DK143204B - I aksial retning fjedrende sammentrykkelig spole - Google Patents

Description

mr (11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 143204 DANMARK «η im.d oe e 2 3/oa B 65 H 75/Zu §(21) Ansøgning nr. 5310/67 (22) Indleveret den 25* otct. 19^7 (24) Løbedag 25· Okt. 1 9^7 (44) Ansøgningen fremlagt og fremleeggelsesskriftet offentliggjort den 2P . jul. 1 9 “ 1

Dl REKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (30> Prioritet begæret fra den

10. nov. 1966, T 32492, DE

6. sep. 1967* T 34726, DE

(41) Aim. tilg. 1. jul. 1968 (71) GERT TIGGES, 56 Wuppertal 12, Kohlfurther Bruecke 29/ DE: DIRK TIG= GES, 56 Wuppertal 1 2, Schoeppenberg 56/ DE.

(72) Opfinder: Gerhard Tigges, Wuppertal-Cronenberg, Kohlfurther Bruec= ke 29, DE.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Ingeniørfirmaet Giersing & Stellinger.

(54) i aksial retning fjedrende sammentrykkelig spole.

Opfindelsen angår en cylindrisk eller konisk, i aksial retning fjedrende sammentrykkelig spole af den i krav l's indledning angivne art.

De hidtil kendte, i aksial retning fjedrende sammentrykkelige spoler, fortrinsvis til brug ved vådbehandling af garnvindsler, f.eks. ved farvning af disse, er i fabrikationsmæssig og navnlig i montageteknisk henseende belastet med mange ulemper, idet de er for dyre og i øvrigt også hyppigt giver anledning til forstyrrelser. Deres bøjningsstabilitet i akseretningen er ringe, således at der let indtræder beskadigelser af garnet.

Den foreliggende opfindelse har til formål at angive en sådan udformning af en spole af den ovennævnte art, at der ved den enklest mulige konstruktion, som eventuelt uden videre endog kan fremstilles i ét stykke, trods en lettere og i forhold til de tidligere kendte udformninger større sammentrykkelighed i aksial retning, opnås en stor bøjningsstabilitet i akseretningen.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at spolen er udformet som angivet i krav l's kendetegnende del.

2 14320Λ

Som følge af denne udformning er der tilvejebragt en betydelig forenklet konstruktion af en spole af ovennævnte art. F.eks. ved fremstilling ved formstof-sprøjtestøbningsmetoden kan der opnås en konstruktion, som består af et eneste stykke, som heller ikke længere behøver efterbearbejdning. Spolen kan fremstilles til så lav pris, at den kan anvendes som eengangsspole. Dette medfører frem for alt den fordel, at spolen efter farvningen kan forblive i garnvindslet og efter bearbejdning af garnet kastes bort. Ribbernes form af flade lameller, hvis breddeudstrækning er hovedsagelig vinkelret på spolens kappeflade, giver spolen en stor bøjningsstivhed. Man har endvidere fundet, at der alt efter ribbernes form kan opnås en betydelig større sammentrykkelighed, end der kunne opnås ved de hidtil kendte konstruktioner. Ved valg af egnede materialer kan det opnås, at vindselbæreren efter varmfarvningen ikke igen strækker sig fuldstændigt ud i sin fulde længde, hvilket er fordelagtigt for afspolingen.

Det kan også, alt efter egenskaberne af det garn, som danner vindselet, være fordelagtigt, at de i sig selv ringformigt lukkede ribber ifølge opfindelsen i forbindelse med delafsnit danner bøjningszonen. Derved opnås en forholdsvis høj sammentrykningsmodstand af spolen og en god anlægsflade for garnet. Hvis der ønskes en mindre sammentrykningsmodstand, kan ribberne have S-form.

Hvis ribberne ifølge opfindelsen er udformet som omtrent U-formige bøjler, som er forbundet med de bort fra bøjleenderne vendende afsnit af vindselbæreringen, opnås en middelhøj sammentrykningsmodstand. Man kan således ved passende valg af ribbernes form afpasse spolens sammentrykningsmodstand efter den garnkvalitet, som skal forarbejdes.

