DK143178B - Fremgangsmaade til fremstilling af en saakaldt faerdigeffektfilm der udviser rumlige porer eller strukturer svarende til trykkebilledet - Google Patents

Description

(δ\ (11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1431 78 ' DANMARK (51) int. ci.3 b ai m 3/oe B 44 F 9/00 «(21) Ansøgning nr. 485/77 (22) indleveret døn 4. feb. 1g jy (24) løbedag 4, feb. 1977 (44) Ansøgningen fremlagt og fremlæggelsesskriftet offentliggjort den 13· jul. 1 96)

DIREKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (3°) Paritet begæret fra den

7. feb. 1976, 2604915, DE

(41) Aim. tllg. 8. aug. 1977 (?D TH. GOLDSCHMIDT AG, Goldschmidtstrasse 100, 4^00 Essen, DE.

(72) Opfinder: Juergen Fock, Moersenbrolcher Weg 114, 4000 Duesseldorf, DE: Helmut Buehier, Bergerhauser Str. 6, 4^00 Essen, DE: Manfred Schmuck, Burgstrasse 92, 4J0C Essen, DE: Alfred Walter, Effmann= strasse 10, 4^00 Essen, DE.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Boutard.

(54) Fremgangsmåde til fremstilling af en såkaldt færdigeffekt film, der udviser rumlige porer eller strukturer svarende til trykkebil= ledet.

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling af en såkaldt færdigeffektfilm, der udviser rumlige porer eller strukturer svarende til trykkebilledet.

Færdigeffektfilm er med en dekoration, især trædekoration, påtrykte og med harpiks imprægnerede og belagte bærebaner, f.eks, af papir, ved hvilke harpikserne udhærdes trykløst. Disse færdigeffektfilm pålimes derefter på træmaterialepladeoverflader under indvirk-ning af et ringe pressetryk på ca. 5 kp/cm som træfiner. Pålim-ningen kan også foregå ved hjælp af den på færdigeffektfilmens bagside tilstedeværende harpiks eller yderligere til sammenlimning tjenende film ved højere tryk.

2 143178

Hidtil har det været sædvanligt, f.eks. ved en færdigeffektfilm med trædekoration,· at indpresse porerne ved hjælp af en prægeka-lander i den ikke eller praktisk taget ikke mere flydende harpiks. Ulempen ved denne fremgangsmåde består i den mekaniske påvirkning af banen og især i, at overfladestruktur og trykkebillede i reglen ikke stemmer overens, da det af økonomiske grunde ikke er muligt for hvert trykkebillede at have en tilhørende kalandervalse og foretage kalandreringen svarende til påtrykningen. Det er desuden en ulempe, at der til kalandreringen kræves en særlig arbejdsgang.

I den sidste tid er der foretaget forskellige forsøg på at nå til strukturerede film, som ikke har disse ulemper.

Således kendes allerede fra DE patentskrift nr. 1 942 780 en fremgangsmåde, hvorved man forsyner papiret med en polymerisationsinhibitor for belægningsharpiksen på de steder, hvor det skal udvise porer. Dette kan ske ved en trykkeproces. Ved udhærdningen af polymerisationsharpiksen forhindres eller forsinkes udhærdningen på disse steder, således at den endnu flydende, ikke udhærdede polymerisationsharpiks kan flyde væk til siden eller ned i -underlaget, så overfladen på de steder, hvor inhibitoren befandt sig, taber udhærdet harpiks, hvorved der dannes en kunstig pore. Hvis man nu på de steder af en trædekoration, som skal udvise porer, anbringer polymerisationsinhibitoren i en særlig trykkeproces, opnår man trykkebilledrette porer. Ulempen ved denne fremgangsmåde består bl.a. i, at den for det første er begrænset til anvendelsen af en polyesterharpiks, som må udhærdes på papirbanen ved polymerisation med organiske monomere forbindelser, som f.eks. styren. Disse monomere er delvis flygtige under udhærdningsbetingelserne, og der kræves på grund af brændbarheden af disse flygtige bestanddele særlige forholdsregler, hvorved monomerene desuden er fysiologisk betænkelige. Endvidere er fremgangsmåden omstændelig og vanskelig i sin praktiske gennemførelse, hvilket fremgår af beskrivelsen i tidsskriftet "Japan Plastics Industrial Annual", 1975, side 64. En yderligere beskrivelse af fremgangsmåden findes i den offentliggjorte japanske patentansøgning nr. 28 262/74. En særlig ulempe er, at de ved anvendelse af papir ifølge denne fremgangsmåde opnåede produkter ikke er spaltefaste, således at der ved tilsvarende mekanisk påvirkning let sker en adskillelse af overfladen fra underlaget.

