DK159597B - Fremgangsmaade til formning af beholdere - Google Patents

Description

, DK 159597 B

Opfindelsen vedrører en fremgangsmåde til formning af beholdere og mere specielt, men ikke udelukkende en fremgangsmåde til genformning af en beholder, der er trukket af en tynd metalplade.

I USA patentskrift nr. 3.730.383 og i USA patentskrift nr. 3.760.751 5 er beskrevet et let metalbeholderlegeme med en sidevæg og en afslutningsendevæg, der er betydeligt tykkere end sidevæggen, og som har en opefter kuppelformet central del med en i alt væsentligt lodret vægsektion, der strækker sig nedefter fra den kuppelformede dels periferi til en udefter og opefter skrånende keglestubformet skulder, 10 der fører til beholderlegemets sidevæg. Afslutningsendevæggen har krumme dele, der har små radier, og som forbinder den lodrette vægsektion med den centrale kuppelformede del og med den skrå skulder.

En anden krum del forbinder den skrå skulder med sidevæggen. Den tyndere sidevæg strækker sig et betydeligt stykke ind i den skrå 15 skulder. Sådanne kendte dåser er fremstillet af en aluminiumslegering og har væggen belagt med jern til frembringelse af den relativt tynde sidevæg og en tyk bund med en hul central del. Dåsernes indre er coatet med en beskyttelsescoating, og afslutningsendevæggen presses i den endelige form mellem et stempel, der indgriber med ydersiden af 20 afslutningsendens hule del og en hul matrice, der indføres i dåsen til understøtning af en ringformet del af afslutningsendens materiale langs den hule del, så at denne samvirken mellem stemplet og matricen trækker afslutningsmaterialet efter stemplets og matricens profiler og skaber en afslutningsendevæg med en kuppelformet del, der under-25 støttes af den lodrette vægsektion.

Det ligger imidlertid i disse materialers natur, materialer såsom hvidblik og visse aluminiumslegeringer, at springe tilbage efter koldbearbejdning, så at afslutningsendevæggens såkaldte "lodrette" væg, selvom stemplet og matricen passer stramt omkring metallet, ikke 30 er lodret, når den fjernes fra værktøjerne, og følgelig opnås den konstruktionsmæssige fordel ved en lodret eller tilnærmelsesvis lodret udformning af væggen ikke på praktisk og pålidelig måde. .

Det er desuden almindelig praksis at trække en bundvæg med en åben profil for at tillade påsprøjtning af lak på beholderens indersider.

35 Hvis stemplet og matricen, der benyttes til genformning af bundvæg- 2

DK 159597 B

gen, passer stramt omkring metallet for opnåelse af en så lodret væg som muligt, er der risiko for, at den indvendige lak kan beskadiges ved afskrabning.

Bundvæggens modstandsevne over for bøjning afhænger også af radius af 5 den udefter konvekse vulst, hvorpå beholderen står. Fremstillingen af den lodrette ringformede væg i forbindelse med en vulst med lille radius begrænses af naturen af den formningsoperation, hvorved en vulst af denne type fremstilles mellem et stempel og en matrice.

Til fremstilling af en vulst med lille radius er den konvekse radius 10 af stemplets spids begrænset af den radius, som medfører gennembryd-ning af beholdermaterialet under formning. En profil, der kræver en lille radius, i forbindelse med en stejl ringformet væg medfører en værktøjsdel med utilstrækkelig styrke til understøtning af de belastninger, der tilføres stemplet under formningsoperationen.

15 Et formål med den foreliggende opfindelser er at tilvejebringe en fremgangsmåde til genformning af en beholder, ved hvilken fremgangsmåde de ovenfor beskrevne problemer reduceres.

