DK149357B - Kabelklemme - Google Patents

Description

149357

Opfindelsen angår en koblingsanlægs- eller kabelklem-me med en klemmeunderdel og mindst én sammen med klemmeunder-delen en klemkanal dannende tværelastisk klemmeoverdel, som ved de to parallelt med klemkanalen forløbende sider har en 5 randzone og er sammenspændelig med klemmeunderdelen ved hjælp af i det mindste én skrue.

Set har længe været gængs praksis ved kabelklemmer at afstive ikke blot tinderdelen, men også overdelen så kraftigt ved hjælp af ribber eller lignende, at de praktisk taget 10 er stive.Yed disse klemmer har man stadigvæk i tidens løb været udsat for en tydelig kontaktforringelse, som i det mindste delvis har kunnet føres tilbage til ledermaterialets kryben, således som det især er tilfældet ved tovformede ledere. Ledermaterialets kryben medfører nemlig en form-15 ændring af lederen, som klemlegemet på grund af sin stive udformning ikke kan følge, hvilket medfører en mere eller mindre betydelig forringelse af kontakttrykket.

Til modvirkning af den kontaktforringelse, som skyldes ledermaterialets flyden, har man foreslået forskellige 20 løsninger. F.eks. har man lagt fjederelementer under spændskruerne, eller man har udformet spændskruerne som fjedrende bøjler. Omkostningerne til sådanne fjederelementer er imidlertid ret store, i det mindste når de skal have en efter opgaven tilpasset fjederkarakteristik. I forhold hertil findes 25 der en billigere løsning, der består i at gøre klemmeoverde-len eller begge klemlegemedele så lidt stive, at de deformeres under spændskruernes kraft. Fjederkarakteristikken for disse klemlegemedele er imidlertid så ugunstig, at kun forholdsvis små formændringer for den i klemkanalen liggende le-30 der kan udlignes uden nævneværdig kontakttrykformindskelse.

Til grund for opfindelsen ligger den opgave at anvise en koblingsanlægs- eller kabelklemme, som er i stand til at udligne selv forholdsvis store formændringer af den i klemkanalen fastklemte leder uden forstyrrende reduktion 35 af kontakttrykket, men som alligevel er billig. Denne opgave løses med en kabelklemme af den ovenfor angivne art ifølge opfindelsen ved, at de to siderandzoner er ombukket indad 149357 2 og i det mindste hver har en boring til indgreb af en af de til sammenspændingen beregnede skruer eller hver begrænser en af klemkanalerne delvis.

Det således opnåede tværsnitsprofil for den normalt 5 som dæksel betegnede klemmeoverdel muliggør i modsætning til profilformen af de kendte klemlegemedele at realisere en forholdsvis blød fjederkarakteristik, ved hjælp af hvilken dækslet er i stand til med sin kontaktribbe eller sine kontaktribber at følge selv større formændringer af lede-10 ren som følge af en flyden af ledermaterialet uden en væsentlig reduktion af kontakttrykket. Da elasticiteten opnås alene ved formen af dækslet, medens yderligere fjederelementer eller lignende ikke behøves, er klemmen ifølge opfindelsen billig og tillige simpel at montere. Dertil kommer den 15 yderligere fordel, at den bløde fjederkarakteristik også gør det muligt at slå bro over et forholdsvis stort ledertværsnitsområde med klemmen, dvs. ledere med forholdsvis stor forskel i deres ledertværsnit kan endnu fastklemmes sikkert. Endelig muliggør klemmens udformning ifølge opfin-20 delsen gennem sin gunstige fjederkarakteristik - når skruerne angriber i randzonerne - ved alle i anvendelsesområdet liggende ledertværsnit at bringe dækslets eller dækslernes siderandzoner i anlæg mod klemmeunderdelen, hvorved dækslet kan benyttes til strømudtag. På tilsvarende måde kan ved de 25 udførelsesformer, hvis siderandzoner delvis begrænser klemkanalerne, den i midten anbragte ribbe være bragt i anlæg mod klemmeunderdelen,og dækslet således benyttes til strømledning. Med klemmen ifølge opfindelsen kommer man derfor meget nær idealtilfældet for lederens fuldstændige omslutning.

30 Pølgem er en formindskelse af klemmens vægt og - hvis der benyttes flere dæksler - en formindskelse i antallet af dæksler, hvilket ligeledes medfører en omkostningsformindskelse .

