DK163074B - Dyvel - Google Patents

Description

i

DK 163074 B

Den foreliggende opfindelse angår en dyvel med spre-debøsning, et spredelegeme, der er indrettet-til at blive trukket ind i spredebøsningen ved hjælp af en skrue, der har et modleje med angrebsflader til tilførsel af et drejnings-5 moment, hvilket spredelegeme er forsynet med en spredekonus, der har to afsnit med forskellig konusvinkel, og en mellem spredebøsningen og modlejet placeret stukningszone.

En dyvel med de ovennævnte kendetegn er beskrevet i DE-A 27 18 147. Ved hjælp af den med to afsnit med forskel-10 lig konusvinkel forsynede spredekonus tilsigtes det, at spredelegemet ved næsten samme inddrejningsmoment ved forankring i blødt beton trækkes ind i spredebøsningen til det bageste afsnit med en større konusvinkel og ved hårdere beton kun til det forreste afsnit med mindre konusvinkel. Der-15 ved fås, alt efter betonens hårdhed, en forskellig udspredning, som på trods af forskellige betonkvaliteter fører til næsten samme holdeværdi og slip-egenskaber. Sådanne egenskaber opnås ganske vist kun i betinget omfang med den kendte løsning. Ved dårlig betonkvalitet er det i påkommende 20 tilfælde muligt at trække spredelegemet ind i spredebøsningen til spredekonussens andet afsnit til opnåelse af en forøget udspredning. Denne forøgede udspredning giver en højere holdeværdi. Ganske vist udelukker det samlede afsnits større konusvinkel en senere glidning af spredelegemet i tilfælde 25 af en forhøjet trækbelastning eller en udvidelse af borehullet på grund af revnedannelse, således at i det første tilfælde sker der kun en af den opnåede udspredning afhængig, ikke stigende holdekraft og i det andet tilfælde endog en yderligere forringelse af holdekraften.

30 I højstyrkebeton kan spredelegemet med det foreskrev ne inddrejningsmoment kun trækkes ind til det første afsnit.

Den mindre konusvinkel i dette afsnit tillader ganske vist en efterspredning ind til enden af det første afsnit, men på grund af konusvinklens trinvise stigning i det andet afsnit 35 er dette ikke mere egnet til en yderligere efterspredning.

Derved bliver kun det første afsnit virksomt med hensyn til udspredning af spredebøsningen og udnyttet til forankringen.

Især ved revnedannelse sker der på grund af det første af- 2

DK 163074 B

snits ringe udspredningsevne i højfast beton en stor formindskelse af holdeværdien. Dyvlen bliver nemlig, uden at have spredt sig fuldstændig ud, trukket ud af borehullet.

Det samme sker også, når borehullet ved dets frembringelse 5 er faldet noget større ud.

I US-patentskrift nr. 28 87 002 beskrives en dyvel med et spredelegeme, der i stedet for en spredekonus har to overfor hinanden liggende, som kvartcirkler udformede afrundinger. Bortset fra, at med et sådant spredelegeme kan kun 10 to overfor hinanden liggende spredeskåle på en spredebøsning udspredes, kan af kvartcirklen kun det cirkelafsnit, hvis tangentvinkel ligger ca. mellem 50 og 15 “, udnyttes til en udspredning. Ved en tangentvinkel over 15° er de radiale spredningskraftkomponenter i hvert fald i beton ikke til-15 strækkelige til at sprede spredebøsningen ud. En virksom udspredning kan således kun opnås på et meget kort stykke af spredelegemet. Således kan der hverken opnås tilstrækkelige holdekræfter i urevnet beton eller en efterspredning ved boringer, der udvider sig på grund af revnedannelse.

20 Den opgave, der derfor ligger til grund for opfindel sen, er at forbedre en dyvel af denne slags således, at den i stor udstrækning uafhængigt af borehulstolerancer og forankringsbunden automatisk indstiller sig på en optimal spredning og har en stor efterspredningsevne, således at der 25 ved en udvidelse af boringen på grund af revnedannelse ikke sker en nedsættelse af udtrækskraften.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at der til den største diameter af spredekonussens kegleformede første afsnit tangentialt slutter sig et konkavt udformet andet af-30 snit, hvis tangenter i forhold til midteraksen danner en vinkel, som vinkel fra begyndelsen af det konkave afsnit til dets udløb stiger til ca. den dobbelte værdi.