I overensstemmelse med opfindelsen tilvejebringes der en fremgangsmåde til genformning af en bundvæg af en beholder med en sidevæg og 20 den nævnte bundvæg, hvilken sidevæg strækker sig i alt væsentligt aksialt til en fri kant, der afgrænser en munding af beholderen, hvilken bundvæg har en central plade, en ringformet væg, der strækker sig fra periferien af den centrale plade, og en udefter konveks del, der afgrænser en ringformet understøtningsflade til beholderen, 25 hvilken udefter konvekse del forbinder den ringformede væg med sidevæggen og har en overgangsdel, der er forbundet ud i ét med sidevæggen, hvilken fremgangsmåde omfatter følgende trin: tilførsel af første understøtningsorganer til beholderens munding samt andre understøtningsorganer til den centrale plade, hvilken fremgangsmåde 30 yderligere omfatter tilførsel af en valse til beholderens overgangs-del samt bevægelse af valsen mod beholderens akse, så at den relative valsnings- eller rulningsbevægelse mellem beholderen og valsen genformer overgangsdelen og reducerer den konvekse dels krumningsradius.

3

DK 159597 B

I en udførelsesform drejes understøtningsorganerne for at få beholderen til at dreje omkring sin længdeakse, medens valsen anbringes mod overgangsdelen. I stedet kan beholderlegemet holdes stationært, og arbejdsrullen bevæges omkring dette.

5 Det har vist sig, at opfindelsen tillader formning af en i alt væsentligt lodret ringformet væg i forbindelse med en udefter konveks vulst, der har en mindre radius end den vulst, der kan fremstilles ved stempel- og matricefremgangsmåder.

Overgangsdelen er fortrinsvis keglestubformet, og valsen kan have 10 have en i alt væsentligt keglestubformet arbejdsflade, hvis indesluttede konusvinkel er større end vinkelen af overgangsdelen, så at bevægelse af valsen mod de andre understøtningsorganer forøger overgangsdelens konusvinkel og formindsker den konvekse vulsts krumnings-radius. Denne genformning af overgangsdelen og den konvekse vulst 15 kan flytte den ringformede væg til en hældning i forhold til beholderaksen inden for området ±5°. Den konvekse vulst kan have sin krumningsradius reduceret udtrykt som vulstens yderflade til en radius inden for området 0,005 til 0,050" (0,127-1,27 mm).

I en udførelsesform har overgangsdelen et krumt tværsnit, og valsen 20 har en profileret arbejdsflade, så at den relative forskydning af valsen mod de andre understøtningsorganer genformer overgangsdelen og formindsker den konvekse vulsts krumning.

Genformningen af beholderens bundvæg frembringer en form, der er bedre i stand til at modstå bøjning af bundvæggen under påvirkning af 25 tryk inden i beholderen. Det er derfor muligt enten at benytte den stærkere endevæg til at indeholde større indre tryk eller i stedet at benytte tyndere metal og stadigt opnå bundvægsegenskaber, der svarer til dem, som opnås ved hidtil kendte fremgangsmåder.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret under henvis-30 ning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser en beholder set fra siden og delvis i snit før genformning,

DK 159597 B

4 fig. 2 i større målestok en del af et snit, som med fuldt optrukne linier viser den genformede bundvæg, og med punkterede linier beholderformen før genformning, fig. 3 skematisk et apparat til genformning af en beholder og et be-5 hoIderlegeme, set i snit, før genformning af dette, fig. 4 svarende til fig. 3 beholderlegemets bundvæg, efter at denne er genformet, fig. 5 skematisk et apparat til genformning af en beholder og et andet beholderlegeme set i snit, før genformning, 10 fig. 6 svarende til fig. 5 efter genformning af beholderlegemet, fig. 7 skematisk et genformningsapparat før genformning af et dåselegeme, der er vist i snit, fig. 8 svarende til fig. 7 efter genformning af dåselegemet, fig. 9 skematisk endnu en udførelsesform for et genformningsapparat, 15 set efter genformningsoperationen, fig. 10 en anden udførelsesform for et genformningsapparat efter genformningsoperationen, fig. 11 endnu en udførelsesform for et genformningsapparat og endnu en udførelsesform for et beholderlegeme efter genformning og 20 fig. 12 i større målestok en del af et snit gennem det i fig. 11 viste beholderlegemes genformede bundvæg.

