DK146162B - Fremgangsmaade til fremstilling af uvaevet stof - Google Patents

Description

(19) DANMARK

f(i2) FREMLÆGGELSESSKRIFT od 146162 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Patentansøgning nr.: 1815/75 (51) Int.CI.3: D 04 H 1/54 (22) Indleveringsdag: 24 apr 1975 D04H 3/14 D04H 5/06 (41) Aim. tilgængelig: 27 okt 1975 (44) Fremlagt: 11 jul 1983 (86) International ansøgning nr.: - (30) Prioritet: 26 apr 1974 GB18326/74 01 nov 1974GB 47356/74 11 apr 1975GB18326/74 11 apr 1975 GB 47356/74 (71) Ansøger: "IMPERIAL CHEMICAL INDUSTRIES LIMITED; London SW1P 4QG, GB.

(72) Opfinder: David Charles "Cumbers; GB, David "Williams; GB.

(74) Fuldmægtig: Firmaet Chas. Hude (54) Fremgangsmåde til fremstilling af uvævet stof

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af termisk bundet, uyæyet stof med diskontinuerte bindingsområder og af den i indledningen til krav 1 angivne art.

Det er kendt at fremstille bundne stoffer med diskontinuerte bindingsområder ved varm kalandrering af termisk bindbare fiberbaner mellem en glat valse og en valse med et mønster af fremspring fuldstændigt omgi-^ vet af fordybninger, og mellem to valser, der hver har et møn- j ster af fremspring fuldstændigt omgivet af fordybninger. I beg- 5 ge tilfælde fremstilles der et visuelt uønsket, regelmæssigt > primært bundet mønster. Når man benytter en glat valse, er der endvidere en tendens til at frembringe nogen mindre kraftig * eller sekundær binding hen over en overflade af stoffet, hvor \ 2 146162 det ikke er blevet grebet mellem valserne. Denne sekundære binding medfører en tendens til, at stoffet bliver stift.

Det er også fra beskrivelsen til U.S.A. patent nr. 3.507.943 kendt at fremstille bundne stoffer med diskontinuerte bindingsøm-rJLder under brug af to med kontinuerte fremspring mønstrede ka-landervalser, idet de to mønstre har form som ringe eller skruelinier, og hvorved der frembringes bindinger, hvor fremspringene skærer hinanden. Dette overfløddigør nødvendigheden af at holde fremspringene i register, da mønstrene ikke kan gribe ind i hinanden, men resulterer altid i et mønster af bindinger af en synlig regelmæssighed, regelmæssigt fordelt hen over stoffets overflade. På grund af, at et stort overfladeareal af hver valse kontakter stoffet, forekommer endvidere sekundær binding hen over en stof del af stoffet, hvilket er meget uønsket.

Kalandrering af en bane mellem to valser, der hver bærer et mønster af fremspring, der blev holdt tilstrækkeligt nøje i register, kunne frembringe ethvert ønsket mønster med såvel primær som sekundær binding; men opretholdelse af et sådant nøjagtigt register er ikke gennemførlig i praksis eller er i hvert fald bekostelig, når man benytter valser, der er store nok til at frembringe brede stoffer, og fremspring små nok til at frembringe stoffer med nyttige egenskaber og et tiltalende udseende.

Der er nu udviklet en ny fremgangsmåde til at fremstille bundne stoffer med diskontinuerte bindingsområder, som overvinder disse forskellige problemer med overdreven sekundær binding, mønster-begrærtsning og teknisk gennemførlighed; og fremgangsmåden er anvendelig ved binding ved sammentrykning mellem valser.

Det er den foreliggende opfindelses formål at anvise en fremgangsmåde til fremstilling af et termisk bundet uvævet stof med diskontinuerte bindingsområder, hvilket stof har et bedre greb og fald end hidtil muligt for sådanne stoffer, og som ikke har nogen for det blotte øje skelnelig gentagelse af mønstret.

3 U6162

Dette formål tilgodeses ifølge den foreliggende opfindelse ved, at den indledningsvis omtalte fremgangsmåde er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 anførte.

Herved opnås en synlig uregelmæssighed i bindingsmønstret, og at det bliver muligt at reducere den sekundære binding til et minimum.

