanal og den anden ledningskanal sikrer, at den ønskede lufthastighed og det ønskede lufttryk opretholdes over hele længden af både den første ledningskanal og den anden 15 ledningskanal.

Hermed tilvejebringer en således udformet staldsektion meget brede rammer for og stor frihed til at dimensionere staldsektionen, idet det beskrevne ventilationssystem kan 20 ventilere meget store rum. Området under taget friholdes når både den første og anden ledningskanal lokaliseres under gulvet i staldsektionen, da det bl.a. ikke er nødvendigt at opsætte lofter i staldsektionen, som det kræves, når der anvendes traditionel diffus udluftning.

25

Danske svin må f.eks. ikke til stadighed holdes i mørke. Der skal være naturlig eller kunstig belysning, der svarer til en lysintensitet på 40 lux i en periode på mindst 8 timer. Normalt indrettes svinestalde med både kunstig belysning og 30 vinduer. I staldsektionen ifølge den foreliggende opfindelse kan udformes vinduer i staldsektionens loft, og behovet for 13 DK 177106 B1 kunstig belysning reduceres derfor væsentligt, og dermed driftsomkostninger til elektricitet.

Dertil kommer at loftshøjden kan øges betydeligt i forhold til 5 konventionelt staldbyggeri. En staldsektionen med øget lofthøjde kan rumme mere luft end staldsektioner med loft og porøs barriere, med deraf følgende markant forbedret indeklima, arbejdsmiljø og dyrevelfærd. Ligeledes betyder det, at indblæsning af frisk luft og udsug af forurenet luft kan 10 foretages der, hvor der er brug for det, nemlig i området nær dyr og mennesker.

Den anden mængde luft kan ledes ud fra staldsektionens indre rum til den anden station udenfor staldsektionen via en eller 15 flere mellemstationer. Når udledning af den anden mængde luft sker gennem en mellemstation muliggør det, at den forurenede luft kan renses på et centralt sted inden den udledes til miljøet udenfor bygningen. Dette kan simplificere vedligeholdet af eventuelle luftrensningsinstallatiqner, 20 ligesom det kan lette omstillingen mellem flere typer luftrensning, eller ved omstillingen til for eksempel forøget rensekapacitet. Desuden kan udledningen via en eller flere mellemstationer til en anden station, der for eksempel kan være en eller flere udgange på taget af bygningen, som 25 beskrevet for fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, betyde at udledningen af luft fra bygningen kan ske, der hvor man ønsker det, såvel som de udvendigt på bygningen placerede anden stationer kan skjules eller udformes således, at de ikke er skæmmende for den samlede bygning 30 samtidig med at maksimal udsugnings- og rensekapacitet opretholdes.

14 DK 177106 B1

Fordelagtigt omfatter en udførelsesform for staldsektionen et antal udmugningskanaler, der strækker sig under staldsektionens gulv i hovedsagen parallelt med mindst en af den første og/eller anden ledningskanal, og hvor de anden 5 huller i de anden ledningskanaler er arrangeret i fluid kommunikation med staldsektionen via gulvet over udmugningskanalen, og de første huller er i fluid kommunikation med staldsektionen via gulvet, f.eks. i nærheden af en væg eller skillevæg. Dette giver især mulighed for at 10 udsugning eller afledning af forurenet luft kan ske meget nær den største kilde til forureningen af luften, dvs. f.eks. nær dyret, der producerer ammoniak og hvirvler støv op, eller nær andre forme for støvkilder. Det er vist af opfinderen af den foreliggende opfindelse, at hvis bare 25% af udsugningsluften 15 sker via mange huller nær gulvet, og i særdeleshed nær udmugningskanalerne, fjernes 60% af ammoniakforureningen i luften i staldsektionen. Desuden betyder det, at de første og anden huller holdes rene og frie for aflejringer hver gang gulvet i staldsektionen og staldsektionen generelt rengøres, 20 hvilket typisk sker hver gang staldens dyr flyttes til et nyt område af staldsektionen eller til en ny staldsektion.

I en foretrukken udførelsesform for opfindelsen kan udmugningskanalerne og de første og/eller anden 25 ledningskanaler have en fælles væg, således at fluidkommunikation med udmugningskanalerne på simpel måde kan opnås og sikres. 1 en alternativ udførelsesform kan udmugningskanalerne og de 30 første og/eller anden ledningskanaler være arrangeret i afstand fra hinanden og være bragt i fluid kommunikation med hinanden via rør, der strækker sig mellem de første og/eller 15 DK 177106 B1 anden huller og udmugningskanalerne, således at fluid kommunikationen mellem udmugningskanalerne og ledningskanalerne ikke afhænger af afstanden mellem disse.

Denne alternative udførelsesform indebærer stor 5 variationsmulighed for design af udmugningskanaler, ledningskanaler, første og/eller anden huller og dermed en fleksibilitet til at skabe den ideelle staldsektionen til et givet behov og en given opgave.

10 En udmugningskanal og en tilhørende første eller anden ledningskanal kan være dimensioneret og arrangeret i forhold til hinanden til at hindre at fast affald fra staldsektionen trænger ind i henholdsvis den første og/eller anden ledningskanal. Dette forhindrer tilstopning af første og/eller 15 anden huller og dermed unødigt behov for rengøring. Generelt burde dette ikke være et problem, men under særlige forhold kan det tænkes nødvendigt.

Staldsektionen kan være indrettet til svineavl og have et 20 indre rum, hvori luften, der skal udskiftes, har et indhold af mindst en gasformig kontaminant, såsom ammoniak, og/eller mindst en partikulær kontaminant, såsom støv. Både staldsektion og ligeledes den ovenfor beskrevne metode til at udskifte i hvert fald en del af luften i mindst en del af en 25 bygning, der med mindst en rundtgående væg, et tag og et gulv afgrænser et indre rum egner sig godt til brug ved svineavl og den deraf uundgåelige følgende produktion af kontaminanter og støv.

30 Luften, der via den første ledningskanal ledes til det indre rum i staldsektionen, kan have et indhold af et additiv, valgfrit valgt fra gruppen omfattende midler til at binde støv 16 DK 177106 B1 i luften i det indre rum, ozon, luftbårne eller luftopløselige medikamenter, luftrensemidler og duftmidler. Fordelene herved er beskrevet ovenfor, og en staldsektion, der således benytter ovenfor beskrevne fremgangsmåde, kan således sikres et særligt 5 ideelt indeklima og god luftkvalitet.

Hvis den første og/eller anden mængde luft kan ledes henholdsvis til og fra staldsektionens indre rum ved hjælp af pumpemidler eller sugemidler er der bred mulighed for at 10 dimensionere og designe staldsektionen og ventilationssystemet i staldsektionen til brug med den ovenfor beskrevne fremgangsmåde ifølge den foreliggende opfindelse. Det foretrukne pumpe- eller sugemiddel er i stand til at skabe et så stort vakuum at luften i et antal staldsektioner udskiftes 15 ved hjælp af undertryk.

Den første og/eller anden mængde luft udgør i en udførelsesform en delmængde af det indre rums totale luftmængde. Hvis udskiftning af en delmængde af luften i en 20 staldsektion sker som beskrevet ovenfor i forbindelse med beskrivelsen af fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, kan der efter behov tilledes frisk luft andre steder i staldsektionen ligesom der kan trækkes luft indeholdende uønskede stoffer, ud hvor det er hensigtsmæssigt.

25 Selv en kun delvis udsugning af forurenet luft via huller nær gulvet kan sikre en forholdsvis høj fjernelse af for eksempel ammoniak.

Luften, der ledes til det indre rum, kan fordelagtigt være 30 temperaturreguleret, således at temperaturen i staldsektionen kan reguleres efter behov. Dette har åbenlyse fordele som også er beskrevet ovenfor i forbindelse med beskrivelsen af 17 DK 177106 B1 fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, som fordelagtigt kan udøves i staldsektionen. Eftersom der er mulighed for flere første stationer med luftindtag udenfor bygningen, er der også mulighed for at temperaturregulere 5 forskellige dele af staldsektionen forskelligt efter behov, ligesom det er muligt at slukke for temperaturreguleringen, hvis der ikke er behov for denne. Indsugningsluften, der blæses eller suges ind i staldsektionen kan f.eks. ledes henover eller gennem et luftkonditioneringsanlæg, eller blot 10 hen over eller gennem en køle- eller opvarmningsstation.