3 143178

Fra DE patentskrift nr. 1 277 721 kendes en kemisk prægemetode, hvorved et opskummeligt formstoflag påtrykkes et mønster af et middel, som forhindrer eller forsinker skumdannelsen, således åt der opstår overfladeområder af forskellig tykkelse.

En anden fremgangsmåde til fremstilling af formstofimiterende træoverflader er beskrevet i US patentskrift nr. 3 811 915· Ifølge denne fremgangsmåde forsynes papirbanen først med en belægning, som efter tørringen påtrykkes svarende til porerne med en trykfarve, som indeholder 0,3-3 vægt-# af en flydende silicone. Derpå overtrækkes denne bærebane med en sædvanlig harpiksbelægning. Ved denne fremgangsmåde udnytter man den virkning, at den siliconeholdige trykfarve fører til befugtningsuligheder for den endelige belægning, således at overfladen på de steder, hvor den siliconeholdige farve forefindes, modtager mindre harpiks, og der således på fysisk måde frembringes en poring.

En særlig ulempe ved denne fremgangsmåde ligger i, at den med den siliconeholdige trykfarve påtrykte bærebane må belægges indenfor højst 20 timer, da virkningen efter denne tid ikke mere iagttages.

Formålet for den foreliggende opfindelse er at angive en fremgangsmåde til fremstilling af en færdigeffektfilm, som udviser rumlige porer eller strukturer svarende til trykkebilledet, ved hvilken fremgangsmåde de før nævnte ulemper overvindes, og der uden yderligere fremgangsmådetrin fremstilles en færdigeffektfilm, som opfylder alle fordringer.

Dette opnås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, som er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del anførte.

Ved vandige harpiksmaterialer skal herved forstås materialer, som indeholder harpiksen dispergeret eller opløst i vand. Derved anvendes polymerisationsharpikserne i form af en dispersion, hvor faststofindholdet skal udgøre fra omkring 30 til omkring 60 vægt-#. Kondensationsharpikserne anvendes i reglen i form af deres vandige opløsninger og indeholder fra omkrin6 40 til omkring 60 vægt-# fast stof.

Som stoffer til påtrykning af bærebanen på de steder, der i færdig-effektfilmen skal udvise rumlige porer eller strukturer, egner sig trykfarver, især på basis af polymerisationsharpikser, kondensations- 4 143170 harpikser, additionsharpikser og alkalimetalsilicat, de sidstnævnte især i form af vandglasopløsninger.

Som polymerisationsharpikser kan f.eks. anvendes polyacrylater, polymethacrylater, chloroprenkautschuks, eventuelt delvis forsæbede polyvinylacetater og polyvinylalkoholer.

Særlig fordelagtige har vist sig hærdelige polymerisationsharpikser som f.eks. tværbindende acrylharpikser eller alkydharpikser. Også en tværbindende siliconeharpiks, som f.eks. en med luftfugtighed ved stuetemperatur eller ved ultraviolet bestråling hærdende siliconeharpiks, er egnet.

Den hærdelige polymerisationsharpiks kan dannes in situ, idet man anvender med peroxider tværbindende acrylatmonomere, polyoldiacry-lat, pentaerythritoldi- eller -trimethacrylat.