Modstående fremspringspar, som ville dække hinanden i nøjagtigt register, ville sammenpresse den mellemliggende bane med deres fulde areal eller med det fulde areal af det mindre fremsprings flade top, hvis de to fremspring af parret er uens. Modstående fremspringspar, der som angivet i den kendetegnende del af krav 1 har en mindre registergrad og kun griber delvis hen overhinanden, vil kun sammentrykke banen til dannelse af en primær binding i den del af deres areal, hvor de ligger hen over hinanden, og de vil frembringe sekundær binding, hvor de ikke ligger hen over hinanden. Variationer i registergraden alene kunne resultere i, at nogle fremspring ikke engang griber hen over deres tilsvarende nærmeste, modstående fremspring på den anden valse, og sådanne fremspring ville så kun frembringe sekundær binding.

Opfindelsens krav om, at fremspringene med de flade toppe skal være ude af register i to på hinanden vinkelrette retninger, har forskellige konsekvenser. Da de forskellige fremspringspar overgriber hinanden i forskellig grad, er mønsteret af de resulterende primære bindinger ikke regelmæssigt, men er et komplekst overlejringsinterferensmønster, selv om hvert mønster af fremspring kan være enkelt, regelmæssigt og billigt at fremstille. Sådanne uregelmæssige bindingsmønstre er ikke alene i sig selv mere attraktive for øjet end regelmæssige mønstre; de har yderligere den fordel, at variationer i det relative register mellem valserne som et hele ikke foranlediger sådanne iøjnefaldende forskelle i stoffets udseende, som de ville, hvis alle fremspringsparrene var i det samme relative register som deres nabopar og frembragte et regelmæssigt .bindingsmøn- 4 146162 ster. Hvis fremspringene på den ene valse er små nok til at passe ned i fordybningerne mellem fremspringene af den anden valse, således at valserne under visse betingelser af gensidigt register kommer i gensidigt indgreb, vil den foreliggende opfindelses krav om variation af registeret i to retninger yderligere forhindre et gensidigt indgreb i at opstå som et resultat af variationerne i det relative register mellem valserne som et hele. Herved vil mønsteret af primære bindinger indeholde nogle store bindinger hidrørende fra praktisk taget fuld fladekontakt mellem nogle fremspring og nogle meget små bindinger hidrørende fra en blot strejfende berøring mellem andre fremspring, og dette tilvejebringer en for øjet interessant stoftekstur eller stoflig virkning, som ikke ændres synligt ved nogen fluktuation i det relative register mellem valserne som et hele.

Ved hjælp af det i den kendetegnende del af krav 2 anførte sikres at for vidtgående sekundær binding undgås, dvs. at stoffet ikke bliver stift, men får et i forhold til kendt teknik bedre greb.

Forskellige fordelinger af fremspring og deraf afledte primært bundne mønstrede stoffer ifølge opfindelsen beskrives nedenfor som eksempel under henvisning til tegningen. På denne viser fig, 1 en enkel, skakbrætagtig fordeling af firkantede fremspring med flade toppe, fig. 2 en anden skakbrætagtig fordeling af firkantede fremspring med en anden størrelse og andre mellemrum, fig. 3 et bundet, mønstret stof med diskontinuerte bindingsområder fremstillet udfra to valsemønstre, hvoraf det ene har en mønster-fordeling som vist i fig. 1 og rettet ind i retning af aksen og langs omkredsen, og hvor det andet valsemønster har en mønsterfordeling som vist i fig. 2 og er anbragt under en skrå vinkel på 3° fra den aksiale retning og fra omkredsretningen, fig. 4 et bundet mønstret stof med diskontinuerte bindingsområder 5 146162 fremstillet på samme måde som stoffet vist i fig. 3, men med en skrå vinkel på 15°, fig. 5 en tredje skakbrætagtig fordeling af firkantede fremspring med flade toppe med en størrelse og et mellemrum, der er større end fordelingerne i fig. 1 og 2, fig. 6 en fordeling af parallellogramformede fremspring, fig. 7 et bundet, mønstret stof med diskontinuerte bindingsområder fremstillet ud fra to valsemønstre omfattende mønsterfordelingerne vist i fig. 5 og 6, der begge er rettet ind akseparallelt og parallelt med omkredsen på den tilhørende valse, fig. 8 en fordeling af fremspring med flade toppe, der ikke kan fremstilles ved hjælp af enkel maskinbehandling af en valseflade, men som kan fremstilles ved ætsning eller gravering, fig. 9 et bundet, mønstret stof med diskontinuerte bindingsområder fremstillet ved hjælp af de to valsemønstre, der omfatter fremspringsfordelingerne vist i fig. 2 og 8, der begge er oprettet aksialt og langs omkredsen på den tilhørende valse, fig. 10 et bundet, mønstret stof med diskontinuerte bindingsområder svarende til fig. 9, men med en skrå vinkel på 3°, fig. 11 en skematisk skitse af hvorledes to sæt fremspring med flade toppe anbragt på hver sin valse er ud af register, og fig. 12 en skitse over tre uønskede situationer for fremspringenes indbyrdes placering.

