DK142874B - Analogifremgangsmåde til fremstilling af dihydrolysergsyrederivater eller syreadditionssalte deraf. - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1^2874 DANMARK (51) ,ntCl·3 c 07 D 457/06 «(21.) Ansøgning nr. 2385/71 (22) Indleveret den 17· maj 1971 (24) Løbede« 17. maj 1971 (44) Ansøgningen fremlagt og fremlæggeisesskriftet offentliggjort den 1 O· feb. 1 981

DIREKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (30> P"0"** begæret fra den

18. maj 1970, GO 1135* HU

<71) RICHTER GEDEON VEGYESZETI GYAR R.T., Gyoemroel u. 21, Budapest X, HU.

(72) Opfinder: Erzsebet Mago, Karinthy F.u.18, Budapest XI, HU: Jozsef Borsi, Bartok B.u. 1"9, Budapest XI, HU: Tibor Balogh, Robert K.krt.

T2/c, Budapest XIII, HU: Lajos Wclf, NemetvoeTgyi u. 28/b, Buda= pest XII, HU. - (74) Fuldmægtig under segens behandling:

Ingeniørfirmaet Budde, Schou & Co.

(64) Analogifremgangsmåde til fremstilling af dihydrolysergsyrederivater eller syreadditionssalte deraf.

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte dihydrolysergsyrederivater med den almene formel o ch2oh nh H C-NH-CH-CH2-CH2-CH2-NH-C-NH-N02

Xl o.

CU3

TT

R^-N_l 2 1*2874 i hvilken er et hydrogenatom eller en methylgruppe, eller syreadditionssalte deraf.

Forbindelser med ergolenstruktur har spillet en vigtig rolle som terapeutika. Over hele verden har der været lagt stor vægt på syntesen af de såkaldte naturlige derivater og på fremstillingen af lys-ergsyreamider, hovedsagelig dannet med aminoalkoholer. Disse forbindelser har mange og yderst varierende virkninger. Som regel har lyserg-syreaminoalkoholer en udtalt specifik antiserotonisk virkning, men de er kendt for at fremkalde uønskede bivirkninger på nervesystemet og patologiske ændringer i arterierne.

Denne type bivirkninger er ikke konstateret med dihydrolyserg-syrederivateme fremstillet ved mætning af den umættede dobbeltbinding i A9,1°-stlllingen i lysergsyre, selv ikke efter ekstensiv klinisk anvendelse. Dette er hovedårsagen til, at det gentagne gange er blevet forsøgt at hydrogenere dobbeltbindingen i 9,10-stillingen i ergolen-skelettet. Der er blevet fremstillet værdifulde dihydroderivater, specielt af peptid-alkaloidrækken, såsom dihydroergotamin, dihydroergocryp-tin og dihydroergochristin. Ved de kendte fremgangsmåder til fremstilling af 9^10-dihydro-lysergsyrederivater hydrogeneres de tilsvarende lysergsyrederivater katalytisk under anvendelse af palladium som katalysator, f.eks. palladium-trækul, jf. Stoll og Hofmann, Helv. Chiro.

Acta 26, 922 (1943).

Udgangsmaterialerne for de semisyntetiske dihydrolysergsyre-derivater, dvs. dihydrolysergsyre, dihydroisolysergsyre samt deres amider er blevet fremstillet af Stoll, Hofmann og Petrzilka ved katalytisk hydrogenering af et lysergsyrepeptid hørende til en af ovennævnte naturlige rækker, med efterfølgende hydrolyse af peptidskelettet, Jf. Helv. Chim. Aeta 29, 635 (1946), schweizisk patentskrift nr. 232.366 og 232.390 samt Jacobs og Craig, J. Biol. Chem. 115, 227 (1937).

l-Alkyl-(aryl)-dihydro-lysergsyren, som også er et udgangsmateriale for de semisyntetiske derivater, fremstilles ved nogle af de kendte fremgangsmåder ved katalytisk hydrogenering af et lysergsyrepeptid af den naturlige række i 9*10-stillingen efterfulgt af alkyle-ring i 1-stillingen, hvorpå der til sidst hydrolyseres, Jf. engelsk patentskrift nr. 988.001 og schweizisk patentskrift nr. 386.440. Ifølge schweizisk patentskrift nr. 386.439 fremstilles 1-alkyl-dihydro-lysergsyrederivater ved at reducere 1-alkyl-lysergsyrederivatet i nærværelse af palladium.

