[go: up one dir, main page]

DK162170B - Monoklonale antistoffer, der er reaktive mod eimeriaarters merozoitter - Google Patents

Monoklonale antistoffer, der er reaktive mod eimeriaarters merozoitter Download PDF

Info

Publication number
DK162170B
DK162170B DK304490A DK304490A DK162170B DK 162170 B DK162170 B DK 162170B DK 304490 A DK304490 A DK 304490A DK 304490 A DK304490 A DK 304490A DK 162170 B DK162170 B DK 162170B
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
atcc
merozoites
hybridoma
antibody
monoclonal antibodies
Prior art date
Application number
DK304490A
Other languages
English (en)
Other versions
DK304490D0 (da
DK304490A (da
DK162170C (da
Inventor
Robert Harris Schenkel
Rosie Bick-Har Wong
Pallaiah Thammana
Original Assignee
American Cyanamid Co
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by American Cyanamid Co filed Critical American Cyanamid Co
Publication of DK304490D0 publication Critical patent/DK304490D0/da
Publication of DK304490A publication Critical patent/DK304490A/da
Publication of DK162170B publication Critical patent/DK162170B/da
Application granted granted Critical
Publication of DK162170C publication Critical patent/DK162170C/da

Links

Classifications

    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61KPREPARATIONS FOR MEDICAL, DENTAL OR TOILETRY PURPOSES
    • A61K39/00Medicinal preparations containing antigens or antibodies
    • A61K39/12Viral antigens
    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07KPEPTIDES
    • C07K14/00Peptides having more than 20 amino acids; Gastrins; Somatostatins; Melanotropins; Derivatives thereof
    • C07K14/435Peptides having more than 20 amino acids; Gastrins; Somatostatins; Melanotropins; Derivatives thereof from animals; from humans
    • C07K14/44Peptides having more than 20 amino acids; Gastrins; Somatostatins; Melanotropins; Derivatives thereof from animals; from humans from protozoa
    • C07K14/455Eimeria
    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07KPEPTIDES
    • C07K16/00Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies
    • C07K16/18Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies against material from animals or humans
    • C07K16/20Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies against material from animals or humans from protozoa
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61KPREPARATIONS FOR MEDICAL, DENTAL OR TOILETRY PURPOSES
    • A61K39/00Medicinal preparations containing antigens or antibodies

Landscapes

  • Health & Medical Sciences (AREA)
  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Life Sciences & Earth Sciences (AREA)
  • Organic Chemistry (AREA)
  • General Health & Medical Sciences (AREA)
  • Medicinal Chemistry (AREA)
  • Immunology (AREA)
  • Biochemistry (AREA)
  • Biophysics (AREA)
  • Genetics & Genomics (AREA)
  • Molecular Biology (AREA)
  • Proteomics, Peptides & Aminoacids (AREA)
  • Toxicology (AREA)
  • Epidemiology (AREA)
  • Gastroenterology & Hepatology (AREA)
  • Virology (AREA)
  • Microbiology (AREA)
  • Mycology (AREA)
  • Pharmacology & Pharmacy (AREA)
  • Zoology (AREA)
  • Animal Behavior & Ethology (AREA)
  • Public Health (AREA)
  • Veterinary Medicine (AREA)
  • Preparation Of Compounds By Using Micro-Organisms (AREA)
  • Medicines Containing Antibodies Or Antigens For Use As Internal Diagnostic Agents (AREA)
  • Peptides Or Proteins (AREA)
  • Micro-Organisms Or Cultivation Processes Thereof (AREA)