I fig. 1 er der vist et beholderlegeme 1, som er trukket af en tynd plade af en aluminiumslegering, og som derefter er trukket igen og har sin væg belagt med jern, så at en sidevæg 2 er tyndere end en 25 bundvæg 3. Bundvæggen 3 har en central plade fig. 4, langs hvilken der strækker sig en hul understøtningsflade 6, der er indføjet i en overgangsdel 5, 6, 7, som forbinder den centrale plade 4's periferi med sidevæggen 2. I den i fig. 1 viste beholder består overgangsdelen af en ringformet væg, der strækker sig fra den centrale plade 4's 30 periferi til en udefter konveks vulst 6 med buet tværsnit, på hvilken vulst beholderlegemet kan stå, samt en overgangsdel 7, der strækker sig fra den konvekse vulst 6's yderperiferi til sidevæggen. Sidevæggen strækker sig aksialt fra bundvæggen til en skulder 8, en hals 9 og en flange 10, der afgrænser beholderens munding. Legemets sam-35 lede diameter er typisk 2,59" (65,79 mm).

DK 159597 B

5

Fig. 2 viser i større målestok et snit gennem en del af beholderlegemet i, idet de punkterede linier viser bundvæggens profil før genformning, og idet de fuldt optrukne linier viser bundvæggens profil efter én mulig genformningsoperation. I fig. 2 er sidevæggen 2 paral-5 lel med beholderlegemet l's cylinderakse. Overgangsdelen 7 er kegle-stubformet og strækker sig aksialt og indefter fra sidevæggen 2 til forbindelse med den konvekse vulst 6. Delen 7 strækker sig et stykke (målt langs aksen) på ca. 0,261" (66,04 mm) under en vinkel, der er angivet C°. Den konvekse vulst 6 har en udvendig krumningsradius, der 10 er angivet med stort R. Den ringformede væg 6 strækker sig aksialt indefter fra vulsten 6's inderperiferi i en vinkel, der er angivet med A°, til en lodret linie, som er parallel med beholderens cylinderakse. Den centrale plade 4 har form af en kuppel med en kugleradius på ca. 2" (50,8 mm), hvilken kuppel spænder over den ringformede 15 væg 5. Tykkelsen af metallet i kuplen er angivet med t, og kuplens centrale højde over den yderste ende af den konvekse vulst 6 er angivet med H. Den konvekse vulsts diameter er angivet med D og måles, som angivet, over de yderste grænser og er initielt ca. 2,15" (54,61 mm).

20 Fig. 3 viser et apparat til genformning af beholderlegemet 1. Appara-tet har et første understøtningsorgan i form af en roterbar understøtning 11, et andet understøtningsorgan i form af et kuppelformet stempel 12, der tilsvarende drives til rotation, samt en frit drejelig bearbejdningsvalse 13, der er monteret således, at den kan flyt-25 tes mod det kuppelformede stempel 12. I fig. 3 understøttes et beholderlegeme 1 mellem det kuppelformede stempel 12 og understøtningen 11, der bringes til at rotere på en sådan måde, at beholderlegemet roterer omkring sin længdeakse.

Den roterende understøtning 11 har en propdel 18, der indføres i 30 beholderlegemet l's hals 9, samt en flangedel 19, der indgriber med beholderlegemet l's flange 10. Propdelen 18 passer i halsdelen 9 til sikring af centrering af beholderlegemet under rotation, men passer ikke så stramt, at den kan medføre afslibningsbeskadigelse af den indvendige lak på beholderlegemet 1.

6

DK 159597 B

Det kuppelformede stempel 12 har en kuppelflade 12' med en krumning, der passer til den centrale plade 4's krumning, så at rotationskrafterne afgives over hele den centrale flade 4's areal. Et kuppelformet stempel af stål har vist sig hensigtsmæssigt, men materialer med en 5 større friktionskoefficient kan eventuelt benyttes, fx kan der benyttes en gummidrivflade.

Bearbejdningsvalsen 13 er monteret roterbart på en understøtning 17, der kan bevæges mod og bort fra det kuppelformede stempel 12, så at bearbejdningsvalsen kan trækkes tilbage efter genformning for at 10 tillade fjernelse af den genformede beholder.

Bearbejdningsvalsen 13 har en i alt væsentligt keglestubformet bearbejdningsflade 14, hvis indesluttede konusvinkel er større end vinkelen for beholderlegemet l's overgangsdel 7. Bearbejdningsvalsen 13 har en begrænsningsring 15, der strækker sig forbi bearbejdningsfla-15 den.