3 142874

Det har nu vist sig, at de ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede hidtil ukendte dihydrolysergsyre-derivater med ovenstående formel I har en specifik, udtalt serotonin-antagonistisk virkning, er uden toksiske virkninger på centralnervesystemet, ikke angriber hjertet eller nyrerne og ikke fremkalder patologiske forandringer i området med de store arterier.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at en forbindelse med den almene formel 0

II

ir C-Cl l I (II) 3 4I|

R-N_U

i hvilken R1 har den ovenfor anførte betydning, omsættes med en forbindelse med formlen

COOCH, NH

VOn H 2N-CH-CH 2-CH 2-CH2-NH-C-NH-NO2 (III) hvorpå -COOCH3 gruppen reduceres med et alkalimetalborhydrid, hvorefter den dannede forbindelse eventuelt N-methyleres, og den dannede forbindelse eventuelt omdannes til et syreadditionssalt.deraf.

Udgangsmaterialerne med formlen II er kendte forbindelser eller kan fremstilles på den i ungarsk patentskrift nr. 156.385 beskrevne måde.

Ifølge en foretrukken metode fremstilles en forbindelse med den almene formel II udfra den tilsvarende umættede forbindelse, der opløses i flydende ammoniak ved en temperatur på højst -40°C, hvorefter der, om ønsket, tilsættes alkohol, ether eller tetrahydrofuran, hvorpå blandingen omrøres med et findelt alkalimetal, indtil dobbeltbindingen i 9,10-stillingen er mættet. Reaktionsblandingens temperatur reguleres ved ydre afkøling eller ved kontinuert fordampning af ammoniakken. Reaktionsforløbet kan følges, f.eks. ved tyndtlagschro- 4 142874 matografi. Efter afsluttet reaktion kan produktet fås fra reaktionsblandingen ved til reaktionsblandingen at sætte et opløsningsmiddel, som reagerer med overskud af alkalimetal, f.eks. alkohol, acetone eller lignende, hvorpå ammoniakken fordampes under svag opvarmning i vakuum, hvorefter produktet adskilles fra reaktionsblandingen under anvendelse af gænse metoder.

N-methyleringstrinnet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen gennemføres fortrinsvis ved at anvende et stort overskud af alkalimetallet til reduktionen og efter reduktionen at overføre overskud af alkalimetal på kendt måde til et alkalimetalamid, f.eks. ved tilsætning af ammoniumchlorid og jernnitrat eller et metalpulver, eller ved at fremstille et alkalimetalalkoholat ved tilsætning af alkohol. Affarvningen af den tidligere blå opløsning indicerer ligeledes dannelsen af alkalimetalamin eller -alkoholat. Reaktionsblandingen omrøres i et passende tidsrum, hvorefter der tilsættes et methylhaiogenid, fortrinsvis methyliodid som sådant eller opløst i f.eks. ether. Opløsningen omrøres igen kraftigt. Efter afslutningen af methyleringen oparbejdes reaktionsblandingen som beskrevet.

Methyleringen gennemføres fortrinsvis i nærværelse af basen natriumamid eller natriumethylat. Reaktionen finder sted, selv om den til alkyleringen nødvendige base ikke dannes i reaktionsblandingen, men fremstilles forinden og sættes til blandingen. Til denne reaktion kræves 5-6 mol alkalimetalamid eller alkalimetalalkoholat, og det tilrådes at anvende methyliodidet i samme overskud. Der skal drages omsorg for, at den flydende ammoniak ikke afkøler under alkalimetalreduktio-nen til en temperatur under -40°C.