Efter indsætningen af dyvlen ifølge opfindelsen i et forberedt borehul i forankringsgrunden bevæges spredelegemet 35 i aksial retning og trækkes ind i spredebøsningen ved drejning af skruen. På grund af den ved den først i indgreb kommende, en flad vinkel udvisende, kegleformede spredekonus opnås der allerede ved lille tilspændingsmoment et højt ra- 3

DK 163074 B

dialt pressetryk, der forhindrer en meddrejning af dyvlen i borehullet. I et snævert borehul opnås det maksimale til-spændingsmoment ved en spænding, hvor spredelamellerne i sprededyvlen endnu befinder sig på den kegleformede sprede-5 konus. Ved større borehuller trækkes ved samme tilspændings-moment spredelegemet så langt ind i spredebøsningen til der på grund af den konvekse hvælving af spredelegemet og den dermed forbundne stigning i spredevinklen opnås en stærkere udspredning. Ved høj belastning trækkes spredelegemet videre 10 ind i spredebøsningen, hvorved det på grund af den stadigt tiltagende spredevinkel bevirker en forstærkning af udspredningen. På grund af den fra den kegleformede spredekonus til udløbet af det konkavt hvælvede afsnit af spredelegemet til den dobbelte værdi stigende spredevinkel fremkommer der en 15 til enhver borehulsgeometri tilpasset, optimal forankringstilstand. På grund af denne tilpasningsmulighed er dyvlen ifølge opfindelsen revneufølsom, da den på grund af revnen fremkomne udvidelse af borehullet udlignes ved en senere glidning af spredelegemet ind i spredebøsningen.

20 Det har vist sig særlig fordelagtigt, at vinklen af den kegleformede spredekonus er ca 6*. Spredevinklen ved udløbet af det konkavt hvælvede afsnit af spredelegemet udgør således ca. 12*.

I henhold til en videreudvikling ifølge opfindelsen 25 kan yderfladen af spredebøsningen udgående fra indføringsenden have en mod den bageste ende tilspidset, opløbende savtandsrille. Ved denne udformning fremkommer der en fri flade ved indføringsenden af spredebøsningen, som allerede ved et lavt radialt pressetryk medfører en dyb indskæring af for-30 kanten af spredebøsningen i borehullets væg. Der opstår således yderligere en art låsning på grund af formen, da spre-debøsningens endekant ved tiltagende belastning udformer en underskæring.

Denne effekt kan yderligere forbedres, hvis der i 35 henhold til en komplettering ifølge opfindelsen i spredebøs-ningens yderflade i dens indføringsende er en omløbende rille, ind i hvilken der er indlagt en fjederring, der rager ud over den tilstødende del af spredebøsningen. Den på et sted 4

DK 163074 B

åbne, hærdede fjederring graver sig på grund af dens styrke meget dybt ind i borehullets væg. Samtidig spænder fjederringen spredelamelleme fast mod spredekonussen, således at der ved indføring af dyvlen undgås en fasthægtning af spre-5 debøsningen og for det andet forhindres også ved tilspænding af bøsningen en fasthægtning af spredelegemet.

I henhold til en særlig udformning ifølge opfindelsen kan fjederringen have en mod den bageste endeflade tilspidset yderflade. Ved denne udformning opnås der en særlig 10 gunstig ydre kontur af fjederringen til indgravning i borehullets væg.

På tegningen er der vist udførelseseksempler på opfindelsen.

På tegningen viser 15 fig. 1 en dyvel indsat i et borehul, fig. 2 en dyvel i forankret tilstand, og fig. 3 spredebøsningen med en i en omløbende rille indlagt fjederring.