Endvidere egner sig kondensationsharpikserne, som f.eks. amino-plastharpikserne, som kan hærdes ved indvirkning af varme, og additionsharpikserne, som polyestere og polyacrylater, som indeholder reaktive sidegrupper og f.eks. kan tværbindes med polyisocyanat-eller polyglycidylforbindelser. Fra rækken af uorganiske forbindelser egner sig alkalimetalsilicater, især i form af vandglas, som kan kondenseres til uopløselige produkter ved indvirkning af varme, især i nærvær af syre.

Egnede er endvidere bindemidler på proteinbasis, såsom casein eller zein, på stivelsebasis, dextrin, methylcellulose, salte og estere af naturlige harpikssyrer fra klassen af diterpenforbindel-ser, f.eks. collophoniumestere, som kan være phenolharpiksmodifice-rede, eller metalresinater, f.eks. Zn- eller Ca-resinat.

Disse stoffer udgør en bestanddel af trykkefarvernes bindemiddel eller anvendes direkte som bindemiddel. De afdækker bærebanen eller trænger ind i denne, hvorved de yderligere kan fixer es ved hærdning og forringer bærebanens sugevirkning.

Trykkefarvernes viskositet indstilles ved hjælp af stofindholdet således, at det ved påtrykningen på den ene side ikke kommer til en alt for høj løbning, hvorved de påtrykte fladers grænselinier udviskes, og på den anden side påføres tilstrækkelig trykkefarve 5 143178 til frembringelse af et upåklageligt trykkebillede.

Ved påtrykningen af bærebanen med de før nævnte stoffer udvirkes, at bærebanen ved påføringen af de vandige harpiksmaterialer kvælder stærkere på de op til poretrykket liggende steder, således at der indtræder en tykkelseændring af bærebanen. Denne tykkelseændring af bærebanen, eventuelt i forbindelse med en forskellig destabili-sering af det vandige harpiksmateriale, bevirker den lokale dannelse af til trykkebilledet svarende porer eller strukturer.

Det har vist sig, at fremgangsmåden ifølge opfindelsen gennemføres bedst, når de vandige harpiksmaterialers penetrationshastighed på de påtrykte steder sænkes til mellem halvdelen og tiendedelen af den værdi , som bærebanen udviser på de ikke påtrykte steder. Kvotienten af penetrationshastighederne på de påtrykte og de ikke påtrykte steder er således 0,5-0,1.

Penetrationshastigheden kan bestemmes på simpel måde ved, at man påfører en dråbe af det vandige harpiksmateriale på bærebanen og måler tiden i sekunder, til der på bagsiden kan iagttages gennemtrængning af vand gennem bærebanen.

Til forskel fra den før nævnte fremgangsmåde ifølge US patentskrift nr. 3 811 915, hvorved der anvendes flydende siliconer, beror virkningen ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen ikke primært på siliconeforbindelsens vandafvisende egenskab, men på at destabili-seringen og afvandingen vanskeliggøres ved hindring af penetrationen af dispersionens flydende fase ind i papiret, f.eks. ved hærdning af papirfibrene eller ved lukning af papirporerne, f.eks. med en udhærdet siliconeharpiks. Som følge heraf forhindres papirets kvæl-dning på dette sted, og desuden opsuges dispersionen i de mere sugedygtige områder, som omgiver de ønskede porer. En yderligere forskel består i, at harpiksen eller bindemidlet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen påføres direkte på papirbanen for at fremkalde hærdningen af cellulosefibrene, medens siliconeforbindelserne ved fremgangsmåden ifølge US patentskrift nr. 3 811 915 påføres som del af trykkefarven på en harpiksgrunding og dér indvirker på papiret.

Hvis trykkefarven indeholder et pigment, er det af betydning at 6 143178 indholdet af pigmentet i trykkefarven ikke ligger over den kritiske pigmentvolumenkoncentration, da der i dette tilfælde ikke opnås noget lukket spærrelag, som forhindrer indtrængningen af dispersionens flydende fase.