For at få stofferne i stor renhed renses produktet ved chroma-tografi på en silicagelsøjle. Elueringen kan f.eks. foretages med en blanding af alkohol, vand og chloroform.

Forbindelserne med den almene formel I danner ved behandling med uorganiske eller organiske syrer i olieform eller krystallinsk tilstand som regel salte, der altid er krystallinske. Til saltdannelsen kan der anvendes mineralsyrer såsom svovlsyre og hydrogenbromidsyre, samt stærke organiske syrer, f.eks. vinsyre, maleinsyre og ethansulfon-syre.

5 142874

Ved nedenstående forsøg anvendes N-methyl-9,10-dihydro-D-lys-ergyl-nitro-l-argininol, der i det følgende kaldes forbindelse A, til illustration af de her omhandlede forbindelsers virkning.

Forsøgene og resultaterne fremgår af følgende.

In vitro forsøgene gennemføres på isoleret rotteuterus, der er sensibiliseret med 1 mg/kg subcutan indgivet diethylstylboestrol (Caddum, J.H. og Hammed, L.A.: Brit. J. Pharmacol. 9, 240 (1954),

Lanz, U., Cerletti, A. og Rothlin, E.: Helvet. Physiol. Acta 13, 207 (1955)). Den dosis, der fremkalder 50$' s inhibering, bestemmes i overensstemmelse med probitanalysen ifølge Miller, Becker og Tainter (J. of Pharm. Exp. Ther. 92, 260 (1948)).

Den serotoninantagoniserende virkning bestemmes under in vitro betingelser ved hjælp af rottepotteødemtesten. Ved undersøgelsen anvendes grupper på 8 rotter, og forbindelserne injiceres subcutant i en dosis på 1 mg/kg, og det i løbet af 90 minutter efter denne behandling fremkomne potteødem måles i overensstemmelse med fremgangsmåden ifølge Bonta (Arch. Int. Pharmacodyn. 132, 147 (1961)). Ødemerne fremkaldes ved at anvende 5 μ-g/potedosis af serotonin-creatinin-sulfat ved indgift af dette stof 30 minutter efter indgivelsen af forsøgsforbindelsen. Ved den detaljerede analyse gentages ovennævnte test under anvendelse af de pågældende forbindelser i forskellige andre dosisstørrelser. Kontrolforsøg foretages med fysiologisk saltopløsning, og den procentvise inhibering beregnes på basis af de i kontrolgruppen konstaterede resultater.

Blokeringen af de vaskulære virkninger ved serotonin undersøges ved hjælp af Page-metoden, jf. Amer. J. Physiol. 174, 436 (1953)·

De elektroencephalografiske forsøg gennemføres med katte i vågen tilstand med permanente elektroder. Bipolære chrom-nikkelelektro-der indsættes i to sensomotoriske områder i cortex, og i begge sider af hypocampus, nucleuscaudatus og formatio reticularis, og signalerne registreres under anvendelse af en elektroencephalograf af Schwarzer--typen.

Som referencestof anvendes Deseryl (l-methyl-D-lysergsyre-butanolamid).

Resultaterne af ovennævnte forsøg er anført i de følgende tabeller.

6 142874

Tabel I

Antiserotoninvirkning in vivo og in vitro.

