DK143767B - Uvaevet vare af syntetiske polymer-monofilamenter - Google Patents

Description

(19) DANMARK (¾

|Ρ (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT (n> 11+3767 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 3862/70 (51) |nt.ci,3 Q ()4 H 3/00 (22) Indfeveringsdag 24. jul. 1970 (24) Løbedag 24. jul. 1970 (41) Aim. tilgængelig 26. jan. 1971 (44) Fremlagt 5 · okt. 1 981 (86) International ansøgning nr.

(86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag “ (62) Stamansøgning nr. "

(30) Prioritet 25· Jul. 19^9, 845075, US

(71) Ansøger CHEVRON RESEARCH COMPANY, San Francisco, US.

(72) Opfinder Phillip Harold Parker, US.

(74) Fuldmægtig Internationalt Patent-Bur eau.

(54) Uvævet vare af syntetiske polymer-monofilamenter.

Opfindelsen angår en uvævet vare af syntetiske polymer-monofilamenter, som har aflangt tværsnit, og som er fordelt tilfældigt og i det væsentlige adskilt fra hinanden undtaget ved krydningspunkter.

Uvævede varer af orienterede monofilamenter har været fremstillet og benyttet til mange forskellige tekstilanvendelser og beslægtede anvendelser. Primært har de været benyttet til tæppeunderlag, isolation og engangsbeklædning. Almindeligvis har sådanne genstande været fremstillet ved g spinding af monofilamenter ud fra spindbare syntetiske polymere, strækning af de nyligt spundne filamenter og placering af dem på en opsamlings- & flade. En stor del af den teknik, som vedrører disse varer, drejer sig om den v) måde, hvorpå de friskspundne filamenter strækkes med henblik på forøgelse af 11 t _ filamenternes brudstyrke. Styrken af sådanne friskspundne monofilamenter har været forbedret ved strækning af dem mellem valser, der roterer med forskellig * 3 2 1437 67 hastighed. I den senere tid er de blevet strakt ved hjælp af "spindestræknings-teknik". Ved "spindestrækning" føres delvis afkølede, delvis krystallinske filamenter ind i en pneumatisk dyse. Dysen arbejder efter ejektorprincippet. Dette vil sige, at det ekspanderende gasformige medium, som passerer gennem dysen, bærer og accelererer filamenterne, hvorved de bliver strakt eller orienteret.

Udviklingsarbejde med hensyn til fremgangsmåder til aflejring af de strakte filamenter har været rettet mod at forbedre de isotropiske egenskaber af det færdige, uvævede produkt, som fremstilles af filamenterne. Dette udviklingsarbejde har sædvanligvis drejet sig om særlige mønstre , hvori de strakte filamenter aflejres på opsamlingsoverfladen med henblik på at holde filamenterne indbyrdes adskilte, dvs. ikke sammenfiltrede eller bundtede.

Filamenterne, som har været benyttet til fremstilling af uvævede varer, har for det meste haft cirkulært tværsnit. Visse filamenter med ikke-cirkulært, herunder aflangt, tværsnit har været foreslået som værende ækvivalente med filamenter med cirkulært tværsnit til anvendelse i uvævede materialer. I den beslægtede garnteknik har monofilamenter med ucirkulært tværsnit været anvendt til simulering af naturlige fib-erformer, som giver et særligt udseende eller forøger dækkeevnen. Hidtil har man ikke erkendt, at tværsnitform af filamenterne påvirker styrkeegenskabeme af de deraf fremstillede uvævede varer væsentligt.

Den foreliggende opfindelse er imidlertid baseret på den erkendelse, at den uvævede vares styrkeegenskaber netop påvirkes væsentligt af filamenternes tværsnitsform. Den uvævede vare ifølge opfindelsen er kendetegnet ved, at mono-filamenterne har i det væsentlige rektangulære tværsnit,! hvilke dimensionsforholdet mellem siderne er i det mindste ca. 3:1. Det har vist sig, at varen i dette tilfælde ikke blot har uventet bedre styrkeegenskaber end tilsvarende varer med monofilamenter med cirkulært tværsnit, men også bedre styrkeegenskaber end tilsvarende varer, hvori filamenterne ligeledes har rektangulært tværsnit, men uden at opfylde den angivne fordring til sideforholdet. Denne iagttagelse er navnlig overraskende i betragtning af det faktum, at individuelle monofilamenter med cirkulært tværsnit og individuelle monofilamenter med aflangt tværsnit og sammenlignelige denier har i det væsentlige samme styrkeegenskaber.

