DK151092B - Pneumatisk daek til vinterkoersel - Google Patents

Description

151092 i

Opfindelsen angår et pneumatisk dæk til vinterkørsel og af den art, der har en slidbane udformet med fremspring, hvori der er tilvejebragt tæt op ad hinanden beliggende indsnit, der indbyrdes afgrænser lameller, og 5 som hælder i forhold til normalen til slidbanens overflade, hvilke indsnit har en sådan bredde, forskellig fra nul, at deres sideflader ikke berører hinanden, når dækket er ubelastet, men berører hinanden, når dækket er belastet. Ved udtrykket fremspring forstås her blokke 10 eller ribber af gængs art.

Fra beskrivelserne til fransk patent nr. 759.592 og tillægspatent 48 383 er det kendt at forbedre et dæks vejgreb på tilsneet, fedtet eller våd bane, ved at opdele de fremspringende dele af slidbanen i et antal la-15 meller ved hjælp af et stort antal tæt op ad hinanden beliggende indsnit. Til tilvejebringelse af disse indsnit er det fra beskrivelsen til fransk patent nr.

779.108 kendt i støbeformens væg at indsætte tynde metallameller af passende form.

20 For nemmere at kunne fremstille støbeformen og fjerne det vulkaniserede dæk fra denne støbeform, anvender man udelukkende indsnit, der står vinkelret på slidbanens overflade, men hvis forløb i relation til dækkets omkredsretning kan være vilkårligt. Den lære, der også 25 kan drages fra disse patentskrifter er, at man i stedet for indsnit, der er vinkelrette på slidbanens overflade, kan have indsnit, der har en vilkårlig hældning i forhold til denne overflade.

De sædvanlige vinkelrette indsnit forbedrer også 30 vejgrebet på sne og is. Det sker dog ofte, at dæk til vinterkørsel også kommer til at køre på veje, hvor der hverken er sne eller is, og man konstaterer så, når dækket igen kører på sne eller is, at den forbedring, der skyldes de vinkelrette indsnit, efter at dækket har kørt 35 et vist antal kilometer, er blevet ringere. Denne forringelse kommer frem, efterhånden som den skarpe kant ved de enkelte indsnit (set i den retning, hvori dækket 151092 2 påvirkes på vejbanen) slides og afrundes. Dette skyldes de deformationer, gummilamellerne mellem de successive indsnit udsættes for. Dette fænomen gør sig særlig gældende på radialdæk, hvor slidbanen stabiliseres af et 5 indlæg, der kun deformeres lidt.

Den opgave opfindelsen løser, er at afhjælpe den forringelse af vejgrebet på sne og is, der skyldes den nævnte afrunding af forkanten på lamellerne mellem de nævnte indsnit.

10 Princippet på løsningen i overensstemmelse med opfindelsen går ud på at vælge indsnittenes hældning i forhold til normalen til slidbanens overflade, og dermed vælge hældningen af lamellerne mellem disse indsnit på en sådan måde, at man undgår den omtalte afrunding af 15 lamellernes forkant.

I overensstemmelse hermed er et pneumatisk dæk ifølge opfindelsen ejendommeligt ved, at dækket er et radialdæk med radial dækkasse omgivet af et topindlæg, at indsnittenes hældning er på maksimalt 45°, og at 20 hældningen for nogle indsnits vedkommende vender i samme retning som den under accelerationen forekommende tangent iale kraftpåvirkning, der hidrører fra vejbanen, og for andre indsnits vedkommende vender i samme retning som den under bremsningen forekommende tangentiale 25 kraftpåvirkning, der hidrører fra vejbanen, og for yderligere indsnits vedkommende vender i retningerne for centrifugalpåvirkningen på dækket under kurvekørsel og udskridning.

Opfindelsen beror på den grundtanke, at det nor-30 malt forekommende slid og den heraf følgende afrunding af forkanten af lamellerne i fremspringene (blokke eller ribber) på slidbanen kan kompenseres, hvis der på det belastede dæk under kørslen også forekommer slid ved bagkanten af lamellerne.