En særlig foretrukken udførelsesform af fremgangsmåden ifølge opfindelsen består i, at man først påfører det vandige harpiksmateriale på bærebanens påtrykte overside og eventuelt efter en mellemtørring imprægnerer bærebanen fra bagsiden og eventuelt overtrækker den.

Ved denne arbejdsmåde opnås, at bærebanen før imprægneringen på bagsiden og før den eventuelt efterfølgende overtrækning gives lejlighed til at kvælde, og det vandige harpiksmateriale beriges på de steder, som senere skal udvise porer. Begge virkninger tilsammen fører så i det færdige produkt til dannelse af den ønskede overfladestruktur.

Særlig foretrukken er en udførelsesform af fremgangsmåden, som er kendetegnet ved, at man først overtrækker den påtrykte overside af bærebanen med den vandige dispersion af en polymerisationsharpiks og eventuelt efter en mellemtørring imprægnerer bærebanen på bagsiden med den vandige opløsning af en kondensationsharpiks og overtrækker den med denne opløsning eller efter en mellemtørring med dispersionen af en polymerisationsharpiks. På grund af bagsideover-trækningen er færdigeffektfilmene selvklæbende.

Som polymerisationsharpikser kan ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendes de sædvanlige kendte polymerisationsharpikser. Harpikserne kan være termoplastiske, hvorved blødgøringstemperatu-rerne for de termoplastiske harpikser må ligge så højt, at poreeller overfladestrukturen bevares ved den senere pålimning af færdigeffektf ilmene . Eksempler på sådanne harpikser er acrylharpikser, vinylchloridhomo- eller -copolymere, polyesterharpikser, alkyl-harpikser, vinylacetat- og vinylakohol-copolymere.

Man kan også anvende de kendte hærdelige polymerisationsharpikser, på hvilke eksempler er beskrevet i DE patentskrifterne nr. 1 961 452 og 2 212 928.

7 143178

Som kondensationsharpikser, der i det væsentlige skal bevirke fær-digeffektfilmens hærdning i det indre og dens sammenklæbning med underlaget, kan anvendes de ligeledes kendte aminoplastharpikser, især urinstof- og/eller melaminformaldehydkondensationsharpikser.

Som harpikser, der formidler fasthæftning, kan også anvendes dispersioner af vinylacetathomo- eller -copolymere.

Denne gennemførelse af fremgangsmåden står i modsætning til den i praksis sædvanlige harpiksovertrækning af bærebaner. Derved bliver bærebanen først imprægneret og derpå overtrukket. Men den her angivne foretrukne udførelsesform af fremgangsmåden er netop kendetegnet ved, at overfladebelægningen med dispersionen af en eventuelt hærdelig polymerisationsharpiks foregår først. Dispersionen penetrerer med forskellig hastighed i bærebanen, ligesom destabi-liseringen af dispersionen foregår hurtigere på de upåtrykte steder. På de påtrykte steder foregår destabiliseringen langsommere, således at dispersionen kan suges bort fra trykkeområdet. Derpå imprægneres bærebanen med kondensationsharpikser, f.eks· sædvanlige aminoplastharpikser, såsom melamin- og/eller urinstofformal-dehylharpikser, og overtrækkes eventuelt hermed. Der kan også efter imprægneringen foregå en overtrækning med polymerisationsharpikser, når det ønskes at færdigeffektfilmen har selvklæbende egenskaber.

Fordelen ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen ligger således især i, at det porefremkaldende stof ved trykkeprocessen påføres i form af trykkefarvens bindemiddel eller i det mindste en del af trykkefarvens bindemiddel, altså ved påtrykningen uden en yderligere arbejdsgang, og den således forbehandlede bærebane på i sig selv kendt måde kan overtrækkes og imprægneres med de sædvanlige, hertil anvendelige harpikser. Der kræves ingen som helst produktionsomstillinger, når der på et og samme anlæg efter hverandre skal fremstilles færdigeffektfilm med og uden overfladestruktur. I princippet er det tilstrækkeligt at udvælge de stoffer, som indvirker på bærebanens kvældningsforhold, til anendelse som bindemidler i trykkefarven eller som tilsætninger til disse bindemidler. Produkterne er mekanisk holdbare og ubegrænset lagerbestandige.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen skal belyses nærmere ved de efterfølgende eksempler.