ED50 g/ml isole- Procentvis inhibering af ret rotteuterus ødem fremkaldt med 1 mg/kg Forbindelse__(in vitro) serotonin (s.c.)(in vivo) N-methyl-9,10-dihydro--D-lysergyl-nitro-l-ar- gininol-bimaleat 3 x 10 67,0

Deseryl 5 x 1076,0

Tabel II

Antiserotoninvirkning på isoleret rotteuterus under in vitro betingelser

Antal dyr med ®?tr* positiv reak- Procentvis “oO Koncentration tion/sarolet inhibering iig/ml Forbindelse_ug/ml_antal dyr_ N-methyl-9,10-dihydro--D-lysergylnitro-1- -argininolbimaleat 0,01 12/22 54,7 0,01 0,02 12/15 80,0

Deseryl 0,01 4/17 25,6 0,017 0,02 6/ 9 66,6

Tabel III

Antiserotoninvirkning ved rottenoteødemtest T?T)

Dosis Procentvis 50

Forbindelse Antal dyr mg/kg s.c. inhibering |ig/kg __ __s.c.

N-methyl-9,10-dihydro- 15 3 15,8 -D-lysergyl-nitro-1- 20 10 38*1 n -argininol-bimaleat 20 30 54 3 20,u 20 100 64^7

Deseryl 25 3 21,9 ^5 10 48,4 17 Ί

50 30 58,8 1',;L

20 100 70,0 7 142874

Tabel IV

Antlserotoninvirkningens varighed ved rottepoteødemtesten

Procentvis inhibering af poteødem Dosis fremkaldt af serotonin μΒ/ΐΰ3 1 time 2 timer 3 timer Forbindelse_s.c._efter indgift af serotonin_ N-methyl-9,10-dihydro--D-lysergylnitro-1- -argininol-bimaleat 100 64,8 43,4 40,8

Deseryl 100 70,0 52,6 43,9

Tabel V

Virkning på serotoninvasopression undersøgt på katte, der er gjort hy-_potensive med gangllon-blokerende midler.

Dosis p.g/kg Procentvis inhibering

Forbindelse_Antal dyr i.v._af vasopresslon N-methyl-9,10-dihydro--D-lysergyl-nitro-l-ar- gininol-bimaleat 4 100,0 39,9 4 250,0 85,3

Deseryl 4 100,0 17,7 4 250,0 48,1 På baggrund af de i ovenstående tabeller anførte data kan der drages følgende konklusioner.

Hydrogeneringen af ergolinskelettet har ingen væsentlig virkning på in vitro-- og in vivo virkningerne, jf. de i tabel I anførte data. In vitro-virkningen af forbindelse A er i nogen udstrækning større end virkningen af referencestoffet, jf. tabel II. De her omhandlede forbindelser har i udtalt grad antagoniserende virkning på poteødemet fremkaldt ved hjælp af serotonin, men denne antagoniserende virkning er imidlertid noget svagere end virkningen af referencestoffet, jf. tabel III. På den anden side antagoniserer de her omhandlede forbindelser serotoninets vasopressorvirkning dobbelt så effektiv som deseryl i samme intravenøse dosisinterval (100-250 [Ag/kg).

Ifølge forsøgene er forbindelse A egnet til terapeutisk anvendelse. Sammenlignet med de kendte N-alkyl-lysergsyrederivater vil forbindelse A formentlig ikke forårsage fibrotiske ændringer i organismen. Denne forbindelse kan anvendes med stor fordel véd alle tilstande, hvor serotonin er en patofysiologlsk faktor, f.eks. i carcinoide syndromer samt ved inflammatoriske, allergiske og anaphylaksiske reaktioner. Forbindelse A kan i udstrakt grad anvendes ved behandling af migræne.

8 14287Λ

De her omhandlede forbindelser kan overføres i farmaceutiske præparater, der er egnet til oral eller parenteral indgift. De orale præparater kan f.eks. være tabletter indeholdende 3~30 aktiv bestanddel, medens der til parenteral indgift fortrinsvis fremstilles subcutane eller intramuskulære injetionspræparater indeholdende 1-3 mg aktivt stof pr. dosisenhed. Injektionspræparaterne kan fortrinsvis indgives 1-3 gange pr. dag, medens der til oral behandling fortrinsvis indgives en eller to tabletter tre gange om dagen.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen beskrives mere detaljeret ved hjælp af det følgende eksempel:

Eksempel

Fremstilling af l-methyl-dihydro-lysergyl-m-nitro-L-argininol- bimaleat.

a) Fremstilling af 1-methyl-dihydro-lysergsyreehlorid-hydro- chlorid.