Filamenterne, som indgår i varen ifølge opfindelsen har sædvanligvis tværsnit med et sideforhold (forholdet mellem tværsnitslængden og tværsnitsbredden) i området ca. 3:1 til omkring 8:1. Filamenter med i det væsentlige rektangulære tværsnit indbefatter filamenter, som har to sæt i det væsentlige parallelle og flade overflader, som skærer hinanden under i det væsentlige rette linier (ægte rektangel), såvel som filamenter, der har to svagt afrundede modstående plane flader, hvis respektive ender er forbundet via afrundede, mindre flader. Overfladerne af disse filamenter vil i det væsentlige være jævne. Dette vil sige, at de er relativt glatte og fri for store fremspring af enhver form.

3 143767

Den specielle tværsnitsform, som monofilamenter får ved fremstillingen, afhænger dels af den åbning, hvorfra de spindes, og af ekstrusionsbetingelserne, dels af det omfang, hvori de orienteres eller strækkes. Orienterede monifila-menter med elliptisk tværsnit formes normalt ved ekstrudering af den polymere smelte fra åbninger med i det væsentlige rektangulært tværsnit. Sådanne mono-filamenter kommer ud af åbningerne med rektangulære tværsnit, men medens de strækkes omformes deres tværsnit til elliptisk form. Orienterede monofilamenter, som har i det væsentlige rektangulært tværsnit, kan fremstilles ved spinding af smelten fra en dyse med åbninger med i det væsentlige rektangulært tværsnit, hvor de lange sider er noget konkave. Når sådanne monofilamenter strækkes, flader rektanglets konkave sider ud, således at de bliver i det væsentlige parallelle. Apparater til fremstilling af monofilamenter med aflangt tvætsnit er velkendte,, se f.eks. USA patent nr. 3.178.770, I den uvævede vare ifølge opfindelsen benyttes fortrinsvis filamenter, 2 hvis tværsnitsarealer andrager mellem ca.0,00005 og ca. 0,008 mm . De fnsk-spundne monofilamenter har normalt et oprindeligt tværsnitsareal på ca. 0,004-4,0 2 o mm , når de kommer ud af matricen, men bringes ved strækningen ned til et tvær- 2 snitsareal på de angivne ca. 0,00005 til ca. 0,008 mm . Udtrykt som et cirkulært filament svarer dette til at reducere diameteren fra ca. 0,10 - 1,0 mm ned til 10 - 100 mikron (1-60 denier). Denne strækning foretages efter at filamenterne er delvis afkølede, og medens den polymere i det mindste delvis er i krystallinsk tilstand.

De benyttede filamenter er ifølge opfindelsen fortrinsvis fremstillet af i det væsentlige krystallinsk, stereoregulært polypropylen. De vil efter strækningen have brudstyrker på ca. 2-5 g pr. denier og forlængelser på ca.

50-400%, afhængigt af de særlige strækningsomstændigheder.

Denne strækning orienterer polymerstrukturen og forøger i høj grad filamentets brudstyrke. Selvom der kan benyttes valsestrækning eller spindestrækning, foretrækkes det af spindestrække de monofilamenter, der anvendes til fremstilling af den uvævede vare ifølge opfindelsen.

I overensstemmelse hermed føres de friskspunde monofilamenter, sædvanligvis i et bundt på ca. 5-500, ind i hovedkammeret på en pneumatisk dyse. Luft eller andre indifferente gasser kan benyttes som det gasformige strækningsmedium. Med henblik på at strække monofilamenterne i tilstrækkelig grad vil lufthastigheden sædvanligvis være omkring 200-800 m pr. sekund i hovedkammeret. Luft, som bevæger sig med disse hastigheder, vil samle monofllamentbundtet op og trække filamenterne med hastigheder på over 500 m pr. minut og op til den hastighed, som får filamenterne til at briste.Strækkehastigheden vil fortrinsvis ligge mellem 2500 og 5000 m pr. minut. Særlige dyseudformninger kan benyttes til at holde de individuelle monofilamenter adskilte, medens de passerer gennem dysen. Andre fremgangsmåder, såsom op- 143767 4 ladning af filamenterne, kan også benyttes til at hindre dem i at filtre sammen.