Naturligvis kan også klemmeunderdelen være udfor-35 met på samme måde som dækslet, når en tilsvarende elasticitet af klemmeunderdelen er nødvendig eller ønskelig.

Dækslets dimensioner vælges fortrinsvis således, at de gennem skruernes klemkraft opstående materialespændin- 3 149357 ger ligger i nærheden af eller over materialets &q g-S1®18®'

Til forbedring af kontakten mellem dæksel og klemme-underdel ved de udførelsesformer, i hvis randzoner skruerne griber ind, kan dækslets to randzoner på deres mod klemme-5 underdelen vendende side have fremspringende kontaktelementer. Som kontaktelementer kan f.eks. benyttes ringformede knive, der er anbragt koncentrisk med boringerne til skruerne. Naturligvis kan sådanne kontaktelementer også være anbragt på klemmeunderdelen. Ved en foretrukken udførelsesform 10 med i randzonerne indgribende skruer har den i klemkanalens længderetning forløbende kontaktribbe en mod sin frie ende, som danner kontaktfladen, tiltagende bredde. Med en sådan kontaktribbe får man både gode kontaktforhold og gode fjed-ringsegenskaber.

15 Por at kontakten mellem leder og kontaktribbe også skal være' god ved forskellige ledertværsnit, danner den frie ende af kontaktribben fortrinsvis en i klemkanalens længderetning forløbende rille, hvis flanker er kontaktfladerne og fortrinsvis danner en stump vinkel.

20 Til hindring af, at randzonerne trækkes skæve af de deri indgribende skruer på grund af bøjningen mellem dækslets midterzone og randzonerne ved sammenspændingen - hvilket medfører, at de mod klemmeunderdelen vendende flader ved de to siderandzoner ikke mere ligger parallelt med de 25 modstående flader af klemmeunderdelen, og aksen af de til spændskruernes gennemtræden beregnede boringer i dækslets randzoner forskydes i forhold til de tilhørende boringer i klemmeunderdelen, hvilket medfører vanskelig bevægelse af spændeskruerne - kan man i afsnittene mellem den kontakt-30 ribben bærende midterzone ved begge siderandzoner give dækslet en tværsnitsform, der medfører lige stor bøjning i de to af skruernes spændkraft i modsatte retninger påvirkede områder af disse afsnit. Ved indefter ombukkede randzoner danner dækslets afsnit mellem midterzonen og randzonen en drager, på 35 hvilken der i forskellige områder angriber indbyrdes modsatte bøjningsmomenter på grund af spændeskruernes kraft. Det drejer sig her i det i midterzonen i forhold til kontaktrib- 4 149357 ben som nabo beliggende indre område om et nedefter (mod klemmeunderdelen) rettet indre bøjningsmoment der, hvis det var virksomt alene, ville forårsage en skråstilling af den pågældende randzone på den måde, at det fra midterzonen 5 fjernest beliggende afsnit af randzonen ville være kraftigere nærmet til klemmeunderdelen. I det fra midterzonen længere borte beliggende område af afsnittet mellem midterzone og randzone fås der ved den ved randzonen angribende kraft af skruerne et ydre bøjningsmoment, der i forhold hertil er 10 rettet opad. Hvis dette ydre bøjningsmoment var virksomt alene, ville der fås en skråstilling af den pågældende randzone, hvor dennes nærmest ved kontaktstykket beliggende indre område ville blive tilnærmet kraftigere til klemmeunderdelen end det bort fra kontaktribben beliggende ydre område. Der-15 ved, at der ifølge opfindelsen i de to af skruernes spændkraft gensidigt påvirkede områder optræder lige store bøjninger, ophæves randzonernes skråstilling på grund af det indre bøjningsmoment og det ydre bøjningsmoment, så at randzonerne ved spændprocessen undergår en ren parallelforskyd-20 ning, som om diagerne i afsnittene mellem midterzonen og dækslets siderandzoner på de momentfrie steder, dvs. på stederne mellem området for det indre bøjningsmoment og området for det ydre bøjningsmoment,var forsynet med et led.

Fortrinsvis har dækslet på de to momentfrie steder 25 af afsnittene mellem midterzonen og randzonen en minimal tykkelse.

Den størst opnåelige elastiske nedbøjning fås, når de afsnit af dækslet, som forbinder midterzonen med randzonerne, hver især er udformet som dragere med samme 30 spænding i hele deres længde.

