Bier er en stor og varieret gruppe af insekter, som ud over de velkendte honningbier og humlebier omfatter et stort antal ret forskelligartede former. Som regel kan de kendes på deres hvepsetalje, knæbøjede følehorn og en oftest tæt pels af fjerformede hår. Kropslængden varierer fra 2 til 40 millimeter. De fleste danske arter er 8-10 millimeter lange.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Anthophila og Apoidea (sammen med gravehvepse)
Sammen med gravehvepse udgør bierne en overfamilie af årevingede insekter. Der kendes næsten 21.000 arter af bier. Tyngdepunktet for biernes udbredelse ligger i tørre områder i subtroperne, mens der er relativt få arter i troperne. I Danmark er der fundet 297 arter.
Bierne har store, flade og kraftigt behårede første fodled på bageste benpar. Munddelene omfatter bidende kindbakker og en sugesnabel. Snabelen, som bruges til at suge nektar med, varierer i form og længde som tilpasning til forskellige blomster. Nektaren suges op og føres ned i en opsvulmet del af fortarmen, honningmaven. De voksne bier lever af nektar og er derfor afhængige af blomster. Mange planter er samtidig afhængige af bier til bestøvning, og mange blomsters form kan kun forklares som tilpasning til bierne.
Som hos andre årevingede insekter udvikles der hunner af befrugtede æg. Hanner udvikles af ubefrugtede æg ved partenogenese ("jomfrufødsel"). Hunnens læggebrod er omdannet til en giftbrod, der benyttes som våben; kirtler i bagkroppen afsondrer giften. Hos bierne fungerer læggebrodden ikke i forbindelse med æglægningen. Hannerne, som mangler giftbrod, kan ikke stikke. Larverne, som er lemmeløse maddiker, lever af pollen og nektar, som indsamles af de voksne hunner.
Biernes hårbeklædning bevirker, at de efter et besøg i en blomst er overdrysset med pollen, som med benene børstes af kroppen og samles. Det flade fodled på bageste benpar bruges til at samle og pakke pollen, som hæftes på specielt hårede kropsdele. Ud fra placeringen af disse behårede kropsdele inddeles bierne i henholdsvis bug- og bensamlere (lår- og skinnebenssamlere).
De fleste grupper er enlige bier. Voksne og afkom lever ikke sammen, og der er ikke individer med forskellige arbejdsfunktioner. Hos de sociale bier lever mange individer fra forskellige generationer sammen, og der er forskellige arbejdsfunktioner. Et sådant socialt system består af én hun, dronningen, som lægger æg, et antal arbejdere, som er sterile hunner, og et antal hanner, droner, hvis eneste opgave er at befrugte dronningerne. Dronerne har ingen arbejdsfunktioner i boet. Hos enkelte arter af enlige bier har individerne forskellige funktioner og lever i grupper. Man taler da om semisociale bier.
Både enlige og sociale bier er vigtige bestøvere af vilde planter, ligesom de spiller en vigtig rolle inden for planteproduktion. De domesticerede honningbier har således stor betydning som bestøvere af planter i landbruget foruden som leverandører af honning, voks m.m.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.