Description

DK 162170 B
Den foreliggende opfindelse angår monoklonale antistoffer, der reagerer specifikt mod merozoitter og sporozoit-ter fra parasitiske Eimeriaarter samt en fremgangsmåde til deres fremstilling. Disse antistoffer fås ved hybridomatek-5 nologi ved hjælp af hybridomakulturer, der frembringer antistoffer mod Eimeriaarter, specielt E. tenella. Ved den foreliggende opfindelse er der identificeret og karakteriseret merozoitantigener, der sammen med visse monoklonale antistoffer er effektive til forebyggelse og behandling af coc-10 cidiose. Antistofferne ifølge opfindelsen er derfor anvendelige til fremstilling af vacciner mod coccidiose.
Coccidiose er en sygdom hos dyr, der fremkaldes af en række forskellige parasitiske protozoer. Fuglecoccidiose er en ødelæggende fjerkræsygdom, der forårsages af arter af 15 slægten Eimeria. Denne sygdom har en kompliceret cyklus, der omfatter både kønnede og ukønnede stadier. Kyllinger inficeres til at begynde med med lidelsen efter indtagelse af fritlevende oocyster, der i reglen findes i forbindelse med fækalier. Oocyster udvikler sig til invaderende, ukønnede 20 sporozoitter i kyllingens mavetarmkanal. Sporozoitterne inficerer epithelceller og udvikles til flerkernestrukturer, der kaldes schizonter. Hver schizont modnes og frigør efterhånden mange invaderende, ukønnede strukturer, der kaldes merozoitter. Disse merozoitter forlader de inficerede celler 25 og invaderer igen andre epithelceller. De mangfoldige, invaderende, ukønnede stadier, der omfatter sporozoitter og merozoitter, er ansvarlige for meget af coccidiosens patologi. Coccidioses kønnede cyklus begynder, når merozoitterne diffenrentierer til gametocytter. Der sker befrugtning, og 30 produkterne heraf, der kaldes oocyster, frigøres i fæces. Parasittens livscyklus er således sluttet. Hos kyllinger afsluttes cyklussen for Eimeria tenella, der er en repræsentativ art, i løbet af ca. 7-9 døgn.
På grund af de kolossale økonomiske tab, som fjerkræ-35 industrien påføres af Eimeriaarter, er en vaccine yderst ønskværdig. Imidlertid er det på grund af parasittens kom-
DK 162170 B
2 plekse livscyklus og på grund af den varierende mængde antigener, der er til stede i hvert stadium, tidligere blevet iagttaget, at inaktiverede eller dræbte parasitter ikke har frembragt konsekvent immunitet. En løsning på dette problem 5 er at isolere og karakterisere særlige antigener fra parasitten og indgive dem i tilstrækkelig mængde til, at de kan fungere som immuniseringsmiddel. Sådanne antigener vil fortrinsvis yde beskyttelse mod infektion med alle vigtige arter. Man ved, at forskellige Eimeria-arter samt forskellige 10 stadier i denne arts livscyklus har både fælles og specifikke antigener [Z. Cerna, Folia Parasitologica (Prag), 17, 135-140 (1970), Davis m.fl., Immunol. 34, 879-888 (1978), M.E.
Rose, Immunol. 2, 112-122 (1959), Rose m.fl. Immunol., 5, 79-92 (1962), og Tanielian m.fl., Acta Parasitol. Yugosl.
15 7, 79-84 (1976)]. Man ved også, at udvikling af immunitet over for Eimeria er artsspecifik, og hos nogle arter tamfjerkræ er der klar stammespecifik immunitet [T.K. Jeffers, P.L. Long m.fl. udg., i Avian Coccidiosis, side 57-125,
Proc. 13. Poultry Sci. Symp. (1978), L.P. Joyner, Parasitol.
20 59, 725-732 (1969), P.L. Long, Parasitol. 69, 337-347 (1974), og Long m.fl., Parasitol. 79, 451-457 (1979)]. Indtil nu er immunogener af Eimeriaarter, der kan stimulere beskyttende immunitet hos fugle- og pattedyrværter, ikke blevet isoleret eller identificeret. Sådanne Eimeriaimmunogener vil sandsyn-25 ligvis give en vellykket immunisering mod coccidiose.
Udviklingen af lymphocyt-hybridomateknologi udgør et værktøj til frembringelse af forholdsvis store mængder specifikke antistoffer mod en række forskellige Eimeriaanti-gener. Ved at fusionere celler, som producerer et speci-30 fikt antistof (miltceller), med celler fra en myelomatumor, er det muligt at fremstille hybridomaceller, der udskiller monoklonale antistoffer rettet specifikt mod det oprindelige sensibiliseringsantigen (Kohier & Milstein, Nature (London) 256, 495-497 (1975)]. Hvis der kunne fås monoklonale anti-35 stoffer mod parasitten, ville det måske være muligt at overføre sådanne antistoffer til inficeret eller modtageligt
DK 162170 B
3 fjerkræ og således bibringe værtsorganismen et vist omfang af passiv immunitet. Når først sådanne hybridomakulturer, der producerer monoklonale antistoffer, er opnået, er det muligt ved hjælp af forskellige metoder at benytte sådanne 5 antistoffer til at isolere og identificere specifikke antigener, der igen kan benyttes som vaccine, således at værtsorganismer får et system af aktiv immunitet. Der kendes en række patentskrifter vedrørende hybridomakulturer og monoklonale antistoffer, nemlig US patentskrifterne nr.