8 143173 EKSEMPEL 1 I en kuglemølle dispergeres i 15 minutter 15 vægtdele af en pigmentblanding bestående af 5,60 vægtdele jernoxidgult 0,07 vægtdele flammesod 1,05 vægtdele titandioxid 0,98 vægtdele jernoxidrødt 3,85 vægtdele chromgult i en blanding af 82,5 vægtdele af et bindemiddel på basis af en med- methoxygrupper endestoppet methyl-phenyl-siloxan-harpiks og 0,25 vægtdele n-butyltitanat.

På oversiden af et egnet fyldt dekorationspapir med en fladevægt p på 80 g/m påtrykkes med en trefarve-dybtrykmaskine en træreproduktion, hvorved strukturen i det første og andet trykværk trykkes med' en trykfarve, som ved den senere ovértrækning ikke fører til rumlige porer, men til en todimensional tofarvet trædekoration, og i det tredje trykværk anvendes en trykcylinder, som påtrykker en til trykkebilledet svarende porestruktur under anvendelse af den ovenfor fremstillede trykfarve, som ved den senere overtrækning udformer konkave strukturer. Den for den senere adskilte udformning af- porestrukturen nødvendige hærdning af siliconebindemidlet fremskynde s ved adgang for vanddamp og påfølgende infrarød bestråling.

Til udformningen af de konkave porer anvendes et dekorationspapir, hvorigennem overtræksdispersionens flydende fase ved påtrykningsstedet med siliconetrykfarven penetrerer efter 180 sekunder og ved påtrykningsstedet med trykfarven, hvormed der efter overtrækningen udformes et todimensionalt trykkebillede, penetrerer efter ca. 20 sekunder.

Det påtrykte dekorationspapir overtrækkes med en vandig acrylat-dispersion ifølge DE patentskrift nr. 2 212 928 under anvendelse af en trådrakel, og efter en opholdstid på ca. 15 sekunder under mellemtørring med en indfrarød lampe imprægneres det på bagsiden med en vandig urinstofharpiksopløsning og tørres derpå til en tør- p reværdi på 2,Q%. Påføringsmængden af acrylharpiks udgør 45 g/m , 9 U3178 ρ den påførte mængde urinstofharpiks 52 g/m .

Den opnåede film viser en tredimensionel gengivelse af poretrykke-billedet. Dybden af de med et ruhedsdybde-måleapparat målte porer udgør 20-45yum, og efter sammenpresning på en spånplade med flydende urinstofharpiks ved en temperatur på 135°C og et tryk på 5 kp/cm^ i 60 sekunder er dybden 18-40 yum. Filmen viser sig efter sammenpresningen spaltefast.

EKSEMPEL 2

Der gås frem som i eksempel 1 med den undtagelse at der i stedet for den vandige acrylatdispersion anvendes en vandig opløsning af : et med thiourinstof modificeret urinstof-formaldehyd-kondensations-produkt med en DIN-bæger-viskositet (dyse 4 mm) på 30 sekunder til overtrækningen og en vandig opløsning af et melamin-formaldehyd-kondensationsprodukt til imprægnering på bagsiden.

2 Påføringsmængden af overtrækharpiksen udgør 42 g/m , den påførte 2 mængde imprægneringsharpiks 48 g/m og tørreværdien 2,9%. Den opnåede film viser en tredimensional gengivelse af poretrykkebilledet. Dybden af de med et ruhedsdybde-måleapparat målte porer udgør 20-30 ym og efter sammenpresning på en spånplade med en vandig urinstofhar-piksopløsning ved en temperatur på 135°C og et tryk på 4 kp/cnr i 90 sekunder er poredybden 10-20 ^um. Filmen viser sig efter sammenpresningen spaltefast.