Samme fordele, som fås ved udførelsesformerne med en klemkanalen delvis begrænsende kontaktribbe fra en ved den frie ende af kontaktribben indrettet, i klemmekanalens længderetning forløbende rille, får man også ved udførelses-35 formerne med to delvis af randzonerne begrænsede klemkanaler, når randzonerne hver danner en i klemkanalens længderetning forløbende rille, hvis flanker danner en stump vinkel.

5 143357

Til opnåelse af en optimal fjederkarakteristik er det ved udførelsesformerne med delvis af randzonerne begrænsede klemkanaler hensigtsmæssigt at udforme den mellem disse to klemkanaler mod klemmeunderdelen fremspringende 5 ribbe med en indsnævring, da det på denne måde bliver muligt yderligere at forøge længden af de fra midterzonen til randzonerne forløbende zoner noget mere, uden at man må forøge klemmens udvendige dimensioner. Til opnåelse af en optimal fjederkarakteristik er det endvidere fordelagtigt 10 at vælge en omtrent konstant tykkelse af randzonerne og en tilnærmelsesvis konstant indvendig højde af de to længdekanaler, som er begrænset af randzonerne og de fra disse til midterzonen forløbende zoner af dækslet.

Opfindelsen skal forklares nærmere i forbindelse med 15 tegningen, hvor fig. 1 viser et tværsnit i en første udførelsesform, idet klemmen i den højre halvdel er vist i en.tilstand før stramningen af skruerne, medens den i den venstre halvdel er vist i tilstanden efter stramningen af skruerne, 20 fig. 2 et tværsnit i en anden udførelsesform, idet den højre halvdel viser klemmen før stramningen af skruerne, og den venstre halvdel efter stramningen, fig. 3 et tværsnit i en tredie udførelsesform i tilstanden før stramningen af skruerne, 25 fig. 4a-4c skematiske illustrationer af de ved stramningen af skruerne opstående bøjnings-momenter og de ved disse på dele af dækslet forårsagede bøjninger, fig. 5 et tværsnit i en fjerde udførelsesform i luk-30 ket tilstand, og fig. 6 et delvis itubrudt sidebillede af den fjerde udførelsesform i lukket tilstand.

En koblingsanlægs- eller kabelklemme til forbindelse af to i området for deres mod hinanden vendende ender 35 med overensstemmende akser anbragte ledertove, f.eks* aluminiumtove eller stålaluminiumtove, har en over hele klemme-længden forløbende underdel 1, som er afstivet ved hjælp af 6 149357 en længderibbe 2 og tværribber 3, og som derfor i lighed aed et stift legeme praktisk taget ikke deformeres under indvirkning af de kræfter, som påvirker det. Til underdelen 1 hører to i dens længderetning ved siden af hinanden anbrag-5 te ens udformede dæksler 4, som har en stærkt afrundet yder-kontur, Denne yderkontur stemmer i udførelseseksemplet overens med yderkonturen af underdelen 1 i området for dens tværribbe 3# Der kan imidlertid også benyttes flere end to eller kun et enkelt dæksel.

10 Den mod de to dæksler 4 vendende plane inderflade 5 af underdelen 1 er i længdemidterzonen afbrudt af en i tværsnit halvcirkelformet og mod dækslerne åben lederkanal 6, som forløber i hele længden af underdelen 1 og begrænser klemkanalen 7 i området for underdelen* Naturligvis kan le-15 derkanalen 6 også have en anden kontur, dersom dette er nødvendigt til tilpasning til forskellige ledertværsnit eller af andre grunde. Dækslerne 4 er fortrinsvis fremstillet af et elastisk materiale og fremstillet som strengpresseprofil eller som pressedel. Klemmeunderdelen kan være støbt eller 20 presset, I modsætning til sidstnævnte er dækslerne ikke udformet stive, men tværelastiske.

Tværsnitsprofilet af dækslerne 4 er - bortset fra en i længdemidterzonen liggende og over hele dæksellængden forløbende og mod underdelen 1 fremspringende kontaktribbe 25 14 - C-formet, da de to siderandzoner 9 og 9' er ombukket indad, altså mod hinanden og derved i monteret tilstand ligger over for den ene eller den anden del af den af lederkanalen 6 afbrudte inderflade 5.

