DK175275B1 - Overgangsområde i vindmöllevinge - Google Patents

Description

DK 175275 B1

Opfindelsen angår en vindmøllevinge ifølge den indledende del af krav 1 samt et præfabrikeret overgangslaminat ifølge den indledende del af krav 13.

Vindmøllevinger fremstilles typisk ved hjælp af to vingeskalhalvparter af fiberarmeret polymer, som efter støbning limes sammen langs kanten og via to afstivningsbjælker, idet j 5 bj ælkeme først limes fast på indersiden af den ene vingeskalhal vpart, hvorefter den anden vingeskalhalvpart anbringes oven på og limes fast på bjælkerne samt langs randen.

Selve vingeskalhalvparteme fremstilles typisk ved vakuuminfusion, hvor jævnt fordelte fibre, rovings, der er fiberbundter, bånd af rovings eller måtter, der kan være filtmåtter af enkeltfibre eller vævede måtter af fiberrovings, anbringes i lag i en formpart og dækkes 10 afen vakuumdug. Ved at tilvej ebringe et vakuum (typisk 80-90%) i hulrummet mellem formpartens inderside og vakuumdugen kan harpiks suges ind og fylde hulrummet med det heri værende fibeimateriale. For at sikre en effektiv fordeling af harpiks anvendes ofte såkaldte fordelingslag og fordelingskanaler mellem vakuumdugen og frbermaterialet for at opnå en så god og effektiv fordeling af harpiks som mulig.

15

Den anvendte polymer er i det fleste tilfælde er polyester eller epoxy, og fiberarmerin-gen er oftest baseret på glasfibre. Det er dog også kendt at anvende kulfibre, som er stivere end glasfibre, men som til gengæld har en lavere trækbrudstyrke end glasfibre. Kulfibrene kan tilsættes for at opnå en større stivhed og/eller lavere vægt. Man kan 20 således lade en del af fiberarmeringen udgøres af kulfibre og reducere vægten af vingen, uden at denne mister for meget stivhed. En ulempe ved kulfibrene er dog, at de er væsent-J ligt dyrere end glasfibre, og dette har været en af årsagerne til, at vindmøllevinger af kulfiberarmeret polymer ikke har vundet så stor udbredelse hidtil. Også andre typer armeringsfibre, som f.eks. aramidfibre (Kevlar®) og andre typer plastfibre, naturfibre, 25 såsom hampefibre og hørfibre, kan tænkes til fremstilling af vindmøllevinger.

Fra WO 98/53200 og WO 00/79128 er det kendt at forsyne en vindmøllevinges skal af glasfiberarmeret polymer med et kulfiberlag, der på grund af sine elektrisk ledende

I DK 175275 B1 I

I 2 I

I egenskaber kan udnyttes til opvarmning af vingen for at afise denne. Kulfiberlaget kan I

I være indlejret i glasfiberlaminatet. I

I Fra WO 00/14405 er det kendt at forstærke en vindmøllevinge af glasfiberarmet polymer I

I med langsgående bånd af kulfiberarmeret polymer. Fra samme skrift kendes såkaldte I

I 5 hybridkompositmaterialer, hvor der som fiberarmering er anvendt en blanding af glasfibre I

I og kulfibre. I

I Fra US 6.287.122 er det kendt at fremstille aflange kompositemner, hvor en variation af I

I emnets stivhed i emnets længderetning er opnået ved at ændre fiberindholdet eller flette- I

I de fiberdeles vinkelorientering. I

I 10 Fra US 5.520.532 kendes en formpart af fiberarmeret polymer med varierende stivhed, I

I hvilket er opnået ved at variere antallet af fibermåttelag. I

I Fra US 4.077.740 kendes et helikopterrotorblad af fiberkompositmateriale, hvis stivhed I