EKSEMPEL 3 I et med opvarmning og køling forsynet røreværk sammenrøres 20 vægtdele majsstivelseklæber, 16 vægtdele vand og 32 vægtdele ethanol ved 50°C til fuldstændig opløsning af klæberen. Efter afkøling af opløsningen indrøres 32 vægtdele ethylglycol og 6 vægtdele jern-’ oxidrødt, og derpå indstilles blandingens pH-værdi til 6,5 med 5% natriumhydroxidopløsning. Denne opløsnings viskositet er 33 sekunder, målt i DIN-bæger med en dyse på 4 mm diameter.

Den opnåede trykkefarve anvendes i stedet for trykkefarven på si-liconebasis som i eksempel 1; i øvrigt arbejdes som i dette eksempel.

10 143178

Penetrationstiden for den anvendte overtræksdispersions flydende fase udgør på de steder, som er påtrykt med den ovenfor angivne trykkefarve, 35 sekunder. Påføringsmængden af den til overtræk-ningen anvendte acrylatharpiks udgør 55 g/m , den anvendte mængde urinstofharpiks 54 g/m2.

Den opnåede film viser en tredimensional konkav gengivelse af pore-trykkebilledet. Dybden af de med et ruhedsdybde-måleapparat målte porer udgør 20-42 yum, og efter sammenpresningen af filmen på en spånplade ved en temperatur på 135°C og et tryk på 5 kp/cm^ er poredybden 17-38 ^um. Filmen viser sig efter sammenpresningen spaltefast.

EKSEMPEL 4

Der fremstilles en trykkefarve, som består af 100 vægtdele af en 50·% vandig opløsning af en urinstof-formaldehyd-harpiks med en DIN-bæger-viskositet (4 mm dysediameter) på 20 sekunder, 2 vægtdele ammoniumchloracetat og 5 vægtdele af et pigmentpræparat bestående af 4 vægtdele af et chromgult pigment og 1 vægtdel af en hydreret collophoniumester.

Den opnåede trykkefarve anvendes i stedet for trykkefarven på si-liconebasis som i eksempel 1 med den undtagelse, at det påtrykte papir opvarmes til 200°C i 60 sekunder til fuldstændig kondensation af urinstofharpiksen.

På stedet for påtrykning med den udhærdede pigmenterede urinstof-harpiks penetreres dekorationspapiret af overtræksdispersionens flydende fase i løbet af 172 sekunder og på stedet for påtrykning med trykkefarven, hvormed der udformes et todimensionelt billede efter overtrækningen, penetreres det efter 23 sekunder.

Det.således opnåede påtrykte dekorationspapir overtrækkes med en vandig dispersion på basis af et copolymerisat af vinylidenchlo-rid og vinylchlorid vinder anvendelse af en trådrakel, og efter en opholdstid på ca. 15 sekunder under mellemtørring med en infrarød lampe imprægneres det på bagsiden med en vandig ur ins to fharpiks-opløsning og tørres derpå til en tørreværdi på 2,5%· Påføringsmæng- p den af vinylidenchlorid-vinylchlorid-copolymerisatet udgør 52 g/m , o den anvendte mængde urinstofharpiks 75 g/m , 11 143178

Den opnåede film viser en tredimensional gengivelse af poretrykke-billedet. Porernes dybde udgør 15-40 jum, og efter sammenpresning på en spånplade med flydende urinstofharpiks ved en temperatur på Λ 135°C og et tryk på 5 kp/cnr i 60 sekunder er poredybden 12-35 jnm Filmen viser sig efter sammenpresningen spaltefast.

EKSEMPEL 5

Der fremstilles en trykkefarve ved blanding af S vægtdele Zn-resinat 9 vægtdele jernoxidbrunt 60 vægtdele toluen 12 vægtdele ethylglycolacetat og 2 vægtdele bentone i en kuglemølle i 15 minutter.

Med den opnåede trykkefarve til porepåtrykningen gås frem som i eksempel 1, idet påføringsmængden af overtræksharpiksen udgør 49 g/m , den påførte imprægneringsharpiks 68 g/m og tørreværdien 3,6%.