Fagmanden vil forstå, at rumtemperatur, luftcirkulation og støvindhold er væsentlige faktorer for grises og andre dyrs velbefindende. Derfor skal luftskiftet og ventilationssystemet 15 i en stald eller staldsektion afpasses, så ventilationsluften kan fjerne kontaminanter, overskudsvarme og støvpartikler bedst muligt.

Staldsektion kan i en hensigtsmæssig udførelsesform være 20 indrettet til at kunne udvides i det mindste i den første og anden ledningskanals længderetning. Dette betyder, at landmanden ved anlæg af staldsektionen kan tage højde for en senere udvidelse af produktionskapaciteten, indretning af staldsektionen og/eller ændringer i logistik i forbindelse med 25 flytning af dyr mellem områder i staldsektionen. Dette kan i praksis gøres ved at endevæggen i bygningen ikke er bærende og at taghøjde og -hældning er valgt således, at dybden af staldsektionen kan øges til det ønskede mål. Ligeledes dimensioneres i det mindste den første ledningskanal og anden 30 ledningskanal således, at der skabes ventilationskapacitet til at udlufte og sikre luftkvaliteten i den senere udvidede staldsektion.

18 DK 177106 B1 Når mindst ét af hullerne i den første og/eller den anden ledningskanal strækker sig skråt gennem den respektive ledningskanals væg i den gennemstrømmende lufts 5 strømningsretning og/eller skråt i retning mod gulvet, kan luften styres til og fra staldsektionen med mindst mulig luftmodstand. Risikoen for tilstopning af hullerne via gulvet eller udmugningskanalen reduceres desuden betydeligt.

10 Et staldarrangement omfattende mindst to i afstand fra hinanden placerede staldsektioner kan hensigtsmæssigt etableres således at mindst to staldsektioners anden stationer er arrangeret i eller udmunder i den samme udledningsbygning, fortrinsvis et udledningstårn med en opadragende 15 udledningsende. Således kan selv store produktioner rummes i et samlet staldarrangement ifølge opfindelsen. Desuden betyder det, at en landmand, der er startet med en husdyrbesætning, der kan rummes i en enkelt staldsektion, men som ønsker at øge sin produktionskapacitet, har mulighed for at bygge en ny og 20 tilsvarende staldsektion i tilknytning til med den eksisterende staldesektion uden uforholdsmæssige store omkostninger til afledningssystemer. Dette betyder også, at det er muligt at bevare en optimal logistik i det samlede staldanlæg og dermed sikre en meget stor fleksibilitet i 25 dyrebruget. Den udledte luft kan desuden renses et centralt sted og der er ikke behov for separate rensningsforanstaltninger i hver enkelt staldsektion.

Selv om det sjældent er tilfældet i nuværende landbrug 30 tilvejebringer staldarrangementet ifølge den foreliggende opfindelse en helt ny mulighed for at holde forskellige dyrearter eller samme dyreart på forskellige udviklingsstadier f 19 DK 177106 B1 i de enkelte staldsektioner i staldarrangementet, idet en betydelig del af ventilationssystemet er fælles for alle staldsektioner. At samle staldsektionerne til et staldarrangement med fælles udledningsbygning, giver desuden 5 mulighed for at bibeholde de andre fordele der, som nævnt tidligere, er ved brug af mellemstationer med hensyn til rensning af forurenet luft inden denne ledes helt ud i naturen, samt ved vedligehold af luftrensningsinstallationer etc. En mulig form for det samlede staldarrangement er en 10 kvadratisk struktur, eller en tilnærmet kvadratisk struktur, hvor de forskellige undersektioner i form af funktionelle områder, såsom farebåse, drægtighedsstier etc. er fordelt således, at et dyrs samlede flytteveje i en produktionscyklus reduceres, og dermed en optimering af logistikken i 15 staldarrangementer i forhold til konventionelle staldarrangementer med parallelt forbundne staldsektioner med stor afstand imellem. Hvis staldarrangementet ifølge den foreliggende opfindelse således omfatter mindst fire staldsektioner arrangeret i hovedsagen symmetrisk omkring 20 udledningsbygningen er det muligt at opnå en meget stor produktionskapacitet med mindst mulig omkostning, eller en meget stor øgning af en eksisterende kapacitet.

Et staldarrangement med fire staldsektioner kan også bestå af 25 to tilnærmelsesvis kvadratiske staldarrangementer som beskrevet ovenfor, der evt. bygges sammen via en central enhed, der rummer læsse-/aflæsningsfaciliteter, foderbehandling og opbevaring, mandskabsområder som køkkener, toiletter etc. En sådan central enhed kan selvfølgelig også 30 eksistere i sammenhæng med alle tidligere beskrevne staldarrangementer og staldsektioner.

20 DK 177106 B1

Staldarrangementet ifølge opfindelsen kan fordelagtigt omfatte et antal staldsektioner, der er indrettet til forskellige stadier af dyreavl, inklusiv en eller flere staldsektioner indrettet til drægtige dyr, en staldsektion til smådyr, en 5 faresektion, staldsektion til opvækst, og en staldsektion til vilkårlig isolering af dyr. Dette giver mulighed for at sikre den optimale indretning både af hensyn til dyr og mennesker.

Hver staldsektion kan desuden være underinddelt i undersektioner, såsom områder med forskellige funktioner og 10 særskilt indretning. Foretrukket kan hver staldsektion således indeholde en enkelt funktion, men alternativt kan en staldsektion også være underinddelt i flere undersektioner med forskellige funktioner, såsom farebåse, drægtighedsområder, områder til smågrise etc., hvor hver af disse undersektioner 15 er placeret bedst muligt i forhold til hinanden i den enkelte staldsektion. Det vil sige, at staldsektioner og/eller undersektioner er placeret i forhold til hinanden på en sådan måde, at flyttevejene er optimerede, således at samtlige flytninger alt i alt tilstræbes af følge den kortest mulige 20 samlede flyttevej i et dyrs produktionscyklus, f.eks. et svins produktionscyklus. Desuden kan der være taget hensyn til at transport af smågrise undgås helt, før smågrisene har nået en vis størrelse, der kan være taget hensyn til at dyr i visse undersektioner eller staldsektionsområder kræver mere ro end 25 andre, og der kan være taget hensyn til, at nogle dyr med fordel i perioder kan have varmere staldforhold end andre. Indenfor rammerne af den foreliggende opfindelse er denne liste af logistiske fordele ikke udtømmende, og mange andre vil være indlysende for fagmanden ved gennemlæsning af den 30 foreliggende beskrivelse.

21 DK 177106 B1

Opfindelsen angår tillige et ventilationskanalsystem af den indledningsvis nævnte art.

Ventilationskanalsystemet ifølge opfindelsen omfatter en første ledningskanal, der er udformet med et i 5 længderetningen i afstand fra hinanden antal første huller, en anden ledningskanal, der er udformet med et i længderetningen i afstand fra hinanden antal anden huller, - midler til via en første ende af den første ledningskanal at suge, pumpe eller blæse en første mængde luft ind i 10 bygningens indre rum gennem de første huller, og - midler til via en første ende af den anden ledningskanal at suge, pumpe eller blæse en anden mængde luft ud af bygningens indre rum gennem de anden huller.