I set i længderetningen varierer. Dette er opnået ved at variere fiberorienteringen, og I

formålet er at opnå en bedre svingningsdæmpning I

15 En vindmøllevinges stivhed afhænger naturligvis af skaltykkelsen, tværsnitsgeometrien I

samt materialet. Vindmøllevingens tværsnitsdimensioner samt skaltykkelse varierer i I

vingens længderetning. De største tværsnitsdimensioner er naturligt nær vingeroden, hvor I

vingetværsnittet ofte er i det væsentlige cirkulært. Længere ude af vingen har vingetværs- I

nittet en mere flad form, der nærmest svarer til en ellipse. - I 1

Det er som nævnt kendt at kombinere fibertyper i laminatet og dermed opnå ønskede I

egenskaber eller kompromiser mellem de forskellige fibertypers egenskaber med hensyn I

til vægt, stivhed og brudforlængelse. Det kan dog også være ønskeligt at konstruere en I

vinge, hvor materialegenskabeme varierer i vingens længderetning. Kulfibre er fordelag- I

tige på grund af deres stivhed og lave massefylde, men er til gengæld dyre i forhold til I

3 DK 175275 B1 glasfibre. Det kan derfor være ønskeligt at anvende kulfiberarmering der, hvor den gør meste gavn. Det kan således være fordelagtigt at armere den yderste del af vingen med kulfibre og den inderste del af vingen med glasfibre. Herved kan der spares vægt i den yderste del, hvorved egenvægtsmomentet reduceres. Der kræves således mindre materia-5 le og/eller tværsnit ved den inderste del af vingen, ligesom belastningen af møllenavet reduceres. Desuden kan der opnås en større stivhed i den yderste del af vingen, hvorfor risikoen for at vingen på grund af vindpåvirkning udbøjes så kraftigt, at vingetippen rammer mølletåmet, reduceres. Problemerne med stor egenvægt og utilstrækkelig stivhed er blevet større gennem de senere år, hvor vindmøllevingeme er blevet længere og læn-10 gere. Denne tendens synes at fortsætte i fremtiden.

Man kan også forestille sig, at man ønsker små tværsnitsdimensioner ved vingeroden for at reducere størrelsen af monteringsflanger mm. Ligeledes kan vingens totale vægt reduceres betydeligt, hvis der anvendes kulfibre som armeringsmateriale til den inderste del af vingen, dvs. rodenden.

15 Også andre typer fibre, f.eks. cellulosebaserede fibre, såsom hampefibre eller hørfibre, er potentielle armeringsmaterialer til vindmøllevinger.

Der kan således være flere grunde til at udforme vindmøllevinger med forskellige typer armeringsfibre forskellige steder i vingen. Hvis to, set i længderetningen, op mod hinanden liggende zoner af en vindmøllevinge er armeret med forskellige typer fibre med 20 forskellige stivhed og brudforlængelse, vil vingen her have et spring i stivheden. Ved kraftige dynamiske eller statiske belastninger vil langt størstedelen af bøjningsspændin-geme optages i det yderste af de stiveste fibre, hvorfor risikoen for, at disse og dermed vingen ødelægges, er stor. Sagt med andre ord, vil en bøjning af vingen medføre en kraftig spændingskoncentration op mod grænsefladen mellem de to zoner i den zone, der omfat-25 ter de stiveste fibre. Problemet er især stort ved dynamisk belastning, som vindmøllevin-ger udsættes for.

I DK 175275 B1 I

I 4 I

I Formålet med opfindelsen er at anvise en vindmøllevinge af fiberarmeret polymer omfat- I

I tende en første type fibre med en første stivhed og en første brudforlængelse og en anden I

I type fibre med en anden stivhed og en anden brudforlængelse, hvor områder af vingen kan I

I optimeres mht. styrke, egenvægt og stivhed uden, at der opstår uheldige bivirkninger som I

I 5 f.eks. stivhedsspring. I

I Formålet er ifølge opfindelsen opnået ved, at de to typer fibre er således fordelt i poly- I

I mermatrixen, at mængdeforholdet mellem mængden af de to typer fibre varierer kontinu- I

I erligt i vingens længderetning.Udtiykket "kontinuerligt” skal i denne forbindelse forstås I