10 4.172.124, 4.196.265, 4.271.145, 4.361.549, 4.631.550, 4.364.932, 4.364.933, 4.364.934, 4.364.935, 4.364.936, 4.381.292 og 4.381.295.
På baggrund af den ovennævnte omtale af coccddiosens økonomiske virkninger inden for dyrehold og især fjerkræin-15 dustrien, er en bekæmpelse af protozoparasitten yderst påkrævet. Det er således opfindelsens formål at tilvejebringe nye og værdifulde monoklonale antistoffer mod imerozoitter af slægten Eimeria. Endvidere er det opfindelsens formål at isolere og identificere specifikke E. tenellél-antigener, 20 der kan anvendes til fremstilling af en vaccineii til bekæmpelse af fjerkræcoccidiose.
I overensstemmelse hermed angår den foreliggende opfindelse monoklonale antistoffer, som er ejendommelige ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne.
25 Ved en udførelsesform for opfindelsen er de her om handlede, monoklonale antistoffer ejendommelige ved det i den kendetegnende del af krav 2 angivne, specielt ved det i den kendetegnende del af krav 3 angivne.
De her omhandlede, monoklonale antistoffer fremstilles 30 ved en fremgangsmåde, som er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 4 eller 5 angivne.
Eimeria tenella, den art, der inficerer coecum hos kyllinger, er en særlig ødelæggende parasit, der forårsager svære blødende læsioner hos inficerede dyr. E. tenella har 35 to merozoit-stadier i sin livscyklus, der betegnes merozoit-ter af hhv. første og anden generation. Man ved, at immunitet
DK 162170 B
4 over for E. tenella udvikles under denne livscyklus' ukønnede merozoitstadier (P. Long, (udg.)/ The Biology of the Coc-cidia, University Park Press, Baltimore, MD (1982).
Der anvendes et præparat af E. tenella-merozoitter 5 til at immunisere mus, for at de efterhånden kan fremstille monoklonale antistoffer ifølge Kohiers og Milsteins metode, som beskrevet nedenfor. De monoklonale antistoffer anvendes til at identificere parasittens antigener. Monoklonale antistoffer bedømmes endvidere for at fastslå deres evne til at 10 neutralisere væksten af parasitten in vivo. Antigenerne, der frembringer monoklonale antistoffer, der reagerer med mindst én Eimeriaart eller med enten merozoitter eller sporozoitter og udviser neutralisering af parasitvækst, betragtes som beskyttende antigener. De beskyttende antigener, 15 der forekommer hos forskellige arter af Eimeria, anses som mulige kandidater til udvikling af en vaccine mod fuglecocci-diose.
Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere beskrevet ved hjælp af eksempler.
20
Eksempel 1
Kvantitativ radioimmunanalyse
Til at bedømme antistoffers kvalitet er der udviklet en kvantitativ radioimmunanalyse. Glutaraldehydfikserede 25 sporozoitter eller merozoitter (i reglen 2-5 x 105 pr. fordybning) centrifugeres på polyvinylchlorid med 96 fordybninger eller "Removawell"®-plader (Dynatech) ved 1400 x G i 10 minutter for at binde organismen til bunden af fordybningerne. Sporozoitter eller merozoitter, der hænger fast 30 på pladens bund, omsættes med serumprøver af mus immuniseret med parasit- eller monoklonalt antistof i ovenpå flydende hybridomakultur. Inkubering med antistoffer sker i 16-18 timer ved 4°C eller i to timer ved stuetemperatur. Det bundne antistof påvises med et radioaktivt mærket andet antistof, 35 187.1, der er et monoklonalt rotteantistof, der er specifikt for muse-k-let-kæde. Anti-muse-k-let-kæde-antistoffet mærkes
DK 162170 B
5 biosyntetisk med 35S-methionin [D.E. Yelton m.fl., Hybridoma, 1, 5-11 (1982)]. Radioaktiviteten overvåges ved væskescin-tillationstælling. Radioimmunanalysemetoden anvendes derpå på overflademembraner, der fås fra E. tenella-sporozoitter, 5 for at sikre reaktiviteten af antistoffer i immune musesera med membranproteiner.
Eksempel 2
Opbygning af hybridomakulturer 10 Primære kulturer af kyllingenyreceller inficeres med frisk excysterede sporozoitter ved hjælp af kendte metoder. Merozoitter, der er frigjort i mediet fem døgn efter infektion, høstes ved centrifugering ved 350 x G i 10j minutter.
18 uger gamle BALB/c-hunmus immuniseres intraperitonealt 15 (i.p.) med 1 x 107 intakte eller fragmenterede E. tenella- -merozoitter i Freund's komplette adjuvans. Dyrene forstærkes med to i.p.-injektioner af merozoitter i medium 199 (Gibco) med to mellemrum på 5 uger efter indledende immunisering.
Det serum, der fås tre døgn efter hver forstærkning^, kontrol-20 leres for tilstedeværelse af antistoffer mod E. tenella--merozoitter ved indirekte immunfluorescensanalyse (IFA) og radioimmunanalyse (RIA). Begge disse analyser udføres på glutaraldehydfikserede parasitter.