I fig. 1, 2, 5, 6 og 8 angiver de hvide områder fremspring og de sorte fordybninger. På tilsvarende måde angiver de hvide områder i de øvrige figurer primære bindinger.

Hvis fordelingerne af fremspringene med flade toppe vist i fig. 1 og 2 med én på hver sin kalandervalse begge er rettet op aksialt t 6 146162 og i retning af omkredsen på deres valser, vil mellemrummet mellem fremspringene være forskellige på de to valser og registergraden mellem modstående fremspringspar i valsespalten variere hen ad valsespaltens længde, således at valsernes aksiale register som et hele ikke nødvendigvis skal opretholdes for at undgå et regelmæssigt bindingsmønster i den sidstnævnte retning eller for at undgå skade på grund af glidende berøringer eller for at undgå muligheden af gensidigt indgreb. Hvis imidlertid valserne med sådanne fremspringsmønstre drejedes, ville efter hinanden følgende fremspringsrækker på tværs af valsespalten samtidig komme mere og mere ud af register i retning af omkredsen, således at de alle samtidig ville nå trinet med strejfende berøring eller muligvis gensidigt indgreb. Dette kan undgås ved at skråstille mønsterfor-delingen på den ene valse, således at registergraden mellem fremspringspar, der står overfor hinanden i valsespalten, ikke blot afviger i aksial retning, men også i retning af omkredsen. Det primære bindingsmønster opnået ved et sådant arrangement med en skrå vinkel på 3° ses i fig. 3. For at forbedre kørslen foretrækkes det, at begge mønsterfordelingerne er let skråstillede, men med skrå vinkler, der afviger fra hinanden med 3° for at frembringe det i fig. 3 viste bindingsmønster med en lille vinkel i forhold til stofkanterne. Muligheden for at opnå forskellige mønstre af primære bindingsområder udfra sådanne enkle valsemønstre, som kan fremstilles maskinelt, ses i fig, 4, hvor den skrå vinkel mellem fordelingerne er blevet forøget til 15°.

Når der benyttes en sådan skæv vinkel, er det ikke nødvendigt at benytte forskellige mønsterfordelinger,som vist i fig. 1 og 2f for at opnå den foreliggende opfindelses tofoldige krav vedrørende register. Det er muligt at benytte to valser med mønstre baseret på den samme fordeling og kun med afvigende skæv vinkel. En lille skrå vinkel foranlediger, at en række af fremspring i en af disse skakbrætagtige mønsterfordelinger snarere er tæt echelonneret eller i en trappeagtig opstilling i stedet for på linie langs med val-sespaltelinien mellem valserne. Når én af mønsterfordelingerne selv omfatter fremspring, der er opstillet echelonneret eller trap- 146162 peagtigt forskudt, er det ikke nødvendigt med en skrå vinkel for at møde opfindelsens krav om register. Dette er vist ved fordelingerne i fig. 5 og 6, der med held kan stilles sammen uden en skrå vinkel for at frembringe det i fig. 7 viste bindingsmønster. Den i fig. 6 viste mønsterfordeling ville kun føre til en afvigelse fra opfindelsen, hvis den blev benyttet til at frembringe et valsemønster under en skæv vinkel, hvilket kunne medføre, at valse spaltelinien lå tæt ved dene ene af retningerne for linierne AB eller CD i fig. 6. I begge disse tilfælde ville der være behov for en skæv vinkel i det dermed samvirkende valsemønster baseret på mønsterfordelingen i fig. 5.