I bredt og således også dække "gradvist” eller "jævnt”. I

I 10 Herved opnås en jævn oveTgang mellem to områder afen vindmøllevinge, der har forskel- I

I lige stivheder på grund af forskellige mængdeforhold mellem de to typer fibre. I

I Ifølge en udførelsesform for opfindelsen kan den første type fibre være glasfibre og den I

I anden type fibre være kulfibre. Herved kan vindmøllevingen f.eks. udformes således, at I

I andelen af kulfibre stiger mod vingens spids. Herved kan der spares vægt i den ydre del I

I 15 af vingen, hvorved egenvægtsmomentet reduceres. Der kræves således mindre materiale I

I og/eller tværsnit ved den inderste del af vingen, ligesom belastningen af møllenavet I

I reduceres. Det er også muligt at udforme den ende af vindmøllevingen, der omfatter I

I vingeroden, med en forholdsvis stor andel kulfibre, der har en større stivhed end glasfi- I

I bre, hvorved vingerodens tværsnitsdimensioner kan reduceres, hvorved størrelsen af I

I 20 monteringsflanger med mere kan reduceres. I

I Ifølge en udførelsesform kan mængdeforholdet stige eller falde kontinuerligt fra et I

I første niveau til et andet niveau. I

I Ifølge en foretrukken udførelses form kan mængdeforholdet udelukkende variere kontinu- I

I erligt i en overgangszone, der har en længde, som er mindre end vingens længde. Man kan I

5 DK 175275 B1 således nøjes med at variere mængdeforholdet i et begrænset område, hvilket kan være en produktionsteknisk fordel.

Ifølge en foretrukken udførelsesform ligger overgangszonen mellem en første og en anden zone, der begge har et i det væsentlige ensartet mængdeforhold. Denne overgangs-5 zone kan eksempelvis have en længde på mellem 0,5 og 1 m. Man kan således vælge at fremstille den første zone, som kan omfatte vingeroden, med en største andel af glasfibre, og den anden zone, som kan omfatte vingetippen, med en største andel af kulfibre og således have overgangszonen et sted midt på vingen.

Ifølge en alternativ udførelsesform kan vingen være opdelt i overgangszonen, der omfat-10 ter vingeroden, og en yderligere zone, der omfatter den øvrige del af vingen. Man kan således vælge at lade kulfiberandelen vokse jævnt fra vingeroden til det sted, hvor den yderligere zone starter og herved lade kulfiberindholdet være i det væsentlige konstant.

Ifølge en alternativ udførelsesform kan vingen være opdelt i overgangszonen, der omfatter vingetippen, og en yderligere zone, der omfatter den øvrige del af vingen.

15 Ifølge en udførelsesform kan fibre eller fiberbundter af den første type med forskellige længder forløbe fra en første ende af overgangszonen og fibre eller fiberbundter af den anden type forløbe fra den modsatte ende af overgangszonen. Herved kan der opnås en særlig jævn stivhedsovergang.

- Ifølge en anden udførelsesform kan overgangszonen bestå af et laminat af flere fiberlag, 20 hvor hvert fiberlag ved en position i længderetningen har en grænseflade, idet fiberlaget omfatter fibre af den første type på den ene side af grænsefladen og fibre af den anden type på den anden side af grænsefladen, og idet de enkelte fiberlags grænseflader er forskudt i forhold til hinanden i vingens længderetning. Herved opnås på særlig enkel måde en gradvis variation af stivheden i overgangszonen.

I DK 175275 B1 I

I 6 I

Ifølge en alternativ udførelsesform kan grænsefladerne være savtakformet set i snit I

I parallelt med fiberlagene. Herved opnås en endnu mere jævn overgang af stivheden i I

I overgangszonen. I

I Ifølge en udførelsesform kan de savtakformede grænsefladers spidser være forskudt i I