Hybridomaer derivatiseres ved hjælp af gængse metoder 25 [Kwan m.fl. (1980), Genetic Engineering, udg. af J.K. Setlow & A. Hollander, Plenum Publishing Corp., New York, side 31-96]. Miltceller fra to mus, der er immuniseret med E. tenel-la-merozoitter, fusioneres med en ikke-sekreterende klon af P3-myeloma, P3-x 63.Ag-8.653 i nærvær af 30% polyethylen-30 glycol ("PEG 1000" fra Baker Chemical) i 8 minutter. Sammensmeltede celler fordeles i vævskulturskåle med 96 fordybninger (Linbro) og holdes i HAT-selektionsmedium [J.W. Littlefield, Science, 145, 709-710 (1964)]. HAT-Mediet fremstilles i Dulbecco's modificerede Eagle's medium indeholdende 35 20% kalvefosterserum (Gibco) og 10% NCTC 109 (Microbiological
Associates). Hybrider dyrkes i en inkubator ved 37"C og 10%
DK 162170 B
6 co2.
Kulturer analyseres med mellemrum for tilstedeværelse af antistof, der er reaktivt med E. tenella-merozoitter ved hjælp af IFA- og RIA-metoder. Positive kulturer flyttes til 5 vævsdyrkningsskåle med 24 fordybninger i et medium uden hypoxanthin, aminopterin og thymidin. Hybridomaer klones i blød agarose over et rotte-embryo-fibroblast-tilførselslag [Coffins m.fl., J. Cell Physiol., 79, 429-440, (1972)].
Positive hybridomakloner får et underklonnummer (dvs. en 10 klon 15.84.4 er en underklon nr. 4 af et hybridoma betegnet 15.84). Klasse og underklasse af immunoglobulin, der ud-sondres af velbeskrevne underkloner, bestemmes ved hjælp af en agardobbeltdiffusionsmetode. Detergent-(,,NP-40”)-opløselige ekstrakter af hybridomaer anvendes sammen med rotte-15 anti—muse-antistof-reagenser (Meloy).
Eksempel 3
Karakteristik af anti-merozoit-monoklonale antistoffer
Karakteristika for 8 anti-merozoit-monoklonale anti-20 stoffer er vist i tabel I. Størstedelen af de monoklonale antistoffer reagerer med merozoitter samt med sporozoitter ved IFA og RIA. Monoklonale antistoffer 1.90 og 4.76 reagerer ikke med sporozoitter ved IFA og lejlighedsvis ved RIA (jfr.
* i tabel I). Monoklonalt antistof 15.84 reagerer ikke med 25 merozoitter ved IFA, men reagerer lige godt med sporozoitter og merozoitter ved RIA. De data, der er anført i tabel I, viser, at alle de monoklonale antistoffer, der er afledt ud fra antimerozoit-fusionen er krydsreaktive med sporozoitter og merozoitter fra E. tenella.
30 35 7
DK 162170 B
Tabel I
Karakteristik af anti-merozoit-monoklonale antistoffer 5
Specificitet IFA RIA
Monoklonalt antistof Mero Sporo Mero Sporo 10 Ml (1.90) + + * M2 (4.76) + + * M3 (2.03) + + + + M4 (13.90) + + + + M5 (10.08) + + + + 15 M6 (10.84) + + + + M7 (8.03) + + + + M8 (15.84) + + + 20 Eksempel 4
Anti-merozoit-monoklonale antistoffers reaktivitet mod spo-rozoitter fra forskellige arter
De monoklonale antistoffer analyseres ved IFA mod sporozoitter stammende fra fem fugle-coccidia-parasitarter, 25 der har økonomisk interesse. Data fra disse forsøg findes i tabel II. 6 monoklonale antistoffer, der i IFA omsættes med sporozoitter stammende fra E. tenel la, anvendes til at undersøge arternes krydsreaktivitet. Resultaterne viser, at 5 monoklonale antistoffer krydsreagerer med sporozoitter stam-30 mende fra E. necatrix og E. maxima, og et monoklonalt antistof (15.84) reagerer med alle fem afprøvede Kimeria-arter.
35
Tabel II
Anti-merozoit-monokloners reaktivitet mod sporozoitter fra 5 forskellige arter DK 1621708 δ
Monoklonalt antistof E.tenella E.necatrix E.acervulina E.Maxima E.brunetti 10 M3 (2.03) + + + M4 (13.90) + + - + M5 (10.08) + + + M6 (10.84) + + - 4/* M7 (8.03) + + - + 15 M8 (15.84) + + + + +
Eksefltpel 5 20 In-vjjvo-neutraliseringsanalvse
En in-vivo-metode til analyse af monoklonale antistoffer anvendes til at bedømme de monoklonale antistoffer. Tre monoklonale antistoffer, der reagerer med E. tenella-sporo-zoitter, bedømmes ved denne prøve. Frisk isolerede sporozoit-25 ter inkuberes under sterile betingelser med varmeinaktiveret ascitesvæske stammende fra tre forskellige hybridomaer. o .
Inkubationstiden er 1 time ved stuetemperatur. Sporozoitteme indføres derpå i 3 uger gamle kyllingers coecum ad kirurgisk vej. Parasitudviklingen får lov at forløbe i 5 døgn efter 30 inokulering. Ved afslutningen af dette tidsrum gives læsionerne points for at bedømme infektionens omfang. Resultaterne af disse forsøg udtrykkes som procent beskyttelse, som det monoklonale antistof yder, og er anført i tabel III. Disse data viser, at hvert antistof er i det mindste delvis beskyt-35 tende under visse betingelser i dette prøvesystem.
DK 162170 B
9
Tabel III
In-vivo-neutraliserinasprøve med E. tenella-sporozoitter oa anti-merozoit-monokloner 5 Antal % beskyttelse