I fig. 11 ses en del af en række fremspring med flade toppe E af den ene valse og en tilsvarende del af en række af fremspring med flade toppe F af den anden valse. Det fremgår af fig. 11, at de to rækker af fremspring E henholdsvis F i varierende grad er ude af register i to på hinanden vinkelrette retninger I, II med alle 1 valsespalten værende fremspring i indbyrdes flade-til-flade kontakt. Det fremgår endvidere af fig. 11, at forholdet mellem topfladerne ΣΕ og EF er mindre end 5:1. Fig. 12 a-c viser derimod tre situationer, hvor på hver sin valse anbragte fremspring ikke er i flade-til-flade kontakt, hvilke situationer er uønskede og ikke i overensstemmelse med denne opfindelse.

Fig. 8 viser en mønsterfordeling, der ikke kan fremstilles maskinelt, men som kan samvirke med fordelingen vist i fig. 2 under en vilkårlig skrå vinkel og tilfredsstille den foreliggende opfindelses registerkrav. Fig. 9 og 10 viser primære bindingsmønstre opnået ud fra valsemønstre, der benytter mønsterfordelingerne vist i fig.

2 og 8, henholdsvis ved 0° og en skrå vinkel på 3°.

I dette eksempel kan et langt fladt fremspring vist i fig. 8 samvirke med to firkantede fremspring vist i fig. 2 til dannelse af to overfor hinanden liggende fremspringspar i forskelligt indbyrdes register: og da forskelligt lange fremspring forløber i forskellige retninger, er der forskelle med hensyn til det relative register i såvel aksial retning som i retning af omkredsen mellem nogle forskellige fremspringspar, hvad enten fordelingerne er anbragt under en vinkel på 0° eller en anden vilkårlig skæv vinkel.

8 146162

Det foretrækkes, at kalandervalserne har i det væsentlige parallelle akser, og at enhver skrå vinkel, der kræves mellem mønsterfordelingerne, tilvejebringes ved at skære et hensigtsmæssigt skråstillet fremspringsmønster på i det mindste ån valsey men med store valser og fremspringsmønstre med små mellemrum er det muligt at tilvejebringe en tilstrækkeligt skrå vinkel ved at skråstille den ené valseakse en lille smule med hensyn til den anden ogcm nødvendigt profilere valserne for at tilvejebringe et tilstrækkeligt konstant tryk hen ad valsespaltelinien, trods den skæve vinkel.

Man kan på enkel måde finde fran til mulige bindingsmønstre ved at benytte mønsterfordelinger, der er trykt fotografisk som sort og klart transparent, og anbringe dem parvis under forskellige vinkler for at frembringe forskellige overlejringsinterferensmønstre som vist i figurerne. Tiltrækkende mønstre kan derpå vælges, og maskinbear-bejdnings-, ætsnings- eller graveringsspecifikationer kan udarbejdes for to samvirkende kalandervalser for at frembringe det valgte primære bindingsmønster.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan benyttes til baner bestående af filamenter, eller af stapelfibre eller af hegge dele. Det termisk bindbare materiale i banen kan være udformet udfra en termoplastisk polymer med et hlødgøringspunkt, der er lavere end blød-gøringspunktet for de fibre, banen indbefattér. Det bindbare materiale kan i sig selv være i fiberform og foreligger fortrinsvis i form af bikomponentfibre med en skede, som blødgøres under binding, og en kerne med et højere smeltepunkt, som ikke blødgøres under binding. Andre fibre i banen kan være af vilkårlig art, naturlige eller syntetiske, og enhver fremgangsmåde kan benyttes til tilberedning af banen. Det foretrækkes at benytte en materialer, bane fremstillet af i det mindste nogle ukrusede fibre, da det færdige stof i så fald er stærkere.

For at illustrere opfindelsen i større detalje beskrives nedenfor forskellige særskilte fremgangsmåder som eksempler. Ved disse fremstillinger blev der benyttet fem fremspringsmønstre, og disse blev fremstillet som følger: 146162 9 Mønster 1 var af den art, der er vist i fig. 6, og blev fremstillet ved hjælp af to fræsninger; først frembragte en skrueformet fræs-ning til en dybde på 1,14-12,7 mm en fordybning med en stigning langs omkredsen på 0,3861 mm og med en bredde langs omkredsen på 0,63 mm, hvorved man fik et kontinuerligt fremspring med en bredde i omkredsretningen på 3,22 mm, hvorpå man fræsede et højrehåndsgevind med enkelt begyndelsespunkt og med en aksial stigning på 1,57 mm og ned til samme dybde, hvorved man fik isolerede fremspring med en aksial bredde på 0,86 mm.