15 Den første ledningskanal og den anden ledningskanal i ventilationskanalsystemet har en fælles væg.

Ventilationskanalsystemet vil da være særlig nemt at installere, da kun en enkelt enhed skal transporteres og 20 nedlægges under gulvniveau. Den fælles væg kan tillige tjene som varmevekslings flade mellem tilledt frisk luft og afledt forurenet luft. 1 ventilationskanalsystemet ifølge den foreliggende opfindelse 25 er den fælles væg arrangeret mellem den første ledningskanal og den anden ledningskanal i ventilationskanalsystemet således at den første ledningskanals tværsnit reduceres i retningen fra den første ledningskanals første ende mod den første ledningskanals anden ende, 30 - at den anden ledningskanals tværsnit reduceres i retningen fra den anden ledningskanals første ende mod den anden ledningskanals anden ende, og 22 DK 177106 B1 den første ledningskanals første ende vender mod den anden ledningskanals anden ende og/eller vice versa.

Et sådan konvergerende/divergerende arrangement af den fælles 5 væg mellem den første ledningskanal og den anden ledningskanal i ventilationskanalsystemet sikrer, at den ønskede lufthastighed og det ønskede lufttryk opretholdes over hele længden af både den første ledningskanal og den anden ledningskanal. Luften i for eksempel stalde med lange 10 ledningskanaler ifølge opfindelsen, hvor ledningskanaler f.eks. går på tværs af staldsektionerne, kan udskiftes og tilføres homogent, som følge af at det reducerede tværsnit opretholder den samme trykforskel over hele ledningskanalens langsgående udstrækning og dermed at der tilledes stort set 15 samme mængde frisk luft gennem alle hullerne i den første ledningskanal og at der udsuges stort set samme mængde forurenet luft fra stalden gennem alle hullerne i den anden ledningskanal.

20 Et sådan ventilationskanalsystem er særdeles velegnet til at sikre en luftudskiftning, der er optimal i alle områder af et stort rum eller af en bygning med et stort indre rum med underinddeling. Den første ledningskanal og den anden ledningskanal med flere huller sikrer, at frisk luft kan 2 5 leveres, hvor det er nødvendigt, samt at forurenet luft kan fjernes flere steder langs hver af nævnte ledningskanal. Dette nye ventilationssystem betyder også, at det ikke længere er nødvendigt med en meget høj tagryg på bygningen, som det f.eks. kendes fra traditionelt staldbyggeri med traditionel 30 udluftning.

23 DK 177106 B1

Dette er særlig fordelagtig da opnåelse af byggetilladelse kan være vanskelig af hensyn til diverse lokalplaner for det område, staldbyggeriet ønskes etableret, idet bygninger udformet i overensstemmelse med den foreliggende opfindelses 5 principper ikke skæmmer omgivelserne på samme måde som traditionelle stalde. Desuden betyder den nye staldstruktur, med staldsektioner og staldarrangementer, hvori den nye ventilationsstruktur er implementeret, at det er muligt at udforme vinduer i taget, hvilket giver et behageligt naturligt 10 dagslys i staldene. Dette medfører et markant forbedret arbejdsmiljø for landmanden og et markant forbedret dyrevelfærd, samt stor besparelse i elektrisk belysning.

Midler til at suge, pumpe eller blæse luft fra den første og 15 anden station kan være de samme eller forskellige.

Ventilationskanalsystemet kan være indrettet således, at de første huller eller de anden huller er udformet i den side eller det område, af henholdsvis den første ledningskanal eller 20 den anden ledningskanal, der vender mod det indre rum. Dette betyder, at det ikke er nødvendigt at have ekstra udstyr til at lede luft til og fra nævnte ledningskanaler. Hvis ledningskanalerne ligger under gulvet i en bygning, kan udskiftningen af luft nemt og fordelagtigt foregå gennem 25 gulvet eller via huller nær gulvniveau. I forbindelse med husdyrhold og staldsektioner har dette særlige fordele, som beskrevet ovenfor.

30 Hvis vinklen mellem den fælles væg og en ledningskanals langsgående strømningsakse er konstant i hele ledningskanalens længde sikres en jævn luftgennemstrømning i lednings kanalen.

24 DK 177106 B1 Når der således ikke eksisterer knæk og/eller trinvise ændringer i det indre tværsnit af ledningskanalen opnås en betydelig fordel for at opretholde en kontinuerligt, roligt ikke obstrueret hensigtsmæssigt flow gennem ledningskanalen.

5 En hensigtsmæssig fælles væg har således en i hovedsagen glat overflade uden større hak, afsatser eller lignende, hvorpå der kan aflejres urenheder.

Tværsnittet af den første og/eller den anden ledningskanal i 10 ventilationskanalsystemet kan have et rundtgående omrids, der i hvert fald delvist kan være cirkulært, ovalt, elliptisk, kvadratisk, rektangulært, eller polygont. Valget afhænger af ventilationskravene i den enkelte bygning, og tilvejebringer yderligere fleksibilitet ved installation af 15 ventilationskanalsystemet og dets mulighed for indbygning i forskellige bygningsstrukturer. 1 en særlig fleksibel udførelsesform for ventilationskanalsystemet ifølge den foreliggende opfindelse 20 kan mindst en af den første ledningskanal og den anden ledningskanal være opbygget af et antal serielt forbundne ledningskanalsektioner, og fortrinsvist kan begge ledningskanaler være opbygget af serielt forbundne ledningskanalsektioner, for eksempel i form af præfremstillede 25 ledningskanalsektioner, der tilvejebringes i tilstrækkeligt stort antal til at sikre en økonomisk rentabel anlæggelse af ventilationskanalsystemet, ligesom det letter selve installationen af nævnte ventilationskanalsystem, idet hver ledningskanal ikke skal støbes som en selvstændig enhed, men 30 kan samles af præfabrikerede elementer.

Ledningskanalsektionselementerne kan med fordel fremstilles af beton, idet beton er nemt at arbejde med, er stærkt og 25 DK 177106 B1 holdbart samt kan modstå det aggressive miljø, der eksisterer når gødning, og i særdeleshed gylle, er tilstede. En ledningskanal kan indenfor rammerne af den foreliggende opfindelse være udformet af andre materialer end beton, såsom 5 et plastmateriale, der på samme måde som beton er resistent mod påvirkninger, såvel kemiske som fysiske, fra omgivelserne.

Et ventilationskanalsystem med ledningskanaler med reduceret tværsnit, er her beskrevet i sammenhæng med en stald, men kan 10 også tænkes anvendt i andre sammenhænge, hvor udfordringerne til ventilation er de samme. Anvendelse kan derfor indenfor rammerne af den foreliggende opfindelse ske i, f.eks. rum, områder og bygninger af forskellig karakter, hvor der er brug for luftudskiftning på flere delområder.

15

En logistik til planlægning og indretning af en staldsektion kan anvendes, hvor staldsektion og eller staldarrangement er inddelt i undersektioner adskilt af gangarealer og/eller vægge, og at nævnte undersektioner er placeret i forhold til 20 hinanden på en måde, der sikrer, at et avlsdyrs samlede transportafstand, målt over en cyklus fra, inseminering til inseminering, er kortest mulig.

Ventilationssystemet er således meget fleksibelt eftersom det 25 kan dimensioneres til at sikre, at selv meget store områder i f.eks. meget dybe bygninger får en optimal luftudskiftning, uden at der er områder med unødigt megen træk, således som det kendes fra traditionelle systemer hvor ind og udtag foregår gennem få og langt større ind- og udgange imod områder, 30 inklusiv delområder, hvilket oftest betyder, at der er træk, og at der i dele af området og/eller delområderne er for varmt eller for koldt. Sådanne problemer er særdeles velkendte fra 26 DK 177106 B1 bl. a. storrumskontorer, og vil altså kunne afhjælpes med det ventilationskanalsystemet ifølge den foreliggende opfindelse.

I etagebyggeri kan ventilationskanalsystemet ligge i etageadskillelserne, hvilket giver mulighed for 5 luftudskiftning fra både loft og gulv. Under sådanne andre forhold i andre typer bygninger kan den indledningsvist beskrevne fremgangsmåde til luftudskiftning også benyttes i det omfang, det er hensigtsmæssigt. For eksempel kan en anden mængde luft, der udledes via den eller de anden 10 ledningskanal(er) gå til en central luftbehandlingsstation inden den ledes ud af bygningen eller recirkuleres som ren luft.