Dyvlen ifølge fig. 1 består af en fra indføringsenden 20 over en del af dens længde flere steder opslidset spredebøs-ning 1 og et ved hjælp af en skrue 2 ind i spredebøsningen 1 indtrækkeligt spredelegeme 3 til udvidelse af denne. Til forbindelse af spredelegemet med skruen har spredelegemet 3 et til skruens to gevind tilpasset indvendigt gevind 4. Til 25 udfyldning af hulheder ved tilspændingen af genstanden, som skal fastgøres, er der mellem spredebøsningen 1 og en afstandsbøsning 6 som stukningszone placeret en formstofbøs-ning 7, der samtidig ved hjælp af forbindelsen med spredebøsningen 1 og de mod borehullet 8 udspændte, langsgåede 30 ribber 9 tjener som meddrejningssikring for spredebøsningen 1. Som modleje til fastspændingen af genstanden 5, som skal fastgøres, og til indtrækning af spredelegemet 3 tjener et skruehoved 10, der ved hjælp af en underlagsskive 11 støtter mod den udvendige flade af genstanden, som skal forankres.

35 Ved påføring af et drejningsmoment på skruehovedet 10 trækkes først den kegleformede spredekonus med en spredevin-kel på ca. .6° på spredelegemet 3 ind i den med en til spre-devinklen af spredekonussen svarende skråvinkel 13 forsynede 5

DK 163074 B

spredebøsning. Derved presses de på grund af de langsgående slidser dannede spredelameller på spredebøsningen radialt ind i borehullets væg. På grund af den omløbende, mod den bageste ende af spredebøsningen tilspidsede savtandsrille 14 5 på yderfladen af spredebøsningen 1 opstår der en frigang, som allerede ved relativt små spredetrykkræfter tillader en dyb indgravning af spredelamellerne i borehullets væg. På grund af det til den kegleformede spredekonus tilsluttede, konkavt hvælvede afsnit 15 af spredelegemet 3 sker der en 10 kontinuerlig tiltagen af spredevinklen indtil et vinkelmål ved udløbet af afsnittet, som ca. svarer til det dobbelte af vinklen af den keglefomede spredekonus 12. Dermed vil der ved tiltagende indtræksvej for spredelegemet 3 opnås en forstærket udspredning i spredebøsningen.

15 For især ved meget hårde materialer yderligere at forbedre indgravningen af spredebøsningen 1 er der ifølge fig. 3 på yderfladen af spredebøsningen i området ved endefladen ved indføringsenden anbragt en omløbende rille 16, ind i hvilken der er indlagt en hærdet fjederstålring 17.

20 Den ydre flade af fjederringen 17 er tilspidset i retning mod den bageste endeflade, således at der fremkommer en gunstig ydre kontur med henblik på indgravning i borhullets væg. Spidsen af fjederringen rager frem som en art skærekant ud over den ydre diameter af de tilstødende afsnit af spre-25 debøsningen 1.

Claims (5)

1. Dyvel med spredebøsning, et spredelegeme, der er ind-5 rettet til at blive trukket ind i spredebøsningen ved hjælp af en skrue med et modleje med angrebsflader til tilførsel af et drejningsmoment, hvilket spredelegeme er forsynet med en spredekonus, der har to afsnit med forskellig konusvinkel, og en mellem spredebøsningen og modlejet placeret 10 stukningszone, kendetegnet ved, at til den største diameter af det kegleformede første afsnit på spredekonussen (12) slutter sig tangentialt et konkavt udformet andet afsnit, hvis tangenter i forhold til midteraksen danner en vinkel, der fra begyndelsen af det konkave afsnit (15) til 15 udløbet stiger til ca. den dobbelte værdi.

2. Dyvel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at topvinklen af den kegleformede spredekonus (12) er ca. 12e.

3. Dyvel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at spredebøsningen (1) udgående fra indføringsenden har en mod 20 den bageste ende tilspidset omløbende rille (14) med sav-takprofil.

4. Dyvel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i yderfladen af spredebøsningen (1) i dens indføringsende er en omløbende rille (16), ind i hvilken der er ind- 25 lagt en fjederring (17), der rager ud over den tilstødende del af spredebøsningen (1).

5. Dyvel ifølge krav 4, kendetegnet ved, at fjederringen (17) har en i retning mod den bageste del af dyvlen tilspidset yderflade. 30