Mønstret 2, der var af den art, der er vist i fig. 1, 2 og 5, blev fremstillet ved to fræsninger; først blev der skåret et højrehåndsgevind med enkelt begyndelsespunkt ned til en dybde på 0,76 mm, hvilket frembragte en fordybning med en aksial stigning på 1,80 mm og en aksial bredde på 1,21 mm, hvorved man fik et fremspring med en aksial bredde på 0,58 mm; og derefter vandret fræsning af fordybninger i aksial retning og med tilsvarende dybde, hvorved man fik de isolerede fremspring med en omkredsmæssig bredde på 0,58 mm.

Mønster 3 blev fremstillet ved at fræse et højrehåndsgevind med 14 begyndelsespunkter med en stigning på 35,56 mm, hvorved man fik 10 kontinuerlige fremspring pr. 25,4 mm, der hver havde en aksial bredde på 1,72 mm, og derefter ved venstrerettet roulettering med 14 gevind pr. 25,4 mm og skråstillet med 3° i forhold til den aksiale retning, hvorved man fik isolerede fremspring med en omkredsbredde på 0,76 mm. Dette tilvejebragte et mønster lignende det i fig. 5 viste med den undtagelse, at fremspringene i stedet for at være kvadratiske er rektangulære med længden i det væsentlige i aksial retning, men skråstillede i forhold til denne med en lille vinkel på 3°.

Mønster 4 blev fremstillet ved at fræse et venstrehåndsgevind med 14 gevind pr. 25,4 mm og med enkelt begyndelsespunkt, hvorved man fik et kontinuerligt fremspring med en aksial bredde på 0,76 mm, og derpå fræse vandrette render i aksial retning, hvorved man fik isolerede fremspring med en bredde i retning af omkredsen på 1,72 mm. Herved blev der tilvejebragt et mønster noget i retning af mønstret 3, men med en fremspringslængde i retning af omkredsen.

146162 ίο Mønster 5, der er af den i fig. 8 viste art, blev fremstillet ved at gravere eller ætse, og man fik fremspring, hvis topdimensioner var 0,91 x 2,66 mm og som var anbragt med indbyrdes afstand, således at de, der hvor de var nærmest ved hinanden, var 0,78 mm fra .hinanden.

Eksempel 1

Polyamidbikomponentfilamenter med en kærne af poly(hexamethylen= adipamid) omgivet af en skede af poly(epsiloncaprolactam), hvilke komponenter var.til stede i lige store rumfang, blev smeltespundet og trukket til en decitex på 3,3 mekanisk kruset i et hydraulisk krusningskammer til 6 krusninger pr. cm. og skåret til 50 mm længder. De således producerede stabelfibre blev formet til en bane, -2 der vejede 150 g m ved hjælp af kendt luftafsætningsudstyr (Ran-do-Webber fremstillet af Curlator Corporation). Banen blev konsolideret eller gjort fastere ved nådling med 36 gauge 5 barb nåle, der var anbragt i et tilfældigt mønster i et nålebræt, hvilke nåle gennemtrængte banen til en dybde på 10 mm. Materialebanen blev ført gennem nålebommen med en hastighed, som sikrede ca. 46 nålegennemtrængninger pr. cm^.

Den afstivede bane blev derefter varmebehandlet og sat under tryk i valsespalten mellem valserne af en kalander. Den øvre valse var et stift stålrør, og den nedre valse var et tyndvægget stålrør med en ydre diameter på 127,5 mm og en indre diameter på 114,24 mm, der på grund af sin tyndhed kan bøje sig og tilpasse sig lokale og kortvarige variationer i valsespaltetrykket for at sikre, at val-sespaltetrykket blev holdt ved et i det væsentlige ensartet niveau, således som det fremgår af US patent nr. 3.991.669. Den øvre valse bar mønster 1 og den nedre valse mønster 2. Begge blev opvarmet til 217°C og presset sammen med et valsespaltetryk på 1,57 kg pr. lineær mm. Banen blev ført gennem valsespalten med en hastighed på 3050 mm/minut.