De således strakte monofilamenter kan lægges på en opsamlingsflade, når de kommer ud af den pneumatiske dyse. Hvis filamenterne er blevet strakt over valser i stedet for at være spindestrakt, kan de føres ind i et pneumatisk filamentfremføringsapparat. Sådanne apparater er velkendte og virker efter samme princip som den pneumatiske spindestrækningsdyse.Gashastighederne ligger imidlertid under de hastigheder, ved hvilke filamenterne strækkes i fremføringsapparatet. For at hindre gassen, som kommer ud af dysen med filamenterne, i at sammenfiltre filamenterne, når de aflejres på opsamlingsfladen, eller i at blæse dem bort fra fladen, kan overfladen været et trådnet eller et andet, gennemhullet eller porøst middel, som tillader gas at passere gennem.

Fjernelse og/eller spredning af gassen, som kommer ud af dysen med høj hastighed, kan lettes ved at benytte sugning på den side af den gennemhullede eller porøse opsamlingsflade, som er modsat den side, hvorpå filamenterne lægges.

Opsamlingsfladen vil bevæge sig bort fra den zone, i hvilken bundterne af ikke-sammenfiltrede, i det væsentlige parallelle filamenter lægges. Denne bevægelse bort fra aflæggezonen kan hensigtsmæssigt opnås ved benyttelse af et endeløst net som opsamlingsflade. Med henblik på dannelse af væv, som har i det væsentlige isotro-pe brudstyrkeegenskaber,vil hastigheden,hvormed filamenterne føres frem på opsamlingsoverfladen, være flere gange så stor som den hastighed, hvormed overfladen bevæges bort fra aflæggezonen. Sædvanligvis vil hastigheden af filamentfremføringen være ca. 10-1000 gange så stor som den hastighed, hvormed overfladen bevæges bort fra aflæggezonen.

Filamentmønstre i aflæggezonevævet vil afhænge af den relative bevægelse af filamenterne og. opsamlingsfladen. Ved at bevæge aflæggeapparatet på tværs af fjernelsesretningen eller ved at holde aflæggeapparatet stationært og bevæge filamenterne, i første tilfælde ved oscillering af aflæggeapparatet og i andet tilfælde ved styring af filamenterne ved hjælp af ledeorganer, vil der kunne opnås forskellige filamentmønstre. Mønstret bør ikke være sådan, at det i væsentlig grad påvirker isotropien af det lagte væv. Man "kan inkorporere en variabel mængde monofilamenter med ikke-aflang tværsnitsform i de uvævede varer, forudsat at sådanne tilsatte filamenter ikke fuldstændig eliminerer de forbedrede styrkeegenskaber, som opnås ved ifølge opfindelsen at benytte fibre med det definerede rektangulære tværsnit. Sådanne fibre med andre former påvirker andre egenskaber ved varen foruden varens styrke. Navnlig kan der inkorporeres fibre med et rundt eller cirkulært tværsnit i den uvævede vare. Tilstedeværelsen af sådanne fibre forbedrer den resulterende vares greb ved at reducere dens stivhed.

Ved hensigtsmæssigt valg af forholdet mellem runde og rektangulære fibre kan der opnås varer, som har såvel forbedret greb som høj styrke.

5 143767

Det således lagte væv af monofilamenter med rektangulært tværsnit har forbedrede styrkeegenskaber i forhold til tilsvarende væv af monofilamenter med cirkulært tværsnit.

Vægten af varen ifølge opfindelsen ligger sædvanligvis fra ca. 15 til 2 . o 1500 g/m . Dens massefylde vil sædvanligvis være 0,2 til 0,7 g pr. cm. Den vil sædvanligvis være 0,1 til 7,5 mm tyk.

Det fremkomne, uvævede materiale er anvendeligt som sådan til isolering, papirforstærkning, forstærkning af uvævet vare, samt filtre. Det kan om ønsket yderligere behandles ved nåleperforering, kalandrering eller varmeforsegling, afhængig af dets tilsigtede endelige anvendelse. Materialet er også egnet til andre kendte behandlinger, såsom klæbende sammenbinding. Disse sammenbundne væv er anvendelige som tæppeunderlag, sække- eller posemateriale, papir- eller tekstilvareforstærkning, filttæpper, uvævede tekstilvarer etc.

Som en generel regel har den færdige uævede vare fremstillet med filamenter med rektangulært tværsnit bedre styrkeegenskaber end tilsvarende varer fremstillet ved hjælp af konventionelle monofilamenter.