Til 3,5 s phosphorpentaehlorid opløst i en blanding af 60 ml aeetonitril og βθ ml phosphortrichlorid sættes 2,8l g tørret 1-methyl--dihydro-lysergsyre med smp. 235°C (sønderdeling). Lidt efter lidt dannes en opløsning, og efter yderligere omrøring udfældes 1-methyl--dihydro-lysergsyrechlorid-hydrochloridet. Suspensionen omrøres i 30 minutter i temperaturområdet fra 0 til 5°C, hvorefter reaktionsblandingen inddampes i vakuum, inddampningsremanensen suspenderes i 30 ml te-trahydrofuran og vaskes gentagne gange med petroleumsether og tørres til sidst ved 40°C i vakuum.

b) Fremstilling af l-methyl-dihydro-lysergyl-£)-nitro-L-arginin--methylester.

3)1 g L-rn-nitro-arginin-methylester-hydrochlorid opløses i 50 ml dimethylformamid under omrøring. Opløsningen fortyndes med 100 ml chloroform, og der tilsættes 8,4 ml triethylamin. 1-methyl-dihydrolys-ergsyrechlorid-hydrochloridet, fremstillet som under a) ovenfor, tilsættes under afkøling med is og vand. Acyleringsreaktionen er afsluttet i løbet af 1 time. Reaktionsblandingen inddampes til tørhed i vakuum ved lav temperatur, hvorefter der suspenderes i 100 ml 1%'s vandig vin-syreopløsning og i 200 ml af en 4:1 blanding af chloroform og isopro-pylalkohol, og blandingens pH-værdi indstilles på 8 ved hjælp af en vandig ammoniumhydroxidopløsning. Efter udrystning fraskilles den organiske fase, og udrystningen gentages med 4 x 50 ml af ovennævnte blanding af chloroform og isopropylalkohol. De kombinerede organiske faser 142874 9 tørres over vandfri natriumsulfat, hvorefter der filtreres og inddampes til tørhed i vakuum. Inddampningsremanensen opløses i chloroform og fældes i petroleumsether. Bundfaldet frafiltreres, vaskes med petroleums-ether og tørres i vakuum til konstant vægt.

c) Fremstilling af l-methyl-dihydro-lysergyl-co-nitro-L-argininol-bimaleat.

5,0 g pulveriseret calciumchlorid opløses i 200 ml absolut ethanol under omrøring. Efter opløsning tilsættes den under b) fremstillede esterforbindelse. Opløsningen afkøles med isvand til 0-2°C, og der tilsættes 2,5 g natriumborhydrid mader kraftig omrøring. Reduktionen er afsluttet i løbet af 4 timer. Opløsningens pH-værdi indstilles derefter på 6 ved hjælp af 5 N saltsyre, og opløsningen inddampes til en sirup ved lav temperatur i vakuum. Inddampningsremanensen opløses i 100 ml vand og indstilles på pH = 8 ved hjælp af ammoniumhydroxid, hvorefter der udrystes med 8 x 50 ml af en 4:1 blanding af chloroform og isopropylalkohol. De kombinerede organiske faser tørres, filtreres og Inddampes til tørhed. Den isomere fjeraes fra råproduktet ved silica-gelchromatografering. Elueringen foretages med en 90:4,5:30 blanding af chloroform:vand:ethanol. Ud fra det rensede produkt dannes et salt ved tilsætning af alkoholisk maleinsyre. Smp. 144-145°C, (a)^ “ -49° (c = 0,5, i 50%'s vandig ethanol).