Forholdene i valsespalten fik fibrenes skedekomponent til at blive adhæsiv eller klæbende, medens kernekomponenten forblev upåvirket, og ved køling dannedes bindinger mellem til hinanden stødende fibre.

146162 11

En del af produktet blev derefter farvet, og dets egenskaber blev målt til at være som følger:

Tabel 1

Ufarvet stof Farvet

Egenskab efter kalandrering stof Vægt g/m2 126 154

Faldkoefficient (%) (1) 83 62

Brudbelastning (Kg) MD (2) 7,1 8,1 CD (2) 6,7 9,5

Brudforlængelse (%) MD 28 43 CD 38 46

Brudstyrke (Kg/g/cm) MD 213 206 CD 187 244

Rivebelastning (Kg) MD 2,1 3,4 CD 2,3 3,1

Rivefaktor (Kg/g/m2) MD 0,015 0,022 CD 0,017 0,020 (1) Målt ved fremgangsmåden ifølge Cusick J.Text.Inst. 1968, 59, T253.

(2) MD = målt langs med produktets længde.

CD = målt hen over produktets bredde.

Eksempel 2

Stapelbikomponentfibre med en kerne af poly(ethylenterephthalat) omgivet af en skede af en polyestercopolymer (15 mol% ethyleniso= phthalat/ethylenterephthalat), og hvor forholdet kerne/skede er 67:33 målt i volumen, blev smeltespundet, trukket til en decitex på 3,3,kruset mekanisk i et hydraulisk krusningskammer til en grad med 6 krusninger pr. cm og skåret til længder på 50 mm. .

En materialebane blev fremstillet udfra disse fibre under brug af en karte til dannelse af en plade, som derefter blev omspundet el- -2 ler tværlagt til dannelse af en bane, der vejede 150 g m . Banen 12 146162 blev konsolideret eller gjort fastere ved nådling med 36 gauge nåle, der var anbragt tilfældigt i et nålebræt og med en nålegen- 2 nemtrængning på 10 mm. Banen modtog 23 nåleslag pr. cm fra begge si- 2 der, hvilket giver en total på 46 nåleslag pr. cm .

Derefter blev banen bundet under brug af den i eksempel 1 beskrevne kalanderpresse. Alle forholdene var identiske med de, der er beskrevet i eksempel 1 med undtagelse af, at valserne blev opvarmet til 195°C.

Det bundne produkt havde følgende egenskaber:

Tabel 2

Ufarvet stof Farvet

Egenskab efter kalander stof Vægt g/m2 128 140

Faldkoefficient (%) 92 66

Brudbelastning (Kg) MD 5,2 4,4 CD 6,6 6,7

Brudforlængelse (%) MD 33 39 CD 52 60

Brudstyrke (Kg/g/cm) MD 154 126 CD 211 194

Rivebelastning (Kg) MD 2,2 2,4 CD lf8 1,8 2

Rivefaktor (Kg/g/m ) MD 0,017 0,017 CD 0,014 0,013

Eksempel 3-6

Materialebaner med sammensætningen vist i tabel 3 blev tilberedt som i eksempel 2,kalandreret som vist ved et spaltetryk på 3,12 kg/mm og gav stoffer med de anførte egenskaber og med tiltalende bindingsmønstre og tekstur. Blandingen af enkeltkomponent- og bikomponentfib-re i eksempel 6 er bemærkelsesværdig ved, at den giver en lavere faldkoefficient end polyamidbanerne i de andre eksempler. På tilsvarende måde giver en blanding af enkeltkomponent- og bikomponent- 13 1Λ 616 2 polyesterfibre overraskende godt fald, skønt polyesterstoffer som et hele har en tendens til at være stivere end polyamidstoffer.

Eksempel 7

Smeltespundne og strakte bikomponent 4 decitex-filamenter med en kerne af nylon 66, en skede af nylon 6 og et skede/kerne-forhold på 35:65 vægt% og med en fasthed på 2,5 g pr. decitex og en forlængelse på 120% blev lagt tilfældigt til dannelse af en bane med en 2 vægt på 70 g/m .