Den opnåede film viser en tredimensional gengivelse af poretrykke-billedet. Porernes dybde udgør 30-48 yum, og efter sammenpresning på en spånplade med en vandig urinstofharpiksopløsning ved en temperatur på 140°C og et tryk på 5 kp/cm^ i 70 sekunder er poredybden 25-42 jvm. Filmen viser sig efter sammenpresningen spaltefast.

EKSEMPEL 6

Ifølge eksempel 1 blev der med de i den efterfølgende tabel angivne trykkefarver frembragt poretryk på et dekorationspapir med en fla-devægt på 80 g/m ; overtrækningen og imprægneringen foregår med henholdsvis en vandig acrylharpiksdispersion og en vandig urinstofharpiksopløsning . Tabellen viser, hvilket pigmentindhold (jemoxid-rødt) trykkefarvebindemidlet udviser, hvor høj påføringsmængden af acrylharpiks er, hvor lang tid penetreringen af dekorationspapiret med acrylharpiksdispersionen tager, når en ved siderne opfoldet papirprøve svømmer på dispersionen, og hvilken poredybde der opnås 12 143178 efter filmfremstillingen og efter sammenpresningen på en spånplade. Mængden af imprægneringsharpiks varierer mellem 49 og 53 g/m , det upåtrykte papir viser i forhold til acrylharpiksdispersionen en penetrationstid på 18 sekunder.

13 143178 ø 3 1 x <§ bO CM O OPO OLA CM Q CM 00 LT\00

0β CM IA CM CM <f-d· fALA CM CM -ί CM

•H II II II II II II

Ρβ o ΙΑ O CD HO CO ΙΑ ΙΑ CM OMO

ø CQ HH HH CM ΙΑ HIA H CM (AH

P 0 <H P Φ dl Pi d d a ø i 3 PP \ O 0 cm i ω

0·Η LA LA CM O OO ΙΑ lA -P- IA OCM

«β CM tA CM IA -i LA LA LA CM IA LA IA

0 II II II II II II

pø CM O CM Η LALA OO COLA LAO

S p H CM H CM CM IA CM<|- H CM IA CM

*H Pi 'ti

•H

p ø s

0 •H

-P

P '—1 LA LA O-IN C0C0 LALA OO OLA

.p CO <J- <( LA LA <|-<|- CT\ CP* CM CM IPHA

ø *—1 HH i—li—I i li I

P

0

CM

0 'ti

bD

0 K

bo CM I

β a CMCPt LALA ΟΌ CM H LALA CM H

H ^ LA CO LAOO <1- CT\ LA OA <fC0 LA LA

U |b0 S <H »CO CM

d^-v Η -p O d

Ij p ^ η η i cmcm enen ii <t coco qo -P !*{ CMCM HH CMCM HH CM<|· P 2

0 P

S £ bO 0 H ad _βιϋ-------1 i--1τ c ;

1 d I HOI M . g OM

0 H 0 >>Od iPJi-S Ρι>?° ^ d a p p i h pH-j ^ β 0 >> I Ο -P ,¾ 2 & & P g H Q) •η H ra O ØØH dg S d

n t>, H ffi H 0 2 2-7 W> Η P

ø -P P >> O H !>> -2 -S J >>P ø > P o P ffi øPbO 2 K ω P d pø øp op i oo gv3 22 2

ø lø ø ø H boø ctp1 -PPi.P S

hø -p a is oø ppqpø rs ^ ifo p, ,0

0-p ø& pp, -μ* h-pø,* ø S

Ρ*!0 HH ØH W H 0 g Θ -rl c-iaw ” 5? P

XH iAO PO P P. flaPft >,£,8 t>id ppi »api h p ø i h p ph h--^ ^ d ·μ S 2 PH OO -P O pø H-POØ o O Hø jS S ® 2 > E-L a_<1 o coo dø FQØ ft.P < q, ød S o S ,