Behandling dyr Ingen Delvis Fuld I. Let infektion (200 sporozoitter/dyr) 10 Kontrol 14 65 35 M6 (10.84) 13 15 85 M8 (15.84) 18 5 17 78 II. Svær infektion (1000 sporozoitter/dyr) 15 Kontrol 7 100 M4 (13.90) 9 89 11 M6 (10.84) 8 75 25 M8 (15.84) 9 33 44 23 III. Svær infektion 20 (3000 sporozoitter/dyr)
Kontrol 7 100 M6 (10.84) 7 86 14= M8 (15.84) 4 100 25
Eksempel 6
Antiaenkarakteristik E. tenella-antigener, der erkendes af monoklonale antistoffer, identificeres ved SDS-polyacrylamid-gelelektro-30 phorese (PAGE) efterfulgt af en nitrocellulosepletdannelses-metode [Towbin m.fl., Proced. Natl. Acad. Sci. (USA), 76, 4350-4354 (1979)].
E. tenella-sporozoitter og -merozoitter lyseres og ekstraheres med 1% "Nonidet® P-40" (Bethesda Research Labo-35 ratory), i 10 mM Tris-puffer (pH 7,5) indeholdende 155 mM NH4C1, 1,5 mM MgAC2 med proteaseinhibitorerne leupeptin og antipain ved 30 jug/ml, 4 mM phenylmethylsulfonylfluorid og
DK 162170 B
10 aprotinin (2 trypsininhiberende enheder/ml). Denne lysemeto-der omfatter inkubation i 30 minutter ved 0°C efterfulgt af centrifugering ved 2.500 x G i 30 minutter. Pellet'en kasseres, og det opløseliggjorte materiale anvendes derpå til 5 gel-elektrophorese. SDS-polyacrylamid-gelelektrophorese af prøver reduceret med 2-mercaptoethanol udføres i et diskontinuerligt Tris-glycinsystem på 7-15%'s polyacrylamidgradi-entgeler.
De ved SDS-PAGE adskilte proteiner overføres elektro-10 phoretisk til et nitrocellulosefilter i 45 minutter. Nitrocellulosefilteret omsættes derpå enten med ascitesvæsken (1:100 fortynding) eller brugt dyrkningsvæske fra hybridomaer i 16-18 timer ved 4“C. Normalt kaninserum medtages i en koncentration på 10% i alle inkubationer med antistoffer.
15 Det bundne monoklonale antistof påvises ved omsætning med et 125I-mærket kanin-antimuse-IgG-antistof (New England Nuclear). Reaktionen med det andet antistof varer i reglen 3-5 timer ved stuetemperatur. Det ubundne andet antistof fjernes ved vask. Nitrocellulosefiltrene eksponeres derpå 20 med "Kodak® XAR-5" eller "SB-5" røntgenfilm.
Alternativt fremkaldes pletterne ved en ELISA-metode, hvorved der anvendes peberrodsperoxidasekoblet kanin-an-timuse-IgG (Miles) og chlomaphthol (Aldrich) og H2O2 (Baker) som substrater. Proteinantigenernes molekylvægt bestemmes i 25 forhold til molekylvægtstandarder.
De antigener, der erkendes af det monoklonale antistof 15.84, er illustrerende. Monoklonalt antistof 15.84 reagerer med en dublet med en omtrentlig molekylvægt på 130 ± 20 kd. Imidlertid er beregningen af proteiners molekylvægt i stør-30 relsesordenen 100 kd underkastet variation afhængigt af de anvendte molekylvægtstandarder. Foruden 130 ± 20 kd-typeme reagerer 15.84 også med det bånd, der har en tilsyneladende molekylvægt på 300 ± 50 kd. Det største molekylvægtbånd udgør ca. 15-20% af antigenet og er måske enten et aggregat 35 eller en polymer form af 130 ± 20 kd-typerne. Et kontrolforsøg med et monoklonalt antistof, om hvilket man ved, at
DK 162170 B
11 det reagerer med proteinantigener, anvendes til at bevise anti-merozoit-antistoffernes specificitet. Desuden viser andre kontrolforsøg, at de monoklonale antistoffer er parasit-specifikke og ikke reagerer med det værts-specifikke 5 protein.
I tabel IV findes anført molekylvægtdata for antigener, der erkendes af forskellige antistoffer. Det signifikante træk er tilstedeværelsen i E. tenella-merozoitter af immungenetiske antigener med en molekylvægt i enten < 20 10 kD- eller > 100 kD-interval.
Tabel IV Molekylvæatdata
Anti-merozoit- 15 monoklonalt antistof Antigens omtr. molekylvægt Ml (1.90) M2 (4.76) 300 ± 50 kD.
M6 (10.84) 130 ± 20 kD.
20 M8 (15.84) M3 (2.03) M4 (13.90) 18+3 kD.
M5 (10.08) M7 (8.03) 25 -
Monoklonalt antistof 15.84 betragtes som et neutraliserende antistof, og antigenet, der erkendes, anses for et beskyttende antigen. Desuden er 15.84-antistoffet krydsreak-30 tivt med merozoitter og sporozoitter fra E. tenella samt sporozoitter isoleret fra E. maxima, E. necatrix, E. acer-vulina og E. brunetti.
De nye monoklonale antistoffer 1.90, 15.84, 13.90, 10.84, 8.03 og 2.03, der er isoleret ovenfor, er blevet 35 deponeret hos American Type Culture Collection (ATTC), Rockville, Maryland, og er blevet indlemmet i den permanente samling. Nr. 1.90 har fået tildelt nummeret HB8336, nr.
DK 162170 B
12 15.84 har fået tildelt nummeret HB8335, nr. 13.90 har fået tildelt nummeret HB8337, nr. 10.84 har fået tildelt nummeret HB8387, nr. 8.03 har fået tildelt nummeret HB8388, og nr.
2.03 har fået tildelt nummeret HB8389. Antistofferne er 5 tilgængelige for offentligheden, når der er udstedt patent på grundlag af prioritetsansøgningen.
Nr. 1.90 HB8336, 15.84 HB8335 og 13.90 HB8337 blev deponeret hos ATCC 16. august 1983. Nr. 10.84 HB 8287, 8.03 HB8388 og 2.03 HB8389 blev deponeret hos ATCC 20. oktober 10 1983.