Til genformning af beholderlegemet l's bundvæg bevæges bearbejdnings-valsen 13 radialt i forhold til beholderlegemet l's længdeakse mod det kuppelformede stempel 12, medens beholderlegemet 1 bringes til at rotere. Bearbejdningsvalsens flade 14 bringes dermed i kontakt med 20 overgangsdelen 7 og genformer delen 7, den konvekse vulst 6 og den ringformede væg 5 ved sammentrykning af overgangsdelen mellem valsen 13's bearbejdningsfiade 14 og det kuppelformede stempel 12's cylindriske del 16. Bearbejdningsvalsen 13's slutstilling er vist i fig.

4, hvor den genformede beholder ligeledes er vist.

25 I den i fig. 4 viste udførelsesform er bundvæggen genformet på en sådan måde, at den ringformede væg 5 strækker sig parallelt med beholderlegemet l's længdeakse. Hvis det er ønskeligt at trykke den ringformede væg 5 længere indefter i forhold til den i fig. 4 viste stilling, så at væggen strækker sig i en vinkel i forhold til længde-30 aksen, skal den cylindriske del 16 have en lille reces. En eventuel reces i den cylindriske del 16 må imidlertid ikke være for dyb, idet det eller vil være umuligt at fjerne den færdige beholder fra det kuppelformede stempel 12. En hældning af aksen på mellem +5° og -5° er mulig og resulterer i anvendelige beholdere.

7

DK 159597 B

Under tilførslen af bearbejdningsvalsen 13 til overgangsdelen 7 forøges hældningen af overgangsvæggen i forhold til beholderaksen, så at overgangsvæggen kommer til at passe til valsen 13's bearbejdnings-flade 14. Den indre radius af den konvekse vulsts krumning reduceres 5 ligeledes. Ved tilvejebringelse af en passende udformet bearbejdningsvalse kan krumningens indre diameter reduceres til nul, som angivet ved en foldningslinie. Af praktiske grunde/årsager reguleres krumningens ydre radius R imidlertid til en værdi for området 0,005" til 0,040" (0,127-1,016 mm).

10 Det formodes, at en forøgelse i trykket inden i et beholderlegeme 1, således som det er beskrevet med henvisning til fig. 1-4, får den kuppelformede centrale plade 4 og den ringformede væg 5 til at bevæge sig aksialt og dermed får en perifer zone af den ringformede vægs metal til at strømme langs den konvekse vulst, så at overgangsdelen 7 15 udvides, indtil udkrængningen sluttelig finder sted, når metallet i den ringformede væg ikke længere er i stand til at virke som en ring, der optager de af den kuppelformede centrale plade afgivne kræfter.

Det formodes derfor, at hver ændret parameter i den genformede bundvæg, der frembringes som vist' i fig. 3 og 4, bidrager til bundvæggens 20 styrke. Den spændte yderfladeradius R forhindrer således udspiling, den styrede hældning af den ringformede væg forhindrer strømning i vulsten, og den forøgede hældning af overgangsdelen 7 i forhold til beholderaksen medfører en reduktion af diameteren af den konvekse vulst, så at det areal, hvorpå det indre tryk virker, reduceres.

25 Den efterfølgende tabel angiver tre eksempler på resultater, der blev opnået ved genformning af dåselegemer, som blev trukket af en plade af en aluminiumslegering nr. 3004 (1-1,5% Mn, 0,8-1,3% Mg, rest Al) i hærdningstilstanden H 19.