Ved fremstillingen af en sådan vindselbærer i en konstruktion af et enkelt stykke, f.eks. ved formstofsprøjtestøbningsmetoden, kan en maksimal bøjningsstivhed ifølge opfindelsen opnås ved, at midterdelene af de i samme tværsnitsplan anbragte ribber på den i eet stykke af formstof sprøjtestøbte spole er forbundet med hinanden ved hjælp af en i eet stykke med ribberne udformet stabiliseringsring. Ved ak-sial sammentrykning af spolen påtvinger denne stabiliseringsring de dermed forbundne ribber samme udbøjning i spolens omkredsretning og dermed en ensartet sammentrykning.

En relativt ringe belastning af stabiliseringsringen, navnlig en relativt ringe tværbelastning af denne, opnås på fordelagtig måde ifølge opfindelsen ved, at stabiliseringsringene ligger tilbagetrukket i forhold til kappefladen, og at de har et i forhold til enderingene og mellemringene tyndere tværsnit. Denne foranstaltning er ikke blot fordelagtig i brugsteknisk henseende, men bevirker også, at materialeforbruget kun forøges meget lidt.

En i teknologisk henseende fordelagtig konstruktionsmåde består i denne forbindelse ifølge opfindelsen i, at stabiliseringsringenes inderflade flugter med inderfladen af ende- og mellemringene og inderfladen af ribberne. Derved kan der ved sprøjtestøbningen af spolen anvendes en glat dorn som støbekerne.

En i teknologisk henseende gunstig udformning består ifølge opfindelsen 3 1 4 3 2 Ο Λ endelig i, at de brede flader af ved siden af hinanden beliggende, i samne tværsnitsplan anbragte ribber skiftevis er rettet radialt og hældet i forhold til radialretningen. Derved kan flere ved siden af hinanden liggende ribber formes med en enkelt, radialt udtrækkelig, ydre støbeformdel.

Spolen ifølge opfindelsen er nærmere beskrevet i det følgende under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 og 2 viser en første udførelsesform for spolen, set fra siden og fra oven, fig. 3 og 4 en anden udførelsesform, set fra siden og fra oven, fig. 5 og 6 en tredje udførelsesform, set fra siden og fra oven, fig. 7 og 8 en fjerde udførelsesform, set fra siden og fra oven, fig. 9 og 10 en femte udførelsesform, set fra siden og fra oven, fig. 11 og 12 en sjette udførelsesform, set fra siden og fra oven, fig. 13 en sidste udførelsesform, set fra siden, fig. 14 samme i aksial sammentrykket stilling, set fra siden, fig. 15 et snit efter linjen XV-XV på fig. 13, og fig. 16 et snit efter linjen XVI-XVI på fig. 13.

Spolen pi fig. 1 og 2 har enderinge 1 og 2. Mellem disse forløber bæreelementer i form af elastisk bøjelige ribber 3. Disse er udformet i samme materiale som enderingene 1 og 2. De er i midterområdet støttet af en mellemring 4.

Ribberne 3 har i forhold til spolens længdeakse x-x hældede længdeafsnit 3' og 3". Mellem afsnittene 3' og 3" ligger bøjningssteder 5.

Ribberne 3 er fordelt ensartet langs spolens omkreds. De af afsnittene 3' og 3" indesluttede åbningsvinkler peger i samme retning.

De smalle flader 3''' af ribberne 3 peger udad, altså mod spolens kappeflade.

Ved udformningen ifølge fig. 3 og 4 er der anbragt yderligere mellemringe 4' mellem enderingene 1 og 2. Mellem hver to sådanne ved siden af hinanden beliggende ringe forløber ribberne 6. Disse består også i dette tilfælde af elastisk bøjeligt materiale. De danner mellem hver to ringe kun eet bøjningssted 7. De fra disse bøjningssteder 7 i samme retning udgående afsnit 6' og 6" danner den åbne vinkel β med hinanden. Denne vinkel peger skiftevis mellem hver to i højderetningen ved siden af hinanden beliggende ribber 6 i modsat retning.

