Portræt af nordlig rød muntjak han fotograferet i Khao Yai Nationalparken, Thailand, der viser de lange rosenstokke samt lodrette pandekirtelstriber mellem øjnene, typisk for muntjakker.
Muntjakker er en slægt af små asiatiske hjorte, som bl.a. er kendetegnet ved at have korte, enkle gevirer. De er Asiens svar på Afrikas dykkerantiloper, som de minder om i både kropsbygning, levested og fødevalg. Med nogle få undtagelser ved man meget lidt om dem i naturen.
Muntiacus (slægt)
Alle muntjakker hører til slægten Muntiacus inden for de egentlige hjorte (familien Cervidae). Her tilhører de underfamilien Cervinae, der omfatter de fleste større eurasiske hjorte som kronhjort, dådyr, axishjorte og sambarhjorte. Deres nærmeste slægtning er tophjorten (Elaphodus cephalophus).
Der kendes 13 arter af muntjakker, som er vist nedenfor med deres vægt i parentes:
I 1990'erne blev der opdaget flere nye arter af muntjakker, heriblandt lille muntjak fra Myanmar i 1997, puhoat-muntjak fra Vietnam i 1997) og annamitmuntjak, som blev beskrevet fra Vietnam i 1998.
Muntjakker er små hjorte med en vægt på 12-34 kg. Til sammenligning vejer det danske rådyr 15-30 kg. Typisk for mindre hjorte er, at hanner og hunner er omtrent lige store. Hos sort muntjak og tenasserim-muntjak er hunnerne i gennemsnit en smule større end hannerne.
De har kraftige bagben, som er længere end forbenene, så den bageste del af ryggen er højere end skuldrene. Det giver muntjakkerne en "kileform", som også kendes fra Afrikas dykkerantiloper. Den er velegnet til at mase sig igennem tæt vegetation, hvilket muntjakker udnytter, når de flygter fra fjender.
Geviret hos muntjakhanner er kort og enkelt, hvilket er en fordel, når man lever i tæt buskads; her ville et komplekst gevir let blive viklet ind i vegetationen. Hos de fleste arter er geviret blot 2-8 cm langt. Nogle af de større arter kan dog udvikle gevirer på over 20 cm. Det gælder fx kæmpemuntjak og de røde muntjakker. Ud over gevirets to primære stænger kan det have to små fremadpegende spidser siddende tæt ved basis. Muntjakker har ofte meget lange rosenstokke, de to bendannelser oven på kraniet, som geviret vokser ud fra. Som andre hjorte fælder muntjakker deres gevir årligt.
Muntjakhanner har desuden lange, krumme og spidse hjørnetænder i overmunden. Hos kinesisk muntjak bliver de 6 cm lange. Hjørnetænderne bruges som geviret til hannernes indbyrdes slåskampe.
Ud over de for hjorte typiske preorbitalkirtler, der sidder foran øjnene, har muntjakker også pandekirtler, der ses som to, ofte markante, mørke lodrette striber på panden mellem øjnene. Begge typer af kirtler bruges til duftafmærkning af territoriet. Muntjakker er i stand til at "vende vrangen ud" på preorbitalkirtlerne, når de duftafmærker.
Muntjakkerne er udbredt fra Indien, Sri Lanka, det nordlige Pakistan og Nepal i vest (nordlig rød muntjak) til Østkina og Taiwan i nordøst (kinesisk muntjak) samt til Sumatra, Borneo og Java i sydøst (sumatra-bjergmuntjak, borneomuntjak og sydlig rød muntjak).
De findes oftest i skovområder som lavlandsregnskov, bjergskov, tempereret skov og nåleskov. Mange holder til i bjergrige egne, fx kinesisk muntjak og nordlig rød muntjak, der forekommer i op til 3.500 meters højde. Kinesisk muntjak lever i tempererede skove, hvor der kan falde sne.
I lighed med andre små hjorte er muntjakker først og fremmest frugtædere og browsere, dvs. at de er specialiseret i planteføde, som ikke er græs. De lever bl.a. af nedfaldsfrugter, frøkapsler, blade, skud, knopper, kviste, urter og blomster. Indimellem kan de dog også æde frisk græs.
Som det ofte er tilfældet med små, skovlevende hjorte er muntjakker generelt sky, solitære og mere eller mindre territoriale. Man ser dem dog indimellem som par eller i små grupper.
I parringstiden er hannernes strategi at mandsopdække én hun ad gangen. Muntjakker i troperne har ikke en kort, koncentreret parringstid, som det ses blandt hjorte i tempererede områder, men kan parre sig året rundt.
Muntjakker går drægtige i omkring 7 måneder og får 1 unge ad gangen.
Kinesisk muntjak er blevet indført til Storbritannien, hvor den i dag betragtes som en invasiv art. Den er også blevet konstateret flere gange i Danmark, og der er bekymring for, at den også her kan volde skade som invasiv art.
Den 11. marts 2025 afholdes der valg til Grønlands parlament, Inatsisartut. Formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, udpeges af Inatsisartut efter valget.
NATO er en forsvarsorganisation baseret på Den Nordatlantiske Traktat (Atlantpagten). Forkortelsen står for North Atlantic Treaty Organization.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.