35 Når dækket presses mod vejbanen, lukker indsnit tene sig, og den heraf følgende deformation af lamellerne bevirker, at det især er bagkanten af lamellerne, der har kontakt med vejbanen.

3 151092

Under kørslen udsættes et dæk, i området for kontakt med vejbanen, for en tangentiel kraftpåvirkning, nemlig i dækkets rotationsretning, når bilen accelererer, i modsat retning, når bilen bremser, og i centrifugal 5 retning under kurvekørsel og udskridning.

Ved at udforme dækkets slidbane som angivet foroven er der mulighed for at kompensere for den forekommende slitage af lamellernes forkant, alt efter om indsnittenes hældning svarer til acceleration eller brems-10 ning eller centrifugal påvirkning.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1-4 viser længdesnit gennem et opslidset fremr-spring på slidbanen på et dæk, der er udformet i overens-15 stemmelse med opfindelsen, idet fig. 1 viser et nyt dæk i ubelastet tilstand, fig. 2 viser dækket belastet, fig. 3 viser dækket kørt til, men ubelastet og fig. 4 det samme dæk i belastet tilstand.

Fig. 1 viser et fremspring 10 på en ikke vist 20 slidbane af et dæk udformet med indsnit 11 i overensstemmelse med opfindelsen. Fremspringet 10 er afgrænset af to noter 9, der har en dybde H. Indsnittene 11 er placerede i nærheden af hinanden og afgrænser lameller 12. Disse indsnit har en bredde e. Den ene 25 sidevæg 13 til indsnittene 11 danner med slidbanens overflade en forkant 15, medens den anden sidevæg 13' med den samme overflade danner bagkanten 16 på lamellerne 12. Indsnittene danner en spids vinkel α med normalen N til slidbanen. Fra den ene lamel til den næste 30 kan hældningen α variere med højst 30°. Dybden h, der er omtrent lig med dybden H, kan fra det ene indsnit til det næste varierer i forhold på op til 0,5. I det viste udførelseseksempel har indsnittene 11 hældning i dækkets rotationsretning som angivet ved pilen F. Dis-35 se indsnit 11 virker, når køretøjet accelererer. For at opnå indsnit, der er virksomme under bremsning, må de bibringes en hældning i retning modsat drejeretningen. F.

4 151092

Indsnit, der skal virke mod centrifugal acceleration, må bibringes hældning i retning mod ydersiden af dækket i forhold til normalen til slidbanen.

Når det nye dæk presses mod vejbanen (fig. 2), de-5 formerer lamellerne 12 i det i fig. 2 viste fremspring 10 sig, og indsnittene 11 lukker sig. Som følge heraf vokser vinklen α til en ny værdi α1, og det er nu kun bagkanterne 16, der har anlæg mod vejbanen. Efter kørsel over en vis afstand konstaterer man, at lamellerne 10 12's bæreflader 14 i forhold til deres oprindelige form (fig. 1) har fået en anden hældning som vist ved 14' i fig. 3. Det forekommende slid af lamellernes bagkant 16 (fig. 4) bringer forkanten 15 på nabolamellen til at rage ud, og ved passende valg af fordeling af 15 indsnittenes hældning og af lamellernes bredde kan man under tilkøringsperioden opnå et retningsorienteret slid på lamellernes bæreflader. Når den er etableret, opretholdes denne virkning, og det viser sig, at den praktisk taget er uafhængig af det omfang, hvori slidbanen slides.

20 Den velegnede værdi af indsnittenes hældning α, målt på det ubelastede dæk, er højst 45°. Som et eksempel kan man ved beregning vurdere variationen af vinklen af lamellernes forkant, under den antagelse, at det drejer sig om indsnit, der skal forbedre dækkets vejgreb i 25 længderetningen.