Claims (6)

1. Monoklonale antistoffer, kendetegnet ved, at de er produceret af hybridomaer dannet ved fusion af celler fra en musemyelomalinie og miltceller fra en mus, 5 der i forvejen er immuniseret med Eimeria tenella-merozoit-ter, og som (a) reagerer specifikt med antigener fra Eimeriaarters sporozoitter eller merozoitter og (b) reagerer specifikt med antigener af Eimeria tenella 10 med en molekylevægt fra 15 til 350 kD.
2. Monoklonale antistoffer ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de er fremstillet ud fra hybridomaer dannet ved fusion af P3x63.Ag8.653-myelomaceller og miltceller fra BALB/c-mus, der forud er immuniseret med E. tenella- 15 merozoitter.
3. Monoklonalt antistof ifølge krav 2, kendetegnet ved, at det er produceret af hybridomaet betegnet klon nr. 1.90 og deponeret som ATCC nr. HB8336, at det er fremstillet ud fra hybridomaet betegnet klon nr. 20 4.76, at det er fremstillet ud fra hybridomaet betegnet klon nr. 2.03 og deponeret som ATCC nr. HB8389, at det er fremstillet ud fra hybridomaet betegnet klon nr. 13.90 og deponeret som ATCC HB8337, 25 at det er fremstillet ud fra hybridomaet betegnet klon nr. 10.08, at det er fremstillet ud fra hybridomaet betegnet klon nr. 10.84 og deponeret som ATCC nr. HB8387, at det er fremstillet ud fra hybridomaet betegnet klon nr. 30 8.03 og deponeret som ATCC nr. HB8388, eller at det er fremstillet ud fra hybridomaet betegnet klon nr. 15.84 og deponeret som ATCC HB8335.
4. Monoklonalt antistof ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det er fremstillet ved en fremgangsmåde 35 ifølge hvilken (a) mus immuniseres med E. tenella-merozoitter, DK 162170 B (b) milten hos disse mus udtages, og der fremstilles en suspension heraf, (c) miltcellerne fusioneres med musemyelomceller i nærvær af en fusionspromotor, 5 (d) de fusionerede celler fortyndes og dyrkes i sepa rate fordybninger i et medium, der ikke fremmer vækst af ikke-fusionerede myelomceller, (e) det ovenstående lag i hver fordybning indeholdende et hybridoma bedømmes for tilstedeværelse af antistof, 10 der er reaktivt med E. tenella-sporozoitter og -mero- zoitter, (f) et hybridoma, der producerer antistof, der er reaktivt med E. tenella-sporozoitter eller -merozoitter, udvælges og klones, og 15 (g) antistoffet udvindes fra klonerne.
5. Fremgangsmåde til fremstilling af monoklonale antistoffer ifølge krav 1, kendetegnet ved, at klon nr. 1.90 (ATCC HB8336), 4.76, 2.03 (ATCC HB8389), 13.90 (ATCC HB8337) , 10.08, 10.84 (ATCC HB8387) , 8.03 (ATCC HB8388) 20 eller 15.84 (ATCC HB8335) dyrkes i et passende medium, og at antistoffet udvindes fra det ovenstående lag i en sådan hybridomakultur, eller at der i en mus injiceres en hybrido-makultur betegnet klon nr. 1.90 (ATCC HB8336), 4.76, 2.03 (ATCC HB8389), 13.90 (ATCC HB8337), 10.08, 10.84 (ATCC
25 HB8387), 8.03 (ATCC HB8388) eller 15.84 (ATCC HB8335), og at antistoffet udvindes fra musens ascites eller serum.
6. Monoklont antistof, kendetegnet ved, at det er fremstillet ved fremgangsmåden ifølge krav 5.
DK304490A 1983-08-19 1990-12-21 Monoklonale antistoffer, der er reaktive mod eimeriaarters merozoitter DK162170C (da)