I 5 forhold til hinanden i vingens tværretning. Herved opnås en yderligere udjævnet variation I

af stivheden i overgangszonen. I

Opfindelsen angår også et præfabrikeret overgangsskalemne til fremstilling af skallen til I

en vindmøllevinge, hvilket overgangsskalemne består af fiberarmeret polymer omfatten- de en første type fibre med en første stivhed og en første brudforlængelse og en anden 10 type fibre med en anden stivhed og en anden brudforlængelse, og hvor mængdeforholdet I set i tværsnit vinkelret på vingens længderetningen mellem mængden af de to typer fibre I varierer i vingens længderetning, idet de to typer fibre er fordelt i polymermatrixen, og mængdeforholdet varierer kontinuerligt i overgangsskalemnets længderetning. Med et sådantpræfabrikeret overgangsskalemne kan vindmøllevingeme fremstilles hurtigere og I 15 enklere, idet overgangsskalemnet ikke behøver at blive fremstillet under selve firemstil- I lingen af vindmøllevingen.

Hvis man ønsker at forsyne en eksisterende vindmølle med længere vinger, kan det gøres I ved at erstatte det yderste af vingen med et overgangsområde bestående af et eller flere I overgangsskalemner og en kulfibertip. Vingerne bliver ikke eller kun lidt tungere end de 20 oprindelige vinger, der er fremstillet helt i glasfiberarmeret polymer. Man kan vælge at I fremstille helt nye vinger til en eksisterende mølle eller at save den yderste del af vinger- ne og påsætte et en kulfibertip via et overgangsområde.

Opfindelsen vil i det følgende blive forklaret nærmere ved hjælp af forskellige udførel- sesformer for opfindelsen, der er vist skematisk på tegningen, hvor 25 fig. 1 viser en vindmølle med tre vinger, 7 DK 175275 B1 fig. 2 en vindmøllevinge,.

fig. 3 en kontinuerlig variation af mængdeforholdet mellem to forskellige typer fibre ifølge en første udførelsesform for opfindelsen, fig. 4 en kontinuerlig variation af mængdeforholdet mellem to forskellige typer fibre 5 ifølge en anden udførelsesform for opfindelsen, fig. 5 en kontinuerlig variation af mængdeforholdet mellem to forskellige typer fibre ifølge en tredje udførelsesform for opfindelsen, og fig. 6 diagrammer der viser, hvorledes mængdeforholdet mellem to forskellige typer fibre kan variere i vindmøllevingens længderetning.

10 I fig. 1 ses en moderne vindmølle, der omfatter et tårn 12, et nav 13 og tre her ud fra ragende vindmøllevinger 14.

I fig. 2 ses en vindmølleviiige, der omfatter en første zone 17, som omfatter vingetippen, og som hovedsageligt kan være armeret med kulfibre. Vingen omfatter også en anden zone 15, som hovedsageligt kan være armeret med glasfibre. Den første zone 17 går over 15 i den anden zone 15 via en overgangszone 16 eller overgangsområde, hvor den ene type fibre gradvist afløses af den anden type fibre.

Den i figur 3 viste første udførelsesform for opfindelsen viser et udsnit af en vindmølle-vinges skal i et overgangsområde, hvor mængdeforholdet mellem to typer fibre med forskellige egenskaber ændres gradvist Den første type fibre 1, som f.eks. kan være kulfi-20 bre, forløber fra den venstre side af udsnittet i form af bundter eller enkeltfibre med forskellige længder. Den anden type fibre 2, der f.eks. kan være glasfibre, kan ikke ses i figur 1, men komplementerer kulfibrene. Overgangen mellem de to typer fibre er således diffus, så at der opnås en jævn overgang fra den del af vingen, der hovedsageligt

I DK 175275 B1 I

I I

I er armeret med kulfibre 1, til den del af vingen, der hovedsageligt omfatter glasfibre 2. I

I Hvis overgangen mellem kulfibre og glasfibre havde været langs en vinkelret grænseflade, I

I ville der have opstået et kraftigt sti vhedsspring, idet kulfibre er ca. 3 - 4 gange stivere end I

I glasfibre. Da glasfibre kan tåle en større udbøjning, vil en udbøjning af vingen medføre I

I 5 en kraftig spændingskoncentration i den del af kulfibrene, der ligger op til grænselaget I