Bredden af dækslerne 4 er som vist i fig. 1 afpas-30 set efter bredden af underdelen, og ligesom ved overgangen fra yderkappefladen af underdelen 1 til sidefladen 5 er også ved dækslerne 4 kanterne på overgangen fra yderkappefladen 10 til den mod underdelen 1 vendende yderside 11 af randzonerne 9 og 9' afrundede.

35 De i monteret tilstand parallelt med inderfladen 5 liggende randzoner 9 og 9’ gennemtrænges i udførelseseksemplet af to set i klemmelængderetningen på afstand fra hinanden beliggende gevindboringer 12, 7 149357 hvis længdeakse står vinkelret på ydersiden 11 og flugter med en gennemgangsboring 13 i klemmeunderdelen. Antallet af gevindboringer 12 i hvert dæksel 4 afhænger af dettes størrelse, især dets længde og 5 kan vælges efter behov. Til opnåelse af den størst mulige længde af gevindboringerne 12 har randzonerne 9 og 9’ på deres inderside en listelignende fortykkelse. Randzonerne 9 og 9’ forløber omtrent til klemkanalen 7. Da de i klemkanalen 7 liggende ledere kan blive bredt noget ud i tvær-10 retningen under klemtrykket, er de mod hinanden vendende endeflader af de to randzoner 9 og 9’ gjort skrå på en sådan måde, at de kan tjene som anlægsflade for lederne.

Vægtykkelsen af dækslet 4 tiltager som vist i fig.

1 fra stedet for overgangen til randzonen 9 eller 9' mod 15 midterzonen, i hvilken der fra indersiden mod klemkanalen 7 springer en kontaktribbe 14 frem, som er udformet symmetrisk i forhold til dækslets længdemidterplan, og som forløber i dettes fulde længde. Kontaktribben 14 har som vist i fig. 1 en fiskehaleagtig tværsnitsform, hvilket vil sige, at den 20 fra afrundinger på inderfladen 15 af dækslet tilsluttede kontaktribbe 14 udvider sig ved sin fod fra en værdi, der er ca. halvt så stor som diameteren af klemkanalen 7» mod sin frie ende til en omtrent dobbelt så stor værdi, og den frie ende danner en i hele ribbelængden forløbende mod le-25 derkanalen 6 rettet rille 16. Mellem de polhornagtige si-deendeområder af kontaktribben 14 og randzonerne 9 eller 9' findes der smalle slidser, så at randzonerne 9 og 9’ kan bevæge sig i forhold til kontaktribben. I øvrigt er imidlertid de to af hvert dæksel 4 dannede og over hele dæksellæng-30 den forløbende hulrum 17 lukket ved deres omkreds.

Rillens 16 flanker 18 er i udførelseseksemplet udformet plane og indeslutter en stump vinkel, der er valgt således, at der opnås et godt anlæg mod den i klemkanalen liggende leder. I udførelseseksemplet er rillens 16 bund 35 afrundet.

Dækslerne 4 passeres af skruer 19, som går gennem gennemgangsboringerne 13 og griber ind i gevindboringerne 12, 8 149357 så at cl seks le me 4 kan trækkes mod klemmeunderdelen. Under skruehovederne er der lagt store, forstærkede underlagsskiver 22. Kontaktribben 14 støtter sig mod den i lederkanalen 6 liggende leder, så at der sker en deformation af dækslet 5 4 langs den stiplede linie 20, Den store længde af linierne 20 giver en forholdsvis blød fjederkarakteristik, så det bliver muligt for dækslerne 4 at følge deformationer af lederne, der f.eks. optræder aom følge af en kryben af leder-materialet, uden at det klemtryk, der udøves på lederen i 10 klemkanalen 7 fra underdelen 1 og dækslerne 4, blot aftager i ringe grad. Fortrinsvis er dækslerne 4 dimensioneret således, at de af skruernes 19 klemkraft bevirkede materialespændinger i dækslet ligger i nærheden af eller over materialets '5q 2-grænse. Den i dækslet optrædende spænding falder 15 derpå ved stramning af skruerne så meget, at der opnås en ligevægtstilstand mellem dækslets tilpresningstryk på tovet og tovmaterialets krybemodstand. Ted materialer uden udpræget flydegrænse tillader man 0,2$ blivende udvidelse.