DK 159597 B

8

A° C° R

Hældning af Hældning af Radius af cylindervæg perifer keg- vulst i " 5 lestubkonus (mm) Dåselegeme 1 Før genformning 9 40 0,056 (1,42) 10 Efter genformning 5 49 0,030 (0,75) Dåselegeme 2 Før genformning 2 46 0,060 (1,52) 15 Efter genformning 2 53 0,033 (0,832) Dåselegeme 3 Før genformning 10 41 0,054 (1,37) 20 Efter genformning 4 49,5 0,028 (0,71)

DK 159597 B

9 Ændring i H t Kuplens vulstdia- Kuppelhøjde Kuppeltyk- trykmod- meter D i " (mm) kelse x standsevne 5 i " (mm) 0,0001" (mm) Ibs/sq.in (kPa) Dåselegeme 1 Før genformning D 0,362 125 86 10 (9,19) (0,32) (593)

Efter genformning D-0,048 0,363 125 100 (1,22) (9,19) (0,32) (689,5) Dåselegeme 2 15 Før genform- D^ 0,388 125 91 ning (9,85) (0,32) (647)

Efter genform- D1-0,040 0,387 125 97 ning (1,02) (9,83) (0,32) (689) Dåselégeme 3 20 Før genform- D2 0,400 116 72 ning (10,16) (0,295) (496)

Efter genform- D2-0,048 0,398 116 82 ning (1,22) (10,12) (0,295) (565) 25 Af tabellens højre søjle fremgår det, at det indre tryk, ved hvilket kuplen krængedes ud eller formmæssigt blev vendt, blev forøget betydeligt efter genformning. Dette betyder, at den genformede profil blev styrket uden bekostelig tilføjelse til metaltykkelsen. Hvis den

DK 159597 B

10 oprindelige trykmodstandsevne imidlertid er tilstrækkelig til et specielt produkt, såsom en mindre kulsyreholdig drikkevare, kan der benyttes et tyndere pladeemne til frembringelse af de genformede profiler, hvorved der spares metal.

5 Fremgangsmåden til genformning kan også benyttes til forbedring af ydeevnen af dåser til forarbejdede levnedsmidler, der ikke nødvendigvis skal indeholde de høje tryk, som findes i kulsyreholdige drikkevarer .

I fig. 5 er der vist et dåselegeme 21 i et apparat med et passende 10 formet stempel 22 umiddelbart før genformning. Dåselegemet 21's bundvæg har en plan central plade 24, der omsluttes af en overgangs-del, der består af en indefter konveks ring 23 med buet tværsnitform, hvilken ring forbinder den centrale plade og en perifer, udefter konveks vulst 26, der er forbundet med dåselegemet 21's sidevæg. Den 15 konvekse vulst 26 har en ydre overgangsdel 27, mod hvilken valsen 13's bearbejdningsflade 14 tilføres.

I fig. 6 er bearbejdningsvalsen 13 ført mod ydersiden af den perifere, udefter konkave vulst 26 til genformning af den konvekse vulst med en keglestubformet yderflade 28, der strækker sig mod en spids 20 konveks vulst 29, på hvilken dåsen kan stå. Under genformningen formes der en ringformet del 30, som understøtter ringen 23, så at den inherent fleksible centrale flade understøttes af stivere genformede dele, og beholdersidevæggen understøttes af en afstivet "understøtnings" -vulst med lille radius, som er forbundet med den kegle-25 stubformede ydre flade. 1 fig. 7 har et dåselegeme 31, der er trukket af et tyndmetalpladelegeme, en sidevæg 32 og en bundvæg 33. Bundvæggen har en central plade 34, langs hvilken en overgangsdel strækker sig og forbinder den centrale plade 34's periferi med sidevæggen 32. Overgangsdelen består 30 af en ringformet væg 35, der strækker sig aksialt og radialt udefter til en lille ombukket del, der er forbundet med en plan del 36, som omsluttes af en overgangsdel 37, som er forbundet med sidevæggen 32.

Den plane del 36, overgangsdelen 37 og den lille ombukkede del, der forbinder den plane del med den ringformede del 35, udgør en hul

DK 159597 B

11 understøtningsflade, på hvilken dåsen kan stå. Dåsens munding afgræn-ses af en flange.

Dåselegemet 31 understøttes roterbart omkring sin længdeakse af en roterbar understøtning 38, der indgriber med dåsens munding og af et 5 stempel 39, der indgriber med den centrale plade 34.