De ovenfor beskrevne opfindelser vil blive beskrevet mere 15 detaljeret under henvisning til tegningen.

Fig. 1 viser et diagram for en første udførelsesform for et staldarrangement ifølge opfindelsen, 20 fig., 2 viser, set i perspektiv, et brudstykke af et eksempel på en udførelsesform for en undersektion i en staldsektion udformet ifølge opfindelsen til brug med fremgangsmåden ifølge opfindelsen, 25 fig. 3 viser, set i perspektiv, en udførelsesform for en ledningskanaldelsektion ifølge opfindelsen, fig. 4 viser, set i perspektiv, en anden udførelsesform for en ledningskanaldelsektion ifølge opfindelsen, 30 21 DK 177106 B1 fig. 5 viser et snit efter linien V-V i fig. 3 med to ledningskanalsystemer arrangeret på modstående sider af en gang og to mugekanaler, 5 fig. 6 viser et oversigtsbillede af en staldsektion indrettet logistisk ifølge opfindelsen, fig. 7 viser en alternativ logistisk indrettet staldsektion, 10 fig. 8 viser endnu en alternativ logistisk indrettet staldsektion, fig. 9 viser skematisk to staldsektioner der er forbundet til den samme fælles aftrækskanal, og 15 fig. 10 viser skematisk, set i perspektiv et staldarrangement med to staldsektioner, der udleder forurenet luft til et fælles mellemstationsbygning.

20 Fig. 1 viser et eksempel på et staldarrangement 1 ifølge opfindelsen, bestående af en første staldsektion 2 og en anden staldsektion 3, der forbundet via en mellemstation 4, i form af en bygning 4. Den første staldsektion 2 er opdelt i tre undersektioner, henholdsvis to klimastalde 5,6 til smågrise, 25 og en mellem klimastaldene 5,6 indskudt farestald 7. Den anden staldsektion 3 er opdelt i fire undersektioner, henholdsvis en poltestald 8, to drægtighedsstalde 9,10, samt en løbestald 11 indskudt mellem de to drægtighedsstalde 9,10. Desuden indeholder staldarrangementet 1 et personaleafsnit 12, et 30 foderafsnit 13, et apotek/dyrlægerum 14 og et teknikrum 15.

Staldsektionerne 2,3, er adskilt af flere gange 16, inklusiv en gang i mellemstationen. Staldarrangementet 1 har en samlet 28 DK 177106 B1 dybde D, der i det viste eksempel er ca. 77,5 meter, og en samlet bredde C, der i det viste eksempel i fig. 1 er ca. 93 meter og strækker sig over den første staldsektion 2 og den anden staldsektion 3.

5

Fig. 2 viser, set i perspektiv, et brudstykke af de i fig. 1 indikerede to, til smågrise G indrettede klimastalde 5, 6 med ialt ni båse 17, henholdsvis fem båse 17 og fire båse 17 på hver side af en gang 16. Antallet er båsene er alene givet som 10 eksempel og skal ikke forståes som begrænsende for opfindelsen. Båsene 17 i klimastaldene 5,6 har et gulv 18, der består dels af liggeplader 19 og gylleriste 20 til smågrisene G. Liggepladerne 19 dækker omkring halvdelen af en bås 17, og gylleristene 20 dækker den resterende del af hver bås. Gulvet 15 18 omfatter desuden et gangareal 21. Under gylleristene 20 er arrangeret en udmugningskanal 22, og under liggepladerne 19 er arrangeret et ventilationskanalsystem 23 til f.eks. ved hjælp af undertryk, der er tilvejebragt af midler udenfor staldsektionens afgrænsning, ved passage under gulvet 18 at 20 udskifte luften i staldsektionen. Ventilationskanalsystemet 23 har en første ledningskanal 23a og en anden ledningskanal 23b.

Den ene ende af den anden ledningskanal 23b udmunder i en aftrækskanal 24, der igen udmunder i en fælles aftrækskanal 26 i en mellemstation 25, der er fælles for begge de viste 25 staldsektioner og alle øvrige staldsektioner, der er det i fig. 1 viste staldarrangement. Den fælles aftrækskanel 26 har en ventilationsudgang 27, til med en deri indrettet blæser 28 at skabe et undertryk, med hvilket det er muligt at udlede aftræksluften, dvs. den forurenede luft, fra staldsektionen 30 5,6 og eventuel rense den forurenede aftræksluft ved hjælp af ikke viste midler i f.eks. aftrækskanaler, midler lokaliseret andetsteds i mellemstationen 25 eller udenfor mellemstationen 29 DK 177106 B1 25. Mellemstationen 25 strækker sig i længderetningen vinkelret på staldsektionerne 5,6's bredderetning. Under den fælles aftrækskanal 26 er indrettet et gennemgående gangområde 29/ der medvirker til, at staldarrangementet er så logistik 5 indrettet at en gris under en produktionscyklus flyttes kortest muligt, såvel som svineavleren og hans stab også skal bevæge sig mindre end hidtil kendt, og dermed spare tid. Mellemstationen 25 og gangområdet 29 kan med fordel være mindst en del af mellemcentralbygningen 4 vist i fig. 1.

10

Ventilationskanalsystemet 23's første ledningskanal 23a har langs sin længde en række første gennemgående huller 30 udformet i sin væg, og den anden ledningskanal 23b har langs sin længde en række anden gennemgående huller 31 udformet i 15 sin væg. Hullerne 30,31 er i fig. 2 vist skematisk og vil blive mere detaljeret beskrevet under henvisning til de følgende figurer. Hullerne er tillige antydet med forskelligt tværsnit, men kan have alle tænkelige former for tværsnit indenfor opfindelsens ramme. Hullerne 31 i den anden 20 ledningskanal 23b er arrangeret vendende mod udmugningskanalen 22 og strækker sig mod denne udmugningskanal i en vinkel på typisk ca. 45°, dvs. hullerne peger i retning fra udmugningskanalen og ned, såvel som i strømningsretningen. Den første ledningskanal 23a's række af første huller 30 fordeler, 25 som vist med pilene A, en første luftstrøm, f.eks. frisk luft, til klimastalden 5,6 direkte ind under smågrisene G, og gennem den anden ledningskanal 23b's række anden huller 31 trækkes en anden luftstrøm, som vist med pilen B, ud fra klimastalden 5,6 gennem gylleristen 22, hvor forureningen fra smågrisene G er 30 størst, og ind i den anden ledningskanal 23b. Den forurenede luft B suges op gennem aftrækskanalen 24 og videre op i den 30 DK 177106 B1 fælles aftrækskanal 26 i mellemstationen 25, hvorefter den ledes ud af staldarrangementet 1 via ventilationsudgangen 27.

Særlige udførelsesformer for den første og anden ledningskanal 5 vil blive beskrevet nedenfor og samtlige af de viste ledningskanaler og opstillinger af ledningskanaler kan anvendes i de i fig. 1 og 2 viste staldsektioner og staldarrangement, såvel som i en hvilken som helst bygning, hvor luft skal udskiftes. Valget afhænger af 10 luftudskiftningsbehovet og de rumlige restriktioner, som bygningens øvrige indretning nødvendiggør, såvel som fastlagt af byggeregulativerne.

Fig. 3 viser en foretrukken udførelsesform for en 15 ledningskanal-sektion 23' til et ventilationskanalsystem 23, der f.eks. kan være det i staldsektionerne 5,6 i fig. 2 anvendte. Ledningskanal-sektionen 23' har et i hovedsagen rektangulært tværsnit, en første ende 32 og en modstående anden ende 33, og en i længeretningen strækkende sig skillevæg 20 34, der langsgående og diagonalt opdeler ventilationskanalsystemet 23 i en første ledningskanal 23a, der har et tværsnit der reduceres mod den anden ende 33 af ledningskanal-sektionen 23' , og en anden ledningskanal 23b, der har et tværsnit der reduceres mod den første ende 32.