Den bløde fjederkarakteristik for dækslerne 4 til-20 lader også, at skruerne 19 strammes så langt forbi den i venstre halvdel i fig. 1 viste stilling for dæksleme 4, at ydersiden 11 af randzonerne 9 og 9* ligger an mod inder-fladen 5 på underdelen 1. En så vidtgående deformation af dækslerne 4 har den fordel, at disse yderligere kan stram-25 mes mod underdelen 1 til strømoverføring.

Hvis man vil stramme dsekslerne til strømoverføring, er det ganske vist fordelagtigt yderligere at forbedre kontaktforholdene mellem underdelen og dækslerne. En udførelsesform, hvor der er sørget for en sådan kontaktforbedring, er vist i fig. 2.

Udførelseseksemplet i fig. 2 adskiller sig fra eksemplet i fig. 1 alene ved denne kontaktforbedring, hvorfor tilsvarende dele har henvisningstal, som er 100 større.

På den mod underdelens 101 inderflade 105 vendende 35 yderside af de to randzoner 109 og 109’ er der fortrinsvis ved siden af gevindboringer 112 udformet ægge 121, som rager forbi ydersiden 111, og som trænger ind i inderfladen 1493 5 7 9 105 på underdelen 101, når randzonerne 109 og 109' ved hjælp af skruerne 119 bringes til anlæg mod inderfladerne 105. Æggene 121 giver en udmærket kontakt mellem dækslerne 104 og underdelen 101. Da desuden kontaktribben 114 med flankerne 5 118 på sin rille 116 er i stand til at komme i kontakt med de i klemkanalen liggende ledere på en forholdsvis stor del af deres omkreds, kan dækslerne i høj grad bidrage til strømoverføringen. Dette er i endnu højere grad tilfældet, når lederen yderligere kommer til anlæg med de. mod klemka-10 nalen vendende endeflader af randzonerne 109 og 109'. I dette tilfælde kommer kontaktforholdene meget nær den ideelle rundtgående omslutning af en leder.

Da i øvrigt klemmen ifølge fig. 2 er udformet på samme måde som den i fig. 1, har den de samme fordele, altså 15 også den forholdsvis bløde fjederkarakteristik, som udelukker et fald i klemtrykket som følge af materialets kryben og tillige muliggør en tilpasning af klemmen til ledere med stærkt varierende tværsnit.

naturligvis kan klemmen ifølge opfindelsen ikke 20 blot være udformet som forbindelsesklemme. Tværtimod kan den erstatte alle de arter af klemmer, som har en underdel og i det mindste et dæksel, således som dette f.eks. er tilfældet ved afgreningsklemmer.

Pig. 3, hvor henvisningstal er 200 større end for 25 tilsvarende genstande i fig. 1, viser en koblingsanlægseller kabelklemme til forbindelse af to i området for deres mod hinanden vendende ender med overensstemmende akser anbragte ledertove, f.eks. aluminiumtove eller stålaluminiumtove, før stramningen af skruerne 219, dvs.

30 før bevægelsen af ydersiderne 211 på dækslet mod inder-fladerne 205 på underdelen 201. En ejendommelighed ved den her viste klemme består i, at randzonerne 209 og 209’ på dækslet ved sammenspændingen kun undergår en parallel forskydning, dvs. kun bevæges mod klemmeunderdelen 35 201 på den måde, at undersiderne 211 af randzonerne under alle bøjningsmomenter til stadighed forbliver parallelle med de modstående inderflader 205 af underdelen 201. Dette opnås ved en særlig formgivning af tværsnittet i afsnittene 149357 10 221 og 221· mellem midterzonen 208 og randzonerne 209 eller 209* af dækslet. I det i fig. 3 til højre beliggende drageragtige afsnit 221 af dækslet 204 er med pile 223 og 224 angivet ret-5 ningen af de indbyrdes modsatte bøjningsmomenter, som fås i dragerdelen 226 eller i dragerdelen 227 som følge af den med en pil P antydede skruekraft. Pilen 223 betegner et ved den inderste dragerdel 226 af afsnittet 221' optrædende nedadrettet indre bøjningsmoment M^, idet = P ' X^, når 10 P betegner skruekraften, og X^ den tilhørende vægtarm.

Tilsvarende betegner pilen 224 et opadrettet ydre bøjnings-moment M& = P · X& ved den ydre dragerdel 227.