Når dåselegemet 31 bringes til at rotere omkring sin akse, bevæges en bearbejdningsvalse 40 til at bringe sin bearbejdningsflade til anslag mod dåsens overgangsdel 37, så at fortsat bevægelse af bearbejdnings-valsen mod stemplet 39 genformer den i fig. 7 viste overgangsdel 37 10 til en keglestubformet væg 41, der er vist i fig. 8. Samtidigt formindskes hældningen af den ringformede væg 35 i forhold til dåselegemets akse, når den svagt bukkede del bukkes til en mindre radius. Den genformede endevæg 33A, der er vist i fig. 8, er egnet til dåser, som udsættes for thermisk behandling efter fyldning.

15 I de ovenfor beskrevne udførelsesformer er stemplet formet således, at det passer til den færdige form af en del af beholderlegemets bundvæg. Det fremgår således af fig. 3 og 4, at det kuppelformede stempel 12's flade 12' passer til den centrale plade 4's krumning medens stemplet 22's flade i den i fig. 5 og 6 viste udførelsesform 20 passer til den endelige form af den ringformede del 30's centrale plade 24.

Det har vist sig, at der kan fremstilles mange former, uden at det er nødvendigt at tilpasse stemplets flade til bundvæggens færdige form.

I den i fig. 3 og 4 viste udførelsesform foretages genformningen 25 således af valsen 13's bearbejdningsflade 14 og af stemplet 12's cylindriske del 16. Følgelig kan stemplet 12 i stedet for at have en kuppelformet flade 12' have en plan flade, der er placeret i afstand fra den centrale plade 4.

I visse tilfælde, fx ved drift i lange tidsperioder, så at bearbejd-30 ningsvalsen og stemplet når driftstemperaturer, kan der være en tendens til, at det genformede beholderlegeme sidder fast på stemplet. Dette er mindre udtalt, når stemplets·ende, som forklaret ovenfor, er placeret i afstand fra det færdige beholderlegeme, men selv i

DK 159597 B

12 dette tilfælde kan det være ønskeligt at indføje en udstøderindretning i apparatet til udstødning af den genformede beholder fra stemplet.

En udførelsesform for et apparat med en udstøderindretning er vist i 5 fig. 9. Man vil se, at i mange henseender er det i fig. 9 viste apparat, der er vist ved afslutningen af en genformningsoperation på beholderlegemet 1, det samme som det i fig. 3 og 4 viste apparat, og tilsvarende dele er følgelig angivet med de samme henvisningsbetegnelser. Et stempel 42 har en cylindrisk del 16 og en plan endeflade 10 43, der er placeret i afstand fra den centrale plade 4. En stødstang 44 er indrettet til at strække sig gennem en aksial boring 45 i stemplet 42 og bærer i sin ene ende en udstøderindretning 46. Stødstangen 44's anden ende er forbundet til konventionelle organer (ikke vist) til forskydning af stangen 44 mod beholderlegemet 1 efter 15 afslutning af genformningsoperationen til udstødning af legemet 1 fra stemplet 42.

En udstøderindretning kan tilvejebringes til en vilkårlig af de ovenfor beskrevne og i figurerne viste bundvægsprofiler. En udstøderindretning er imidlertid en nødvendighed, hvis den genformede be-20 holderbundvæg indeslutter stemplet, fx som i den i fig. 10 viste udførelsesform. Det i fig. 10 viste apparat, der er vist ved afslutningen af en genformningsoperation, svarer til det i fig. 9 viste.

Man vil imidlertid se, at stemplet 52 har en plan endeflade 53, hvis diameter er større end diameteren af den cylindriske del 16, så at 25 der defineres en overgangsflade 54. Ved genformning af beholderlegemet 1 stødes den ringformede væg 5 således mod fladen 54, så at fladen strækker sig indefter under en vinkel i forhold til beholderlegemets længdeakse. Når den ringformede væg 5 således indeslutter stemplet 52, er udstøderindretningen 46 nødvendig til fjernelse af 30 beholderlegemet 1 fra stemplet.

Den i fig. 10 viste konstruktion kan benyttes til frembringelse af den i figuren viste profil, der har en kuppel med indadgående vinkel.