I mellem de to typer fibre. Dette er undgået med den i figur 3 viste udformning. I

I I figur 4 ses en anden udførelsesform, hvor fibermåtter af ikke-vævede fibre eller I

I sammenstrikkede fiberbundter er udstanset således, at de har en savtakform ved den ene I

I ende. To måtter baseret på forskellige typer fibre i samme fiberlag har tilsvarende udfor- I

I 10 mede savtakker og griber således ind i hinanden. To oven på hinanden liggende fiberlags I

I savtakker kan være forskudt i forhold til hinanden, som det kan ses i figur 4, hvorved der I

I på en forholdsvis enkel måde kan opnås en blød overgang fra stivheden af det til venstre I

I viste område til stivheden af det til højre viste område. I figur 4 ses skematisk to oven I

I på hinanden liggende kulfiberlag 3,4, og to tilsvarende glasfiberlag befinder sig i områ- I

I 15 det 5. Som det også kan ses i figur 4, er spidserne 12 af de to kulfiberlags 3,4 savtakker I

I 11 forskudt i tværretningen for at sikre en blød stivhedsovergang. En overgangszone I

I mellem området med kulfibre og området med glasfibre er således fastlagt af savtakker- I

I nes længde. Overgangszonen kan således varieres efter behov ved at gøre savtakkeme I

I længere eller kortere. I

I 20 I figur 5 ses en særlig enkel tilvejebringelse af overgangszonen mellem en første zone I

I og en anden zone. I figur 5 ses skematisk fire oven på hinanden liggende fiberlag, hvor I

I fiberlagene 6 eksempelvis er kulfibre og fiberlagene 7 er glasfibre. Hvert enkelt fiberlag I

I har en grænseflade 10, hvor kulfibrene afløses af glasfibre, men da de enkelte grænsefla- I

I der 10 er forskudt i forhold til hinanden, opnås en overgangszone med en vis længde. I

I 25 Længden af overgangszonen kan naturligvis varieres efter behov ved at forskyde grænse- I

I fladerne mere eller mindre fta hinanden og/eller at anvende flere fiberlag. I

9 DK 175275 B1 I figur 6 ses skematisk mængdeforholdet mellem to typer fibre i vingens længderetning.

En første zone I og en anden zone ΠΙ har et konstant mængdeforhold mellem den første type fibre 8 og den anden type fibre 9. Mellem de to zoner er der en overgangszone Π, hvor andelen af den anden type fibre 9 vokser jævnt fra niveauet i den første zone I til 5 niveauet i den anden zone ΠΙ. Figur 6a viser således en udførelsesform, hvor den første zone I udelukkende omfatter fibre af den første type 8, og hvor den anden zone ΠΙ udelukkende omfatter fibre af den anden type 9. Figur 6b viser en udførelsesform, hvor den første zone I udelukkende omfatter fibre af den første type 8, og hvor den anden zone ΙΠ omfatter en mindre konstant andel af den første type fibre 8 og en større konstant andel 10 af den anden type fibre 9. Figur 6c viser en udførelsesform, hvor den første zone I omfatter en større konstant andel af den første type fibre 8 og en mindre konstant andel af den anden type fibre 9, og hvor den anden zone ΠΙ udelukkende omfatter den anden type fibre 9. Figur 6d viser en udførelsesform, hvor den første zone I omfatter en større konstant andel af den første type fibre 8 og en mindre konstant andel af den anden type fibre 9, og 15 hvor den anden zone ΠΙ omfatter en mindre konstant andel af den første type fibre 8 og en større konstant anden type fibre 9.

Figur 6a kan således anvendes til skematisk at illustrere en foretrukken udførelsesform for en vindmøllevinge, hvor den første zone I er den ydre del af vingen, der omfatter vingetippen, og hvor den anden zone ΠΙ er den indre del af vingen, der omfatter vingero-20 den. Den del af vingen, der omfatter vingetippen, kan således udelukkende omfatte kulfibre, og den del af vingen, der omfatter vingeroden, kan udelukkende omfatte glasfibre.