25

Et ventilationskanalsystem 23, der kan bestå af en enkelt kontinuerlig ledningskanal-sektion 23' eller flere i forlængelse af hinanden anbragte ledningskanal-sektioner 23', installeres under gulvet i en staldsektion således, at den 30 første ledningskanal 23a's første ende 32 er i kommunikation med en første station (ikke vist), f.eks. udenfor det i fig. 1 viste staldarrangementet 1, således at frisk luft eller luft 31 DK 177106 B1 med et ønsket additiv kan leveres inde i staldsektionens rum fra den første station udenfor og op gennem gulvet. Væggen i den første ledningskanal 23a har en række første huller 30, der her er vist at strække sig skråt igennem væggen, f.eks. i 5 en vinkel på ca. 45° op imod gulvet og i en vinkel på 45° langsgående gennem væggen parallelt med luftens strømningsretning. Hvis ventilationskanalsystemet 23 er sammensat af flere ledningskanal-sektioner 23' er ledningskanal-sektionerne 23' indbyrdes udformet således at 10 overgangen imellem to ledningskanal-sektioner 23' er kontinuert og trinløs.

Ventilationskanalsystemet installeres med den første ledningskanals første huller 30 lokaliseret hele vejen under 15 et gulv i en staldsektion, f.eks. nær væggen ved smågrisenes liggepladser. Den første ledningskanal 23a's indre gennemgående rum eller kanal tilspidser trinløst imod den modstående anden ende 32, og luften, der som vist med pilen A, tilledes gennem de første huller 30, suges op gennem gulvet og 20 fordeles som følge af det påførte undertryk i staldsektionens rum. I den i fig. 3 viste udførelsesform for et ventilationskanalsystem 23' ifølge opfindelsen er de første huller 30 forsynet med forskellige typer fordelingsrør 30a,30b til at styre den tilledte luft i den ønskede retning mod 25 staldsektionens gulv, f.eks. i båsene således, at luften kan tilføres lokalt og tæt på dyrene. Typen af fordelingsrør kan være ens eller forskellig, såvel som at fordelingsrør helt kan undværes. Da den første ledningskanal 23a's tværsnit reduceres i retning mod den anden ende 33 af ventilationskanalsystemet 30 23', bevares et tilnærmelsesvis konstant differenstryk (dvs.

trykforskellen mellem trykket på indersiden af en 32 DK 177106 B1 ledningskanal og trykket i stalden) over hele den første ledningskanals længde.

Den anden ledningskanal 23b's udformning er baseret på samme 5 princip som udformningen af den første ledningskanal 23a. En række af anden huller 31 strækker sig skråt gennem væggen i den anden ledningskanal 23b, f.eks. i en vinkel på ca. 45° i forhold til det overliggende gulv og i en vinkel på 4 5° langsgående gennem væggen i luftens strømningsretning B, 10 således at forurenet luft trækkes fra staldsektionens rum, via gylleristene 20 ind gennem de anden huller 31, som vist med pilen B, og ind i den anden ledningskanal 23b, hvorefter denne forurenede luft ledes væk fra staldsektionen, f.eks. som beskrevet under fig. 2. Da den anden ledningskanal 23b's 15 tværsnit øges i retning mod den anden ende 33 af ventilationskanalsystemet 23 bevares et i hovedsagen konstant differenstryk over hele den anden ledningskanal 23b's længde.

Den første ledningskanal 23a's bredde ende kaldes den første 20 ledningskanals første ende og den første ledningskanals spidse ende kaldes den første ledningskanals anden ende. Den anden ledningskanal 23b's bredde ende kalde den anden ledningskanals første ende og den anden ledningskanals spidse ende kaldes den anden ledningskanals anden ende.

25

Da det er muligt at opretholde et konstant differenstryk over begge ledningskanalernes længde, vil alle dyr udsættes for den samme skånsomme og effektive luftudveksling, og derfor hverken blive udsat for unødig træk eller opholde sig i stærkt 30 forurenet luft længere end højst nødvendigt. Ved at fjerne den forurenede luft, f.eks. luft med et stort indhold af støv og ammoniak fra dyrets umiddelbare omgivelser, er 33 DK 177106 B1 luftaftræksvejen gjort kortere end i mange kendte staldkonstruktioner. Tilledt luft kan nemt køles eller opvarmes før den gennem et ventilationskanalsystem ifølge den foreliggende opfindelse ledes via gulvet og ind i stalden.

5 Tempereret luft kan erstatte vand som middel til at justere dyrenes kropstemperatur, således at kostbare vandoverrislingssystemer i hvert fald delvist kan undværes.

Dette medvirker yderligere til at nedbringe lugtgenerne fra en stald.

10

Fig. 4 viser en alternativ udførelsesform for en ledningskanal-sektion 35 til et ventilationskanalsystem ifølge den foreliggende opfindelse, hvor ledningskanalsektionens væg af overskuelighedsgrunde er vist som værende transparent.

15 Ledningskanal-sektionen 35 har et cirkulært tværsnit og er af en skillevæg 36 inddelt i en første ledningskanal 35a og en anden ledningskanal 35b. Ledningskanal-sektionen 35 har en første ende 37 og en anden ende 38, og tværsnittet af den første ledningskanal 35a reduceres i retning mod den anden 20 ende, og tværsnittet af den anden ledningskanal 35b reduceres i retningen mod den første ende på tilsvarende måde som beskrevet for den i fig. 3 viste udførelsesform. Den første ledningskanal har et antal jævnt fordelt langs den længde en række første huller 39a, og den anden ledningskanal 35b har på 25 tilsvarende måde en række anden huller 39b. Både de første og anden huller er forsynet med rørforlængelser 40, der dog ikke altid er nødvendige.

Som det vil forstås af den i fig. 5 viste principskitse af en 30 staldsektion, hvor snittet gennem ledningskanalsystemet er lagt efter linien V-V i fig. 3, kan et anden hul 31 i en særlig hensigtsmæssig udførelsesform strække sig i en vinkel 34 DK 177106 B1 gennem ledningskanal-sektionen 23's væg, på en sådan måde, at den åbning, der vender imod kanalens indre, gennemgående passage, er lokaliseret nærmest luftens aktuelle langsgående strømningsretning gennem den respektive ledningskanal. Det vil 5 sige, at indgangs- og udgangsåbningen i hullet er langsgående offset i forhold til hinanden, således at luften tillades at passere med mindst mulig friktion ud af ledningskanalen. Da snittet V-V er lagt under ledningskanalens øvre væg hvorfra hullerne strækker sig offset ind i den første ledningskanal, 10 kan disse ikke ses i fig. 5, men fremgår af den tværgående gennemskæring af ledningskanalerne, som vist i fig. 2.

Indenfor rammerne af den foreliggende opfindelse tilvejebringer dette offset et vilkårlig hul gennem 15 ledningskanalernes væg, hvor hullet kan strække sig i langsgående retning i en vinkel inde fra og ud af ledningskanalen, men også indtage en vinkel i forhold til det overlejrende gulv. Begge disse vinkler kan frit vælges mellem f.eks. 0-90°, mere foretrukket mellem 20-89°.

20

Fig. 6 viser et udsnit af en staldsektion 5, i form af en klimastald, hvor smågrisene G kan gå. Udsnittet af klimastalden viser fire undersektioner, der hver har en midtergang 16 placeret mellem to rækker med hver toogtyve båse 25 17. I det område af hver bås, der er nærmest gangen 16, består gulvet af en gyllerist 20, og i område længst væk fra gangen 16 og grænsende op til en sti i næste sektion består gulvet af en fast liggeplade 19. I hver ende af gangen 16 findes en udgang mod henholdsvis gangen 16 og ud. Under liggepladerne 19 30 i retning parallelt med midtergangen 16 er de under fig. 3 beskrevne ventilationskanalsystem 23 installeret. Den første ledningskanal 23a har sin bredde ende strækkende sig mod 35 DK 177106 B1 staldarrangementets ydervæg, og igennem denne bredde ende trækkes frisk luft ind. En del af denne friske luft gennemløber den fulde længde af den første ledningskanal 23a og ud gennem en række første huller 30 og videre ind i 5 staldsektionen. Den fra første station indkommende luft vises med pile I. Den anden ledningskanal 23b har sin smalle ende strækkende sig mod staldarrangementet ydervæg, og sin bredde ende vendende modsat, dvs. ind imod den mellemcentralbygningen 4, hvor dens bredde ende kommunikerer med en aftrækskanal 24, 10 som igen kommunikerer med en fælles aftrækskanal 26, som vist i fig. 2. I klimastalden 5 går smågrisene G frit rundt i stierne, men i drægtighedsstalden hvor søerne står fast er det en klar fordel, hvis man lader den friske luft komme ud af den første ledningskanal umiddelbart ud for soens hoved.