Dette apparat giver i stedet i forbindelse med materialer med til-bagefjedring en fremgangsmåde til sikring af, at den ringformede væg 35 5 strækker sig i alt væsentligt parallelt med beholderlegemets læng-

DK 159597 B

13 deakse i den færdige beholder. I dette tilfælde vil den ringformede væg 5 således blive genformet, så at den strækker sig indefter under en vinkel i forhold til længdeaksen, fx på 5°, så at tilbagefjedringen bringer den ringformede væg til i alt væsentligt at være parallel 5 med længdeaksen.

I de ovenfor beskrevne udførelsesformer benyttes der bearbejdnings-valser med en i alt væsentligt keglestubformet bearbejdningsflade, men andre bearbejdningsfladeprofiler kan eventuelt benyttes. Fx kan bearbejdningsfladen være krum eller af eksponentiel art.

10 I fig. 11 er der vist et apparat til.genformning af et dåselegeme 60's bundvæg 61. I denne udførelsesform er dåselegemet 60 fyldt og har et låg 62 fastfjort til dåselegemet før genformningen af bundvæggen 61. Den fyldte dåse understøttes med bunden opefter på et roter-bart bord 63, der indgriber med låget 62, og af et stempel 65, som 15 bringes i kontakt med bundvæggen 61. Genformningen af overgangsdelen mellem bundvæggen 61's centrale plade og dåselegemets sidevæg foretages ved brug af en valse 66. I denne udførelsesform har valsen 66 en cylindrisk bearbejdningsflade med en rundet kant r', der indgriber til frembringelse af en konkavitet 67 i yderfladen af bundvæggen 61's 2 0 ove rgangs de1.

I fig. 11 er den viste dåse fyldt og understøttet på en sådan måde, at dens akse strækker sig lodret under genformningsoperationen. Den kan naturligvis genformes før fyldning og/eller med sin længdeakse strækkende sig vandret. Tilsvarende kan de andre viste udførelses -25 former for apparatet benyttes til genformning af fyldte beholdere, og det er uden betydning, om beholderlegemerne understøttes på en sådan måde, at deres længdeakse strækker sig lodret, vandret eller eventuelt på skrå under genformningsoperationen.

Det i fig. 11 viste dåselegeme 60 har en bundvæg 61, der genformes i 30 en form, der er specielt egnet til at muliggøre, at fyldte dåser kan stables på pålidelig måde. I fig. 12 er i større målestok vist en del af dåselegemet 60. Dåselegemet 60 fremstilles ved trækning og metalpåføring, så at det har en sidevæg 70, der er tyndere end bundvæggen 61. Bundvæggen har en central kuppelformel plade 74, langs hvilken en

DK 159597 B

14 hul understøtningsflade 76 strækker sig, hvilken understøtningsflade er indføjet i overgangsdelen 75, 76, 77, som forbinder den centrale plade 74's periferi med sidevæggen 70. I den i fig. 11 og 12 viste udførelsesform består overgangsdelen af en ringformet væg 75, der 5 strækker sig fra den centrale plade 74's periferi til en udefter konveks vulst 76, der har krumt tværsnit, og som danner den understøtningsflade, hvorpå dåselegemet kan stå, samt en overgangsvæg 77, der strækker sig fra den konvekse vulst 76's yderperiferi til sidevæggen 70. Konkaviteten 67 er udformet i overgangsdelen 77.

10 Overgangsdelen 77 strækker sig aksialt og indefter fra sidevæggen 70 og er forbundet med den konvekse vulst 76. Delen 77 strækker sig et stykke I på ca. 0,524" (13,31 mm) indefter. Den konvekse vulst 76 har en ydre krumningsradius R, der er ca. 0,041" (1,04 mm). Den centrale plade 74 har form af en kuppel, hvis centrum når en højde H af stør-15 relsesordenen 0,396" (10,06 mm) over den konvekse vulst 76's yderste grænse. Den konvekse vulst 76's diameter D er målt over sine yderste grænser som vist, initielt ca. 2,074" (52,68 mm).