Et sted mellem vingens to ender kan der således være en overgangszone Π, hvor kulfibrene og glasfibrene gradvist afløser hinanden. Denne overgangszone kan have en begrænset længde på f.eks. 0,5-1 m. Vingen kan dog selvsagt udformes i overensstemmelse med de 25 i figur 6b - 6d viste mængdeforhold. Vingen kan også omfatte kun to zoner, nemlig den første zone I og overgangszonen Π eller overgangszonen Π og den anden zone ΠΙ. Endelig kan vingen udelukkende omfatte overgangszonen Π, således at andelen af den ene type fibre f.eks. gradvist stiger i hele vingens længde.

I DK 175275 B1 I

I 10 I

I En overgangszone i en vinge kan tilvejebringes under selve fiberoplægningen i formpar- I

terne. Der kan dog også anvendes præfabrikerede overgangslaminater, der kan være I

I fremstillet efter de i figur 3,4 og 5 viste principper. Med sådanne præfabrikerede over- I

I gangslaminater kan der opnås produktionstekniske fordele, idet fiberoplægningen stort I

I 5 set ikke tager længere tid end ved fremstilling af konventionelle vindmøllevinger, hvor I

I materialet er ens i hele vingens længderetning. I

I F orsøg har vist, at det yderste af den type fibre, der har den største stivhed i overgangszo- I

I nen, kan brække ved bøjning af overgangszonen, men denne effekt er ikke ubetinget I

I uønskelig, idet den bidrager til en yderligere udjævning af stivhedsovergangen. Således I

I 10 kan frekvensen afbrækkede fibre være høj, men ikke kritisk, idet de omgives af blødere I

I fibre. De brækkede fibre vil dog stadig bidrage til at reducere udbøjningen og dermed I

I brud på yderligere fibre. Den gradvise og jævne overgang mellem egenskaberne ved I

I kompositmaterialet baseret på de to forskellige typer fibre er således opnået ved to I

I mekanismer. Den første mekanisme er fordelingen af stive og bløde fibre, hvorved der I

I 15 opnås en blød overgang fra det stive område til det bløde område. Den anden mekanisme I

I er den ikke- kritiske brudmekanisme, der yderligere udjævner overgangen. I

I En yderligere ikke-vist udførelsesform for en vindmøllevinge ifølge opfindelsen kan I

I opnås ved såkaldt opsprøjtning. Her benyttes en sprøjtepistol for polymermaterialet, og I

I en blanding af skårne fibre af de to typer sendes ind i haipiksstrømmen og sprøjtes ned I

I 20 i formen. Ved at variere blandingsforholdet under opsprøjtningen kan den ønskede over- I

I gangszone opnås. I

I Opfindelsen er ikke begrænset til de her viste udførelsesfonner. For eksempel kan der I

I indgå andre fibertyper end glasfibre og kulfibre ved fremstillingen af en vindmøllevinge I

I ifølge opfindelsen. Således kan der f.eks. anvendes hampefibre eller andre cellulosefibre, I

I 25 ligesom paramidfibre eller andre plastfibre kan indgå. I

11 DK 175275 B1

Man kan også forestille sig en vindmøllevinge, hvor enden med vingeroden primært er fremstillet af glasfiberarmeret polymer, og hvor en midterdel af vingen er fremstillet af kulfiberarmeret polymer, mens vingespidsen er fremstillet af aramidfiberarmeret polymer, idet aramidfibre har en endnu mindre massefylde end kulfibre. Der kunne således 5 være tilvejebragt en overgangszone mellem den glasfiberarmerede del og den kulfiberar-merede del samt mellem den kulfiberarmerede del og den aramidfiberarmerede del.

Ud over selve vingeskallen kan også forstærkningsbjælker og andre indvendige forstærkningsdele i vindmøllevingen være fremstillet af polymerer, der er armeret med forskellige typer fibre, og hvor mængdeforholdet mellem de forskellige typer varierer kontinuer-10 ligt i vingens længderetning.