15

Fig. 7 viser et udsnit 9' af en drægtighedsstald 9. Grundprincipperne i drægtighedsstalden er kendt fra den i fig.

6 viste klimastald, og for samme dele et anvendt samme henvisningstal. I viste eksempel er hver bås 17 aflang og smal 20 således, at den kun rummer plads til et enkelt dyr (ikke vist). Dyret står med næsen imod båsens 17' s bagvæg 17' og direkte ud for dens hoved er der indblæsning af frisk luft 30.

Soens bagende vender ud imod gangarealet 16, der her består af gyllerist 20 ligesom den halvdel af gulvet i båsen 17, der 25 vender imod gangarealet 16 består af en gyllerist 20. Af hensyn til overblikket er nævnte gylleriste 20 kun vist i tre områder men strækker sig reelt i hele gangens længde, dvs. at gylleristene 20 danner en del af gulvet i samtlige viste båse selvom det ikke ses her. Som i fig. 6 vises den fra første 30 station indkommende luft med pile I.

36 DK 177106 B1

Fig. 8 viser en anden udførelsesform for et staldarrangement 1 ifølge opfindelsen, hvor den første 42 og anden ledningskanal 43 ligger under gulvet i afstand fra hinanden uden en fælles skrå skillevæg. Selve staldsektionen er den i fig. 6 beskrevne 5 klimastald til smågrise. Ventilationskanalsystemet adskiller sig fra det tidligere beskrevne ved at der er tilvejebragt tre ledningskanaler, henholdsvis to første ledningskanaler 42, der leder frisk luft ind i staldsektionen, og en anden ledningskanal 43, der leder forurenet luft ud af stalden. De 10 to første ventilationskanaler 42 ligger under hver sin række af liggeplader 19 og den anden ledningskanal 43 ligger under gulvet i mellemgangen 16. Hverken de to første ledningskanaler 42 eller den anden ledningskanal 43 er tilspidset, men har samme tværsnit over hele ledningskanalen 42,43's længde. På 15 grund af den manglende tilspidsning, er det ikke muligt at suge lige så store mængder forurenet luft ud af staldsektionen, som beskrevet når ventilationskanalsystemer med tilspidsende indre passage anvendes, da der sker et lufttab og et tryktab under passagen ud gennem de første og 20 anden huller 30,31. Dette betyder, at kun ca. 25% af luften i et staldarrangement kan udskiftet gennem gulvet, hvis denne ventilationskonstellation vælges. Målinger har dog vist, at på grund af den hensigtsmæssige placering af hullerne 31, der suger forurenet luft ud, dvs. placeringen direkte ud til 25 udmugningskanalen 22 gennem huller der strækker sig gennem den anden ledningskanal i en vinkel i længderetningen, således at tryktabet er mindst muligt, fjernes der alligevel hele 65% af ammoniakken i staldarrangementet, hvilket giver et markant forbedret indeklima i staldene fremfor ved anvendelse af 30 traditionel diffusionsventilation. Som i fig. 6 vises den fra første station indkommende luft med pile I.

37 DK 177106 B1

Fig. 9 viser skematisk et snit gennem to staldsektioner, der er forbundet til den samme fælles aftrækskanal 26. Det i fig.

9 viste staldarrangement 44 består af en første staldsektion 45 og en anden staldsektion 46, samlet omkring en central 5 mellemstationsbygning 4. Under gulvet i henholdsvis den første staldsektion 45 og den anden staldsektion 46 findes en anden ledningskanal 47 der leder forurenet luft ud af staldsektionen 45,46 gennem en række huller. Luften løber fra den anden ledningskanal 47 over i en aftrækskanal 24 for til slut at 10 løbe ind i en fælles aftrækskanal 26 hvortil al udsugningsluften fra staldarrangement ledes. Både aftrækskanalen 24 og den fælles aftrækskanal 26 kan være forsynet med diverse midler 28 til at suge eller blæse forurenet luft ud fra staldsektionerne, men kan også være 15 forsynet med diverse midler til for eksempel at lukke helt for gennemstrømningen og lignende. Typisk styres udsugningen ved hjælp af motorstyrede spjæld. Både den fælles aftrækskanal 26 og aftrækskanalen 24 kan desuden være tilvejebragt med midler til at rense den forurenede luft, inden den skal ledes ud af 20 staldarrangementet gennem en ventil 27 i mellemstationsbygningen tag. Under den fælles aftrækskanal 26 findes en servicegang 29, der ligesom den fælles aftrækskanal 26 strækker sig i staldarrangementet 44's fulde bredde. Servicegangen 29 kan bruges til alle relevante aspekter af det 25 daglige arbejde inkl. flytning af dyr, generel gennemgang, transport af mindre maskiner etc. Taget på den første 45 og anden staldsektion 46 er skråt, men med en lavere rejsning end traditionelt da ventilationskanalsystemerne befinder sig under gulvet i stedet for i rummet mellem loftet i staldsektionerne 30 og disses tag.

38 DK 177106 B1

Aftrækskanalerne 24, den fælles aftrækskanal 26, den centrale mellemstationsbygning 4,25, og ventilen 27 kan betegnes som ventilationskanalsystemets anden sektion. Den anden station kan også tænkes placeret helt uden for staldarrangementet 1.

5 Ventilationskanalsystemets første sektioner er som tidligere nævnt placeret langs ydersiden af ydervæggen af staldarrangementet 1 og er ikke medtaget i nogen af figurerne. Den/eller de første sektioner designes således at de forhindrer indsugning af uønskede objekter såsom fugle, 10 insekter etc. ligesom de er skærmede for at undgå indtrængning af nedbør og placeret i en højde således at problemer med skadedyr som rotter undgås. Yderligere rensning af indsugningsluften er også en mulighed hvis det skønnes nødvendigt.

15

Fig. 10 viser skematisk, set i perspektiv, et staldarrangement 1 med to staldsektioner 2,3, der udleder forurenet luft til et fælles mellemstationsbygning 4. Hver staldsektion 2,3 indeholde op til flere undersektioner, for eksempel indeholder 20 den anden staldsektion tre undersektioner 5,6,7 som beskrevet i for eksempel fig. 1. Desuden ses her foderafsnittet 13 der indeholder en port 4 8 der giver nem adgang for en lastbil og lignende. Både ydervægge og tag rummer et antal vinduer 49 der sikrer dagslys inde i staldarrangementet 1. Langs den ene 25 endevæggen i anden staldsektion ses en række døre 50 med tilhørende vinduer der giver ekstra adgang til og fra stalden hvilket er den yderligere fordel idet der således tilvejebringes ekstra flugtveje.

39 DK 177106 B1

Eksempel

Tabel 1

Staldarrangements koncept ~~ Flytning af dyr % i forhold målt i m til traditionel

C

J flytteafstand .