De smalle kanter 6''’ af ribberne 6 ligger i spolens kappeflade.

4 1Λ S 2 Ο Λ I udformningen pi fig. 5 og 6 er der anbragt ringformigt lukkede ribber 8, hvor bøjningsstederne i det væsentlige dannes af delafsnittene 8' og 8". Der er også i dette tilfælde anbragt flere mellemringe 4' samt enderinge 1 og 2. De mellem ringene 1 og 4' liggende ribber 8 er anbragt forsat i forhold til de derunder mellem to mellemringe 4' beliggende ribber 8. Ogsl i denne udformning ligger de smalle kanter 81 *' af ribberne 8 i spolens kappeflade.

I udformningen ifølge fig. 7 og 8 er ribberne 9 udformet S-formet. De omtrent parallelt med hinanden forløbende endeafsnit af disse S-formige ribber sidder pi mellemringe 4', henholdsvis enderinge 1 og 2. De i forhold til spolens længdeakse x-x skråt forløbende delafsnit 9' og 9" bevirker en elastisk bøjning af ribben 9. De smalle kanter 9*'* af ribberne er vendt mod spolens kappeflade.

I udformningen pi fig. 9 og 10 består ribberne 10 af omtrent U-formige bøjler. De i forhold til vindselbærerens længdeakse x-x skråt forløbende delafsnit 10' og 10" tilvejebringer den elastiske bøjelighed. Fra bøjleenderne udgår der udadrettede afsnit 11 og 12. Disse sidder ved mellemringene 4', henholdsvis ved enderingen 1 og 2. Afsnittene 11 og 12 samt de umiddelbart tilgrænsende bøjleender 13 og 14 er af større materialetykkelse, således at der i afsnittene 10' og 10" foreligger foretrukne, af den ringere materialetykkelse betingede bøjningstværsnit. Herved undgås, at garnlag, frem for alt i begyndelseszonen for spolens sammentrykning, kan nå ind i spalten 23 og der blive klemt inde. De smalle kanter 10''' af de bøjleformede ribber 10 ligger i spolens kappeflade.

I udformningen på fig. 11 og 12 er materialeafsnittene 11' og 12" gjort bredere, hvorved praktisk taget alle bøjleender 13' og 14' er stift forbundet med mellemringene 4', henholdsvis enderingene 1 og 2.

Ved udførelsen ifølge fig. 13-16, ved hvilken hele spolen er fremstillet ved formstofsprøjtestøbningsmetoden af et enkelt stykke egnet materiale, er ribberne 15 udformet med V-form. Enderne af V-grenene 15' og 15" er over lette materialefortykkelser 16 fastgjort til ringene 1, 2 og 4.

Topzonerne 17 af alle de i samme tværsnitsplan anbragte ribber 15 er indbyrdes forbundet ved hjælp af en i ét stykke dermed udformet stabiliseringsring 18.

Inderfladen 18' af stabiliseringsringen 18 flugter med inderfladen 19 af ribberne 15 og med inderfladerne 20 af ringene 1, 2 og 4.

Hver stabiliseringsring 18 har i forhold til inderringene 1 og 2 og endvidere i forhold til mellemringene 4 et tyndere tværsnit. Den ligger tilbagetrukket i afstanden Y i forhold til de kappefladen dannende ydre smalle kanter 21 af ribberne 15.

De brede flader 22 af hver to ved siden af hinanden beliggende ribber 15 er skiftevis rettet i spolens radialretning R og ved naboribben 15 hældet i forhold til radialretningen R. Denne sidstnævnte hældning i forhold til radialretningen R betinger, at de brede flader 22 af den ene af hver to, i samme tværsnitsplan anbragte ribber 15 er rettet mod linjen L, som skærer radialretningen R under vinklen Y·