Banen blev kalandreret mellem valser, der bar mønstrene 3 on 4, opvarmet til 195°C og presset sammen ved et valsespaltetryk på 2,23 kg/mm længde. Det resulterende stof havde en tiltalende overfladetekstur, faldkoefficienter på 57% og 64% med henholdsvis retsiden op og retsiden ned og overrivningstyrker på 1,8 og 1,5 kg i henholdsvis maskin- og tværretningen.

Eksempel 8-14

Prøver på bikomponentfibre blev fremstillet som i eksempel 2, og tilsvarende prøver forblev ukrusede. Prøverne bley skåret til to stapellængder på 38 mm og 56 mm. JMaterialebaner bestående af ukrusede fibre blev fremstillet yed kartning efterfulgt af glatning i en Rando Webber efterfulgt af let nådling for at tilvejebringe tilstrækkelig sammenhæng for materialebanen, således at den kunne fødes ind i en bindende kalander, der blev drejet ved 195°C og 3,12 kg/mm spaltetryk. Tabellerne 4 og 5 viser, at de ukrusede fibre frembringer et stærkere stof, og at reduktionen af fiberfriktionen ved tilsætning af kiselsyreanhydrid frembringer et stærkere stof. En blanding af ukrusede og krusede fibre eller en fiber med under 2 krusninger pr. cm kan benyttes for at opnå et kompromis mellem vanskeligheden i at producere en ensartet materialebane og at opnå en større stofstyrke.

14 146162

dj W <5 ro S

ri· p) fu S{ SL

O H iQ 3 rf

Hl 0) 1+ I 2

φ V CD H

td ω £) b iq zse & <i 5 h· H-l-i 2 Cl (D CD < CD H \ “ ^ C 3 £ C 3 OiH 3 CD 3 g. H* os® ns& osS -ns& a nn« « μ π- % DØtr DDB 00«! ODD· !i ® J f g CD - - rf - 2 CD pi < H 3 3 £ m H H* p) CO fB (-< (+ 01 vQ(0

cn ?r g 10 « HKC B

(+o>5rt-cnn)iicD 3 cQ 3 CD (+ μ. Λ CD F- OH· 5 w £ a o a IQ ID 03 l£j iq

\ m CD

^ IQ — H

« \ ·" oi

tq o of5 iq CD

3 ^ H

(OHslOlH Ji. H CO- O -•••»JO co σι σι av q\° Os 01-11-1 to H1 3 CD 3 w -- COOCOU) H O >£· W 3 0 COO^OOWOOCnH ω O H 2 P if » a cn et o <1 CD 3 CD a

3 · K

• \ σι n

Hi 3

O

H

er >3 er

CD

Η· -» H

μ. μ.

»^ v U) HHUICTIUI 03 U1 >t· 00 U3 o- o 0 o

» — »3 o\° 3 cJP

tp· ?r oo [ i j i [—i i—i co F* o'P Η Dj σι 3 Η· 3 -- vo σι u> to H Η Μ 3 3 (D σιΐ<! ►< (-*00 ωο CO <D ifa. CJ —j 01 Hl W ΙΟ 3 Ο Η Π) 1—1 ,» 0Η3Η-0 ΧΟ οοοο Η 3 · η- 3 01 3 3“ 01 \ CD · . 3 η X σι . g ω ι μ. — μ. μ.

U1 U1 CD CTO 3 on ο ?r cd ο 3 ο οΡ 01 Η 3 Η- 0\° μ μ Η CO Η · CD" &

- - 00 ΙΟ CO ί—1 J2· s: 01 CD 3 CTO

uij^ οοσι oo»j σι eo in »J co ο Η* Μ O r+ f· O

,n O F· 3 Hi * H

U) VO Η*ϋ F· 0 ^

CD Η- 1 3 II I

μ- -» μ. μ.