Traditionel stald:

Drægtighedsstald til farestald: 74,45 m

Farestald til smågrisestald: 89,04 m

Farestald til løbestald: 49,27 m Løbestald til drægtighedsstald: 46,33 m 10 MTH Koncept 2: 46~m

Stald inddelt med smågrisestald

Drægtighedsstald til farestald: 46 m 38%

Farestald til smågrisestald: 63,1 m 29%

Farestald til løbestald: 65,53 m -33% Løbestald til drægtighedsstald: 73,75 m -59% MTH Koncept 3:

Stald Inddelt med smågrise- og drægtighedsstald

Drægtighedsstald til farestald: 52,07 m 30%

Farestald til smågrisestald: 63,2 m 29%

Farestald til løbestald: 51,2 m -4% 2Q Løbestald til drægtighedsstald: 34,63 m 25% MTH Koncept 4:

Stald inddelt med smågrise- og drægtighedsstald, midtergang i farestald og smågrisestald + forskydning på 11 m:

Drægtighedsstald til farestald: 51,7 m 31 % 2 5 Farestald til smågrisestald: 43,1 m 52%

Farestald til løbestald: 55,9 m -13% Løbestald til drægtighedsstald: 34,6 m 25%

Tabel 1 30 40 DK 177106 B1 I ovenstående tabel 1 ses data fra fire forskellige svinestalde med forskellig indretning, og deraf følgende forskellige krav til logistikken.

5 Første kolonne angiver staldkonceptet. Anden kolonne angiver hvor lang et svins gennemsnitlige flyttevej er mellem . to staldsektioner, og i kolonne tre er opgivet den procentuelle besparelse ved at vælge et givet staldarrangement i forhold til et traditionelt staldarrangement (som beskrevet i anden 10 række i tabel 1).

Den største afkortning af den gennemsnitlige samlede flytteafstand ses ved koncept 4. Her ses en besparelse på 31% ved flytning mellem drægtighedsstald og farestald, en 15 besparelse på 52% ved flytning mellem farestald og smågrisestald og en besparelse på 25% ved flytning fra løbestald til drægtighedsstald. Til gengæld ses en stigning i flytteafstanden på 13% ved flytning fra farestald til løbestald. Selv om en enkelt af flyttevejene er blevet 20 længere, er der en samlet besparelse på 24% i forhold til i en traditionel stald med traditionel indretning. Besparelserne findes ved at staldsektionerne placeres fordelagtigt i forhold til hinanden, og ved at der introduceres midtergange, der går på tværs af de nødvendige gange, der findes for at sikre den 25 basale mulighed for at komme rundt i stalden. Sådanne tværgange har endvidere den fordel, at det højner brandsikkerheden i staldarrangementet, eftersom den gennemsnitlige flugtvej bliver kortere, samt at der er flere mulige veje ud af bygningen. En stor del af afkortningen af 30 flyttevejene skyldes også, at smågrisestaldsektionen og drægtighedsstaldsektionen er splittet op i to således, at der kan ligge en smågrisestaldsektion på hver side af 41 DK 177106 B1 farestaldsektionen, og at der kan ligge en drægtighedsstaldsektion på hver side af løbestaldsektionen.

At det er muligt at reducere så meget i smågrisenes flyttevej 5 er i sig selv en fordel, eftersom produktionstabet som følge af flytning af især smågrisene er særligt stort.

Der kan valgfrit være placere diverse udstyr i ledningskanalerne til at rense luft, så den overholder 10 gældende krav til både tilledt og udledt luft.

Udmugningskanalen holdes på traditionel vis ren f.eks. via automatiske, mekaniske skrabemidler og eventuelt skyllemidler, konventionelt et træk- og slipsystem. Hver gang en so flyttes, 15 og området tømmes, gøres der rent hvilket som oftest foregår manuelt. Dvs. der spules og desinficeres og i denne forbindelse renholdes også lufthullerne. Dvs. der sker et løbende vedligehold af ventilationssystemet, der forhindrer, at systemets kapacitet falder med tiden på grund af 20 skidtaflej ringer etc.

Lufthuller kan eventuelt skærmes for at forhindre tilstopning, men i en ideel udførelsesform er det ikke nødvendigt.

25

Claims (30)

42 DK 177106 B1 Krav.

1. Fremgangsmåde til at udskifte i hvert fald en del af luften i mindst en del af en bygning, der med mindst en 5 rundtgående væg, et tag og et gulv afgrænser et indre rum, hvor fremgangsmåden omfatter trinnene fra en første station udenfor bygningen at lede en første mængde luft ind i bygningens indre rum via mindst én under bygningens gulv strækkende sig første ledningskanal 10 (23a), der er udformet med et i længderetningen i afstand fra hinanden antal første huller (30), via mindst én under bygningens gulv strækkende sig anden ledningskanal (23b), der er udformet med et i længderetningen i afstand fra hinanden antal anden huller 15 (31) at lede en anden mængde luft ud fra bygningens indre rum til en anden station udenfor bygningen, kendetegnet ved at - den første ledningskanal (23a) og den anden ledningskanal (23b) har en fælles væg arrangeret mellem den første 20 ledningskanal (23a) og den anden ledningskanal (23b) således - at den første ledningskanals (23a) tværsnit reduceres i retningen fra den første ledningskanals (23a) første ende mod den første ledningskanals (23a) anden ende, 25. at den anden ledningskanals (23b) tværsnit reduceres i retningen fra den anden ledningskanals (23b) første ende mod den anden ledningskanals (23b) anden ende, og - den første ledningskanals første (23a) ende vender mod den anden ledningskanals (23b) anden ende og/eller vice 30 versa.

43 DK 177106 B1

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved at fremgangsmåden omfatter trinnet at lede den anden mængde luft ud fra bygningens indre rum til den anden station udenfor bygningen via en eller flere mellemstationer. 5

3. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1 eller 2, kendetegnet ved at udskiftningen af luft sker kontinuerligt, med faste intervaller eller i et fast tidsrum, valgfrit i et brugerdefineret tidsinterval. 10

4. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav 1-3, kendetegnet ved at luften der skal udskiftes har et indhold af mindst én gasformig eller partikulær kontaminant.

5. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav 1-4, kendetegnet ved at luften, der via den første ledningskanal (23a) ledes til det indre rum, har et indhold af et additiv.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved at additivet er valgt fra gruppen omfattende midler til at binde støv i luften i det indre rum, ozon, luftbårne eller luftopløselige medikamenter, luftrensemidler og duftmidler.

7. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav 1-6, kendetegnet ved at den første og/eller anden mængde luft ledes henholdsvis til og fra bygningens indre rum ved hjælp af pumpemidler eller sugemidler (28).

8. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav 1-7, kendetegnet ved at den første og/eller anden mængde luft udgør en delmængde af det indre rums totale luftmængde.

44 DK 177106 B1

9. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav 1-8, kendetegnet ved at luften, der ledes til det indre rum, er temperaturreguleret. 5

10. Staldsektion (2,3,45,46) i form af en bygning, der med mindst en rundtgående væg, et tag og et gulv afgrænser et indre rum, staldsektionen (2,3,45,46) omfatter en udenfor staldsektionen (2,3,45,46) arrangeret første 10 station til at lede en første mængde luft ind i staldsektionens indre rum via mindst én under staldsektionens gulv strækkende' sig første ledningskanal (23a), der er udformet med et i længderetningen i afstand fra hinanden antal første huller (30), og 15 - mindst én under staldsektionens (2,3,45,46) gulv strækkende sig anden ledningskanal (23b), der er udformet med et i længderetningen i afstand fra hinanden antal anden huller (31) til at lede en anden mængde luft ud fra staldsektionens indre rum til én udenfor staldsektionen 20 arrangeret anden station kendetegnet ved at en første ledningskanal (23a) og en anden ledningskanal (23b) har en fælles væg arrangeret mellem den første ledningskanal (23a) og den anden ledningskanal (23b) således 25. at den første ledningskanals (23a) tværsnit reduceres i retningen fra den første ledningskanals (23a) første ende mod den første ledningskanals (23a) anden ende, at den anden ledningskanals (23b) tværsnit reduceres i retningen fra den anden ledningskanals (23b) første ende 30 mod den anden ledningskanals (23b) anden ende, og

45 DK 177106 B1 den første ledningskanals første (23a) ende vender mod den anden ledningskanals (23b) anden ende og/eller vice versa.