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
US52495383A 1983-08-19 1983-08-19
US52495383 1983-08-19

Publications (4)

Publication Number Publication Date
DK304490D0 DK304490D0 (da) 1990-12-21
DK304490A DK304490A (da) 1990-12-21
DK162170B true DK162170B (da) 1991-09-23
DK162170C DK162170C (da) 1992-03-16

Family

ID=24091317

Family Applications (2)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK396884A DK163062C (da) 1983-08-19 1984-08-17 Antigen, immunogen, proteinholdig vaccine imod coccidiose
DK304490A DK162170C (da) 1983-08-19 1990-12-21 Monoklonale antistoffer, der er reaktive mod eimeriaarters merozoitter

Family Applications Before (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK396884A DK163062C (da) 1983-08-19 1984-08-17 Antigen, immunogen, proteinholdig vaccine imod coccidiose

Country Status (13)

Country Link
EP (1) EP0135073A3 (da)
JP (2) JPS6072827A (da)
KR (1) KR850001698A (da)
AU (1) AU571249B2 (da)
CA (1) CA1241924A (da)
DK (2) DK163062C (da)
ES (4) ES8701786A1 (da)
FI (1) FI84186C (da)
IL (1) IL72629A (da)
NO (1) NO162797C (da)
NZ (1) NZ209076A (da)
PT (1) PT79076A (da)
ZA (1) ZA846436B (da)

Families Citing this family (18)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
EP0135712A3 (en) * 1983-08-19 1987-05-27 American Cyanamid Company Antigens and monoclonal antibodies reactive against sporozoites of eimeria spp.
US4639372A (en) * 1984-06-29 1987-01-27 Merck & Co., Inc. Coccidiosis vaccine
US5279960A (en) * 1984-07-05 1994-01-18 Enzon Corp. 25 KD coccidial antigen of eimeria tenella
US5273901A (en) * 1984-07-05 1993-12-28 Enzon Corp. Genetically engineered coccidiosis sporozoite 21.5 Kb antigen, ac-6b
US4724145A (en) * 1985-11-18 1988-02-09 Merck & Co., Inc. Eimeria acervulina immunogens
DE3650540T2 (de) 1985-12-03 1997-02-27 Solvay Antigene Proteine und diese enthaltende Impfstoffe zur Verhütung von Kokzidiose
CA1340838C (en) 1986-08-14 1999-12-07 Michael Wallach Coccidiosis vacine
US5824656A (en) * 1988-01-15 1998-10-20 Merck & Co., Inc. Recombinant and native group B eimeria tenella immunogens useful as coccidiosis vaccines
NZ227597A (en) * 1988-01-15 1991-11-26 Merck & Co Inc Eimeria tenella group b immunogens and their production
US5122471A (en) * 1988-02-12 1992-06-16 The United States Of America As Represented By The Secretary Of Agriculture Cloned genes coding for avian coccidiosis antigens which induce a cell-mediated immune response
ZA889230B (en) * 1988-02-12 1989-08-30 Us Agriculture Cloned genes coding for avian coccidiosis antigens which induce a cell-mediated immune response and method of producing the same
ZA893740B (en) * 1988-06-03 1990-02-28 Hoffmann La Roche Recombinant coccidiosis vaccines
ZA894726B (en) * 1988-06-27 1990-03-28 Akzo Nv Coccidiosis vaccine
ZA902147B (en) * 1989-03-28 1990-12-28 Akzo Nv Coccidiosis vaccine
ZA9010461B (en) * 1990-01-26 1991-10-30 Hoffmann La Roche Recombinant coccidiosis vaccines-5-7 eimeria surface antigen
US6008342A (en) * 1991-07-12 1999-12-28 Roche Vitamins Inc. DNA encoding eimeria antigen
US5403581A (en) * 1991-07-12 1995-04-04 Hoffmann-La Roche Inc. Coccidiosis vaccines
JP3995541B2 (ja) * 2002-06-28 2007-10-24 株式会社ゲン・コーポレーション 抗鶏コクシジウム症組成物

Family Cites Families (2)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
JPS5649323A (en) * 1979-09-29 1981-05-02 Nisshin Flour Milling Co Ltd Coccidiostat
EP0135712A3 (en) * 1983-08-19 1987-05-27 American Cyanamid Company Antigens and monoclonal antibodies reactive against sporozoites of eimeria spp.