De syntetiske polymere, hvoraf filamenterne består, er sådanne, som kan spindes eller på anden måde formes til monofilamenter. Som eksempler på sådanne polymere kan nævnes krystallinsk polypropylen, krystallinsk polyethylen, poly-4-methyl-l-penten og copolymere deraf, polyvinyl-chlorid, polyestre såsom polyethylentereptthalat, og polyamider såsom nylon.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende ved hjælp af nogle eksempler samt nogle sammenligningseksempler,i hvilke sidste den uvævede vare fremstilles af filamenter med andet tværsnit end det ifølge opfindelsen benyttede. Med mindre andet er angivet er de angivne procenter vægtprocenter.

Sammenligningseksempel A

I det væsentlige krystallinsk i handelen gående stereoregulært polypropylen med en strømningshastighed af smelten på 4 blev smeltet i en ekstruder, hvis sidste ekstruderzone havde en temperatur på 320°C. Det blev derefter smeltespundet gennem en 2-huls spindedyse med runde huller med en diameter på 1,0 mm. Spindedysetempera-turen var 300°C. Den polymere blev ekstruderet med en hastighed på 4,1 g/hul/minut.

De resulterende filamenter med cirkulært tværsnit faldt derefter 9 3/4 m til en pneumatisk dyse, som accelerede filamenterne til en lineær hastighed på 2190 m pr. minut, hvorved filamenterne blev strakt. Filamenterne blev derpå opsamlet på et net med et bagved liggende vakuum til dannelse af et væv eller en måtte. Måtten blev komprimeret en smule mellem to valser med henblik på lettere håndtering.

Brudstyrken af disse filamenter, og brudstyrken af vævet eller måtten blev bestemt ved sædvanlige ASTM prøver. Disse egenskaber er angivet i tabellerne henholdsvis I og II.

6 14,3767

Sammenligningseksempel B

Filamenter og en måtte blev fremstillet under betingelser svarende til de i sammenligningseksempel A nævnte, med undtagelse af at filamenterne blev accelereret til 4750 m pr. minut efter at være smeltespundet ved hjælp af den pneumatiske dyse. Brudstyrken af disse filamenter og brudstyrken af den deraf fremstillede måtte er også angivet i tabellerne I og II.

Sammenligningseksempel C

Filameater og en måtte blev fremstillet under betingelser svarende til de i sammenligningseksempel B angivne, med undtagelse af at filamenterne blev ekstruderet med en hastighed på 3,3 g/hul/minut og blev accelereret til 4840 m pr. minut ved hjælp af den pneumatiske dyse. Brudstyrken af disse filamenter er vist i tabel I, og måttens brudstyrke vist i tabel II.

Eksempel 1

Filamenter og en måtte blev fremstillet under betingelser svarende til de i sammenligningseksempel A angivne, med undtagelse af at spindedysen havde 3 rektangulære åbninger, som var 3,0 mm lange og 0,3 brede. Filamenterne blev ekstruderet med en hastighed på 2,8 g/hul/minut og blev accelereret til 2010 m pr. minut ved hjælp af den pneumatiske dyse. Filamentegenskaberne er vist i tabel I, og måttens egenskaber i tabel II.

Eksempel 2

Filamenter og en måtte blev fremstillet under betingelser svarende til de i eksempel 1 angivne, med undtagelse af at filamenterne blev accelereret til 3650 m pr. minut ved hjælp af den pneumatiske dyse. Filamentegenskaberne er angivet i tabel I og måttens egenskaber i tabel II.

Sammenligningseksempel D

Filamenter og en måtte blev fremstillet under betingelser svarende til de i eksempel 1 angivne, med undtagelse af at filamenterne blev ekstruderet med en hastighed på 3,3 g/hul/minut og accelereret til 4200 m pr. minut ved hjælp af den pneumatiske dyse. Filamentegenskaber er vist i tabel I og måttens egenskaber i tabel II.

Sammenligningseksempel E

Filamenter og en måtte blev fremstillet under betingelser svarende til de i eksempel 1 angivne, med undtagelse af at spindedysen havde 3 rektangulære åbninger, som var 2,0 mm lange og 0,5 mm brede. Filamenterne blev ekstruderet med hastighed på 3,3 g/hul/minut og blev accelereret til 4750 m pr. minut ved hjælp af den pneumatiske dyse. Filementegenskaber er vist i tabel I, og måttens egenskaber i tabel II.