Den i fig. 11 og 12 viste bundvægs form muliggør, at fyldte dåser kan stables oven på hinanden på pålidelig måde. Afstanden I mellem den 20 konvekse vulst 76 og sidevæggen 70's ydre diameter er tilstrækkelig stor til, at vulsterne 76 kan indgribe i et låg 62 af en anden dåse inden for dobbeltsømmen 68, der frembringes, når låget 62 fastgøres til dåselegemet. Dobbeltsømmen 68 er desuden indrettet til at hvile i konkaviteten 67. Konkaviteten 67 har en krumningsradius r i området 25 0,030"-0,075" (0,76-1,90 mm) og er i den viste udførelsesform ca.

0,076" (1,78 mm). Til opnåelse af denne krumningsradius er valsen 66's runde kant r' fortrinsvis af størrelsesordenen 0,020-0,050" (0,51-1,27 mm).

Selvom opfindelsen er blevet beskrevet under henvisning til beholdere 30 fremstillet af aluminiumslegeringer, kan fremgangsmåden benyttes i forbindelse med beholdermaterialer, såsom hvidblik, aluminium og aluminiumslegeringer.

Claims (6)

1. Fremgangsmåde til genformning af en bundvæg (3; 33; 61) af en beholder (1; 21; 31; 60) med en sidevæg (2; 32; 70) og den nævnte bundvæg, hvilken sidevæg strækker sig i alt væsentligt aksialt til en 5 fri kant (10), der afgrænser en munding af beholderen, hvilken bundvæg (3; 33; 61) har en central plade (4; 23; 24; 34; 74), en ringformet væg (5; 30; 35; 75), der strækker sig fra periferien af den centrale plade, og en udefter konveks del (6; 7; 28; 29; 36; 37; 76; 77), der afgrænser en ringformet understøtningsflade (6; 26; 36; 76) 10 til beholderen, hvilken udefter konvekse del forbinder den ringformede væg (5; 30; 35; 75) med sidevæggen og har en overgangsdel (7; 27; 37; 77), der er forbundet ud i ét med sidevæggen, hvilken fremgangsmåde omfatter følgende trin; tilførsel af første understøtnings-organer (11; 38; 63) til beholderens munding samt andre understøt-15 ningsorganer (12; 22; 39; 42; 52; 65) til den centrale plade, kendetegnet ved, at fremgangsmåden yderligere omfatter tilførsel af en valse (13; 40; 66) til beholderens overgangsdel (7; 27; 41; 77) samt bevægelse af valsen mod beholderens akse, så at den relative valsnings- eller rulningsbevægelse mellem beholderen og 20 valsen genformer overgangsdelen (7; 27; 37; 77) og reducerer den konvekse dels (6; 7; 28; 29; 36; 37; 76; 77) krumningsradius.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at beholderen (1; 21; 31; 60) bringes til at rotere omkring sin længdeakse, medens valsen (13; 40; 66) tilføres 25 til overgangsdelen.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, hvorhos beholderens sidevæg (2; 32; 70) er cylindrisk, og overgangsdelen (7; 27; 37; 77) er keglestubformet, kendetegnet ved, at valsen (13; 40) har en i alt væsent-30 ligt keglestubformet bearbejdningsflade (14), hvis indesluttede konusvinkel er større end overgangsdelens indesluttede konusvinkel, så at den relative forskydning af valsen mod det andet understøtningsorgan forøger overgangsdelens konusvinkel og reducerer den konvekse dels krumning. DK 159597 B 16

4. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at den relative forskydning af valsen (13; 40; 66) og de andre understøtningsorganer (12; 22; 39; 42; 52; 65. bevæger den ringformede væg, så at denne strækker sig i en vinkel 5 inden for området ±5° i forhold til beholderens længdeakse.

5. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at den konvekse dels (5; 30; 35; 76) krumningsradius reduceres til en radius, der målt på ydersiden af vulsten ligger inden for området 0,005-0,050" (0,127-1,27 mm). 10

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, hvorhos beholderens sidevæg (70) er cylindrisk, og overgangsdelen (77) er udefter konveks, kendetegnet ved, at valsen (66) har en afrundet kant (r'), så at den relative forskydning af valsen mod de andre understøtnings-organer reducerer den konvekse dels krumningsradius til dannelse af 15 en konveks vulst (76) til frembringelse af en understøtningsflade, på hvilken beholderen kan stå, og danner en ringformet konkavitet (67) i overgangsdelen (77).