De i fig. 4a til 4c tydeliggjorte forhold fås på grundlag af bøjningsmomenterne. Det indre bøjningsmoment M^, 15 som svarende til pilen 223 i fig. 3 er rettet nedad, optræder i fig. 4 mellem det med 0 betegnede bøjningsmomentfrie sted og det med A betegnede sted, som udgør den stive forankring af dragerdelen 226. Som det fremgår af fig. 4b og navnlig fig. 4c, som viser den elastiske linie af drageren 20 fra dragerdelene 226, 227, bevirker det indre bøjningsmoment med størrelsen · P en bøjning med en bøjningsvinkel med størrelsen Δβ^ på stedet 0.

I den yderste dragerdel 227, hvor skruekraften P frembringer det svarende til pilen 224 i fig. 3 opadrettede 25 ydre bøjningsmoment M& = P · X&t fås der en bøjningsvinkel af størrelsen Δβ„ (fig. 4c). Ifølge opfindelsen gør man nu

Gv ved passende konstruktiv udformning af dragerafsnittene 221, 221' i de bøjelige områder mellem stederne 0 og A ved den indre dragerdel 226 og stedet 0 og stedet B (enden af det 30 bøjelige område) ved den ydre dragerdel 227 modstandsmomentet så stort, at der fås samme værdier af Δβ^ og Δβ& på grund af bøjningsmomenterne. Derved forbliver ydersiderne 211 af randzonerne 209 og 209’ af dækslet ved vilkårlig størrelse af skruekraften P stadig uforandret i sin retning.

35 Der fås derved en planparallel forskydning ved stramning af skruerne 213, idet skruerne samtidig forbliver bøjningsmo- 149357 11 mentfrie.

Den bedste virkning opnås ved opfindelsen, når de til bøjning påvirkede dragerdele 226 og 227 mellem stedet 0 og A eller stedet 0 og B udformes som dragere med samme 5 spænding. Derved kan dækslet på stedet 0, da dette er momentfrit, gøres meget tyndt. I henseende til karakteristikken for den fjedrende gennembøjning af dækslet fås da yderst gunstige forhold.

Ved hjælp af en spændingsoptisk model er det på 10 yderst simpel måde ved udkastet til den pågældende klemme muligt at efterprøve beliggenheden af det bøjningsmomentfrie sted 0 i afsnittene 221-221’ af dækslet og dets bøjningspåvirkning.

Den i fig. 5 og 6 viste fjerde udførelsesform ad-15 skiller sig fra de hidtil beskrevne først og fremmest ved, at der findes to parallelle og i indbyrdes afstand beliggende klemkanaler 307. Klemmeunderdelen 301, som er et i hovedsagen stift legeme, og som f.eks. er støbt eller presset, er derfor forsynet med to mod daekslerne 304 åbne lederkana-20 ler 306, som forløber i den samlede længde af underdelen.

Mellem disse to lederkanaler ligger deamod dækslerne vendende plane inderflade 30? af klemmeunderdelen 301.

Som fig. 6 viser, horer der til klemmeunderdelen 301 to ens udformede dæksler 304, som er anbragt i længde-25 retningen af de to klemkanaler 307 med ringe afstand ved siden af hinanden. Klemmeunderdelen 301 rager i klemkanalernes 307 længderetning forbi dækslerne 304, men kan naturligvis også flugte med dækslerne,

Hvert dæksel 304 er lige som klemmeunderdelen 301 30 elektrisk godt ledende, men består af et elastisk materiale, især en passende aluminiumlegering. Det er derfor tværelastisk.

Ligesom ved udførelseseksemplerne ifølge fig. 1-4 er de to siderandzoner 309 og 309» af dækslet 304 bukket 35 indad. I disse indgriber imidlertid ikke skruerne 319, som spænder dækslerne og klemmeunderdelen sammen, men siderandzonerne 3Ο9 og 309’ begrænser de to klemkanaler 307 i 12 149357 dækslets område. Derfor danner siderandzonerne klembakker for de i lederkanalerne 306 liggende ledere, som fjedrende med blød fjederkarakteristik trykkes mod lederne. Den til rådighed stående fjedervej er også her så stor, at selv 5 ved ledere med forholdsvis stor afvigelse af diameteren fra den nominelle værdi selv i lange- tidsrum en god kontaktkvalitet kan opretholdes.