Also Published As

Publication number Publication date
DK304490D0 (da) 1990-12-21
AU571249B2 (en) 1988-04-14
FI84186B (fi) 1991-07-15
FI843143A0 (fi) 1984-08-09
ES551494A0 (es) 1988-04-01
AU3133384A (en) 1985-02-21
DK304490A (da) 1990-12-21
KR850001698A (ko) 1985-04-01
FI843143A (fi) 1985-02-20
EP0135073A3 (en) 1987-05-27
ZA846436B (en) 1985-04-24
DK396884A (da) 1985-02-20
ES535202A0 (es) 1986-12-16
ES545606A0 (es) 1986-05-16
FI84186C (fi) 1991-10-25
ES8900150A1 (es) 1989-03-16
DK396884D0 (da) 1984-08-17
JPS6072827A (ja) 1985-04-24
NO843294L (no) 1985-02-20
DK163062B (da) 1992-01-13
CA1241924A (en) 1988-09-13
NZ209076A (en) 1989-01-06
ES8606900A1 (es) 1986-05-16
CA1261286C (da) 1989-09-26
ES8701786A1 (es) 1986-12-16
DK163062C (da) 1992-06-15
JPH05284993A (ja) 1993-11-02
IL72629A (en) 1989-02-28
NO162797C (no) 1990-02-21
PT79076A (en) 1984-09-01
ES8802163A1 (es) 1988-04-01
NO162797B (no) 1989-11-13
DK162170C (da) 1992-03-16
IL72629A0 (en) 1984-11-30
EP0135073A2 (en) 1985-03-27
ES551495A0 (es) 1989-03-16

Similar Documents

Publication Publication Date Title
US4650676A (en) Antigens and monoclonal antibodies reactive against merozoites of Eimeria spp.
DK162170B (da) Monoklonale antistoffer, der er reaktive mod eimeriaarters merozoitter
DK162171B (da) Monoklonale antistoffer, der er reaktive med eimeriaarters sporozoitters antigener, og fremgangsmaade til deres fremstilling
Kovacs et al. Monoclonal antibodies to Pneumocystis carinii: identification of specific antigens and characterization of antigenic differences between rat and human isolates
Teixeira et al. Stage-specific surface antigens of metacyclic trypomastigotes of Trypanosoma cruzi identified by monoclonal antibodies
Quakyi et al. The 230-kDa gamete surface protein of Plasmodium falciparum is also a target for transmission-blocking antibodies.
US5001225A (en) Monoclonal antibodies to a pan-malarial antigen
US4710377A (en) Antigens and monoclonal antibodies reactive against sporozoites of Eimeria spp.
Perrin et al. Plasmodium falciparum: characterization of defined antigens by monoclonal antibodies
Fenton et al. Polymorphism of a 35–48 kDa Plasmodium falciparum merozoite surface antigen
DANFORTH et al. Specificity and crossreactivity of immune serum and hybridoma antibodies to various species of avian coccidia
Sasai et al. Characterization of a chicken monoclonal antibody that recognizes the apical complex of Eimeria acervulina sporozoites and partially inhibits sporozoite invasion of CD8+ T lymphocytes in vitro
EP0390267B1 (en) Coccidiosis vaccine
Crane et al. Passive protection of chickens against Eimeria tenella infection by monoclonal antibody
Ardeshir et al. Expression of Plasmodium falciparum surface antigens in Escherichia coli.
Jendoubi et al. Characterization of one polypeptide antigen potentially related to protective immunity against the blood infection by Plasmodium falciparum in the squirrel monkey.
Whitmire et al. Inhibition of penetration of cultured cells by Eimeria bovis sporozoites by monoclonal immunoglobulin G antibodies against the parasite surface protein P20
CA1233134A (en) Hybrid cell lines producing monoclonal antibodies directed against trichomonas vaginalis determinants
CA1261286A (en) Antigens and monoclonal antibodies reactive against merozoites of eimeria spp
Crandall et al. Plasmodium falciparum: naturally occurring rabbit immunoglobulins recognize human band 3 peptide motifs and malaria-infected red cells
Deans Protective antigens of bloodstage Plasmodium knowlesi parasites
Ortiz-Ortiz et al. Entamoeba histolytica: specific antigen recognized by a monoclonal antibody
Procell et al. Circumsporozoite protein of the human malaria parasite Plasmodium ovale identified with monoclonal antibodies
Handunnetti et al. The characterization of two monoclonal antibodies which react with high molecular weight antigens of asexual Plasmodium falciparum
US5502168A (en) Monoclonal antibodies to a continuous and cross-reactive epitope and an isolated protein of a sexual stage of P. falciparum

Legal Events

Date Code Title Description
PBP Patent lapsed