143767 7

Sammenligningseksempel F

Den uvævede måtte ifølge sammenligningseksempel A blev ført gennem en nålevæv til frembringelse af et nålestukket uvævet stof med omkring 30 nålegen-2 nemtrængnmger pr. cm . Resultaterne af et brudstyrkeforsøg med den resulterende vare er vist i tabel III.

Eksempel 3

Den uvævede måtte ifølge eksempel 1 blev nålestukket som angivet i sammenligningseksempel F. Resultaterne af et brudstyrkeforsøg med den resulterende vare er vist i tabel III.

Sammenligningseksempel G

Den uvævede måtte ifølge sammenligningseksempel C blev ved ca. 135°C presset i en varmkalandreringsmaskine med henblik på varmeforsegling af fibrene. Brudstyrken af den varmeforseglede, uvævede vare er vist i tabel IV.

Sammenligningseksempel H

Den uvævede måtte ifølge sammenligningseksempel E blev varmeforseglet på lignende måde som angivet i sammenligningseksempel G. Brudstyrken af den varme-forseglede, uvævede vare er vist i tabel IV.

Sammenligningseksempel I

Den uvævede måtte ifølge sammenligningseksempel D blev varmeforseglet på lignende måde som angivet i sammenligningseksempel G. Brudstyrken af den varme-forseglede, uvævede vare er vist i tabel IV.

8 163767

<D

U U

4j.h r^CNinooo mo' tf] £ ΛΛΛΛΛ ΛΛ

Ooj n η n cn -i cscn 3 T3 m **-** pq 60 i—i cd 0)

0) TJ

U 6£ cd ø οι m

il O O CO CM CO

CcdCM VO H o <t N O LO

dJ F—I £ pj 1-J i—I I—I i—I CM *“* g m o o

cd m u M

1-4 <u ^ ^

•Η > *H -H

h o g S

T) o Ό U 1 0) (1) w u

Si JJ JJ r& _ cd c ή xi <t i'' o' ^ ji a e >-· <u iii " “ " " ωΕωΟΌ cm i—i csco

C cd M .3 0C

<u <-< a μ ΰ (JO -H > O ft)

<D [li U Ή H

cn

U

ω

4J

et a) Λ — g 4J O O o o to <U Ή Λ Λ " i-ι oc ooocncM con •«-I *1-1 03 Λ Λ Λ

U_| J-j ί-Ι 1—<1—4i—XX

4J »

McDcd>S com coco USJJS ΛΛ ΛΛ J ffl * O O o O.

ca i—·

« D

g g1 co jj jj c-* <f Jg J'·; 4J £ Ή CM CM CM Γ-Ι νί η» rj rj

<u g in o «-4 m co XX XX

h cd m ^ mcoco Λ ^ & O O m On 60 ·η > *h m vf m O fe -u g

<D

Ό

C

D

0$ jj β (ΰμ ό co co H ci \οσ^ g <U ΛΛΛΛΛ ΓΛ

HJ ·ρ4 \ΟΡ^νΟΓ^.νΟ CM vO

ft ^ ^ •H 0) fe Ό

U U & U

ffl H « _§ i—l 1—4 i—« t-( jj 3 3 3 3 C 00 00 00 00 <U C C 5 5 E cd to cd cd cd E 8 fl fl u *; ΰΰ

•H O 3330)3 SS

X X X X X X XX

jj ^ μ O n oj 3 <o M ·

g JJ (UCPqOQMtn t-ICM

Cd C X

-* > Γ-l w •π M g

ix. C M

143767 9 <υ

4J

U

ocd ,χ rø g _ ρ -¾ --. ιτι-a· n m σιΌ ^ O t)D ΛΛ * * Ψ. ·* p ,3 —. cs o cm m cn r~- «1 β·> Ό <D 0 3 ϋ <_| Q_1 M tt) 00