Man definerer følgende parametre: - P er afstanden mellem bagkanterne på to successive lameller i det ubelastede dæk, -ex er indsnittenes hældning i forhold til normalen, 30 -<*' er indsnittenes hældning efter bøjning af lamellerne i det belastede dæk, - e er bredden af indsnittene målt vinkelret på de sidevægge, der afgrænser disse indsnit, - E er lamellernes tykkelse, idet E = P cos <*- e, 35 - R er dækkets radius, og - d er afstanden fra slidbanens overflade til dækkets armering, hvorved forholdet mellem den nævnte af-

Claims (5)

151092 stand P og den i dækkets berøringsflade reducerede afstand P' udtrykkes ved den i og for sig kendte relation: P'_ R-d P R ’ 5 Under disse betingelser opnår man følgende rela tion: . P cos <* - e R P coso< - e cos <*' = -pr- = R=a x -P- - I R P R - d ’ 10 Formindskelsen af forkantsvinklen efter tilkøring af dækket er lig differensen α - α' udledt fra de ovenfor angivne relationer, dvs. lig med . c arc cos α - arc cos α'. 15 I praksis anbefales det under hensyntagen til de ovenfor angivne relationer at tilgodese en variation af lamellernes forkantsvinkel, ved slitage, på op til 20°. I hele den foregående beskrivelse og i kravene 20 skal udtrykket "indsnit" forstås ikke alene således, at det betegner en i dybderetningen og/eller i længderetningen retliniet spalte, men også således, at det betegner en spalte med et helt andet forløb, f.eks. en krum eller bølget spalte, uanset det langsgående, tværgående 25 eller skråtliggende snitplan, man tager i betragtning.

1. Pneumatisk dæk til vinterkørsel og af den art, der har en slidbane udformet med fremspring (10), hvori 30 der er tilvejebragt tæt op ad hinanden beliggende indsnit (11), der indbyrdes afgrænser lameller (12) , og som hælder i forhold til normalen (N) til slidbanens overflade (14), hvilke indsnit (11) har en sådan bredde (e), forskellig fra nul, at deres sideflader (13, 13') ikke 35 berører hinanden, når dækket er ubelastet, men berører hinanden, når dækket er belastet, kendetegnet ved, at dækket er et radialdæk med radial dækkasse om- 151092 givet af et topindlæg, at indsnittenes (11) hældning (a) er på maksimalt 45°,. og at hældningen for nogle indsnits vedkommende vender i samme retning som den under accele-rationen forekommende tangentiale kraftpåvirkning, der 5 hidrører fra vejbanen, og for andre indsnits vedkommende vender i samme retning som den under bremsningen forekommende tangentiale kraftpåvirkning, der hidrører fra vejbanen, og for yderligere indsnits vedkommende vender i retningerne for centrifugalkraftpåvirkningen på dækket 10 under kurvekørsel og udskridning.

2. Dæk ifølge krav 1, kendetegnet ved, at lamellernes (12) forkant (15) er udformede til af kunne udsættes for vinkelvariationer α-α1 på mellem 0° og 20°, idet vinklerne α og α' udledes fra relationerne: 15 E-e . E R cosa — ^ og cosoi — p , hvor P er afstanden mellem bagkanterne på to successive lameller i det ubelastede dæk, E er bredden af lamellerne (12), d er afstanden fra slidbanens overflade (14) 20 til dækkets armering og R er dækkets radius i ubelastet tilstand.

3. Dæk ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at hældningen (α) varierer fra den ene lamel til den næste med højst 30°. 25

4. Dæk ifølge ethvert af kravene 1-3, kende tegnet ved, at dybden (L) af indsnittene (11), målt fra slidbanens overflade (14) og i normalens (N) retning, varierer fra den ene lamel til den næste i forhold på højst 0,5. 30

5. Dæk ifølge ethvert af kravene 1-4, kende tegnet ved, at bredden (E) af en lamel (12), målt vinkelret på en af lamellens vægge (13, 13') udviser en variation i dækkets radiale retning og/eller i dækkets aksiale retning.