Trækbrudstyrken for glasfiber er typisk ca. 4,8%, mens den for kulfiber typisk ligger mellem 0,3% og 1,4%. Elasticitetsmodulen for glasfiber er ca. 73.000 MPa, mens den for kulfiber (middel modul) typisk ligger på ca. 245.000 MPa. Kulfibre er således typisk 3-4 gange stivere end glasfibre. Massefylden for glas er ca. 2,54 g/cm3, mens den for kul 15 er 1,75 g/cm3

Claims (12)

1. Vindmøllevinge af fiberarmeret polymer omfattende en første type fibre (1,3,6) I I med en første stivhed og en første brudforlængelse og en anden type fibre (2, 5, 7) med I I 5 en anden stivhed og en anden brudforlængelse, kendetegnet ved, at de to typer fibre I I er fordelt i polymermatrixen, og at mængdeforholdet set i et tværsnit vinkelret på vingens I I længderetning mellem mængden af de to typer fibre varierer kontinuerligt i vingens I I længderetning. I

2. Vindmøllevinge ifølge krav 1, hvor den første type fibre er glasfibre (1), og den anden I I 10 type fibre er kulfibre (2). I

3. Vindmøllevinge ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at mængdeforholdet sti- I I ger eller falder kontinuerligt fra et første niveau til et andet niveau. I

4. Vindmøllevinge ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at mængdeforhol- I I det varierer kontinuerligt i en overgangszone (Π), der har en længde, som er mindre end I I 15 vingens længde. I

5. Vindmøllevinge ifølge krav 4, kendetegnet ved, at overgangszonen ligger mel- I I lem en første zone (I) og en anden zone (Π1), der begge har et i det væsentlige ensartet I I mængdeforhold mellem de to typer fibre. I

6. Vindmøllevinge ifølge krav 5, hvor overgangszonen (Π) har en længde på mellem 0,5 I I 20 og 1 m. I

7. Vindmøllevinge ifølge krav 4, hvor vingen er opdelt i overgangszonen (II), der omfat- I I ter vingeroden, og en yderligere zone, der omfatter den øvrige del af vingen. I 13 DK 175275 B1

8. Vindmøllevinge ifølge krav 4, hvor vingen er opdelt i overgangszonen (II), der omfatter vingetippen, og en yderligere zone, der omfatter den øvrige del af vingen.

9. Vindmøllevinge ifølge et af kravene 4-8, kendetegnet ved, at fibre eller fiberbundter af den første type (1) med forskellige længder forløber fra en første ende * 5 af overgangszonen (II), og fibre eller fiberbundter af den type (2) forløber fra den modsatte ende af overgangszonen (Π).

10. Vindmøllevinge ifølge krav 4, kendetegnet ved, at overgangszonen (II) består af et laminat af flere fiberlag (6,7), hvor hvert fiberlag ved en position i længderetningen har en grænseflade (10), idet fiberlaget omfatter fibre af den første type (6) på den ene 10 side af grænsefladen og fibre af den anden type (7) på den anden side af grænsefladen, og hvor de enkelte fiberlags grænseflader (10) er forskudt i forhold til hinanden i vingens længderetning.

11. Vindmøllevinge ifølge krav 10, hvor grænsefladerne (11) er savtakformede set i et snit parallelt med fiberlagene (3, 4, 5). 15

12. Vindmøllevinge ifølge krav lf, hvor de savtakformede grænsefladers (11) spidser (12) er forskudt i forhold til hinanden i vingens tværretning. 1 Præfabrikeret overgangsskalemne til fremstilling af skallen til en vindmøllevinge, hvilket overgangsskalemne består af fiberarmeret polymer omfattende en første type fibre (1,3,6) med en første stivhed og en første brudforlængelse og en anden type fibre 20 (2, 5, 7) med en anden stivhed og en anden brudforlængelse, kendetegnet ved, at de to typer fibre er fordelt i polymermatrixen, og at mængdeforholdet set i et tværsnit I DK 175275 B1 I I 14 I I vinkelret på vingens længderetning mellem mængden af de to typer fibre varierer kontinu- I I erligt i overgangsskalemnets længderetning, I I I