<U

X

P

fo p . mø cn cn cn u"i ιο tn ρ tj ϋ co m co cm co cn 0) s ro ro cm η to +J P oo 1-1 C m cd

f—I •H

<4-J

00 CM CM CM m 00

ς) φ i—I LO LO ιΛ N H

*Ό 4-XN rH rH r—1 r-i ^

C 4J S

u "å'So 00 o <0 u tt i-1 3 o o o o 00 4J · C o) m co cm ro ro ed O C O O ^

4J ri 19 * « X X XX

,Χ P P —I r-4

(1) 4J f(i co “O CO CO

P Cd > g - · “ “ spe o o o o cp cd p 0) i-· M 4J 4J M .tf M3 r-

M C T4 CM CM CM M

p 0) C 3

en EcnO_,cOXXXX

Η E cd P P en co _ „ MO) h S Λ O O lOCT' p m>*h en -tf r- en r4 CH En 4J 6 ω

PQ P

< o>

H P

4-> CO p e c _ _ g) p φ CO M CM cO O' Q) g φ λ Λ Λ I n Λ T3 (βι-f vOvør^vO CN vø φ I—1 β 1—f ·—* > *r4 φ tt fe T3 § <4-1

p i3 S fe S

O) I-H »-H »—I ^ .OP 3 3 3 3

cd C » d MM

-X «) 0 3 C C

cn g ed cd Λ w 3 cdE μ μ p p p p 0) mp 3 c .X ,Χ X i! 00 MO 330)0) 0}® ω fpcw K ni od u k Pi p - 5 fe

3 P

3

P P

3 cn 3

0) .X

6 a) <J O q w · m cm cd · cn mm ,Χ

•pg W

ix, m cn 143767 ίο m cd O) 0) 4JCVJ ^ 4J g ocd *-*«- vO ιΛ . S M * “ * JJ 05 ''v. rH 00 S B fl v r-J eo u i e

£ >>J2 O

P jj ΰ § « S 60| ce r~l

*H

<« (U

<u "μ •g >> r-l 00

S 4J g Γ-~ CJ

? ce ϋ O o\

w T3 rH CO

M 2 60

° M

0)

M

fl)

rH

2, N N

“ 3% 04 S

co +J <.

4J "CO

M' s 60

<D

U

CO

μ M-l Ό _

D 4J O

Q) »Η Λ 4J O C <Ό

Φ ·η cn O

rH H 1-4 " X

pH 4J 8 rH

•η cd > S co 4J g 4J S *

tn O

£ o) H J-i JH <4-1

H 4J 4J

M C *H vD

J <U O) C C CM

pq 4J S co O

ffl 4J CO U N rH X

< ·« h aj & m

Eh s ·η > ή m -u B ^ Φ T3 0)

4J

iH

•H

MH

<U 4J

*h C

o cd m U vD vO

fJ 6 <D * ft

CO vD CM

U-Ι rH p «—* r-H

CO ι-l QJ

fri Ό H

O) J-i £ 8 J-i 1—4

4J P

4J c 00

tn <D C

’XJ £ «0

P CO S T> H

Μ Ή H C bM

CQ -Η O P 0) fe (4-4 fri fri <1)

Jj m .« c ^ ® . to *

JJ 'H ύί fe U

« 4J <“ « i P ι-t tn I £ e I S w w 0) n U3767 !ϋ >

lu U w es U

0) >0-1 u O n o ώ UK -· * •Ό 01 0

* 3 O

S-I U lu ^ ω « te oo

C

Si § ϋ rH Η •ri >ϊ iu 4J a on en r*.

05 g <N cr» σ>

φ Ό <t 00 vO

•d 3 M rU ro c w s «

M

oo o <U -u M 00 ft ft

»-I > (N CS <N

3 CDcM st <J* <f 00 *H cj «Η r—f r—f β rH ^ CO 00 •U fe w 0) u u-i cd

4J -U O O

Q> o) *H λ #» ,-ι o C (S n

rH -H tn O

•u u U “ X X

u u a r-t in te > g m ro e a u i - * <U o o u lu W U u U -tf "-Ί

te c -u CM CM

_q > «i tf C

M £ g w O cd K X

cq >u ta u u to

<| u —i ft O O

E-ι tn -u > -U <f m ja lu u g CU u u <u > J-l 3 3 0) u

* g CU oo CM rH

u ta -u * * « φ i—i £ vO vO h»

r-l *H QJ

00 fe T3 O) 01

ω SS

g rH rH

U U 3 3 ta C oo oo

> tu C C

g te <a tu to E -d t} t! to rH U PI ja ja •U O 3 (U 0) tu lu «η oa pS pa

ja u >1 U

10 .

•d <u u

3 H S

u u te .

« ® > «

^ 1-4 IJ

• 00 4J 'S

4) 0) 0) JJ .

g u § f 5 «2 § I ^