De to randzoner 309 og 309' har som vist i fig. 5 over deres i klemkanalens periferiretning målte bredde en 10 næsten konstant tykkelse. Tillige danner de to randzoner 309 og 309' på den mod klemkanalen 307 vendende side hver en rille 316, hvis flanker danner en stump vinkel. Selv ved forskellige ledertværsnit opnås der således en veldefineret anbringelse af lederen i rillen og en god kontakt.

15 En god kontakt er for så vidt vigtig, som der mellem dækslerne 304 og klemmeunderdelen 301 forekommer en elektrisk godt ledende forbindelse, fordi den ved dækslets midterzone udformede og mellem randzonerne 309 og 309’ mod klemmeunderdelen 301 forløbende ribbe 314 ved lukket klemme med sin 20 plane endeflade ligger an mod den plane inderside 305 af klemmeunderdelen med stort tryk. Skruerne 319, af hvilke der i udførelseseksemplet findes en for hvert dæksel 304, passerer nemlig en i klemmeunderdelen 301 indrettet og mod ribben 314 rettet gennemgangsboring og griber ind i en i 25 ribben 314 værende gevindboring 312,

Til opnåelse af en optimal fjederkarakteristik for randzonerne 309 og 309* tiltager som vist i fig. 5 tykkelsen af de to zoner af dækslerne 304, til hvilke randzonerne 309 og 309' slutter sig, forholdsvis kraftigt mod den 30 ribben· 314 bærende midterzone af dækslet, nemlig fra en værdi, som ved overgangen til randzonen højst er lig med tykkelsen af randzonen, til omtrent den firdobbelte værdi.

Indersiden 315 af disse to zoner, som sammen med den pågældende randzone begrænser.en længdekanal 317, forløber der-35 for omtrent parallelt med den derimod vendende side af randzonen som vist i fig. 5. En maksimal længde af denne fra randzonen til midterzonen af dækslet forløbende zone opnås 149357 13 i udførelseseksemplet ved, at rihhen 314 på de mod de to randzoner vendende sider er forsynet med en rille, der tilsammen danner en indsnøring, og at indersiderne 315 indmunder i den ene eller den anden af de to riller.

5 Naturligvis kan også i dette udførelseseksempel de to zoner, som ved den yderste ende hver hærer en af de to randzoner, være udformet som dragere med i dragerlængden ensartet påvirkning.

10

Claims (6)

149357 Pa tent krav 1# Koblingsanlæga- eller kabelklemme med en klemme-underdel og mindst én sammen med klemmeunderdelen en klemkanal dannende tværelastisk klemmeoverdel, der ved begge parallelt med klemkanalen forløbende sider har en rand-5 zone og ved hjælp af i det mindste én skrue er sammenspæn-delig med klemmeunderdelen, kendetegnet ved, at de to siderandzoner (9,9'i 109,109'; 209,209’; 309,309') er ombukket indad og i det mindste hver har en boring (12, 112,212) for indgrebet af en til sammenspændingen beregnet 10 skrue (19,319,219) eller hver delvis begrænser en af klemkanalerne (307).

2. Klemme ifølge krav 1, kendetegnet ved, at midterzonen af klemmeoverdelen (4,104,204) har en mod mellemrummet mellem de med boringer (12,112,212) forsyne- 15 de randzoner (9,9'; 109,109'; 209,209') fremspringende og klemkanalen (7,107,20?) delvis begrænsende kontaktribbe (14, 114,214), som sammen med siderandzonerne (9,9*; 109,109'; 209,209') samt de mellem sidstnævnte og midterzonen beliggende zoner hver begrænser en længdekanal (17,117,217), 20 som ved hjælp af en spalte mellem randzonerne og kontaktribben er åben mod klemmeunderdelen (1,101,201).

3. Klemme ifølge krav 1-2, kendetegnet ved, at de to randzoner (109,109') på deres mod klemmeunderdelen (101) vendende side har fremspringende kontaktele- 25 menter (121).

4. Klemme ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at den i længderetningen af klemkanalen (7,107,207) forløbende kontaktribbe (14,114,214) har en mod sin frie ende, som danner kontaktfladen, tiltagende bredde.

5. Klemme ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den frie ende af kontaktribben (14,114,214) danner en i længderetningen af klemkanalen (7,107,207) forløbende rille (16,116,216), hvis flanker (18,118) er kontaktflader.

6. Klemme ifølge krav 2-5, kendetegnet 35 ved, at klemmeoverdelen 204 i afsnittene (221,221') mellem