11. Staldsektion (2,3,45,46) ifølge krav 10, kendetegnet; ved at en eller flere mellemstationer kan lede den anden mængde luft ud fra staldsektionens indre rum til den anden station udenfor staldsektionen.

12. Staldsektion (2,3,45,46) ifølge krav 10 eller 11, kendetegnet ved at staldsektionen (2,3,45,46) omfatter et antal udmugningskanaler (22), der strækker sig under staldsektionens (2,3,45,46) gulv i hovedsagen parallelt med mindst en af den første og/eller anden ledningskanal 15 (23a,23b), og hvor de første og anden huller (30,31) i henholdsvis de mindst ene første og anden ledningskanaler (23a,23b) er arrangeret i fluid kommunikation med udmugningskanalen (22).

13. Staldsektion (2,3,45,46) ifølge krav 12, kendetegnet ved at udmugningskanalerne (22) og de første og/eller anden ledningskanaler (23a,23b) har en fælles væg (34,36).

14. Staldsektion (2,3,45,46) ifølge krav 12 eller 13, 25 kendetegnet ved at udmugningskanalerne (22) og de første og/eller anden ledningskanaler (23a,23b) er arrangeret i afstand fra hinanden og er bragt i fluid kommunikation via rør, der strækker sig mellem de første og/eller anden huller (30,31) og udmugningskanalerne (22). 30

15. Staldsektion (2,3,45,46) ifølge krav 12, 13 eller 14, kendetegnet ved at en udmugningskanal (22) og en tilhørende

46 DK 177106 B1 første eller anden ledningskanal (23a,23b) er dimensioneret og arrangeret i forhold til hinanden til at hindre at fast affald fra staldsektionen trænger ind i henholdsvis den første og/eller anden ledningskanal (23a,23b). 5

16. Staldsektion (2,3,45,46) ifølge ethvert af kravene 10 - 15, kendetegnet ved at staldsektionen (2,3,45,46) er indrettet til svineavl og har et indre rum, hvori luften, der skal udskiftes, har et indhold af mindst en gasformig 10 kontaminant, såsom ammoniak, og/eller mindst en partikulær kontaminant, såsom støv.

17. Staldsektion(2,3,45,46)ifølge ethvert af kravene 10 - 16, kendetegnet ved at den første ledningskanal (23a) kan lede 15 luft med et indhold af et additiv til det indre rum, hvor additivet er valgfrit valgt fra gruppen omfattende midler til at binde støv i luften i det indre rum, ozon, luftbårne eller luftopløselige medikamenter, luftrensemidler og duftmidler. 20

18. Staldsektion (2,3,45,46) ifølge ethvert af kravene 10 - 17, kendetegnet ved at pumpemidler, sugemidler eller blæsemidler (28), valgfrit ved styring af motorregulerede spjæld kan lede den første og/eller anden mængde luft 25 henholdsvis til og fra staldsektionens indre rum.

19. Staldsektion (2,3,45,46) ifølge ethvert af kravene 10 - 18, kendetegnet ved at den første og/eller anden mængde luft udgør en delmængde af det indre rums totale luftmængde. 30

47 DK 177106 B1

20. Staldsektion (2,3,45,46) ifølge ethvert af kravene 10 - 19, kendetegnet ved at luften, der kan ledes til det indre rum, er temperaturreguleret.

21. Staldsektion (2,3,45,46) ifølge ethvert af kravene af kravene 10 - 20, kendetegnet ved at staldsektionen (2,3) er indrettet til at kunne udvides i det mindste i den første og anden ledningskanals (23a,23b) længderetning.

22. Staldsektion (2,3,45,46) ifølge ethvert af kravene af kravene 10 - 21, kendetegnet ved at mindst ét af hullerne (30,31) i den første og/eller den anden ledningskanal strækker sig skråt gennem den respektive ledningskanals væg i den gennemstrømmende lufts strømningsretning og/eller 15 skråt i retning mod det gulvet (18).

23. Staldarrangement (1,44) omfattende mindst to i afstand fra hinanden placerede staldsektioner (2,3,45,46) ifølge ethvert af de foregående krav 11 - 23, hvori fremgangsmåden 20 ifølge ethvert af de foregående krav 1-10 benyttes, kendetegnet ved at de mindst to staldsektioners (2,3,45,46) anden stationer er arrangeret i eller udmunder i den samme udledningsbygning (4,25), fortrinsvis et udledningstårn med en opadragende udledningsende. 25

24. Staldarrangement (1,44) ifølge krav 23, kendetegnet ved at staldarrangementet (1) omfatter mindst fire staldsektioner arrangeret i hovedsagen symmetrisk omkring udledningsbygningen (4,25). 30

25. Staldarrangement (1,44) ifølge krav 23 eller 24, kendetegnet ved at staldarrangementet (1) omfatter et antal

48 DK 177106 B1 staldsektioner (2,3,45,46), der er indrettet til forskellige stadier af dyreavl, inklusiv en eller flere staldsektioner (2,3,45,46) indrettet til drægtige dyr, en staldsektion (2,3,45,46) til smådyr, en staldsektion 5 2,3,45,46) til opvækst, et fareafsnit, en staldsektion til inseminering og en staldsektion (2,3,45,46) til vilkårlig isolering af dyr.

26. Ventilationskanalsystem (23) til at udskifte i hvert fald 10 en del af luften i mindst en del af en bygning, der med mindst en rundtgående væg, et tag og et gulv afgrænser et indre rum ventilationskanalsystemet (23) omfatter en første ledningskanal (23a), der er udformet med et i længderetningen i afstand fra hinanden antal første 15 huller (30) , en anden ledningskanal (23b), der er udformet med et i længderetningen i afstand fra hinanden antal anden huller (31), første midler til via en første ende af den første 20 ledningskanal at suge, pumpe eller blæse en første mængde luft ind i bygningens indre rum gennem de første huller (30) , anden midler til via en første ende af den anden ledningskanal at suge, pumpe eller blæse en anden mængde 25 luft ud af bygningens indre rum gennem de anden huller (31) , og hvor de første midler og de anden midler er ens eller forskellige, kendetegnet ved at en første ledningskanal (23a) og en anden ledningskanal (23b) har en fælles væg arrangeret mellem den første ledningskanal 30 (23a) og den anden ledningskanal (23b) således

49 DK 177106 B1 at den første ledningskanals (23a) tværsnit reduceres i retningen fra den første ledningskanals (23a) første ende mod den første ledningskanals (23a) anden ende, at den anden ledningskanals (23b) tværsnit reduceres i 5 retningen fra den anden ledningskanals (23b) første ende mod den anden ledningskanals (23b) anden ende, og den første ledningskanals første (23a) ende vender mod den anden ledningskanals (23b) anden ende og/eller vice versa. 10

27. Ventilationskanalsystem (23) ifølge krav 26, kendetegnet ved at de første huller (30) eller de anden huller (31) er udformet i den side eller det område af henholdsvis den første ledningskanal (23a) eller den anden ledningskanal 15 (23b), der vender mod det indre rum.

28. Ventilationskanalsystem ifølge krav 26 eller 27, kendetegnet ved at vinklen mellem den fælles væg (34,36) og en ledningskanals langsgående strømningsakse er konstant i 20 hele ledningskanalens længde.

29. Ventilationskanalsystem (23) ifølge ethvert af kravene 26 - 28, kendetegnet ved at tværsnittet af den første og/eller den anden ledningskanal (23a,23b) har et rundtgående omrids, 25 der i hvert fald delvist er cirkulært, ovalt, elliptisk, kvadratisk, rektangulært, eller polygont.

30. Ventilationskanalsystem (23) ifølge ethvert af kravene 26 29, kendetegnet ved at mindst en af den første 30 ledningskanal (23a) og den anden ledningskanal (23b) er opbygget af et antal serielt forbundne ledningskanal- so DK 177106 B1 sektioner (23'), og fortrins er begge opbygget af serielt forbundne ledningskanal-sektioner (23').