-_* <-μ* οι on η-Ό g in O o O 3 o σι

3 dP 0> 3 H- dP

?r cd & csjcoh*(—1 co t—1 η- σι 3 01 3 tr ό

,» touiJ^oo t-> h en σ>ι< · ri- F· O

oo w en ιο οοι on cow»j en CD H WF1 -» ίΤ O H 03 O *<!

vo »j 03 3 O 3 I

• 3 I

15 146162 i s % ' CD Η hr] td H··

pj H· CD

H < H

Phjl-ipi OS® CD

H-CDCDIV GOTO

Bl rt rt 0 ft CD

CL tn in CD ^ 3

CD Η- H· Hi H CD

H Pi CL Hi !V

CD CD H· CD

3 3 Ω H* 3 0 CD <3 CD Ό 3 \

P. (+ iQ

^ B

o\° NJ

—' ^ m si m η to oi si ω h3

CD

O1

CD

H

ω

Hi

O

H

r+ in si æ s] I—1 P) æ o sj oo o r+ S S ll^ --,

CO CD

Ό -4 -J Η M

0J U1 M HO <J1

U1 U1 ΙΠ Η H

Ui H CO Ol si <31

s s 00 M

16

Tabel 4 146162

Eksempel 8 9 10 11

Stapellængde 56 mm 56 mm 38 mm 38 ram

Krusning ikke kruset 3,5 krusn./ ikke 3,9 krusn./ cm kruset cm Vægt g/m2 129 153,5 155,0 104,6

Brudbelastning Kg (30 x 5 cm) MD 29 22 39,0 16,8 CD 11,2 18,6 26,0 10,2

Brudforlængelse (%) MD 26 28 29 25 CD 27 23 22 25

Brudstyrke Kg/g/cm MD 455 200 503 329 CD 407 242 437 199

Overrivningsbelastning Kg MD 1,4 1,8 1,7 1,0 CD 1,6 1,7 2,2 1,5

Overrivningsstyrke g/g/rrr MD 11,0 11,5 15,0 10,1 CD 12,4 10,8 19,1 14,0

Tabel 5

Eksempel 12_13_14_ 56 mm 56 mm kruset + 56 mm ikke-kruset kiselsyreanhy= + kiselsyreanhydrid drid i spinde- i spindefinish finish Vægt g/m2 153,5 163,5 144,8

Brudbelastning KG

MD 22,8 22,4 28,7 CD 18,6 15,3 19,4

Brudforlængelse (%) MD 28 24 24 CD 23 25 17

Brudstyrke Kg/g/cm MD 300 284 396 CD 242 190 269

Overrivningsbelast- ning KgMD 1,8 2,1 2,7 CD 1,7 2,5 2,2

Overrivningsstyrke g/g/mZ MD 11,5 12,8 17,6 CD 10,8 15,0 15,9

Claims (2)

17 146162 Alle disse eksempler blev udført på en 1 ia bred kalander med en øvre valse med en diameter på 196,8 mm og en nedre valse med en diameter på 127 mm, men fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan nemt anvendes til større kalanderpresser. I disse eksempler er procenten af stof-arealet optaget af primære bindinger, beregnet som produktet af procenterne af de valseområder, der er optaget af fremspring, som vist i tabel 6. Områder med stor binding har en tendens til at frembringe stivere stoffer, og områder med lav binding har en tendens til at frembringe mindre sammenhængende stoffer. Tabel 6 Primært Forhold af Mønstre Fremspringsareal bindingsareal fremspringsarealer 1 på 2 46% og 10% 4,6% 4,6 3 på 4 28% og 28% 8,0% 1,0 5 på 4 25% og 28% 7,0% 1,1 5 på 2 25% og 10% 2,5% 2,5 Endvidere kan det samme primære bindingsareal frembringes ved hjælp af valser med lige store fremspringsarealer eller ved hjælp af valser med ulige store fremspringsarealer, hvilket medfører større sekundær binding på én flade, forøget stofstivhed og samtidig mindre sekundær binding på den anden flade, hvorved man reducerer stoffets modstand mod slid. Det foretrækkes derfor at benytte lige store fremspringsarealer, hvilket giver stoffer med en balanceret binding på de to sider. Streng overholdelse af en afbalanceret binding medfører imidlertid en unødvendig begræisning i mønstervalg og har vist sig at være unødvendig. Forskellige slutformål giver også forskellige kriterier for bindingsmønstre.' Almindeligvis foretrækkes det at benytte et valsepar, for hvilke produktet af fremspringsarealerne er mellem 2% og 20% og fortrinsvis mellem 5% og 12%, og for hvilke forholdet for fremspringsarealerne er mindre end 5:1. Patentkrav.

1. Fremgangsmåde til fremstilling af et termisk bundet, uvævet stof med diskontinuerte bundne områder, ved hvilken et uvævet ba-